Miljøvenlige sko

Share

Det er sommer og sandal tid. Måske har du også behov for at stikke fødderne i et par nye sandaler. Kig med her for finde de grønneste af slagsen!

‘Duften’ af nye sko

‘Duften’ af nye sko, står klar i min erindring. Har du ikke prøvet at åbne en skoæske med dine eller dine børns nyindkøbte sko – og blive mødt af rigelige duftindtryk?

Vi har efterhånden vænnet os til at nye ting skal dufte ‘nyt’. Desværre kan mange dufte spores frem til en række mere eller mindre skrappe kemikalier, som produkterne er fremstillet af og behandlet med.

Dette gælder også for vores sko. Skoen sætter bogstaveligt talt sine sorte aftryk på miljø og sundhed for de er fremstillet af oliebaserede og ikke nedbrydelige produkter samt læder, der har været udsat for garveprocesser med sundhedsskadelig kemi.

En Svensk pendant til Danmarks Naturfredningsforening foretog i 2009 en undersøgelse af lædersko’s kemikalieindhold. Her fandt de både arsenik, bly og kviksølv samt mindre mængder af DMF (dimethylfumarat) som er et mug- og svampedræbende middel der anvendes i møbler og tøj fra Asien.

Alle kemikalierne er sundhedsskadelige og flere er forbudt at anvende herhjemme. Derudover blev der også fundet kræftfremkaldende aromatiske aminer og formaldehyd – som kan være allergi- og kræftfremkaldende.

Gummistøvler lavet af gummi

Mange gummistøvler eller bare sko med gummisåler har ikke set skyggen af et gummitræ – men er lavet af PVC. De kan derfor indeholde de hormonforstyrrende ftalater. Se mere om PVC her.

Spørg efter gummistøvler lavet af naturgummi!

Miljøvenlige sko med et grønt fodspor

Netbutikken Emanuels har et ret fint udvalg af bæredygtige sko til både kvinder, mænd og børn. Her forhandles Terra Planner sko som blandt andet er fremstillet af genbrugte sålmaterialer, gamle frakker og faldskærme.  Der forhandles også helt unikke højhælede sko fremstillet af kviltede tæpper fra Ghana, træ og naturligt garvet læder.

El Naturalista sko brandes som en bæredygtig og økologisk sko. Skoen var med i ovennævnte svenske undersøgelse og i nogle af skoene blev fundet både krom, kviksølv og pesticider. Undersøgelsen peger også på, at det af Naturalistas hjemmeside fremgår, at det kun er nogle af skoene, som garves uden disse kemikalier. Økoliv anbefaler, at kigge efter grønnere sko, men mener, at El Naturalista er et af de nuværende grønne skoprodukter på markedet, som man kan købe. Henvis evt. til dette hos din El Naturalista forhandler og gør opmærksom på problemet.

Ethletic sko er en smart sneakers sko fremstillet af økologisk lærred og snørebånd og sålerne er presset af FSC certificeret gummi. Du kan læse mere her og handle over nettet hos alun.dk . EcoEgo forhandler også skoene. 

Vegan sko. Du kan finde et stort udvalg af vegan sko hos vegetarian shoes.

Simple Shoes er bæredygtige sko lavet af hamp, økologisk bomuld, genbrugsbildæk og øko certificeret læder. De har også såkaldte vegansko – dvs. sko uden læder.  Forretningen lukker desværre ned.., men på Amazon.uk er der stadig et rimeligt udvalg.

Think sko er farvet med plantefarver. Heppo.dk forhandler dem.

Køb genbrugssko. På Trendsales.dk forhandles mange sko, som dårligt har været brugt.

Timberland har lanceret en den bæredygtige sko Earthkeepers, som er fremstillet af genbrugsmaterialer som plastic og gummi fra udtjente bildæk. Flere af skoene er også lavet af økologisk bomuld. På Timberlands hjemmeside i UK kan du finde mere information og shoppe.

Nike gør det også i grønne sko. Først med Nike mærket Considered - nu også Air Jordan serien.

Læs mere:

Politiken har netop bragt en artikel om bæredygtige sko – læs mere her.