Kemiske stoffer i Elektronik

Kemi  og metaller i Elektronik er sundhedsskadeligt

Der er en række kemiske stoffer og metaller i elektronik, som ved gasser eller anden udledning er giftigt for mennesker, planter og dyr. I flæng kan næves  bromerede flammehæmmere, PVC, bly, cadmium og  beryllium. Herudover er der også en række metaller, hvoraf flere er meget giftige og de kan være udvundet i minedrift på højst uetisk vis. Der er er tale om aluminium, kobolt,  guld, sølv, hexavalent krom, kviksølv, tin og nikkel.

Her angives lidt information om nogle af stofferne. For yderligere information om de enkelte stoffer og metaller kan du læse om kemikalier på miljøstyrelsens hjemmeside.

Bromerede flammehæmmere er en stor gruppe kemiske stoffer som tilsættes brandbart materiale, for at hæmme antændelsestemperaturen. Fælles for flammehæmmerne er, at de er fedtopløselige og derfor har lettere ved at trænge ind i organismen end vandopløselige stoffer. De er svære at nedbryde og ophobes i dyrs og menneskers fedtvæv op gennem fødekæden.

Den sundhedsmæssige påvirkning fra stofferne består i, at de kan påvirke dyrs og menneskers hormonsystemer, at de kan forårsage neurologiske forandringer hos fostre og dermed påvirke fostrets mentale udvikling samt være kræftfremkaldende. Bromerede Flammehæmmere er blandt andet fundet i husstøv fra private hjem og på kontorer, i modermælk fra svenske kvinder og i spækket hos Spermacethvaler, der søger føde på dybt vand. 

Læs mere i pjecen ‘Fra elektronik til e-affald’, udgivet af Det Økologiske Råd  og hos miljøstyrelsen

Ved afbrænding af produkter med bromerede flammehæmmere dannes også bromerede dioxiner og furaner der er giftige gasser.

Beryllium er akut og kronisk giftigt for mennesker. Det er kræftfremkaldende og indånding af beryllium støv og luft medfører bl.a. vejrtrækningsproblemer og hjertebanken. Beryllium anvendes i elektronikprodukter i en forbindelse med kobber og ved knusning af gamle produkter samt ved afbrænding frigiver stoffet giftigt støv og røg.

Cadmium er et stærkt giftigt tungmetal, der optages let af planter og havner via fødekæderne i menneskets nyrer og lever. Menneskers optagelse sker endvidere gennem indtagelse af støv og røg indeholdende Cadmiumforbindelser. Sundhedsskader er på kort sigt vejrtrækningsproblemer og på længere sigt udvikling af lungekræft, nyreskader, forhøjet blodtryk og hjerteproblemer. Cadmium bruges i kontakter og batterier til bærbare computere og i gamle billedrør. Se også artikel fra Forbrugerrådets magasin TÆNK

Anvendelsen af cadmium er reguleret i RoHS-direktivet og blev den 1. juli 2006 forbudt at anvende i elektronik, der sælges i EU.

Bly er stærkt giftigt for mennesker, mange dyr og planter. Metallet kan ophobes i natur og mennesker og her føre til skader på nervesystemet, blodbanerne, nyrerne og reproduktionen.  Netop på grund disse skadelige virkninger, blev bly udfaset af benzin i EU.  Der har ikke være bly i Dansk benzin siden 1994 – og ikke i EU siden 2000.

Bly anvendes dog stadig i andre sammenhænge som i elektronik og ja sågar i vores vandhaner. I elektronikken anvendes bly til lodninger på f.eks. printplader, i billedrør og i PVC-blandinger. Ved afbrænding afgives bly til luften og der dannes blyholdigt aske. Anvendelsen af Bly reguleres nu i RoHS-direktivet.

PVC er en forkortelse af Poly Vinyl Chlorid. PVC produkter deles normalt i hård PVC og blød PVC.

Den hårde PVC er et stift og stærkt materiale som primært anvendes i bygge- og anlægssektoren til byggematerialer som afløbsrør, vinduesprofiler, facadeelementer, profiler, lister, tagplader og isoleringsrør.

Blød PVC bruges til produkter med kortere levetid som eksempelvis emballage, gulvmåtter, presenninger, betræk i biler, tøj, regnfrakker,  legetøj, sygehusartikler fx blodposer, slanger, isolering af ledninger og kabler m.m. Miljøstyrelsens videnscenter for affald skriver nærmere herom.

Der er en hel organisation, som beskæftiger sig med information om PVC – nemlig det såkaldte PVC råd, som er en del af den europæiske PVC-industri.  På deres hjemmeside fremgår det tydeligt, hvad deres interesser er “Vores grundholdning skal der ikke lægges skjul på: fordelene ved PVC er efter vor opfattelse så store teknisk, økonomisk og miljømæssigt og den miljømæssigt rigtige håndtering så overkommelig, at man ikke skal afskære sig fra brugen af PVC og phthalater”.

Problemer med PVC

Det er økoliv ikke enig i, da PVC både i produktion, afskaffelse og anvendelse, skader mennesker og miljø. Hvorfor tage nogle chancer, når der er flere alternativer til PVC, som ikke er giftige for mennesker og miljø? Stort set alle steder, hvor man bruger PVC, findes der i dag brugbare alternativer: Træ fra bæredygtigt skovbrug, genbrugsglas, rågummi eller mindre skadelige plasttyper f.eks. polyethylen. Se greenpeace‘s artikel for miljøkritisk information om PVC.

Når PVC bruges ofte, og i så mange produkter kan man let foranlediges til at tro, at stoffet ikke er miljøskadeligt.  Det er dog langt fra tilfældet. Når PVC brænder vil det afgive klorgas. Kloren vil i forbindelse med fugt (øjne og lunger) danne saltsyre, hvilket var en effekt man brugte under 1. verdenskrigs gasangreb. Soldaterne blev simpelthen blinde og hostede deres lunger op.

Hvis der udbryder ildebrand i huse, færger, biler med PVC-interiør, vil ofre, brandfolk og naboer udsættes for lignende. Derudover vil afbrænding af PVC kunne føre til forsuring af atmosfæren, desuden kan der ved afbrænding dannes dioxiner.

Der tilsættes ofte andre kemikalier såsom bly eller cadmiumstabilisatorer samt blødgører til PVC, hvilket så udgør en rigtig giftig PVC-coctail.

PVC skal da også behandles som miljøfarligt affald og det skal så vidt muligt frasorteres til genanvendelse ellers bliver det deponeret på såkaldte ‘miljøsikrede depoter med henblik på senere sortering og behandling’.

Du kan læse nærmere om  elektronikprodukternes kemikalier i folderen ‘ Fra elektronik til e-affald’, fra Det Økologiske Råd.