C2C pavillon skal bane vejen for bæredygtighed i byggebranchen

Share

Forleden deltog jeg i Green Drinks’s 5 års jubilæum og blev opmærksom på et nytænkende projekt om bæredygtigt byggeri. COWI er tovholder på projektet, som ‘bygger’ på Cradle to Cradle principperne.

Her er uddrag fra pressemeddelelsen:

Banebrydende pavillon skal bane vejen for grøn vækst

Cradle to cradle-konceptet kan blive en ny kilde til fremgang for den danske byggebranche. En mødepavillon, som et stærkt projektteam på tværs af byggebranchen er godt i gang med at virkeliggøre, skal demonstrere, hvordan bæredygtige løsninger kan gå hånd i hånd med grøn vækst.

Innovation, udvikling, nye arbejdspladser og et stort eksportpotentiale. Det kan blive perspektiverne for den danske byggebranche, hvis vi bruger principperne fra cradle to cradle (C2C) til at løse nogle af vores samfunds mest presserende problemer.

Det mener projektteamet, som er godt i gang med at udvikle Danmarks første bygning efter C2C-principperne. Teamet, der med COWI i spidsen også består af 3XN og Vugge til Vugge Danmark, har netop fået fem millioner kroner af Fornyelsesfonden og dermed over halvdelen af finansieringen til at realisere pavillonen.

Visionen – Pavillon indgår i flere sammenhænge

Pavillonen skal bestå af genanvendelige materialer og være fuldt forsynet med vedvarende energi. Den skal på alle måder bidrage positivt til omgivelserne – både under byggeriet, i driftsfasen, og når den en gang har udtjent sin funktion. Pavillonen vil ikke bare blive revet ned og destrueret, men skilt ad i forskellige materialer, som kan indgå i nye sammenhænge.

“Udover samarbejdet med 3XN og Vugge til Vugge Danmark arbejder vi også tæt sammen med Teknologisk Institut, Risø DTU, Art Andersen, Glasfiber DK og Kollision om at udvikle en lang række banebrydende nye løsninger til pavillonen.

Vores mål er at skabe et katalog over innovative, grønne produkter og løsninger, som hele den danske byggebranche kan bruge til at skabe et nyt vindmølleeventyr,” siger Bente Andersen.

Pavillonen, som også får støtte af Realdania og COWI-fonden, skal stå færdig sidst i 2012.

Fakta om den nye C2C-pavillon

C2C-pavillonen bliver en 150 m2 stor bygning, som udvikler og demonstrerer en række nye løsninger inden for materialeteknologi, energiforsyning og -styring, indeklima og vandkredsløb. En grøn væg i huset kan f.eks. både medvirke til at rense og køle luften, bidrage positivt til oplevelsen af huset og skaber en god akustik.

Projektet skal derudover også demonstrere nye forretningsmodeller for grønne løsninger, hvor f.eks. en leverandør lejer bygningselementer, som f.eks. lysarmaturer ud og tager dem retur efter endt brug med henblik på at bruge dem i nye sammenhænge.

Bygningen er samtidig flytbar, hvilket medvirker til at udbrede viden og konkrete erfaringer med C2C, og giver samtidig mulighed for at videreudvikle og opdatere den med nye teknologier hver gang, den flyttes og genopføres. Nordea Ejendomme er grundejer og bygherre.

FAKTA om Cradle to Cradle:

C2C er stærkt inspireret af naturen, hvor ingen ressourcer nogensinde ender som affald, men altid indgår i nye kredsløb. Derfor vil C2C også blive et opgør med brug og smid væk-kulturen og tvinge os til at genbruge de materialer og ressourcer, som vi har til rådighed. Dels for at skåne miljøet og dels fordi råmaterialer bliver færre og dyrere.

Læs mere om C2C på vuggetilvugge.dk.

Kontaktpersoner:
COWI – projektholder, innovationsledelse og rådgivning
Bente Andersen
Udviklingsdirektør
Tlf. 40 25 84 50
bean@cowi.dk

3XN – arkitekter
Kasper Guldager Jørgensen
Leder for GXN (3XNs udviklingsafdeling)
Tlf.: 61 20 17 84
kgj@3xn.dk

Vugge til Vugge & EPEA Kph
Martin Fluri
CEO
Tlf.: 61 69 66 56
mfluri@vuggetilvugge.dk

Risø DTU
Povl Brøndsted
Forskningsspecialist – materialeforskning
Tlf.: 46 77 57 04
pobr@risoe.dtu.dk

Teknologisk Institut (TI)
Mette Glavind
Direktør
Tlf.: 72 20 22 20
meg@teknologisk.dk

Art Andersen
Jørn Krab
Direktør
Tlf.: 33 12 27 50
jk@art-andersen.dk

Glasfiber DK
Martin Pedersen Lange
Direktør
Tlf.: 20 62 91 82
martin@glasfiber.dk

Kollision
Rune Nielsen
Partner
Tlf.: 26 17 86 16
rune@kollision.dk