..dé stoffer, som elektronikken er fremstillet af.
Det er eksempelvis rester af udgangsmaterialer (f.eks. bisphenol A, formaldehyd, phenol, styren), opløsningsmidler (f.eks. toluen, benzen) og tilsætningsstoffer (blødgøringsmidler, stabilisatorer, farvestoffer, flammehæmmere etc.). Dette er der en interessant artikel om i Ingeniøren, august 2010.
Når vores elektronik er tændt og udvikler varme, så sendes der dampe af elektronikkens skadelige stoffer ud i rummet hvori apparaterne står.
Normalt afgives der så lidt fra et enkelt udstyr, at der ikke er nogen fare på færde, men hvis der er meget elektronik og andre kemikalieafgivende produkter, som afgiver lugt og stoffer over længere tid i et lille uventileret børneværelse, så er det en anden sag. Stofferne er ikke ufarlige. Der er mulighed for, at nogle personer vil være særligt følsomme, men der er tilsyneladende også personer, der finder lugten så behagelig at de bliver afhængige. Se engang debatten om emnet på Ingeniørens hjemmeside.
I Miljøstyrelsens rapport: Kortlægning af kemiske stoffer i forbrugerprodukter Nr. 75, 2006, er der flere oplysninger og bl.a. tabeller, som viser forskelle i afgivelse af flygtige stoffer fra nye og gamle elektroniske produkter og andre produkter.
Kilde: Ingeniøren, august 2010.
