Sæt krav til dét kød du spiser

Share

Dyrevelfærd kan ikke løses politisk, hverken i Danmark eller EU. Det fremgik af en udemærket artikel i Information i foråret 2010.

Danmark og andre lande i EU importerer i stigende grad kød produceret udenfor EU,  hvor spillereglerne for dyrevelfærd stort ses ikke findes.

Som forbrugere må vi derfor tage nogle bevidste valg og efterspørge kvalitetsprodukter, hvor dyrevelfærden er i top.

Kig efter følgende produkter:

  • Velfærds- og økologisk kød.

Herhjemme kan du få velfærdskød. Det er kød som er anbefalet af Dyrenes Beskyttelse , hvor der er taget særligt hensyn til dyrevelfærden:

Friland A/S markedsfører økologisk velfærdskød og virksomheden har en stigende omsætning.  Jeg bor selv tæt på en økologisk svineproducent, som leverer kød til Friland og det er en fornøjelse at se grisenes forhold dér. Se Gelstrupgard.dk

  • Økologisk kød

Økologisk kød er en garanti for at dyrene har haft et godt liv, ofte bedre end ikke-økologiske landbrugsdyr.

For eksempel skal en økologisk malkeko være på udendørs græs mindst 150 dage årligt. Der er ikke krav om udendørs græsning for ikke-økologiske malkekøer. Flere konventionelle mælkeproducenter ved dog godt, at køernes græsning giver sundere køer og sundere mælk, hvorfor det også ses, at ikke-økologiske malkekøer går på græs om sommeren.

Der er stor forskel i dyrevelfærden mellem ikke-økologisk og økologiske æg og kyllinger.  Den store forskel på burhøns og økologiske æglæggende høns er naturligvis buret. Økologiske høns har altid adgang til det fri, hvor de har masser af plads, ligesom de har redekasser, siddepinde og mulighed for at støvbade inde i stalden.

For økologiske høns er der krav om dagslys i deres hønsehus. Det er der ikke for fritgående-, skrabe- og burhøns.

Økologiske slagtekyllinger skal have dagslys, eventuelt suppleret med elektrisk lys, op til 16 timer per døgn i alt. Ikke-økologiske slagtekyllinger har elektrisk lys 16-24 timer i døgnet afhængigt af kyllingernes alder.

Dyretransport

Der er ret stor forskel mellem ikke-økologisk og økologiske kødproduktion, når vi taler om dyretransport:

Økologiske køer må højst transporteres otte timer i alt, når de skal slagtes. Ikke-økologiske køer må transporteres i op til 29 timer i alt fordelt på to perioder med en times pause på en parkeringsplads, hvor de skal have vand.

Et økologisk svin må højst transporteres i otte timer i alt, når det skal slagtes. Ikke-økologiske svin må transporteres i op til 24 timer i alt.

Køb dine kødprodukter lokalt.

Du kan besøge de lokale gårde omkring dig, og orientere dig om dyrevelfærdsforholdene her. Flere og flere gårde har en lille gårdbutik, med salg af deres produkter. Find en gårdbutik nær dig på gårdbutikker.dk

Spis mindre kød

I følge Danmarks Miljøundersøgelser står landbruget for 16 % af Danmarks samlede klimabelastning. Tager vi importeret dyrekød og dyrefoder med i regnskabet bliver klimabelastningen en hel del højere.

Landbrugets klimabelastning skyldes først og fremmest at dyrernes prutter, ånde og gødning producerer metangas. Metangas er en drivhusgas som CO2, men den er 15 gange mere effektiv til at tilbageholde varmen.

Produktion af kød er fødevarespild: Al den korn eller soja, som husdyr spiser, er mad, som mennesker ikke får.

Der går fem kilo korn eller soja til et kilo svinekød og endnu mere til nogle former for oksekød. Spiser vi mindre kød sparer vi ikke kun på pengepungen og klimaet, det kan også gøre en forskel for verdens fødevareproduktion.