Reelight – miljøvenlige og trafiksikre cykellygter

Share

Reelight laver danske cykellygter med fokus på miljø og trafiksikkerhed.

Artikel af Martin Kure, Reelight.

Med vinterens komme er det blevet cykellygte-tid. Et miljøvenligt alternativ, til de batteribrugende lygter, er magnetlygter. Magnetlygter har den fordel, at lygterne ikke bruger batterier, i stedet skabes strømmen af magnet placeret imellem cyklens eger.

Reelight har siden 2003 lavet magnetlygter med følgende features:

  • Ingen brug af batterier, hvilket skåner miljøet.
  • Fleksibel montering.
  • Vidvinkel optik, så lyset kan ses fra siden.
  • Fast monteret og altid klar – løber aldrig tør for strøm.
  • Vedligeholdelsesfri.

Historien bag

Reelight er et dansk firma, der startede i 2003. Det bygger på ingeniøren Troels Pedersens arbejde, da han som uddannet ingeniør udviklede cykellygter ud fra induktionsprincippet.

Tanken var at man kunne skabe grøn og vedvarende energi, der sparer miljøet for en masse batterier. Troels Pedersens ide blev købt af en række investorer, der grundlagde firmaet Reelight med tanke på trafiksikkerhed og miljø.

Fokus på

Vi sætter fokus på miljøet, da alle lygter, der bliver sendt retur fra kunder og detailhandel bliver sendt videre til vores fabrikant til genbrug.

På fabrikken er det primært magneterne, der bliver genbrugt, da de ikke mister kraft med tiden. De andre dele i lygten kan ikke direkte genbruges, men vores indsamling af magneterne gør, at vi samtidig får samlet plastic, LED-lys og printplader sammen, vi kan sende videre til genbrug. Vores grundlag for genbrug er dels, at vi sparer penge i produktionen, når vi genanvender materialer, men samtidig er det en naturlig del af vores tankegang at tænke på miljøet qua vores branche og produkt.

Firmaet Reelight

Reelight består i dag e 9 personer, hvor ingeniører udgør størstedelen. Jeg er ansat som marketingmedarbejder, hvor en af de største opgaver er at prøve at få flere pendlere til at tage cyklen frem for bilen.

Vi gør det selvfølgelig med den slet skjulte bagtanke, at vi gerne vil sælge flere cykellygter. Men vi mener, at man snyder sig selv for en masse fordele og oplevelser, hvis man vælger cyklen fra. Det er dejligt at tage cyklen og få lidt frisk luft. Det kan desuden være både hurtigere og nemmere at tage cyklen, mens man samtidig får dækket sit motionsbehov.

Reelight gør en forskel

Der findes mange cykellygter ude i butikkerne. Det er en lille enkel ting, der er hurtig at producere. Nogle af lygterne er rigtig gode og nogle er rigtig dårlige – på den måde skiller cykellygte-industrien sig ikke væsentligt ud fra andre industrier.

Der hvor jeg synes, at Reelight skiller sig ud, er på dets holdninger. Vi er ikke blot i denne industri, fordi vi kan tjene penge til dagen og vejen ved at lave cykellygter. Vi har en holdning om at skabe øget trafiksikkerhed, og vores ingeniører arbejder dagen lang på at forbedre vores produkter og udvikle nye ting, så vi styrker trafiksikkerheden for cyklisterne. Samtidig betyder det noget for os, at vi sparer miljøet for en masse batterier. Og vi tager aktivt stilling til vores omgivelser og miljøet i de valg vi tager.

Ny Blog

Som et led i vores arbejde er vi ved at oprette en blog, hvor vi får pendlere i de større vestlige byer til at blogge lidt om deres pendler-oplevelser. Vi håber, at det kan være en skæg oplevelse for læsere af bloggen at høre om, hvilke sjove/mærkelige/seværdige oplevelser, som pendlerne oplever rundt om i verden.

I mange storbyer er det hurtigere og nemmere at tage cyklen frem for bilen. Desuden får du dækket dit motionsbehov og kan måske tabe lidt kilo. Men mest af alt synes vi, det er en fed livsstil, hvor man bl.a. viser overskud og sin holdning til miljøet.

Mere info og priser på http://reelight.dk/