Hvilket foder skal du give din hund? Hvordan læser du- og forstår - ingredienslisten på foderposen?
Bliv klogere på foderet til hunde i denne artikel skrevet af stifter af OLIVER’S Petfood, Christian Degner-Elsner,
Mit budskab er, at vi skal kikke meget mere på kvaliteten af foderet til vores hunde. I denne essay vil jeg give dig de værktøjer der skal, til for at navigere igennem foderjunglen.
Historien om protein
Historien om proteinindholdet i foder, starter ved at man kigger nærmere på fuldfoderets oprindelse. I sin tid startede det med, at slagterierne havde en række affaldsprodukter til overs, som man udnyttede til hundefuldfoder. .
Da hovedparten af proteinerne ikke kom fra kød, men affald, affødte det problemet at hundens organisme ikke kunne omsætte proteinet.
Der var (og er) 2 løsninger på dette problem, nemlig enten at raffinere kvaliteten af proteinet, ved at procesbehandle det, således at de optages bedre eller at nedbringe proteinindholdet, og erstatte det med kulhydrater, gerne af den helt billige slags til et par kr. kiloet!
Hvis man nu går en tredje vej og bruger rent kød som proteinkilde, så er et højt protein ikke et problem, men der bruges stadig affaldsprodukter. På foderets indholdsdeklaration kaldes dette for BI-PRODUKTER.
Hvad er kvalitet?
Hvis man går ind på google og taster ”QUALITY” kommer der 674mill links, taster man ”sex” i stedet kommer der kun 394mill links, så kvalitet fylder altså meget alle steder!
Som skribent ville det således være stort, om jeg nu på dette tidspunkt kunne få din accept af at kvaliteten af et givent måltid, til mennesker eller hunde, primært bestemmes af KVALITETEN af de råvarer eller ingredienser der bruges?
Kan man dermed påstå at kvaliteten af et måltid afhænger af kvaliteten af ingredienser?
JA SELVFØLGELIG!
Lad os derfor kikke på ingredienserne af hundes foder.
Først og fremmest er det værd at vide hvordan en ingrediensliste er opbygget. Hvis vi tager udgangspunkt i en sønderjysk kålpølse af den anstændige slags, vil der typisk stå, svinekød, oksekød, krydderier. Det vil sige at den ingrediens der er angivet først, er der mest af i produktet, og så frem deles.
Protein er ingredienslistens nummer 1. I god kvalitets hundefoder skal proteinet være den ingrediens, der er mest af.
Gode proteinkilder af høj kvalitet kan være:
- Frisk kyllingekød eller kyllingekødmel, som er kød fra kylling, der har gennemgået en forarbejdning svarende til hvede fra marken til hvedemel samt lam / lammemel, laks / ørred, hjort og and.
Ikke anbefales værdige kilder til protein:
- Foder med biprodukter (et ”billede” af biprodukter er eks. alt hvad der er i en lørdagskyllingebakke er det gode, alt hvad der ikke ligger I bakken er bi-produkterne – inklusiv fjer).
- Oksekød – hunde har bare svært ved at omsætte denne kilde.
- Soya protein; Ditto.
Nummer 2 på foderets ingrediensliste er kulhydrat, også kendt som stivelse.
Gode kilder er:
- havre
- ris
- kartofler
Dårlige kilder er:
- Særligt hvede, som mange hunde udvikler allergi overfor, og som fungerer dårligt ernæringsmæssigt, i og med at optagelsen er ringe og blodsukkeret påvirkes uhensigtsmæssigt, ved at stige og falde voldsomt indenfor en kort periode efter indtagelse af måltidet. Dertil er disse påvirkninger mere udtalt hos hunde end hos mennesker, så bestemt værd at undgå!
- Sukker
- Alle bi-produkter
3. ingrediens vi skal kikke på er gode kilder til fedt:
- Gode kilder er specificerede fedttyper som eksempelvis kyllingefedt, lakseolie og olivenolie
- Dårlige kilder er alle uspecificerede fedttyper, typisk meget billige varianter.
Sidst, men ikke mindst, skal der også være fiber i et afbalanceret foder.
Der skal være en eller flere kilder til fiber. Jeg kender kun til de gode såsom ærtefibre, roetrævler og risklid.
Dårlige fodertyper tilsætter simpelthen ikke ekstra fiber!
Generelt om ingredienslister; Jo mere specificeret ingredienslisten er, jo bedre er kvaliteten af produktet.
Eksempel på uspecificeret liste er: Div. kornprodukter, kødbiproduktsmel, vegetabilsk fedt, mineraler & vitaminer. Ville du være tryg ved dette?
Undgå kunstig konservering BTA/BHA, som er kræftfremkaldende og hormonforstyrrende stoffer, og være endvidere opmærksom på kreative omskrivninger af ingredienser. Eksempelvis er stødt majs og majsmel er det samme.
Mit bud på den rigtige ernæring til en voksen familiehunden er, at foderet udelukkende består af ingredienser, af en sådan kvalitet, som du selv ville sætte tænderne i.
Kikker man på de seneste test resultater fra forbrugerstyrelserne i Norden, fremgår det også at netop sådanne typer scorer højt. Du kan finde resultatet ved at google foder + test.
Værktøj til at vurdere din hunds sundhed
Der er 5 ting du umiddelbart skal kikke på for at lave denne vurdering.
- Vi starter med hovedet! Er øjnene klare?
- Herefter klapper vi hunden og bemærker om pelsen er blank. Pels er ofte et spejlbillede af hunden helbredstilstand,
- Hundens mave må ikke være rød, ellers er det måske et tegn på at der er noget i kosten hunden har svært ved at fordøje eller simpelthen ikke kan tåle.
- Så træder vi et par skridt tilbage og vurderer, om hunden er ”vaks” eller virker drænet for energi.
- Til sidst skal du kigge på høm-høm’en. Er den lille og fast? En stor afføringsmængde er tegn på at foderet ikke optages. Dette kan skyldes 3 ting, enten er kvaliteten af ingredienserne ikke i orden. Eller at ingredienserne ikke er det korrekte match for din hund. Når hunden vokser, vil der typisk vær én blød høm-høm, hvalpe/juniorer hunde spiser mere end en voksen hund, og deraf har de et andet afføringsmønster.
Mit hovedbudskab er, at man som privatperson godt kan navigerer rundt, så husk at være super kritisk, da dit valg jo påvirker din hunds livsforløb og livskvalitet.
Brug din sunde fornuft – nemlig sammenhængen imellem kvaliteten af råvarerne og kvaliteten af den færdige mad.
Tænk & Test lavede i 2008 en test på hundefoder, hvor Olivers Petfood var én af de bedste. Se testens resultater her.




Jeg kan give Christian ret i at hundefoder er en jungle. For det første fordi vi almindelige opdrættere ikke er uddannet til at skelne mellem de forskellige proteiner og vitaminer som et foder bør indeholde; men også fordi prisen på foder er en vigtig faktor for mange hundeejere. Netop prisen er nok den største fejl, som opdrættere og hundeejere går meget op i. Ved at tage hensyn til hundens tarv (og race) kan man ret hurtigt finde frem til det foder som netop din hund får mest ud af. Man skal netop bruge de værktøjer som Christian peger på, og følge hundens udvikling fra hvalp til voksen hund Vi har et lille hobbyopdræt af Fransk Bulldog, og har i øjeblikket hvalpe som interesserede kan følge på vores hjemmeside: http://www.bostonbull.dk og se at netop Olivers foder er godt til vores hvalpe/hunde.