•  Hus: 140 m2
• Grund: 1230 m2Afstand til havet(kattegat): 900 m
• Bus: 50 m
• Indkøb: 3,5 km
• Større by( Nykøbing Sjælland): 6 km
• Pris: kr. 1.500.000,-

Unikt træhus

Dette hus er et helt unikt, træhus, bygget efter gamle principper, med moderne  byggeteknikker, og teknologi. Huset har vi selv tegnet, i samarbejde med Økobygger Peter Jensen.

Huset er diffusions åbent, hvilket vil sige at, huset er konstrueret til at optage og afgive fugt og derved til at ånde, til gavn for indeklimaet og husets sundhed.

Huset er bygget af to tømrermestre, fra Grønnevirke, på timeløn ( modsat tilbud), hvor materialevalg og grundighed i opførelsen, har været nøgleord.

Huset i sin form, er udført, helt traditionelt, rektangulært og er på 120 indvendige kvadratmeter. Indeholdende, stort bryggers/teknikrum, fordelingsgang, 3 store værelser, stort badeværelse m/brus, forberedt til badekar, samt et lille gæstetoilet. Stort køkken alrum, med tilhørende viktualierum, samt en TV/hyggestue.

Bæredygtige byggematerialer

Huset er opbygget af moduler, der er samlet direkte på byggepladsen, efterfølgende er det beklædt, med OSB plader, som indervæg og Steicoplader, som dampbremse og undertag.

Indervægge er spartlet op med gennemfarvet hvidt ler, hvilket giver et rustikt indtryk, og hjælper huset til at ånde, samt skabe et godt indeklima, da leret optager og afgiver fugt efter behov.

Vinduer og døre, er 3-lags termoruder med varmekant. Isoleringen består af træuld, indblæst, på loft og i ydervægge, og med træuldbats i
skillevægge.  Intet af det træ der brugt i konstruktionen, eller gulvet, er behandlet med lim, imprægnering eller andre kemikalier.

Taget er belagt med stål, for optimal mulighed for opsamling af regnvand. Ligeledes er huset forberedt, til genanvendelse af regnvand.( Vaskemaskine, toiletskyl etc.)

Opvarmning med solvarme og Bioflex ovn

Huset opvarmes med en kombination af Solvarme og en BioFlex ovn, hvilket giver mulighed for meget lave varmeudgifter, og meget lidt belastning af miljøet. Der er gulvvarme, alle steder med klinke gulv, samt forberedt til radiatorer, i de 2 bagerste værelser. Det hele styres fra en 400 liters akkumuleringstank, med et avanceret styresystem.

Grunden

Bagerst på grunden, ligger 3 små skure, som kan bruges til cykler, brænde, haveredskaber etc. Grunden er ryddet op efter byggeriet, og der er lagt stabilgrus og ærtesten i indkørsel, som terrasse og rundt om huset, samt plantet enkelte træer og planter.

Grunden er ugenert, med masser af randbeplantning, rundt i kanten.

Kontakt oplysninger

Tlf.: 29900276/29908324
klintvej129d@gmail.com

Forfatterne er garvede haveøkologer som har en årelang erfaring med havedyrkning og hønsehold.

Bogen giver læseren en flot rundvisning i, hvordan man holder havehøns og samtidig værner om de økologiske principper og værdier.

Høns er mangfoldige

Ikke mange husdyr er så verdenskendte som hønsene, som stort lægger æg overalt i verden! Alene dette vidner om, at hønsene nemt tilfredsstiller menneskelige behov for mad og, som bogen lægger op til, også fornøjelser i haven.

Bogens mange smukke fotos, nemt overskuelige layout og letlæselige sprog, giver læseren et levende indblik i hønsenes verden, og hvad man som hønseholder bør være opmærksom på ang. pasning og pleje.

Hvad kræver høns af pleje, foder og husly?

Jeg har flere hønsebøger på hylden, som i deres sprog og illustrationer minder lidt om en bøger om møbel- eller bilpleje.
Økohøns er anderledes; her mærker man tydeligt, at det handler om levende væsener, der udover at omdanne vores madrester til æg, også kan være sjove at være sammen med.

Men hvad kræver høns egentlig af mad, pasning og pleje? Bogen giver svar på dette under forskellige temaer som ’Livet i hønseflokken, Foder, Helbred og Sygdomme, Hygiejne i hønsegården’ og ikke mindst ’Pasning og Pleje’. Indenfor sidstnævnte, er der 3 afsnit, som beskriver hhv. ’en dag med hønsene, en sommeruge og en vinteruge’, og dette giver et godt indtryk af hvad hønsene forventer af sin ejer.

Hønsene skal have tag over hovedet og er du gør-det-selv-typen, har bogen flere gode fotos og skitser af gode løsninger til både hønsehus og indretning af huset. Et gammelt legehus kan også blive hønsenes hjem, eller du kan købe færdige hønsehuse.

Slagtning af høns

Jeg sætter pris på, at forfatteren har et afsnit med om slagtning af høns. Som hønseejer kommer man til at slagte høns, måske fordi der er for mange haner, hønsene er gamle eller syge og/eller fordi man gerne vil smage på sine økologiske kyllinger, og dermed bidrage lidt til selvforsyningen af kød.

Høns kan være svære at fange så bogens råd er værd at følge: Hvis man hver dag er blandt sine høns, er de rolige ved, at man kommer ind i hønsegården, og så kan man let fange den kylling der skal slagtes.

Læs mere om Forfatterne og Slottet-i-smoermosen.

Forfatteren Sølva Falgren og Jens Juhl har en fuldt ud økologisk kolonihave i Herlev, hvortil der også er knyttet forskellige havekurser og foredrag. Se mere på deres hjemmeside http://www.slottet-i-smoermosen.com eller læs Økolivs artikel om haven her.

Køb Bogen

Økohøns – Selvforsyning til husbehov er udgivet af Forlaget Koustrup & Co og den kan købes hos Frøbutikken til kr. 199,-

Se også Forfatterens fremragende bog Økologisk Have, som også fås i Frøbutikken til kr 218,-

Læs Økolivs artikel om bogen her.

Spagnum er ikke et bæredygtigt valg!

Kun de færreste ved, at den spagnum der sælges, kommer fra enestående og efterhånden meget sjældne højmoser. Industriel tørveindvinding har omdannet højmosernes tørvemos (som også kaldes spagnum), til pottemuld som anvendes hos gartnerier og i danske haver.

Spagnum, som vi køber i sække, er ikke jord. Det er et dødt og delvist omsat plantemateriale,  der på latin hedder Sphagnum eller på dansk tørvemos.  Haveejere er glade for spagnumsprodukter, da det har en række gode jordforbedrende egenskaber og god til anlæg af surbundsbede, da det har en lav pH værdi – omkring 4. For flere oplysninger om spagnum se huset og haven.

Højmosen – et enestående naturområde

Det der gør højmosen helt unik som naturtype, er tørvemossets egenskaber. Sphagnum er i stand til at hæve vand op til 50 cm over det oprindelige grundvandspejl. Samtidig kan Sphagnum rumme utroligt meget vand. Det kan faktisk opsuge hele 25 gange sin egen tørvægt. Læs mere i denne rapport ´Spagnum og alternativer til spagnum’.

Problemet med udvinding af spagnum fra højmoser er, at højmoser er enestående naturområder, der ikke lige kan reetablere sig selv, da spagnum vokser meget langsomt.

At rydde en højmose, kan sammenlignes med ødelæggelse af regnskoven i forbindelse med produktion af eksotisk træ. Begge naturtyper går tabt pga. ikke-bæredygtig udnyttelse.

Mange af de danske højmoser herhjemme er forsvundet  – vi har kun ca. 10 % af højmoserne tilbage. Heriblandt Lille Vildmose i Østjylland og Holmegaards mose på Sjælland.

Bevarelsen af disse moser er kun lykkedes pga. fredninger af naturarealerne. Fredningen i Lille Vildmose satte en stopper for firmaet Pindstrup Mosebrug’s spagnumproduktion i 2011.

Højmoserne har haft samme skæbne i England, Irland, Holland og Schweiz, hvor intet eller kun en meget lille brøkdel af højmoserne er tilbage. Spagnumproducenterne  udvinder spagnum primært i Rusland, Canada og Finland, men også i Sverige, Estland og Nordirland.

Økologisk plantejord og såjord

Økoliv har de seneste år kontaktet flere agenda 21 centre og forretninger, der sælger økologiske haveprodukter, for at opspore alternative produkter til Spagnum.

Farmergødning.dk er den eneste der producerer økologisk så- og plantejord uden spagnum. Hidtil har Farmergødning leveret til økologiske gartnerier,  men endelig er produkterne kommet på markedet (2012) så forbrugerne kan få et godt alternativ til Spagnumsækkene

Alternativer til spagnum:

• Det bedste du kan gøre, er at producere dit eget jordforbedringsmiddel selv – det vil sige at du skal i gang med din kompost. Den er meget næringsrig i forhold til spagnum, der faktisk er temmelig næringsfattig. Se artiklen om kompost og hvad der kan komposteres. Kompostjord er ikke optimalt til dit surbundsbed, da det er mere basisk, men du kan forsure det, ved at kompostere nåletræers bark og flis og samtidig jorddække området med grannåle, kogler og flis.

• Indtil videre er det hos Skovtrup at du kan få Farmergødnings’s økojord. Se priser mv. her 

• Du kan købe økologiske have og jordforbedringmidler. Flere af disse indeholder dog spagnum. Når det kan lade sig gøre i økologiske jordforbedringsprodukter, hænger det sammen med, at der i ‘Vejledningen for økologisk  jordproduktion‘ fra plantedirektoratet 2009,  tillades brug af ikke-kemisk behandlet spagnum i vækstmedier og kompostmaterialer, til økologiske gartnerier og planteproduktion.

• De økologiske jordforbedringsprodukter kan du købe hos Solsikken.dk, genbyg.dk og all-organic.dk

Lad os sætte en efterspørgsel i gang. Spørg efter økologiske produkter uden spagnum, hvor du køber din jord. 

Læs mere om emnet:

• havenyt.dk har også en artikel om forkultivering og udplantning i hjemmelavet og økologisk såjord.
• på hjemmesiden for det fredede naturområde lille Vildmose.

Det er firmaet NatureSource, som forhandler Pukka produkterne i Danmark. De synes godt om, at Økoliv omtale produkterne og jeg har testet følgende :

Gentle Cleanser (119,-), Uplifting Toner (179,-), Nourishing Face Oil (329,-), Deep Moisture Day Cream (268,-), Firming Eye Cream (254,-), Nourishing Night Cream (279,-), Radiance Serum (329,-).

Filosofien bag

Pukka Skincare bygger på den gamle indiske filosofi Ayurveda. Forenklet sagt er det en holistisk filosofi, som vejleder os mennesker til at leve et sundere og mere afbalanceret liv både i forhold til kost, motion og vores mentale helbred.

På Hindi betyder Pukka ægthed og autentisk, og det er ikke helt tilfældigt, at stifterne af Pukka -  Sebastian Pole og Tim Westwell, valgte dette navn, da de startede Pukka i 2002. Hele omdrejningspunktet for Pukka  er det autentiske og ægte, med seriøs omtanke for økologi, natur, menneskers sundhed og produktionsprocesserne, som er Fair Trade (se mere nedenfor).

Sebastian Pole er oprindeligt autoriseret læge i Ayurveda, kinesisk og vestlig urtemedicin samt en ivrig urteproducent. I Pukka’s brochure om hudplejeserien kædes hudtyperne (tør/sensitiv, normal/kombineret, fedtet/kombineret) da også sammen med de ayurvediske tre dosha’er Vata, Pitta, og Kapha, hvilke karakteriserer vores personligheder, og hvor der bør være balance.

Pukka Skin Care skiller sig ud fra andre naturlige hudplejeprodukter med deres holistiske og ayurvediske  udgangspunkt, og det synes jeg produkternes indhold, produktionsformer og emballage afspejler i høj grad.

Miljø og etik

Der er ingen tvivl om at det ligger Pukka folkene meget på sinde at mindske deres økologiske fodaftryk og tage hensyn til naturen samt til de mennesker, der lever af at høste råvarerne til Pukkas produkter. Deres miljøprofil er ret gennemført grøn og hensynsfuld:

Pukka køber deres urter fra landbrugs projekter, som Pukka selv har hjulpet med at starte i Indien og Sri Lanka, og produkterne lever op til kravene fra Fair Trade certificeringen.

Deres tætte kontakt til bønderne giver dem mulighed for at betale dem 50-200% mere end hvad de ellers ville få. Når Fair Trade logoet ikke er på Pukkas emballager, hænger det sammen med, at Pukka har fravalgt at få det på. Pukkas smukke design skulle ikke domineres af et Fair Trade Logo.

Andelen af hudplejeprodukternes  økologiske ingredienser er meget højt, mellem 92,6 – 100%.  På Pukka Herbs Blog er der flere interessante artikler om Fair Trade samarbejdet med producenterne og jeg hæfter mig især ved at Pukka deltager i et program, som kaldes FairWild.

FairWild er et certificeret program som kombinerer principper fra Fair Trade med bæredygtig samlerkultur. Formålet er at sikre de vilde planters overlevelse samtidig med, at der tages hensyn til jordejernes kultur og traditioner samt at de lokale samlere og arbejdere får forbedrede livsvilkår.

Konkret betyder det, at samlere der normalt har høstet alle urterne på et område, nu skal lade 30-40 % af væksterne stå urørte tilbage, så planten kan regenerere naturligt.

Udover at Pukka arbejder på natur/kulturbevarelse og forbedring, så fremstilles deres plastemballage af genbrugsplast og papemballagen er FSC certificeret trykt med vegetabilske farver!! Og så er de meget smukke og elegante at se på.

Indhold

Produkterne er næsten 100 % økologiske og certificeret af Soil Association i England. Det er et flot udgangspunkt!
Deres indholdsdeklaration er meget præcist udført hhv. med angivelse af om produkterne er økologiske og/eller udvundet fra planter, om de optræder naturligt i æteriske olier og om stofferne er tilsat som konserveringsmidler.

De eneste ikke-naturlige stoffer jeg er stødt på er to konserveringsmidler, der er godkendt til økologiske standarder:

• Dehydroacetic Acid/ Dehydracetsyre er et kunstigt stof som ifølge Cosmetic Database hører med til den den laveste kategori (grøn og tallet 1) for trusler mod miljø og sundhed. Det angives dog at stoffet har en erhvervsmæssig risiko, hvilket sandsynligvis hænger sammen med at det er en syre.

• Benzyl alcohol som findes i mange planter og æteriske olier. Stoffet har den aller laveste kategori (grøn og tallet 0) i Cosmetic Database liste.

Der er en række stoffer, som optræder på listen over særligt allergene parfumestoffer. De findes alle naturligt i produkternes æteriske olier og er ikke tilsat særskilt. Det drejer sig om:

Isoeugenol, Benzyl alcohol, Benzyl Benzoate, Benzyl salicylat, Eugenol, Farnesol, Geraniol og Linalool. Selvom de æteriske olier har en hensigtsmæssig virkning, mener jeg dog at det trækker noget ned, at der er så mange allergene stoffer i produkterne.

Pukka gør meget ud af at informere om deres visioner og produkternes indholdsstoffer. Det gør det heldigvis nemmere for os forbrugere.

Økolivs vurdering

Mine forventninger til produkterne var høje. Desværre reagerede min hud på rødmen på enkelte af dem. Da jeg har en – måske – mere sensitiv hud end de fleste, fik jeg også en anden og yngre kvinde til at teste produkterne.

Her er vores samlede vurdering:

• Gentle Cleanser: Mildt rensende og svagt men behageligt duftende. Den virkede dejlig at få på huden og efterlader huden ren – på den bløde og plejende måde. Den kan også fint anvendes til at fjerne mascara med.

• Uplifting Toner: Absolut skøn duft og konsistens og meget forfriskende til morgen/aften og hele-dagen brug. Min hud kom dog til at blusse af den.

• Nourishing Face Oil: Ville ønske jeg kunne tåle den, for den er så dejlig i konsistens og duft. Den optages også let af huden.

• Deep Moisture Day Cream: Meget rar at få på huden, den har en blødgørende effekt.

• Firming Eye Cream: En let men alligevel nærende øjencreme som virker beroligende og opstrammende. Kan klart anbefales.

• Nourishing Night Cream: En dejlig let creme som min hud synes om at sove sammen med.  Huden bliver gennemfugtet ved brug.

•  Radiance Serum: Den var dejligt kølende og havde bestemt en opstrammende virkning

Jeg kan helt sikkert anbefale Pukka Skincare, men dog med det forbehold, at folk med meget sensitiv hud/tendens til allergiske reaktioner bør prøve sig lidt frem.

Forhandlere

Du kan købe Pukka Skincare direkte via Danmarks eneforhandler– Naturesource eller via helsebutikkerne.

Mere om Pukka

Blog om urter, visioner, samarbejder med producenter og meget mere: http://www.pukkaherbs.com/blog/category/vitality/
Urter og planters anvendelsesmuligheder – Pukkapedia: http://www.pukkaherbs.com/pukkapedia/herbs/#tabL

Elcyklerne vinder terræn i Danmark

Salget af elcykler drøner der ud af, og det er der mange godt argumenter for! Elcyklen må være en af de smarteste og mest klimavenlige måder at transportere sig rundt på i større afstande og i bakket  terræn. Den er et sundere og billigere alternativ til ’konebilen’, perfekt som transportmiddel til udkants Danmark og så fås den i mange designs.

I starten var det nok fortrinsvist ældre seniorer, som købte elcyklerne, men i Vedvarende Energi & Miljø læser jeg, at kundegruppen er udvidet til yngre årgange, som vil cykle på arbejde hver dag for at få motion og uden at møde alt for svedigt op.

Det er pedalkraften som sætter skub i cyklens motor og cyklerne har flere el-gear at vælge mellem – udover cyklens normale gearing. Jo mere du cykler med, jo længere rækker batteriet. Du kan også vælge at slukke for elmotoren og cykle selv, men da cyklerne som regel er meget tunge føles det ekstra hårdt..

Ulemper, kapacitet og priser

Ulempen er at cyklerne endnu er ret kostbare og endda ikke har så lang levetid (se nedenfor). Elvira modellen, som jeg prøvekørte i går, koster pt. 5000,- hos Cykelland, men der er mange dyrere (og bedre) modeller, som koster op til kr. 20.000,-.

Den store prisforskel kan typisk forklares i forskel i størrelsen på cyklens batteri – jo større et batteri jo længere kan en elcykel køre på en opladning.

Det tyske ADAC, som er søsterorganisation til FDM, har testet 12 elcykler og konkluderer at de populære elcykler på markedet har for dårlige stel, for dårlige bremser, og så kører de ikke langt nok på en opladning. Men tre af cyklerne, Kreidler, Raleigh og Diamant Zouma, fik prædikatet god.

Et af de store problemer med elcyklerne er deres vægt. Elcyklerne er temmelig tunge og det er med til at belaste bremserne, som på nogle af cyklerne ikke er dimensioneret til vægten. Ingen af cyklerne vejer under 20 kilo, og nogle af dem er oppe og runde 30 kilo. Jeg vil dog lige fastslå at man ikke mærker noget til vægten under ’kørslen’.

Det tager tid at oplade elcyklens batteri og nogle cykler kører ikke langt på en opladning.  ADAC anbefaler derfor at købere kigger efter elcykler, som kan klare mindst 50 kilometer på en opladning – og som kan lades helt op på maksimalt fire timer. Men det afhænger jo af det individuelle behov..

Trine Louise blogger om sine oplevelser med sin elcykel og hendes vigtige erfaringer kan med stor fordel studeres nærmere inden køb af elcykel.

Hun konkluderer blandt andet at :

Jeg har nok begået den dumhed at sammenligne en el-cykel med en almindelig cykel. Det kommer man nemt til når man køber den hos en cykelhandler. Min almindelige cykel har jeg stadig – den købte jeg i 1992 og med udskiftning af kæde, dæk, lås og styrbånd over årene har den det fint idag, og jeg regner med at kunne køre mange år endnu på den. Der er da heller ikke nogen forhandlere, producenter eller anmeldere der nævner, at man må forvente væsentligt kortere levetid på en el-cykel end på en almindelig cykel.

Læs mere:

På siden www.elcykling.dk er der en interessant erfarings-dialog i gang mellem el cykelister.

På electricbikes500.com er der elcykler i alle afskygninger.

På Makvärket kan du i ugen op til årsmødet være med til en anderledes, økologisk og social byggeuge. Læs mere om Makvärket — det sociale og økologiske byggefællesskab på det gamle Knapstrup Teglværk i Holbæk – her.

Du kan også blot besøge Makärket i byggeugen og se udstillingen om økologiske byggematerialer.

Byggeuge på Makvärket

Praktiske workshops:

• Flemming Abrahamsson, Fornyet Energi – Murværk og cob.Opmuring af trappe omkring masseovn og cob på muret bænk.

• Lars Jørgensen, Egen Vinding og Datter – Isoleringsmaterialer.Opførelse af udstillingsvæg med div. økologiske isoleringsmaterialer og indblæsning på loft.

• Toke Larsen og Lars Mølby, Makvärket – Komposttoiletter. Opførelse af to komposttoiletter

• Eli Moscoso og Lasse Nielsen, Makvärket – Lerpuds og mosaik. Indføring i lerpuds og mosaik

• Kenneth Grønbjerg og Thomas Paul Jahn, Fresh – Fødevare-byggeri.

• Solcelle-anlæg. Opsætning og installation af 6 kw solcelle-anlæg.

• Hans Dollerup – Planlægning af energirenovering. Tag dit projekt/tegninger med og læg en plan evt. også med tilstedeværende håndværkere.

Alle Dage:
9.00: Morgenmad
10.00: Workshops (+rundvisning til nyankomne)
13.00: Frokost
14.00: Workshops
18.00: Aftensmad

Oplæg: 

• Mandag d. 23/4 kl. 20.00: Oplæg v. Lasse Nielsen og Lars Mølby om Makvärkets mange byggeprojekter

• Tirsdag d. 24/4 kl. 20.00: Oplæg v. Lars Jørgensenfra Egen Vinding og Datter om udfordringer ved atbringe økologiske byggematerialer på markedet.

• Torsdag d. 26/4 kl. 20.00: Oplæg v. Flemming Abrahamsson fra Fornyet Energi om hans møder med økologisk byggeri iden store verden.

Udstilling:

Der vil alle dage kl. 10-17 være en udstilling om økologiske byggematerialer mm. som interesserede der ikke deltager i byggeugen også kan besøge.

Program for LØB’s årsmøde den 27 april – 29 april.

Fredag d. 27 April

• 10.00: Velkomst og brunch.

• 11.00: En inspirationstur i det økologiske byggeri v. Ib Johansen og Lasse Nielsen.

• 12.00: Klima og beskæftigelse – energirenovering v. HansHenrik Samuelsen, GNBO.

• 13.00: Frokost.

• 14.00: Byggeriet anno 2012, status fra LØBs perspektiv v. Lars Jørgensen og Hans Dollerup.

• 15.00: Politisk debat. Foreløbig har Per Clausen givet tilsagn. Vi håber på deltagelse fra regeringspartierne også.

• 19.00: Aftensmad.

• 21.00: Oplæg v. Fresh der fortæller om deres syn på fødevare-infrastruktur og teknikker der muliggør dyrkning af sund, gratis mad til alle.

Lørdag d. 28 April

• 9.00: Morgenmad og rundvisning på Makvärket

•  11.00. Workshops og debat om 3 Temaer: LØB og Virksomheder. Hvad kan LØB og LØB’s virksomheder gøre for hinanden? LØB og Uddannelse. Hvordan kan det økologiske byggeri få en større rolle i uddannelsessystemet? LØB og Politik. Opfølgning på gårsdagens debat. Hvordan får vi det økologiske byggeri på den politiske dagsorden?

• 13.30: Frokost

• 14.30: Fortsættelse af temaer

• 19.00: Festmiddag

• 21.00: Flamenco-koncert, Jens Viggo Fjord mfl.

Søndag d. 29 April

• 9.00: Morgenmad

• 10.30: Generalforsamling

• 13.00: Overdådig frokost

• 14.00: Slut

Praktisk info:

Priser for deltagelse i workshops + forplejning og overnatning alle fire dage i Økologisk Byggeuge:
Medlemmer: 1000 kr.
Studerende, arbejdsløse, pensionister: 1000 kr.
Andre: 1500 kr.

Priser for deltagelse i workshops én dag:
Medlemmer: 300 kr.
Studerende, arbejdsløse, pensionister: 300 kr.
Andre: 400 kr.
Priser for deltagelse i årsmøde:
Medlemmer: 400 kr.
Studerende, arbejdsløse, pensionister: 400 kr.
Andre: 600 kr.
Priser for både årsmøde og byggeuge:
Medlemmer: 1200 kr.
Studerende, arbejdsløse, pensionister: 1200 kr.
Andre: 1700 kr.
Tilmelding til Lasse Nielsen på ronjarayrockstar@gmail.com, inden d. 16. april.
Skriv ved tilmelding hvilke dele af arrangementet I ønsker at deltage i, ved tilmelding til byggeugen, gerne hvilke workshops I er interesserede i og ved tilmelding til årsmødet gerne hvilket tema I vil deltage i om lørdagen.

Skriv også hvis der er nogen spørgsmål, særlige ønsker eller behov, så prøver vi at få det hele til at lykkes. Betaling sker til kontonr. 8401 1172735 samtidig med tilmeldingen.
Vi har ret mange madrasser til rådighed, men det vil være godt, hvis de, der har mulighed for det, medbringer nogen. Det er også godt at medbringe en lygte, da ikke alle områder på keramikfabrikken er oplyste om aftenen.
Makvärket glæder sig meget til at modtage LØB og alle interesserede og også til at fremvise LØBs nye kontor og alle de projekter vi ellers er i gang med

Rio + 20 og Tour de Future

I slutningen af juni afholdes Rio + 20 i Rio de Janeiro i Brasilien. Det er et internationalt topmøde om verdens fremtid. Det første topmøde blev holdt for 20 år siden, og da var det formålet – som også i Rio + 20 – at sikre en fælles og bæredygtig fremtid på kloden. Mange gode initiativer er taget i mellemtiden, men vi er stadig langt fra målet om en fælles og bæredygtig fremtid. Mellemfolkeligt Samvirke har derfor besluttet at råbe højt til de danske politikere, som deltager i Rio + 20. Tour de Future er budbringeren.

Huxi Bach er ambassadør for Cykelkampagnen. Se hans video om kampagnen her:

Cykelkampagnen startede i Skagen den 11. april, og slutter på Christiansborg Slotsplads den 16. maj! 

I skrivende stund er der 961 tilmeldte, og der er plads til dig på cyklen også! Se her hvilke cykelevents der sker rundt om i landet, og hvordan du kan tilmelde dig Tour de Future.

Verdens sygeste patient

Verdens sygeste patient er vores alle sammens Jord. Denne artikel er skrevet af Lene Vendelbo og er bragt i MS’s kampagneavis for Tour de Future:

Patientens navn: Jorden

Alder: 4,54 milliarder

Tilstand:

Indlagt med stærke smerter. Har meget svært ved at trække vejret.  Desuden viser patienten tegn på dyb depression over den ekstreme fattigdom blandt jordens befolkning, og det faktum at en milliard sulter, mens to milliarder er overvægtige.

Diagnose:

Akut forgiftning forårsaget af massiv udledning af Co2, forurening fra landbrug og ulige fordeling af mad. Det første indtryk af depression er blevet bekræftet. Årsagen synes – som først antaget – at bunde i den store ulighed mellem beboerne.

Behandling:

En særlig detox, hvor den en procent af verdens befolkning – som hidtil har bestemt over resten – får renset deres lyst til vækst og overdrevet forbrug ud af kroppen. For det er griskheden ene procent, der stjæler fra kommende generationer – og det gør patienten så syg.  Detoxen er desuden mixet med en portion eye-opener: Magthaverne skal få øjnene op for, at verdens unge er en resurse, som de skal tage alvorligt og tænke på, når de træffer beslutninger, der har konsekvenser, når de selv er døde og begravet.

Medicin:

Patienten er nødt til at acceptere en tvangsmedicinering af de beboere, der tager de store beslutninger på jorden. Fra lægelig side anbefaler vi et særligt antabus-lignende medikament kombineret med et euforifremkaldende stof. Medicinen vil få verdens beslutningstagere til at få kvalme og brække sig voldsomt, hvis de træffer dårlige beslutninger.
Til gengæld vil de få en følelse af eufori, når de vedtager, at de multinationale virksomheder skal betale for at forurene, så det ikke kan betale sig at svine. De får også et skud lykke, hver gang de tager en beslutning om at bruge mindre olie og i stedet investere i vindmøller og elbiler og den slags. Euforien vil nå klimaks den dag, hvor beslutningstagerne beslutter sig for, at alt landbrug skal være økologisk og dermed bæredygtigt. Det vil nemlig bl.a. betyde et farvel til overproduktion af fx svin i Danmark, som dumper priserne på fødevarer i fattige lande. Først den dag vil landbrug i u-landene blive udviklet, og de kan blive selvforsynende og stoppe med at sulte.

Helbredelsesmuligheder:

Patienten kan blive rask igen, men det vil kræve en tvangsmedicinering af beslutningstagerne. Fiksering kan være en nødvendig foranstaltning.

Udskrivelsestidspunkt:

Umiddelbart vurderet, så kan patienten være i klar bedring i 2030, hvis verdens ledere starter på medicineringen til sommer i Rio. Her mødes de for at lægge en plan for bæredygtig fremtid.

I marts sidste år var deltog 135 lande og 1.8 milliarder mennesker. Jeg deltager da, men ka’ alligevel ikke lade være med at undre mig over, hvad klimaet og kloden egentlig får ud af Earth Hour?? Energibesparelserne batter ingen steder i det store klimaregnskab og her på landet, hvor jeg bor, er det alligevel mørkt når solen går ned (før kl 20.30).

Meningen med Earth Hour er andet end Co2 og strømbesparelser.

Men Earth Hour er en kollektiv og symbolsk ytring for, at vi skal tage hensyn til klimaet. Opleves Earth Hour i en større by, hvor blinkende reklamer slukkes, restauranter serverer maden ved stearinlys og menneskerne samles ved forskellige events, så tror jeg at meningen med Earth Hour mærkes ganske tydeligt.

Det handler om at vi står sammen om mod klimaændringerne, oplever det der sker, når vi slukker for lyskontakten og tænker over, at vores handlinger påvirker vores planet.

Hvis vi endda tager Earth Hour med os i resten af ugen, månederne og året og hermed tænker mere over, hvad vi hver i sær kan gøre for at reducere vores negative påvirkning på klimaet, naturen og miljøet, så vil den mørke time den 31 marts mellem 20.30 og 21.30 række langt!

Beyond the Hour – gør noget hele året rundt!

WWF, organisationen bag Earth Hour, udvider dette år Earth Hour kampagnen med ‘Beyond the Hour’, som skal inspirere borgere og virksomheder til at gøre en ekstra indsats for klimaet, ikke bare den ene time, men hele året rundt. Her i Danmark kan man bl.a. lave sin egen klimaaftale for, hvordan man vil gøre sin hverdag mere klimavenlig. Se mere her.

Gør Earth Hour aftenen til noget særligt

I København er der et større program for aftenen, med cykeloptog gennem den mørke by fra Kgs. Nytorv til Skt. Hans Torv, hvor både politikere og andre specielle gæster holder taler.

Du kan også invitere til klimavenlig middag, tænde stearinlysene hjemme eller gå en tur i de mørke gader.

Hvem deltager?

Desværre deltager min kommune ikke,  men se her hvilke kommuner og firmaer som deltager i Earth Hour Danmark.

Foredrag

Foredrag om: Økosamfund viser vej til mindre CO2 udslip og økologisk fodaftryk.

Økosamfund er levende eksperimenter der viser, at vi kan leve godt inden for naturens grænser. Her skabes en ramme for en høj livskvalitet baseret på demokratisk selvstyre i socialt inkluderende fællesskaber. Her ses livsformer der har nogle af de laveste økologiske fodaftryk og CO2 udslip i den industrialiserede verden.

Første aften handler om økosamfundsbevægelsens holistiske syn på bæredygtighed. Anden aften handler om, hvordan vi kan udbygge det kulturelle, sociale og økonomisk samarbejde mellem mange forskellige typer fællesskaber, for derigennem at styrke omstillingen på både det personlige, lokale og nationale plan.

• Underviser: Ditlev Nissen, formand for Landsforeningen for Økosamfund.

• Tid: Tirsdag den 27. marts kl. 19.30 til 21.30

• Sted: Christianshavns skole lokale 21, Prinsessegade 45, 1422 København K

• Pris: 140 kr. (100 kr. for arbejdsløse, studerende og pensionister)

• Tilmelding: info@grobund.dk

• Yderligere information: Grobund – Grøn-rød aftenskole, www.grobund.dk

Foredrag om alternativer til vækstsamfundet: impulser til et nyt vækstbegreb

Findes der reelle alternativer til vækstsamfundet? De fleste politikere mener nej. Heldigvis er der stadig flere, som er engageret i at finde nye veje for at omstille samfundet. De ønsker at skabe såvel økologisk balance som øget livskvalitet. Men for at gøre det, er en bevidsthedsmæssig ændring nødvendig.

Aftenen fokuserer på impulser til et nyt vækstbegreb, som i konkret handling kan omsættes til kulturelle, sociale og økonomiske kredsløb.

Ditlev tager udgangspunkt i erfaringer fra økosamfundsbevægelsen bæredygtighedssyn. Erik i Transition bevægelsens fokus på lokal omstilling af eksisterende byområder.

• Oplægsholdere: Erik Lemcke, Omstillingsbevægelsen i Danmark og Ditlev Nissen, formand forLandsforeningen for Økosamfund

• Tid: Tirsdag den 28. marts kl. 19.30 til 21.30

• Sted: Kulturhus Indre By, Charlotte Ammundsens Plads 3, København K

• Pris: 80 kr. (60 kr. for arbejdsløse, studerende og pensionister)

• Tilmelding: www.frihedsforum.dk

Kurser

I 2012 er der et kursus der løber over 4 Weekender, i 4 danske Økosamfund og som omhandler 4 dimensioner for økosamfundenes design og indhold.

Det er et Ecovillage Design Education (EDE) inspireret årskursus for økosamfund og andre interesserede. Kurset har fokus på undervisning i design af økosamfund, udveksling af erfaringer, udforskning af handlemuligheder, udvikling og samarbejde.

EDE er en global udbredt uddannelse om bæredygtigt udvikling og økologiske fællesskaber. Kursusmateriale kan downloades på nettet – på syv sprog, og der er mange læringssteder overalt i verden. Se hvor her.

Her er programmet for de danske EDE kurser i 2012:

• Målgruppe: Økosamfunds beboere (f.eks. rundvisere og undervisere m.fl.) der ønsker at videreudvikle deres økosamfund og alle andre med interesse for økosamfund.

• Pris: 3.200 kr. for fire weekenders undervisning, kost, logi og transport (billigste).

• Information: www.økosamfund.dk, kontakt: Ditlev Nissen, +45 3048 4921, ditlev@losnet.dk

• Se mere på Ecovillage Design Education: www.gaiaeducation.net

Snakker man bæredygtighed og ansvar har danske Bangura Bags noget at være stolte af. De stiller sig ikke tilfreds med “kun”, at give lokale ansvar for deres egen fremtid, de ønsker samtidig at skabe et bæredygtigt produkt ved brug af materialer, der ellers ville have endt på forbrændingen.

Bangura Bags er kvalitet og genbrugte cykelslanger

Anders Møller er entreprenøren bag énmands-virksomheden Bangura Bags. Han har til formål, at producere covers, sleeves og tasker, som ikke mindst skal genere et ansvar men også et produkt, som fokuserer på kvalitet. Ansvaret, som Bangura ønsker at håndhæve, er stedfæstet i de lokale skræddere fra Masanga, Sierre Leone, der skaber deres egen fremtid ved at producere covers, sleeves og tasker lavet ud af genbrugte cykelslanger. Cykelslanger som ellers ville blive henkastet eller brændt.

Produktionen har omdrejningspunkt i Masanga, Serre Leone som er et vestafrikansk land beliggende ved siden Liberia og Guinea. Produktionsansvarlig er Alfred Bangura, der sammen med sine fem medarbejdere skaber alle tasker, sleeves og covers til MacBook. Med Alfred i spidsen, producerer de lokale skræddere alle MacBook sleeves  in-house i deres værksted på Masanga Hospital Compound.

Maskinerne som indgår i produktionen er alle mekaniske idet, at der ikke altid er stabil elektricitet. Det vil sige at alle tasker, sleeves og covers bliver syet med enten hånd- eller benkræfter.

Bangura projektet støtter driften af det lokale hospital

Bangura fabrikken ligger ved Masanga Hospital Compound, et område med mange forskellige igangværende projekter. Foreningen Masanga består af frivillige, der arbejder for at lokal-befolkningen i Sierre Leone kan få uddannelse, sundhed og job. Virksomhederne som ligger på Compounden  har til formål, at genere et profit. Denne profit går efterfølgende videre til driften af det lokale hospital, der søger at give alle gratis behandling.

Cykelslanger er lavet af gummi som er meget holdbart og slidstærkt. Dette gør materialet godt til at lave tasker, sleeves og covers, idet at det stødabsorberende. Indvendigt er coveret beklædt med stof fra de markeder i lokalområdet i mange farver. Dette er samtidig en god måde at støtte op om de lokale handlende fra andre egne end compound området.

Hvert Mac cover er 100% unikt. Cykelslangernes patineret struktur, efter et liv på hjulene, giver hvert sleeve en unik struktur, nogle har endda små lapninger som MacBook coveret dets helt særegent historie. For at sætte prikken over i’et, sætter skrædderen sin signatur i den færdiggjorte taske, sleeve eller cover.

Alt i alt, er dette initiativ noget som gør en forskel for en lokal befolkning i Masanga Sierre Leone.

Vi, i CoverMe, er med stor glæde og ære blevet en del af dette projekt ved at være eksklusive online forhandlere. Se nærmere på disse unikke sleeves og covers til MacBook.

Heldigvis er der 2 højt kvalificerede damer, som har givet en række saglige (mod)svar på de ovennævnte artiklers synspunkter. Den ene er Maja Kirkegaard, indehaver af den meget relevante blog om sundhed og miljø – mkittekatbloggen.dk.  Det er hendes artikel du kan læse herunder.

Den anden er Rebecca Persson – damen bag bogen Baby – 100% naturlig uden tilsætning. Hun har en interessant artikel om børnenes behov for vitaminer. Artiklerne nuancerer Tænk og Test’s noget entydige synspunkter for ikke at give børnene vitaminer.

Vitamintilskud til landbrugsdyr er essentiel

Sjovt nok ved de fleste der har med fodring af dyr at gøre (landmænd og opdrættere af diverse kæledyr) , at tilskud i foderet er helt essentielt. Feks for at mælkeydelsen ikke falder eller til ufrugtbare køer (læs mereher) – feks skriver Danish Agro:

Til goldkøer anbefaler vi: Novamin Gold E Plus. Denne blanding har bl.a. et højt indhold af naturligt E-vitamin, som har en væsentlig højere biologisk effektivitet end syntetisk E-Vitamin og organisk selen. Organisk selen har en meget højere biologisk effektivitet end uorganisk selen. Organisk selen giver dyrets modstandskraft mod infektioner et betydeligt løft.

Smågrise får også tilført både ekstra mineraler og probiotika (eller A-38 lignende mælkeprodukt) så de ikke dør af diarre eller og så resistens overfor antibiotika mindskes. Jeg tjekker mit hønsefoder godt igennem på ingredienslisten – ellers får jeg simpelthen færre æg.

Stor forskel på syntetiske og organiske vitaminer

Og derudover, som på raffinerede og naturlige fødevarer, er der også forskel på syntetiske og organiske vitaminer og mineraler som Danish Agro oplyser. Vi har evolutionært vænnet os til naturlige vitaminer fra vores kost, men ikke til syntetiske vitaminer. Vitaminer og mineraler i organisk form genkendes, optages og udnyttes lettere af kroppen end laboratoriefremstillede og syntetiske kosttilskud.

På GoOrganics hjemmeside kan du læse følgende:

“Et lærerigt eksempel på organisk bundne mineralers overlegenhed i forhold til uorganiske ses hos grise, som biologisk ligner mennesker meget. Faktisk er der så stor vævslighed mellem grise og mennesker, at man taler om at fremstille grise med henblik på at bruge nogle af deres celler og organer til human transplantation. Opdræt af grise rummer også problemer. Det viser sig, at hvert tredje svin har en eller anden skavank. En af disse skavanker er en adfærdsændring, hvor grisene sutter på hinandens haler og bider dem til blods. Det medfører rifter og sår, bakterieinfektioner og bylder og er naturligvis smertefuldt for grisene, som kan miste lysten til at æde. (Læs også artiklen fraGoOrganics om kvaliteten af kosttilskud her på Økoliv)

Det er ikke grisens natur at bide haler. Det er et stress-symptom udløst af, at grisen ikke lever under optimale forhold. Optimale forhold for en gris er sandsynligvis de forhold, som frilandsgrise har og naturligvis et optimalt foder. En dansk landmand udførte et forsøg, hvor han benyttede organisk bundet zink i form af zinkgluconat, som blev givet til halvdelen af svinene i en enkelt stald. Tre uger senere kunne der ikke konstateres et eneste halebid hos de grise, der havde fået zinkgluconat i deres foder.

Der blev derimod konstateret halebid i fire af de seks stier, hvor grisene havde fået det uorganiske zinkoxid i stedet for gluconat. Tilfælde af lungesyge og hoste var også markant lavere hos de grise, der havde fået zinkgluconat.”

Vitamintilskud og effekter på fertiliteten

Denne artikel fra Reproductive BioMedicine Online “A systematic review of the effect of oral antioxidants on male infertility” viser en omfattende gennemgang af ialt 17 randomiserede kliniske studier, der ser på, hvordan specifikke vitaminer og mineraler (C og E, selen, zink, folinsyre, carnitin og carotenoider) indvirker på sædkvalitet og antallet af graviditeter:

• 75 procent af undersøgelserne viste en forbedring af mindst én sperm-parameter sammenlignet med placebo eller ingen behandlin
• 63 procent af undersøgelserne viste signifikant forbedring af sædcellernes evne til at bevæge sig
• 33 procent af undersøgelserne viste en forbedring af sperm-koncentrationen   (antallet af sædceller)
•  Antioxidant-supplementering viste sig som helhed at øge antallet af graviditeter  med 19 procent. I placebo-/kontrolgrupperne blev den til sammenligning blot øget med tre procent.

Tilsvarende observationer er gjort i tidligere offentliggjorte undersøgelser. For eksempel viste skotske forskere, hvordan tre måneders supplementering med selen øgede sædcelle-bevægeligheden markant hos mænd med fertilitetsproblemer. Ligeledes viste italienske forskere fra University of Marche i Ancona, hvordan tilskud af det vitamin-beslægtede stof coenzym Q10 også havde en positiv indflydelse på sædcellernes bevægelighed. Stoffet er med til at regulere cellers energiomsætning. Man så, hvordan sædcellernes Q10-indhold steg som følge af supplementeringen, og dette understreger stoffets betydning for sædcellernes energiproduktion.  Læs mere her.

Læger udtaler sig om vitaminerne

Irene Hage er uddannet læge på Københavns Universitet, og har videreuddannet sig i en årrække på et Bastyr University i USA, som har fokus på moderne videnskab omkring sundhed og ernæring. Irene må altså siges at være en af de største danske kapaciteter inden for viden om kosttilskud og er ekstern konsulent i BABY bogen, hvor hun blandt andet skriver:

“ADT (anbefalet dagligt tilskud) er dannet ud fra nogle generelle antagelser. Ud fra hvad vi i dag ved om kosttilskud, er ADT videnskabeligt set forældet. ADT giver et skøn, et minimumsbehov for at undgå alvorlige mangelsygdomme, men ikke for at fremme sundheden. Det er stor forskel på behovet hos forskellige mennesker. ADT er et “one size fits all” koncept. ODA (Optimal Daily Allowance) er baseret på både befolkningsundersøgelser og kliniske undersøgelser, som viser, at der er behov for større doser end ADT for at opnå velvære og sundhed.”

Irene Hage har skrevet bogen “Kvinde, krop og sundhed”, og hun skriver bla. her omkring ADT værdier og vitamin/mineraltilskud. Virkelig anbefalelsesværdig bog.

Også Claus Hancke, speciallæge i almen medicin, skriver i sit indlæg her: “Det amerikanske ”National Poison Data System” er med sine 50 giftcentre og 20 medicinske og kliniske toksikologer et af de få virkeligt pålidelige nationale overvågningssystemer, der findes i verden. De udsender hvert år en diger rapport, som publiceres i tidsskriftet Clinical Toxicology.

National Poison Data System har de seneste år ikke fundet ét eneste dødsfald forårsaget af kosttilskud, og ingen dødsfald forårsaget af nogen aminosyre eller naturlægemidler. Det bør bemærkes, at dette inkluderer stoffer som cohosh, echinacea, ginkgo biloba, ginseng, kava kava, perikon, baldrian, yohimbe, kinesisk medicin, ayurvediske medicin, og al anden botanisk medicin. Der var heller ingen dødsfald som følge af kreatin, blå-grønne alger, glucosamin, chondroitin, melatonin, eller homøopatiske midler.

Ej heller var der dødsfald forårsaget af mineraltilskud som calcium, magnesium, krom, zink, kolloid sølv, selen eller multimineral kosttilskud. Ikke et eneste menneske ud af 300 millioner er død af vitaminer, mineraler, naturlægemidler eller kosttilskud i en befolkning, der er 50 gange så stor som den danske, og samtidigt er storforbrugere af disse tilskud.

Over halvdelen af den amerikanske befolkning tager dagligt kosttilskud. Hvis hvert af disse mennesker blot tog en enkelt tablet daglig, så er det 150 millioner individuelle doser hver dag. Da det faktiske forbrug er væsentligt højere, er sikkerheden af kosttilskud så meget mere bemærkelsesværdig. “

Tak Veronika Rævdal!

Sådan begyndte det hele

Det hele begyndte, da min mand skubbede mig ud af døren til et rødstrømpemøde. For ca. 40 år siden. Han syntes, jeg var for nøjsom med livet og manglede udfordringer. Jeg kom i en rødstrømpegruppe og en dag sad kvinderne hjemme i min stue og diskuterede, mens min mand serverede (af ham) hjemmebagte boller med pølse og ost og dertil store kander te.

Én af rødstrømperne rakte ud efter en ostebolle og sagde henkastet, at hun ikke spiste kød. De andre talte videre om deres manglende rettigheder i samfundet, men jeg fandt det med ”ikke spise kød” mere interessant. Jeg stillede vegetarrødstrømpen nogle praktiske spørgsmål om, hvad hun så spiste og hvad gjorde hun, når hun var inviteret ud. Hun svarede, at hun spiste alt muligt undtagen kød. Hjemme og ude. Det gjorde indtryk på mig og jeg sad hensunken i tanker resten af mødet.

Jeg kan ikke huske, hvad hun hed. Jeg aner intet om hendes videre liv, men hun er den indirekte årsag til, at jeg selv blev én, der sagde: Jeg spiser ikke kød.

Mørbraden, der blev levende

Min far var billedhugger og tegnede og modellerede dyr. Som barn klippede jeg billeder af dyr ud fra aviser og blade og klistrede dem ind i en bog og skrev omhyggeligt nedenunder hvilken dyreart og gruppe, de tilhørte. Vi fandt herreløse eller skadede dyr og fik dem bragt de rette steder hen. Vi elskede dyr, omgav os med dyr, men vi tænkte ikke tanken: – Vi spiser de dyr, som vi holder så meget af. Det er egentlig mærkeligt.

En dag – ikke så lang tid efter rødstrømpegruppens besøg – stod jeg i køkkenet og skulle i gang med aftensmaden. Mine forældre kom på besøg, og vi skulle have Vinbondens søndagsgryde: mørbradstykker kogt i hvidvin og tilsat grønne druer. Det fik vi ikke. For da jeg smækkede mørbraden på skærebrættet for at rense den og skære den i stykker, fik jeg en slags åbenbaring. Der på mit eget køkkenbord lå et stykke dødt dyr! For mine rædselsslagne øjne tonede en uendelig række grise frem, der lyserøde og uskyldigt øffende vandrede mod et stort hus, hvis facade blodet løb tykt og rødt ned ad. I stride strømme og ned over et stort skilt med ordene ”Slagteri”. Jeg greb mørbraden og kylede den i affaldsspanden.

Min forbløffede familie fik te og ostemadder dekoreret med grøn peber til søndagsmiddag. – Har du smidt vinbonden i affaldsspanden? spurgte de flere gange, mens de nedsvælgede madderne. – Ja, svarede jeg, fra nu af er jeg vegetar.  Jeg må sige, at de tog det ganske pænt.

Jeg var skrigende fantasiløs med hensyn til mad uden kød. Pålæg var ost, agurk og tomat. Varm mad var brasede kartofler tilsat frosne ærter og et spejlæg på toppen. Morgenmad var mysli med mælk. Sådan levede jeg et par år og var ganske tilfreds med det.

Den hvidklædte yogi-kok

Efter rødstrømpegruppen kastede jeg mig over yoga. Min yogalærer havde boet i Indien i en ashram. Jeg var entusiastisk med øvelserne og blev gode venner med hende og en dag blev jeg inviteret til middag i det mediative kollektiv, som hun boede i. Kollektivets beboere var iført hvide klæder og en utrolig masse hovedhår. De havde en snor om halsen, hvori der hang et billede af deres guru. De dansede rundt på bare fødder på græsplænen til indisk musik, der strømmede ud fra de åbentstående vinduer. De så alle meget henrevne og glade ud. Og alt det foregik i et villakvarter i Rødovre.

Ude i køkkenet stod en ung mand med skæg til midt på brystet og et orangerødt forklæde om maven og lavede mad med mig som opmærksom tilskuer. Til middag fik vi ris, linser og stegte grøntsager overdrysset med gomasio og tamari. Vi drak noget, der hed muh-te. Det var et herligt måltid. I mit eget køkken skiftede jeg øjeblikkeligt de brasede kartofler ud med mikromakromad. Og så levede vi af det i en del år. Lige indtil det blev moderne med grønne retter og man kunne købe vegetariske kogebøger og ugeblade, der vrimlede med grønne opskrifter.

Det blev let at være vegetar. De fleste mennesker var positive og sagde altid, at de spiste meget lidt kød.

Min vegetariske familie

På hjemmefronten gik det på alle måder strålende. Min katolske far havde lånt en bog skrevet af en forhenværende mejerist, der slet og ret hed Martinus. Da min far løftede blikket fra den sidste side erklærede han, at nu havde han forstået alting og han ville aldrig mere spise kød. Aldrig.

Han havde guffet kød i 70 år – nu var det endegyldigt slut. Han ville følge sin datter udi vegetarismen. Han bad Gud om tilgivelse for de skabninger, som han uvidende havde konsumeret. Og min mors madlavning indskrænkede sig derefter til det samme, som jeg indledte mit vegetariske liv med. Da hun ikke gad lave noget andet mad til sig selv, var hun nu også vegetar.

Min far lånte min mand Martinusbogen – og så havde jeg også en 100% vegetarisk ægtemand. Min far døde 5 år senere og tilbragte et par døgn på Diakonissestiftelsen. Her blev hans sidste måltid lidt havresuppe, for selv om han var afkræftet og næppe kunne tale, så havde han hvisket til sygeplejersken, at han ikke spiste kød. Min mor, der ikke var vegetar af overbevisning, men snarere af dovenskab, forblev dog ikke-kødspiser resten af sit liv. Hun forsøgte med en rullepølsemad, men forklarede siden dramatisk, hvordan den var vokset i munden på hende, og hun havde styrtet ud til vasken og spyttet den ud og børstet tænder et helt kvarter bagefter. Og bestyrtet tilføjede hun: – Ja tænk, det var LAMMErullepølse. Hvordan kunne jeg finde på det?

Hun levede som enke i 20 år og indtog ikke meget andet end yoghurt, te og ostemadder og en masse søde sager. Hun blev dybt dement de sidste år, men erklærede tyggende i en kage, at hun elskede alle dyr og ikke ville spise dem. Til sidst sagde hun ingenting overhovedet, men plejehjemmet respekterede hendes spisevaner, selv om det vist var dem uforståeligt.

Pinlige optrin

Jeg må tilstå, at jeg i mine første år som vegetar ofte har optrådt meget frelst, og jeg føler mig i dag yderst skamfuld over det.

Mit arbejde medførte en del spisen ude. Og i stedet for diskret at spise tilbehøret og undgå kødet – ja, så skulle jeg absolut proklamere, at jeg ikke spiste lig! Eller, at jeg aldrig indtog noget med øjne!

Engang var jeg i Frankrig til en stor international konference og som afslutning på arbejdsdagene, var vi inviteret ud på et slot, hvor alle deltagerne stod og så anstrengte ud i mørkt tøj og lange kjoler. Der blev budt fade rundt med småbitte pizzaer og dertil drikkevarer af forskellig observans. Jeg rystede på hovedet, da et pizzafad dukkede op ud for mig, men en velvillig kollega sagde: – Du kan roligt tage, det er ikke andet end dej, tomat og ost. Henrykt snuppede jeg en mundhapser, tyggede og hylede helt ude af mig selv: – Der er  fisk i, føj for pokker!

En bakke med drikkevarer var indenfor rækkevidde og jeg greb et glas juice. Troede jeg. Det var juice og vodka. Og da jeg aldrig drak andet end urtete og mælk, steg drikken mig øjeblikkelig til hovedet. Jeg sank om ved én af slottets søjler, mens jeg på engelsk, tysk og fransk oprevet forklarede de sammenstimlede mennesker, at jeg havde spist fisk! Af en eller anden grund blev jeg aldrig mere sendt på internationale konferencer.

En anden gang var jeg – ligeledes i embeds medfør – inviteret til en stor middag på et femstjernet dansk hotel. Jeg havde pænt ringet i forvejen om mine spisevaner og foreslået, at de bare skulle give mig det vegetariske tilbehør, så jeg matchede de andre. Der skulle ikke være noget postyr med mig. Men de havde glemt mig i den almindelige travlhed. Og da vi marcherede ind i spisesalen – parvis i række og geled og til musisk akkompagnement – skuede mit øje 40 tallerkener, hvorpå der på hver eneste (også min) lå to små runde brune ting. Da bordherren havde trukket min stol ud og jeg havde sat mig og ordnet gevanterne, pegede jeg på de brune ting og spurgte: – Hvad er det? Den høflige bordherre tog det lille fine menukort, der lå ved hver kuvert og oplyste: – Det er vagtler.

2 gange 40 = 80. 80 (firs) små yndige vagtler med bløde fjer og dun, små sorte runde øjne og trippende fødder var blevet ombragt og lå nu på tallerkener i stegt tilstand. Dette regnestykke bekendtgjorde jeg med høj røst. Min tallerken blev fjernet, inde i middagens anden ret fik jeg en samling salatblade og ingen talte til mig. Selv var jeg også tavs, for jeg så vagtler for mit indre øje hele den meget lange festaften.

Veronika med skålen

Jeg er blevet meget stilfærdig med min vegetarisme med årene. Jeg er også blevet helt god til at lave forskellige vegetarretter. Proklamationer og brasede kartofler er fortid.

Jeg er katolik og katolikker elsker at samles om et måltid mad. Er der en anledning, så skal vi spise sammen. De fleste katolikker, som jeg kender, har arbejde hvor de hjælper andre mennesker. De er ikke materialistiske og de er optaget af at leve et liv med Jesus som forbillede. De er gode og kærlige mennesker og der udvises altid stor omsorg for næsten. Men med hensyn til spisevaner, så afspejler katolikker det omgivende samfund. Det vrimler ikke med vegetarer.

Personligt opfatter jeg Jesu ord om, at ”det du gør mod de mindste af mine små, det gør du mod mig”, som en direkte anvisning på ikke at slå dyr ihjel. Og så har jeg også læst Martinus værker. Men jeg holder ikke taler om det. Da jeg flyttede for nogle år siden og holdt mit indtog i en ny katolsk menighed, fortalte jeg meget let og nærmest tilfældigt, at jeg var vegetar. – Jamen, så kan du heldigvis spise risen og salaten, lød det muntre svar. Ingen har siden interesseret sig for mine spisevaner.

Da jeg med alderen også har fået idéer om, hvad der er sund vegetarisk kost, medbringer jeg altid min egen mad til de katolske måltider. Jeg kommer med en keramikskål med tilberedte grøntsager, hilser i postevand og hører aldrig et ondt ord for det. Jeg har mit navn efter ”Veronika med svededugen”, hende der barmhjertigt trådte frem, da Jesus faldt med korset på vejen til Golgata, og tørrede hans blodige og svedige ansigt med et stykke stof. Legenden siger, at Jesu lidende ansigt blev på stoffet som et aftryk. Da katolikker skam har humor, så kan en og anden godt finde på (kærligt) at omtale mig som ”Veronika med skålen”.

Veronika Rævdal

Farlige stoffer i legetøj

• Legetøj kan indeholde  phthalater, som er blødgører i plastic, ofte i det blødere PVC plastic. I Danmark (ikke i EU) har man indført et totalforbud for alle phthlater i legetøj og småbørnsartikler til børn i alderen 0-3 år. Legetøj mærket med miljømærkerne Svanen og EU’s Blomsten indeholder ikke phthalater og andre hormonforstyrrende stoffer. Flere og flere internationale virksomheder faser heldigvis de problematiske stoffer ud af deres varer. Læs mere her.

• Flammehæmmere er stoffer som hæmmer brand har sværere ved at udvikle sig, end  hvis stoffet ikke var til stede. De anvendes i mange produkter som møbler, elektronik, tæpper – og bamser. Problemet med stofferne er at de kan skade fostre, fremkalde kræft, forstyrre hormonbalancen og nedsætte evnen til at få børn. Flammehæmmerne nedbrydes kun langsomt i naturen – og sandsynligvis også i vores  hjem, hvor de er i støvet. Nogle flammehæmmere er forbrudt i EU andre anvendes…! Miljømærkerne Svanen og blomsten sikrer os desværre ikke helt mod flammehæmmerne. Jeg anbefaler at man selv spørger forhandleren af bamserne og jo kortere led der er mellem forhandler og producent, jo mere gennemskueligt er det, at hitte ud af produkternes indhold af sundhedsskadelige kemikalier.
  

• Duftstoffer i legetøj kan anvendes for at dække over andre uønskede dufte – som for eksempel opløsningsmidler. Der er 3000 duftstoffer i omløb, og heraf er 26 kategoriseret som allergifremkaldende. Flere og flere rammes af allergi sandsynligvis fordi vi kommer i kontakt med (alt for) mange duftstoffer i vores liv. Dufter legetøjet  – så køb det ikke.

• Tungmetaller anvendes i maling og lakering af legetøj. Der findes ingen grænser for hvor meget tungmetal, legetøj må indeholde. Men der er grænser for hvor meget tungmetal legetøjet må frigive, hvis det fx bliver suttet på. Det er ikke godt nok, så vær opmærksom på dette (trælegetøj kan godt være farvelagt med maling der indeholder tungmetaller). Børne-hobby- farver kan også indeholde tungmetallerne. Køb farverne i helsekostforretninger eller net-butikker med fokus på økologi og sundhed.

• Organiske opløsningsmidler bruges i maling og lakering af legetøjet. I svanemærket legetøj er der sat  begrænsninger på hvad der må være af opløsningsmidler.

• Farvestoffer som Azofarvestoffer som tekstilerne indfarves med, kan afgive kræftfremkaldende aminer og være giftige for miljøet. I legetøj af tekstil og læder er en række af disse aminer forbudt.

•  Nonylphenolethoxylat er tensider/vaskeaktive stoffer der anvendes i efterbehandlingen af tekstil. Nonylphenolethoxylaterne nedbrydes til nonylphenol, der er mistænkt for at være hormonforstyrrende for mennesker og miljø, og som er svært nedbrydeligt.
  Begge stoffer er på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer.og der er ingen grænseværdi for nonylphenol i legetøj. I fremstillingen af økologiske tekstiler må disse stoffer ikke anvendes.
  

• PAH’er dækker over en række tjærestoffer, og nogle er kræftfremkaldende. PAH’er findes naturligt i råolie og opstår ved en ufuldstændig forbrænding. Indtil for nylig mente man, at PAH’erne kun fandtes i røggasser og i bil/cykeldæk, men stoffet ender utilsigtet i legetøjet, fordi de anvendte materialer bliver forurenet undervejs i produktionsforløbet.I det nye legetøjsdirektiv må indholdet af PAH være op til 1.000 mg/kg. Forbrugerkemi fandt indhold af PAH i koncentrationer op til 20 mg/kg. Børnene behøver ikke at putte legetøjet i munden for at risikere at blive udsat stofferne, da PAH’er også kan optages gennem huden ved berøring. Kilde: Forbrugerkemi.dk

Forbrugerrådets test og tænk har lavet en test af legetøjs indhold af ovennævnte stoffer. Du kan se testresultatet her.

Det europæiske sikkerhedsmærke CE 

Har du prøvet at spørge din lokale legetøjsbutik – eller  måske i Fætter BR – hvad legetøjet indeholder? Ofte kan du ikke få et klart svar, men en henvisning til, at legetøjet er mærket med det europæiske sikkerhedsmærke CE.

CE mærket er desværre ingen garanti for, at legetøjet er fri for sundhedsskadelige kemikalier, det er nemlig ikke et miljø- eller sundhedsmærke, men et mærke som tilkendegiver, at varen er produceret i overensstemmelse med de sundheds- og sikkerhedskrav som EU har vedtaget for eksempelvis legetøj.

Det er producenterne selv som sætter mærket CE på deres produkter og således kontrolleres produkterne ikke af uafhængige myndigheder eller institutioner.

Tænk og Test testede i december 2010 forskelligt CE mærket legetøj for sundhedsskadelige kemikalier. Det viste sig, at der var skadeligt kemi i 14 af produkterne.

Importeret legetøj

I bogen ‘Familie uden kemi’ kan man læse, at legetøj er reguleret i EU regi, men at reglerne for legetøjets indhold af kemikalier ikke er et generelt EU krav. Det er op til importøren af legetøjet at holde øje med at legetøjet ikke indeholder de farlige kemikalier. Forvirrende og ganske utilstrækkeligt!

Som forbruger må du selv kende dit legetøj!

Det er godt hvis vi alle spørger til produkternes indhold og kræver nogle klare svar. På den måde kan vi alle bruge vores forbrugermagt og efterspørge produkter uden farligt kemi.

Lugt til dit legetøj! Opløsningsmidler og duftstoffer kan du lugte dig frem til. Tungmetaller, flammehæmmere, farvestoffer og konserveringsmidler er ikke lette at fange med næsen. Hvis legetøjet lugter kemikalieagtigt så køb det ikke!

Kemi – Cocktaileffekten

Vi – og vores børn – udsættes dagligt for det der kaldes cocktaileffekten. Det er, når vi påvirkes af  flere af de ovenfornævnte stoffer samtidig. Legetøj kan godt indeholde en coctail af forskellige kemiske stoffer!

Forskerne har ikke entydige svar på cocktaileffekterne, da  det er umuligt at teste alle kombinationer af stofferne. Men ét er sikkert, og det er, at der er en kraftig forstørret effekt ved påvirkninger af flere stoffer samtidigt!

Danmarks Miljøundersøgelser har mere om cocktaileffekten.

Vaskeriets problemer

Der er flere problemer ved vores tøjvask,som vi skal være opmærksomme på, både i forhold til køb af vaskemidler, og til vores vaske og tørrevaner. Mange vaskemidler er blevet mere grønnere målt efter deres evne til at nedbrydes biologisk, og en stor del af de kemiske stoffer i vaskemidlerne fanges i spildevandsrensningsanlæg.  Men ikke dem alle – for der er stadig kemiske stoffer i vaskepulver og skyllemiddel, som er svære at nedbryde:

• Tensiderne er hovedingrediensen i vaskepulver og i skyllemiddel og det er en fællesbetegnelse for en række stoffer, som også kaldes detergenter, overfladeaktive stoffer eller vaskeaktive stoffer. De løsner og fjerner snavs og fedt fra tøjet. Men de opløser også de vandlevende organismers celler og membraner…

• De anioniske tensider findes i mange danske vaske og rengøringsprodukter, og de nedbrydes kun, når der er ilt til stede - og det er ikke altid tilfældet i rensningsanlæggene.

• I skyllemidlet er det de såkaldte positive ladede kationiske tensider, som lægger sig som en hinde rundt om tøjets fibre. Disse tensider er svære at nedbryde i miljøet og de er giftige for vandlevende organismer.

• Optisk hvidt tilsættes nogle vaskemidler for at få tekstiler til at se ekstra hvide ud. Det er et pigment, som sætter sig på tekstiloverfladen. Optisk hvidt har ingen vaskeeffekt, er svært nedbrydeligt og meget giftigt for vandlevende organismer. Desuden er man bekymret for, hvilket effekter der er, når optisk hvidt kommer i kontakt med huden.

Problemerne med vores tøjvask er også relateret til den energi, vi bruger på at vaske og tørre vores tøj samt til de enorme mængder af emballage  fra vaskemiddelprodukterne og produkternes indhold af palmeolie – der forårsager rydning af regnskoven.

Her er nogle grønne vasketips:

• Vi kan spare på energien ved at droppe tørretumbleren – helt! Det meste af året kan tøjet tørres udendørs enten i vind eller i overdække. Er du dog ivrig tørretumbel-afhængig, så sørg for at få et energimærket produkt.

• Vi kan vaske helt rent ved vask på max 40 grader. Støvmider dør kun ved 60 grader, så har du støvmideallergi skal du vaske sengetøj ved 60 grader.

• Gå udenom vaskepulver der indeholder Optisk hvidt.

• Drop vaskemidler med parfumestoffer – de gør ikke tøjet renere,  men kan give dig allergi.

• Vi kan vaske vores tøj ved 20 grader ved brug af koldtvandsvaskemidler. En undersøgelse foretaget af Dong viser, at du kan spare op til 60 % af energien. Det svarer til at vi sparer over halvdelen af den el, der produceres årligt på Svanemølleværket i København.

• Drop brug af skyllemiddel, da det kun belaster dig og miljøet med parfume- og miljøskadelige stoffer. Brug eddike i stedet for, det både blødgør tøjet og forkæler din vaskemaskine, da det fjerner kalken fra vaskemaskinen.

• Vi kan sørge for at vores vaskemaskine er helt fyldt op.

• Vil du blege tøjet, så brug produkter med natriumpercarbonat i stedet for klor. Natriumpercarbonat er 100 % nedbrydeligt – og ved brug bliver det til ilt og soda. Kilde koogko.dk

• Vi skal vælge de grønne vaskemidler og helst de store bøtter, så vi sparer emballagen. Se de grønne vaskemidler her.

• Brug nøjagtigt opmålt vaskepulver så det passer til vandets hårdhed i dit område. Her kan du se, hvor hårdt drikkevandet er i din kommune.

• Du kan bruge kalkbindere. Alle vaskemidler indeholder kalkbindere, men i områder med hårdt eller middelhårdt vand kan du med fordel tilsætte ekstra kalkbinder når du vasker. Når den rette mængde kalkbinder tilsættes, behøver du nemlig mindre vaskemiddel og kan
  dosere efter vejledningen for blødt vand.

Green People ville gerne samarbejde med Økoliv og sendte mig produkter fra deres serie No Scent, der ikke indeholder naturlige parfumestoffer eller æteriske olier.

Jeg  har testet følgende produkter:  No scent hand & body lotion (199,-), no scent cleanser (199,-), no scent deodorant (109,-) og no scent 24-hour cream (175,-).

Filosofien bag:

Charlotte Vøhtz fra Danmark startede initiativet til Green People i UK i 1995. Hendes motivation var at helbrede hendes datters eksem og hudproblemer og efter 2 års intensiv produktudvikling blev Green People lanceret i 1997.

Det er den økologiske tanke – både i livsstil og produktvalg, som ligger bag Green People produkterne. Indehaveren var selv med til at grundlægge den første økologiske standard indenfor naturkosmetik hos Soil Association. Produkterne bærer da også 3 forskellige økologiske certificeringer:

• The Soil Association (britisk, som både certificerer økologiske fødevarer, tekstiler og kosmetik. Svarer til vores røde Ø mærke).

• The Organic Food Federation, som er endnu en britisk standard for økologiske fødevarer.

• Ecocert, er en fransk og internationalt anvendt miljø og økologimærkning af økologisk kosmetik. Certificeringen angiver at minimum 10 procent af ingredienserne skal være økologiske. Derudover gælder, at mindst 95 procent af de stoffer, der kan certificeres som økologiske, skal være økologiske. Vand kan ikke certificeres som økologisk, og det indgår derfor som en del af de 90 procent, der ikke er økologiske. 95 procent af ingredienserne skal være naturlige og skal vurderes af Ecocert mht. giftighed og nedbrydelighed.

Man må sige, at Green People gør en stor indsats for at få mange forbrugere til at vælge den økologiske hud- og hårpleje. De har sammensat et stort og meget bredt udvalg til begge køn i alle aldersgrupper. Du finder alt i deres produktserie –badeserier, hårshampooer og hudpleje fra top til tå.

Miljøprofil samt etik og sundhed

Green People tænker ikke kun i økologi, men deres ansvarlige profil rækker også ud til leverandører af råvarer, hvor nogle er underlagt Fair Trade standarden og andre er ’Fairly Traded’, som en medarbejder fra Green People UK udtrykker det.

For sidstnævnte er det et engelsk firma, som køber direkte hos producenten og mellemleddene springes over til økonomisk gavn for bønderne og for gennemsigtligheden.

Råvarer som Shea Butter, myrra og forskellige æteriske olier kommer fra Fair Trade projekter i hhv. Ghana, Namibia og Sydafrika.
Her kan du læse om en række Fair Trade projekter i udviklingslandene, som leverer råvarer til produkterne.

Firmaet støtter også forskellige velgørenhedsprojekter, blandet andet et projekt i Zambia, hvor den internationale udviklingsorganisation Oxfam har fået kr. 80.000 til at projekt, der vil ændre de uddannelsesmæssige vilkår for fattige børn i landet

Plastemballagen fremstilles af polypropylen og polyethylen, som er uproblematiske plasttyper og som begge egner sig til genbrug. Andre miljøhensyn omfatter anvendelsen af vedvarende energi til elektricitet og jordvarme til produktionen.

Indhold

Produkterne er ikke testet på dyr og de indeholder ingen animalske stoffer. De er registreret hos Vegan Society, som er en organisationer, der vejleder om og promoverer den veganske livsstil. Organisationen registrerer forskellige firmaer, og er selv garant for at deres veganske kriterier overholdes.

Der er en lang række kemiske stoffer, som produkterne ikke indeholder. Se dem her. Der er stor gennemsigtlighed, hvad angår ingredienserne. Her er der en ingrediensliste over en del produkter.

Green People fremhæver, at de kun anvender milde tensider. I deodoranten jeg testede, er der sodium lauryl glucose carboxylate, som et vaskestof fremstillet af sukkerstofferne  fra kokos og majs. Det erstatter de kemisk fremstillede stoffer sodium laureth sulfate and sodium lauryl sulfate, som man ellers finde i mange hud- og hårplejeprodukter.
Som konservering i ansigts-, rense og bodycremen anvendes hhv.

• Phenoxyethanol, som er en organisk forbindelse som er bakteriedræbende.

• Natriumbenzonat, som er et naturligt konserveringsmiddel, som er tilladt at bruge i levnedsmidler og kosmetikprodukter. Natriumbenzonat er en natriumsalt af benzoesyre, der findes i tyttebær, tranebær m.m.

• Dehydroacetic syre. Her må jeg sætte et kritisk spørgsmålstegn, da stoffet er et syntetisk bakteriedræbende middel, som i flg. wiki også bruges som pesticid til jordbær og squash.

Jeg undrer mig lidt over, hvorfor der anvendes tre forskellige konserveringsmidler?

Økolivs vurdering

Jeg må indrømme at mine forventninger ikke var så store, da jeg pressede de første skvæt ud af beholderne, for de duftede bestemt af – ingenting og synes helt glansløst (nogle cremer glinser lidt..). Men min hud synes bestemt om produkterne.

• Rensecremen renser mildt men godt, og efterlader sig ingen fedtede spor, men en velplejet og glad hud.

• Ansigtscremen er måske lidt fed i det, men lidt efter lidt optages den af huden og virker ganske plejende. Den kan helt sikkert anbefales til den sensitive hud.

• Kropslotionen er meget lækker. Blød og fin. Man mærker tydeligt, at der er mange vegetabilske olier i den, dog uden at få et fedtet look eller lag.

• Deodoranten er helt fin, nærmest plejende, men jeg savnede en lille smule duft (det kan man godt få i serien).

Jeg kan varmt anbefale Green People. De kommer flot rundt om mange aspekter (miljø, sundhed, produktionsmæssige Fair Trade forhold), har et stort udbud og deres budskaber kommer derfor til mange mennesker og så har de et prisniveau hvor alle kan være med.

Forhandlere

Produkterne forhandles mange steder  blandt andet gennem landets helsekostforretninger. Men se forhandlerne her.

 menneskeheden imødekommer deres behov, uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers muligheder for at sikre deres behov.

Det lyder jo simpelt, men i praksis har det vist sig at være uhyre vanskelige at navigere efter – både politisk og for os forbrugere.

Men hvordan kan vi som nutidens mennesker – anno 2012 – være med til at sikre, at fremtidige generationer også får dækket deres behov? Eller sagt på en anden måde – hvordan kan vi som forbrugere være med til at sikre, at jordens naturressourcer ikke bliver brugt op eller forurenes i sådan en grad, at vores efterfølgere får endnu større problemer…

Kampen om ressourcerne

Første skridt på vejen er den tunge erkendelse af, at alt hvad vi som forbrugere køber og foretager os, har konsekvenser – nogle er ubetydelige andre er vidtrækkende!

Vores efterspørgsel på varer runger ud i den store verden… Når vi hæver efterspørgslen på økologiske varer så omlægger flere landmænd til økologi, og når vi efterspørger legetøj, tøj og møbler fremstillet af økologiske og rene råvarer –  så udvides salget af disse ting i butikkerne og det kommer miljøet og menneskerne til gavn, på de steder, hvor tingene produceres.

Vores moderne livsformer med især ’behovet’ for ny teknologi, har medført, at der er en kamp i gang – en global kamp om naturressourcerne. Kina, Saudi, Japan og Syd Korea er allerede godt i gang med at opkøbe landområder overalt i verden til at sikre nationale fødevaresikkerhed, for at positionere sig på det globale fødevaremarked og for at sætte sig på de kritiske råstoffer. Fænomenet kaldes Landgrapping og har meget negative konsekvenser for de lokale befolkninger, der tvinges væk fra deres smålandbrug og dyrehold.

Der er rift om de sjældne jordarter, hvilke er en gruppe på 17 grundstoffer med særlige egenskaber. Stofferne bruges i vores teknologiske produkter som smarthones, computere, mikrofoner, magneter, sparepærer, fladskærme, flyvemaskiners komponenter, solceller, solbriller, laser, el- og brintbiler og digitalkameraer.

Verdenssamfundet er dybt afhængige af de sjældne jordarter og de udvindes i miner i Afrika og på havets bund. NASA er endda involveret i et projekt, der skal udvinde sjældne jordarter på månen. Kilde: Tænk, oktober 2011.

Vores forbrug har tilsyneladende ingen ende!

Den beviste forbruger har forskellige indsatsområder

Den bevidste forbruger handler med omtanke – men omtanken vinkles ofte forskelligt, da det synes uoverskueligt at fokusere på alle verdens problemer, som klimaets ændringer, forarmningen af naturen, fødevareproduktionens vidtrækkende konsekvenser for gifte i vandmiljøet (og i os), manglende dyrevelfærd – for ikke at tale om dyrefoderets produktion i Sydamerika – og konsekvenserne dér.

Fokus på enkelte områder:

Økologerne: Køber økologisk uanset om fødevarerne kommer fra den anden side af jorden eller fra Danmark. De sparer helt sikkert miljøet og dem selv for sprøjtegifte og hæver standarden for dyrevelfærden i landbrugsproduktionen.

(Hus)dyrenes venner: Er helt sikkert vegetarer eller måske endda veganere. De sparer dyreliv, og er med til at få os andre til at kigge mere kritisk på det moderne menneskes manglende respekt for dyreliv og velfærd. De er med til at mindske CO2 aftrykket.

Klimanørderne: Har udskiftet alle lyspærer til LED og har efterisoleret huset med 30 mm isolering og tænker på at investere i en elbil.

Naturnørderne: Måler verdens problemer i kvaliteten af den biologiske mangfoldighed – altså dyre- og plantearternes trivsel. Den har det i øvrigt meget skidt herhjemme – og globalt – som konsekvens af det effektive land- og skovbrug.

Miljøfreaks: Findes blandt de gamle RUC’ere (fx mine vejledere på miljøplanlæggeruddannelsen), som var med til at sætte skub i miljøbevægelsen herhjemme, startede græsrodsorganisationen NOAH og Det Økologiske Råd. Bliver ofte sammenkædet med 70’ernes hippiekultur, selvom der for længst er sket en modernisering og et generationsskifte…

De spirituelle: Vejen til et sundt menneske og klode sker gennem gode energier, healing, meditation og positive tanker, tolerance og respekt for liv i alle dets former.

Bæredygtig livsstil – en cocktail af mange fokusområder

En bæredygtig livsstil indbefatter flest mulige ovennævnte områder, for problemerne vi står overfor, kan desværre ikke løses ved et smalt fokus endsige at gøre mindre af det dårlige.

Klimaproblemer, nedgange i den biologiske mangfoldighed, et belastet miljø til vands såvel som til lands, respektløse vilkår for husdyr, fattigdom og krig, er tæt forbundet og kræver at vi finder sammenhængende løsninger.

Tor Nørretranders skrev for nogle måneder siden en artikel i Information ’Brug Bedre’. Hans pointe er klar: Vi skal gøre ting bedre, forbruge bedre og kræve det bedste i livet – den gode og sunde mad, den klimavenlige infrastruktur, bedre folkeoplysning og

”Vi skal smile til hinanden og tænke: Vi vil skabe en bedre verden. For vores egen skyld – og for at redde verden og blive rige. Vi vil ikke bare begrænse dumheden. Vi vil skabe skønhed. Sammen. Vi vil bruge livet bedre.

Dét er bæredygtighed: Brug bedre”

Jeg er helt enig!

Vi kan også:

• spise lokale & økologiske fødevarer – måske kender du landmanden, og ved at han tænker på miljø og handler etisk forsvarligt. Besøg forskellige landbrug, så du ved hvordan din mad produceres.

• mindske vores kødforbrug og spise kød, der er økologisk og anbefalet af dyrenes beskyttelse.

• genbruge  – møbler, tøj, indretning…

• udvælge enkelte mærker til eksempelvis tøj og tekstiler til hjemmet, hvor vi ved, at forholdene er i orden fra A til Z – både socialt og miljømæssigt. Fx The Organic Company.

• gå efter mærkerne: Ø-mærket, Fair Trade,  FSC mærkningen af træ, MSC mærkede fisk, GOTS for økologisk tøj, Ökotestet sehr Gut, svanemærkede varer (husk det er en miljøcertificering og ikke en sundhedscertificering).

• agere klimavenligt ved at cykle i stedet for at tage bil, flyve mindre, slukke for lys og elektroniske apparater, udskifte alle pærer med LED, aflevere mest muligt af vores affald til genbrug – og bruge vores ting til de er slidt op.

Den bæredygtige livsstilsforbruger gør en indsats for at skrue ned for sit forbrug, investere i ting der holder og genbruge så meget det er muligt

Jul og nytår er vel overstået, og en lang januar står for døren. Den første måned i 2012 behøver dog ikke være kedsommelig. Prøv at planlæg hvordan dit liv kan blive en tand mere grønt og bæredygtigt, og sæt dig nogle mål for det nye år.

En bæredygtig livsstil med nedsat miljøpåvirkning kan virke som en belastende udfordring, men det kan også sætte lidt krydderi på hverdagen – især hvis der går lidt sport i det.

Måske en grøn dagbog kan hjælpe? Noter dig dine grønne mål, og skriv ned når du og familien foretager en grøn handling, der skåner miljø og klima. Belønningen kan være en udflugt til et særligt sted i naturen eller fx en guidet vandretur.

Her er 16 bud på små og store grønne handlinger:

1. Vær opmærksom på din mademballage. Gå efter glasemballage – konservesdåser har et indvendigt epoxylak coating, der indeholder det hormonforstyrrende stof Bisphenol A.  Hæld dine madvarer fra papiremballage over i egne glasbeholdere. Papiremballage er indtil videre ikke særlig godt reguleret og papir, hvor vanddråberne samler sig (og ikke væder papiret) indeholder kræftfremkaldende flourstoffer. Brug aluminium, til ikke-syreholdige madvarer, men sørg for at smide det brugte aluminium til genbrug. Genanvendelsen kræver kun fem procent af den energi, der går til at fremstille nyt aluminium. Brug svanemærket madpakkepapir.

2. Bag dit brød selv. Ingen ved hvilke e-numre, der er i bagerens brød, og så koster det en formue. Brødet i supermarkedet er deklareret, men det er dyrt og kedeligt.

3. Bytte-tøj-fest. Udsalg er godt, men nyt genbrugstøj er bedre. Inviter venner, naboer og familie til tøjbytte-fest og få skiftet ud i garderoben uden af forbruge hverken ressourcer eller penge.

4. Lav en fast dag i ugen til madindkøb. Planlægning af madindkøb og en ugentlig indkøbsdag vil højst sandsynligt mindske både madbudget og madspild.

5. Varm ikke bilmotoren op. Motoren bliver langt hurtigere varm af at køre stille derud af, og det slider på motoren at gå i tomgang, når den er kold. Du skåner både bil og miljøet ved først at starte, når du er klar til at køre.

6. Brug miljøvenlige rengøringsmidler. Rengøringen kan stort set klares med svanemærket opvaskemiddel, natron, citron, salt, eddike og madolie. Sidstnævnte er formidabel til pleje af træ, skopuds, fjerne limrester på eks. vinduer, rengøring af pensler der har været anvendt til oliemaling/putte på dine hænder, hvis du maler med oliemaling, så er hænderne nemme at vaske rene derefter.

7. Brug dit lokale bibliotek. Her finder du masser af underholdning eller mere seriøs viden og input til dit liv, ganske gratis! Mange børn elsker at tage en tur på biblioteket og gå ombord i de lånte skatte derhjemme.

8. Brug cyklen så meget som muligt. Cyklen er ret energieffektiv og du bliver i bedre form. Når en cyklist træder i pedalerne, bliver 99 % af den energi som udvikles, omsat til fremdrift. I sammenligning med diesel og benzinedrevne biler, er det meget effektivt.

9. Tænk i høns! Har du mulighed for at anlægge en hønsegård og -hus i din have, eller at gå sammen med naboen om hønsehold? Høns er super effektive til at omsætte dit mad og køkkenaffald til de lækreste æg! Hvis du får høns af racen Lohman, så har du æg året rundt. Lohman er desuden venlige og rolige høns, som har let ved at blive tamme.

10. Kompost ja tak!. I februar skal du måske klippe havens buske og træer. I stedet for at smide grenaffaldet til kommunal kompostering, så anskaf eller lav dig selv en kompostbeholder. Kompostjord er billig og frem for alt næringsrig jord til jordforbedring eller til dine havekrukker.

11. Har du friværdi i dit hus? Brug den til at investere i solceller. Det kan godt betale sig og så slipper du helt for elregningen. Se artiklen i Økoliv om solceller og beregningseksemplet.

12. Vask hænder i koldt vand. 9 ud af 10 gange når vandet i hanen alligevel ikke at blive varmt, før du har skyllet sæben af igen.

13. Bliv genbrugshaj. Den Blå Avis er en glimrende indkøbscentral. Trendsales.dk har masser af tøj og sko til hele familien. Politiet holder jævnligt auktioner og der sælges elektriske apparater, cykler og haveudstyr. Se flere genbrugtips her.

14. Skal du have nye møbler – så Re-design dine gamle eller køb brugte møbler. Brugte møbler bliver trendy med dit eget touch. Nyt betræk, maling og kærlighed kan gøre underværker. Har du læst artiklen fra Gitte Lacarierre - hun ved hvordan det kan gøres.

15. Hvis du trænger til nyt, så gå efter kvalitet. Måske betyder det, at tingene bliver lidt dyrere på kort sigt. Men i det lange løb vil du spare penge og (natur)ressourcer. Har du set filmen The Light Bulb Conspiracy? En film der dokumenterer, at materielle goder er fremstillet for at gå i stykker efter et vist stykke tid, så behovet for udskiftning af produkterne kunne holde omsætningen oppe… Filmen viser forbruget i en nøddeskal. Ser du den, får du lettere ved at udføre næste punkt:

16. Har du virkelig brug for det? Næste gang du er ude at handle og bliver fristet af et tilbud, så spørg dig selv om du virklig behøver det? Du vil måske blive forbavset over hvor ofte svaret er Nej Mindre forbrug vil spare både miljøet og din pengepung og når du er hjemme igen kan du være stolt af at du er blevet mere bevidst om dit forbrug. Held og lykke.

Whisky

Økologisk Single Malt Whisky:  Benromach Organic er den første Single Malt Whisky, der er certificeret 100 % økologisk af The Soil Association. Kan bestilles her www.cepages.dk.

Skal du være sikker på at have gaven i hus inden juleaften, kan der også købes økologisk whisky i IRMA. Fx en  ”Single Cask” økologisk Highland Malt Whisky fra Loch Lomond.

Er du ikke i nærheden af en Irma, så har mange vinbutikker også en eller flere økowhisky’er på lager efterhånden.

Tøj

Truestuff.dk har herrejakke/blazere i økologisk bomuld/fløjl. De er super flotte. True Stuff syr alle varer i Polen og Baltikum på systuer, hvor arbejderne har en arbejdsuge på 37,5 timer, 5 ugers ferie, sygeforsikring, barselsordning og ret til at organisere sig.

Hættetrøje og hue med holdning: Amnesty har lavet både en hættetrøje til 400 kr og en hue 100 kr i økologisk bomuld – stilen er rå, og sinalerer holdning og handling. En maskulin gaveidé. Se den på Amnesty’s webshop

Eco Store Emanuels.dk har et lækkert udvalg af tøj, sko, ting til hjemmet og i køkkenet. Her er vist et forklæde i bambus og viskose.

Se også Økoliv’s forhandlerliste af økologisk tøj til manden.

Luksus

Hængekøje i økologisk bomuld: Hvis der på nogen måde er plads til den i stuen, herreværelset eller i haven, så vil en hængekøje garanteret vække stor lykke hos manden. Selvfølgelig vil den mageligt anlagte mand holde af den – men jeg er sikker på, at den travle, arbejdende moderne mand og husfar vil blive glad for budskabet om, at det er OK han tager et hvil. Økohængekøjer fx hos www.onskebasen.dk.

Tykke badehåndklæder i økologisk certificeret bomuld fra The Organic Company.

Hos fairtrade-butikker over hele landet, fås bæredygtigt producerede hængekøjer fra småproducenter i Sydamerika: www.fairtrade.dk

Køkkenknive med træ i bambus og fra det danske ECO-Together, der laver bæredygtigt design.

EcoEgo.dk, som ligger på Nørre Farimagsgade i København, har også en netbutik, hvor du inden den 18. december kan bestille varer. De har et stort udvalg af økovarer, Fair Trade ting og har i det hele taget en gennemført mørkegrøn profil.

Her er det ovnlapper fra The Organic Company, som også designer viskestykker og forklæder.

Manden der har alt

At samle på sol og opbevare den i en krukke, der er beregnet til formålet, har hidtil været forbeholdt gale videnskabsmænd og invaderende styrker fra rummet, men nu kan du selv tage en krukke sol med ind i dit hjem.Sun Jar fanger solens og månens stråler.

Glaskrukken fungerer på følgende måde: Du stiller din sol- eller månekrukke et lyst sted. Når solen er gået ned, lukker du låget – og vupti – så har du en lille krukke fuld af sol eller måne, der spreder lys, varme og hygge. Der er nogle, der mener, at tingesten fungerer som følge af solceller og batterier, men vi foretrækker at kalde det for ren magi.

Mølleanparter med dobbelt klimagevinst

I Danmark skal vi nedbringe vores CO2-udslip bl.a. ved at bygge nye vindmøller. Vi er samtidig forpligtet til at hjælpe fattige i Afrika, som bliver ramt hårdest, af de klimaforandringer vi, i de rige lande, har skabt.

Gaven købes via Foreningen Vedvarende Energi. Det er en mindre mølleanpart, der modsvarer en del i en ny – endnu ikke opført – vindmølle i Hvidovre. På den måde er modtageren med til at finansiere nye vindmøller i Danmark og nedbringe vores CO2-udslip. Afkastet vil gå til miljø- og energiprojekter i Afrika, og derved er minianparten en klimagave i dobbelt forstand

Solcelleoplader. Har du brug for strøm til mobiltelefonen, MP3-afspilleren, håndcomputeren eller din bærbare spillekonsol? Du kan oplade med sollys (eller strøm fra computeren) og overfør strømmen til din bærbare associeres, når og hvor du vil.

Den koster 249,- set hos Coolstuff.dk

 EcoEgo har en del smart og miljøvenligt elektronik & gadgets, som helt sikkert er et kig værd. 

 CoverMe har fede computercovers i genbrugte kaffesække og kork se mere her.

Bogen Herrerevolution – Sådan får du styrke, potens og power. Skrevet af Umahro Cadogan der nu lærer mændene at spise og leve sig til et sundere liv. Her får mændene en ordentlig mundfuld viden og inspiration – fra forfatteren selv, og fra Carsten Vagn-Hansen, Chris MacDonald, Mads Bo m.fl.

Den plejende

Skal manden plejes lidt ekstra, så kan jeg anbefale at kigge nærmere på Green People’s hudplejeserie til mænd – Organic Homme. Green People mener, at mænds hud er ekstrem følsom overfor alkohol og syntetiske duftstoffe. Deres produkter er naturlige og certificerede økologiske uden dyretest.

Trevarno.dk har lækre hudplejeprodukter (også til mænd!), der fremstilles på basis af økologiske olier, planter og urter, og som er uden parabener, alkohol, petrokemikalier, hormonforstyrrende stoffer, kunstig farve og parfume.

Juletræsproduktion = anden intensiv landbrugsproduktion

I den private juletræsproduktion anvendes der en række forskellige kemiske midler til renholdelse af juletræer og klippegrønt. Se hjemmesiden for Dansk Juletræsdyrkerforening.

På hjemmesiden for Dansk Juletræsdyrkerforening  fremgår det, at renholdelse er nødvendig for bl.a. at undgå konkurrence om vand og næringsstoffer. Juletræerne står nemlig på stor afstand, og har i de første år kun en begrænset vækstkraft sammenlignet med mange af ukrudtsarterne. Derfor sættes der ind med kemiske ukrudtsbekæmpelsesmidler.

Godt nok ser juletræerne jo meget ‘naturagtige ud’ når de står dér på rad og række i landskabet, men de dyrkes lige så intensivt som anden konventionel landbrugsproduktion og bidrager dermed til forurening af vores grundvand og en fortsat lukning af drikkevandsboringer.

En artikel fra Danmarks Naturfredningsforening fortæller, at især til produktion af normannsgrannerne anvendes der meget Round-Up

DN oplyser endvidere, at arealerne med juletræer og pyntegrønt i Danmark udgør ca. 35.000 hektar, ( ca. 70.000 fodboldbaner) og under 5 % af dette er økologisk dyrket. DN.dk

Sprøjtefrie juletræer

Det er lykkedes Skov – og Naturstyrstyrelsen at producere pyntegrønt uden brug af pesticider siden 2003, bare ikke altid nordmannsgran, som er sensitiv overfor luseangreb.

Køber du juletræ og pyntegrønt fra statsskovene så kig efter de mere robuste arter som nobilis og rødgran.

Statsskovenes juletræssalg finder du nedenfor. I Nordsjælland dyrkes juletræerne efter økologiske principper.:

• Skov- og Naturstyrelsen, Blåvandshuk
• Skov- og Naturstyrelsen, Bornholm
• Skov- og Naturstyrelsen, Nordsjælland
• Skov- og Naturstyrelsen, Thy
• Skov- og Naturstyrelsen, Trekantsområdet

I København, på Frederiksberg, kan man købe økologisk gran og juletræer hos de Skovbrugsstuderende på KVL (Det Biovidenskabelige Fakultet) på Rolighedsvej. Deres åbningstider kan man se her.

På Østerbro er kan du også få øko juletræer. Det er på Bopa Plads. Læs mere om økologisk jul hos Økologisk Landsforening.

Få usprøjtede juletræer bragt til døren

Du kan også handle juletræer på nettet, som så bliver bragt til din dør. Det er hos juletrae.dk.

Prisen er kr. 290,- for de mindste til kr. 535,- for de højeste på knap 3 meter.

Liste for økologisk og usprøjtet pyntegrønt og juletræer:

Har du ikke fået købt dine julegaver, så fortvivl ikke, men grib muligheden for at træffe de bedste valg for grønne, fair og bæredygtige gaver!

Når du giver en gave der er produceret med omtanke for mennesker og miljø, er du ikke kun gavegiver, men du bringer også det vigtige budskab videre – at vi kan handle med omtanke for miljø og sundhed!

Hudpleje – ægte forkælelse til alle:

Green People har hudplejeprodukter til hele familien, og til priser, hvor alle kan være med. Jeg har haft fornøjelsen af, at teste deres serie uden (naturlige)parfumestoffer/æteriske olier, og den er rigtig god!  Produkterne produceres med respekt for mennesker, dyr og ikke mindst vores miljø og der anvendes ikke: Lanolin, parabener, petrokemikalier, natrium lauryl sulfater (SLS), natrium lauryl ethersulfater (SLES), GMO’er, PABA, PEG’s, DEA, TEA, phathalater, propylenglykol og parfume. Desuden er produkterne uden animalske test og ingredienser.

Trevarno.dk naturlige og økologiske hudpleje er certificeret af Organic Farmers and Growers Association i Storbritannien. Trevarnos økologiske hudplejeserie og håndlavede sæber fremstilles på basis af økologiske olier, planter og urter, og er naturligvis uden parabener, alkohol, petrokemikalier, hormonforstyrrende stoffer, kunstig farve og parfume. Der er et godt udvalg til både mænd, kvinder & børn/baby. Priserne ligger mellem kr.100 til ca. 300,-

Pukka Skincare er nyt i Danmark, hvor udgangspunktet er Ayurveda, en meget gammel indisk filosofi om sundhed og velvære, som handler om at afgifte huden og tilføre næringsstoffer for dermed at skabe en livfuld, strålende teint. Produkterne beståraf økologisk certificerede, bæredygtigt dyrkede og høstede olier, plantesmør, safter, frugter og urter og uden alt unaturligt eller petrokemisk. Desuden er produkterne meget gennemtænkt i deres miljøprofil. Jeg kan klart anbefale dem! Prismæssigt ligger de mellem 100,-  - 350,-

Skal du give en særlig forkælelse, så vil jeg anbefale hudplejemærkerne Suki Skincare, Susanne Melchiorsen eller Aniel Care. Jeg har testet disse produkter på min sensitive hud og de udemærker sig rigtig fint alle 3 mærker. Priserne er noget højere – læs mere om Susanne Melchiorsen her.

Bøger

Tasker med noget på hjertet

Bangura tasker lavet af brugte cykeldæk fra Sierra Leone.  De er smukke, anderledes og praktiske. Taskerne produceres og sælges som del af et hospitalsprojekt for folk i Sierra Leone. Ved salg af taskerne får de lokale en pengestrøm til deres samfund, folk kan jo job og syge mennesker kan behandles.

KarmaKarma trashion er tasker fremstillet af genbrugsmaterialer, som mælkeposer, og sikkerhedsseler, og som produceres af  dygtige håndværkere i Indien og fattige slumbeboere, der får et hårdt tiltrængt arbejde. Læs mere om KarmaKarma her.

.

Ting og sager til hjemmet

 

 .

Hjælp til mennesker og projekter

Flere hjælpe- og bistandsorganisationer har lanceret kampagner, hvor man kan give en gave eller et pengebeløb, der går til verdens fattige.

Jeg har fundet nogle at de steder hvor man kan købe gaver der gavner:

• Verdensgaver.dk – giv en gave der gavner (UNICEF)
• Gaverdergaver.dk (IBIS)
  Giv_en_ged.dk (Folkekirkens Nødhjælp)
• Vedvarende Energi har forskellige muligheder – bl.a. vindmølleanpart, og træer til fattig landsby i Mozambiques
• Verdens Skove har regnskovscertifikater, kalender, musik

Spar på CO2′en

Ikke nok med at en sådan nødhjælpsgave hjælper andre trængte, så vil en ikke-materiel gave også lette på dit CO2 udslip.

Det er nemlig sådan, at det er vores forbrug, som for alvor skurer CO2 udledningen i vejret!

Danmarks Grønne tænketank, Concito oplyser, at hver danskers køb af julegaver  udleder cirka 133 kg CO2.

På Concito’s hjemmeside fremgår det at: “Ifølge en salgsprognose fra Centre for Retail Research forventes danskerne at købe julegaver for 2.542 kr. per husstand i julen. Heraf vil 2.510 kroner blive brugt på materielle goder som tøj og sko, elektronik, legetøj og kosmetik. Med dette forbrugsmønster vil det globale CO2-udslip forårsaget af danskernes samlede julegaveindkøb ifølge CONCITOs beregninger, baseret på nøgletal bestemte varetypers klimaeffekter, løbe op i hele 734.000 ton. Det svarer til 284 kg CO2 per husstand eller 133 kg per dansker”. Concito.dk.

Generelt set er hver danskers  gennemsnitlige udledning af CO2 tons pr. år, – vel og mærket kun på materielle goder. I sammenligning bruger vi 3,1 tons på mad og drikke samt 1,7 tons til vores eget forbrug af olie, benzin og gas. Læs mere her.

Dette tal viser kun hvor meget CO2 der udledes indenfor Danmarks grænser. Anskuer man i stedet danskernes udledning i et mere realistisk lys – nemlig som globale storforbrugere, som anskaffer sig et hav af varer med mærket: ’Made in China’, så stiger CO2 udledningen en hel del.

Betænksomme og personlige gaver

Jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg fik af julegaver sidste år..! Kan du? Materielle gaver kan være rare at få – javist, men oplevelsesgaver kan være meget mere personlige, overraskende og kreative!

Oplevelsesgaver er gaver, som ofte ikke har det store miljømæssige fodaftryk, men som kan gøre større og mere varigt indtryk på modtageren. Der er mange muligheder – både indenfor gastronomien, kulturen, romantiske getaways, og weekendture til Berlin (det kan klart anbefales se min artikel om Berlintur her.

Eksempler på oplevelser:

• Biografture og teaterbesøg
• Fodboldbilletter
• Weekendture
• Madlavnings & bagekurser
• Restaurantbesøg
• En helsebringende oplevelse som massage, spabade, zoneterapi…
• Naturoplevelser med madkurv

Gavekort til medlemsskab

Jeg kan også anbefale at man giver et medlemskab til grønne og humanitære organisationer. Udover at dit medlemsskab støtter foreningernes og organisationernes arbejde, får du ofte et medlemsblad tilsendt ml. 4-6 gange årligt og de kan være ret interessante.

Mine egne favoritter, som vi støtter her i huset:

• Natur & Miljø v. Danmarks Naturfredningsforening
• Miljøsk v. NOAH
• Bladet fra Danmarks aktive Dyreretsforening v. Anima.dk
• Mellemfolkeligt Samvirke
• Læger uden Grænser
• Grøn Hverdag
• Greenpeace
• Praktisk Økologi
• Vedvarende Energi & Miljø
• Økologisk Landsforening

God og betænksom Jul

PVC i hundelegetøj

Miljøstyrelsen har lavet en undersøgelse af dyrelegetøj. Det viste sig, at en stor del af legetøjet var produceret af PVC og derfor indeholdt hormonforstyrrende ftalater.

Der stilles nemlig ikke krav til indholdet af skadelige stoffer i legetøj til dyr!

Pudsigt nok var undersøgelsens formål at afdække hvorvidt hundelegetøjet er skadeligt for børn (hvis de putter det i munden) og ikke for dyrene….

Hundegaver uden sundhedsskadelig kemi

Hormonforstyrrende stoffer bør hverken gives til børn eller dyr, så her får du nogle bud på de grønne alternativer:

Zogoflex Tux er det nyeste eco-brand indenfor hundelegetøj. Zogoflex er et meget hårdt gummimateriale, som kan genbruges og som ikke indeholder tungmetaller, naturgummi, phtalater, hormoner eller Bisphenol A.

Zogoflex Tux hundelegetøjet produceres af West Paw Design  i Montana, USA, som udelukkende producerer miljøvenligt tilbehør til hunde.

Du kan købe Zogoflex legetøj her:

http://www.petdreams.dk

http://www.porcani.dk

http://dyreomsorg.dk

Nu er det også muligt at købe et krammedyr til hunden som er lavet i økologisk bomuld.

Koen forhandles af petdreams.dk.

Firmaet Scruffs i England har lavet en madas ud af PET plasticflasker. Madrassen er 100 % genbrug og du kan købe den hos petdreams.dk

Mike aktiveringslegetøj er også garanteret giftfrit og forhandles hos Smileydog.dk.

Ilovedogs.dk har forskellige lækre hundeaktiveringsspil fremstillet af træ.

Her er uddrag fra pressemeddelelsen:

Banebrydende pavillon skal bane vejen for grøn vækst

Cradle to cradle-konceptet kan blive en ny kilde til fremgang for den danske byggebranche. En mødepavillon, som et stærkt projektteam på tværs af byggebranchen er godt i gang med at virkeliggøre, skal demonstrere, hvordan bæredygtige løsninger kan gå hånd i hånd med grøn vækst.

Innovation, udvikling, nye arbejdspladser og et stort eksportpotentiale. Det kan blive perspektiverne for den danske byggebranche, hvis vi bruger principperne fra cradle to cradle (C2C) til at løse nogle af vores samfunds mest presserende problemer.

Det mener projektteamet, som er godt i gang med at udvikle Danmarks første bygning efter C2C-principperne. Teamet, der med COWI i spidsen også består af 3XN og Vugge til Vugge Danmark, har netop fået fem millioner kroner af Fornyelsesfonden og dermed over halvdelen af finansieringen til at realisere pavillonen.

Visionen – Pavillon indgår i flere sammenhænge

Pavillonen skal bestå af genanvendelige materialer og være fuldt forsynet med vedvarende energi. Den skal på alle måder bidrage positivt til omgivelserne – både under byggeriet, i driftsfasen, og når den en gang har udtjent sin funktion. Pavillonen vil ikke bare blive revet ned og destrueret, men skilt ad i forskellige materialer, som kan indgå i nye sammenhænge.

“Udover samarbejdet med 3XN og Vugge til Vugge Danmark arbejder vi også tæt sammen med Teknologisk Institut, Risø DTU, Art Andersen, Glasfiber DK og Kollision om at udvikle en lang række banebrydende nye løsninger til pavillonen.

Vores mål er at skabe et katalog over innovative, grønne produkter og løsninger, som hele den danske byggebranche kan bruge til at skabe et nyt vindmølleeventyr,” siger Bente Andersen.

Pavillonen, som også får støtte af Realdania og COWI-fonden, skal stå færdig sidst i 2012.

Fakta om den nye C2C-pavillon

C2C-pavillonen bliver en 150 m2 stor bygning, som udvikler og demonstrerer en række nye løsninger inden for materialeteknologi, energiforsyning og -styring, indeklima og vandkredsløb. En grøn væg i huset kan f.eks. både medvirke til at rense og køle luften, bidrage positivt til oplevelsen af huset og skaber en god akustik.

Projektet skal derudover også demonstrere nye forretningsmodeller for grønne løsninger, hvor f.eks. en leverandør lejer bygningselementer, som f.eks. lysarmaturer ud og tager dem retur efter endt brug med henblik på at bruge dem i nye sammenhænge.

Bygningen er samtidig flytbar, hvilket medvirker til at udbrede viden og konkrete erfaringer med C2C, og giver samtidig mulighed for at videreudvikle og opdatere den med nye teknologier hver gang, den flyttes og genopføres. Nordea Ejendomme er grundejer og bygherre.

FAKTA om Cradle to Cradle:

C2C er stærkt inspireret af naturen, hvor ingen ressourcer nogensinde ender som affald, men altid indgår i nye kredsløb. Derfor vil C2C også blive et opgør med brug og smid væk-kulturen og tvinge os til at genbruge de materialer og ressourcer, som vi har til rådighed. Dels for at skåne miljøet og dels fordi råmaterialer bliver færre og dyrere.

Læs mere om C2C på vuggetilvugge.dk.

Kontaktpersoner:
COWI – projektholder, innovationsledelse og rådgivning
Bente Andersen
Udviklingsdirektør
Tlf. 40 25 84 50
bean@cowi.dk

3XN – arkitekter
Kasper Guldager Jørgensen
Leder for GXN (3XNs udviklingsafdeling)
Tlf.: 61 20 17 84
kgj@3xn.dk

Vugge til Vugge & EPEA Kph
Martin Fluri
CEO
Tlf.: 61 69 66 56
mfluri@vuggetilvugge.dk

Risø DTU
Povl Brøndsted
Forskningsspecialist – materialeforskning
Tlf.: 46 77 57 04
pobr@risoe.dtu.dk

Teknologisk Institut (TI)
Mette Glavind
Direktør
Tlf.: 72 20 22 20
meg@teknologisk.dk

Art Andersen
Jørn Krab
Direktør
Tlf.: 33 12 27 50
jk@art-andersen.dk

Glasfiber DK
Martin Pedersen Lange
Direktør
Tlf.: 20 62 91 82
martin@glasfiber.dk

Kollision
Rune Nielsen
Partner
Tlf.: 26 17 86 16
rune@kollision.dk

Affald Plus oplyser, at der bruges ca.  100.000 kg gavepapir omkring juletid samt at gavepapiret fremstilles  med stort forbrug af vand, energi, træ og kemikalier.

Det kan gøres meget bedre og ressourcebesparende. Se engang denne flotte indpakkede gave der er lavet af avispapir, en bandarole af genbrugspapir og udklippet dekoration af genbrugt gavepapir samt bånd (fra Horsens Kommune’s side om Miljø og Børn).

Inspiration til grøn gaveindpakning

• Det bedste er at indpakke dine gaver hjemme, med de materialer du har.

• Køb ubleget (genbrugs)papir i matte farver.

• Brug gavebånd lavet af naturmaterialer som bast, stof eller garn. Kender du en landmand som har de små halmballer? Halmballerne bindes sammen med et en grov snor af sisal, som ser flot og rustik ud på gaver!

• Til-og fra kortene kan du lave af paprester og dekorere med juletegninger eller udklip fra … hvad du synes

• Du kan lave dine egne gaveposer alá denne (som er økologisk bomuld):

• Kig efter genbrugspapir med genbrugsmærket:

• DP Danmark leverer gavepapir til detailhandlen. Deres gavepapir er produceret på FSC-, PEFC- og CO2-Certificerede fabrikker. De garanterer, at der genplantes træer og at alle miljømæssige krav bliver overholdt.

• Jakodan.dk leverer også ubleget og genbrugspapir til detailhandlen.

• Spørg efter miljøvenligt gavepapir, når du får pakket dine gaver ind, så bliver butikken nemlig også opmærksom på, at vi forbrugere ønsker renere varer – også gavepapir!

• Treehugger.com har et par gode ideer til en anderledes, men miljørigtig indpakning:

God og hyggelig gaveindpakning.

Artiklen er skrevet af Kristina Gamst, TerraCycle Danmark.

Historien bagTerraCycle

TerraCycle blev grundlagt i 2001 og startede som et lille firma, der producerede  økologisk plantegødning kaldt ”Worm Poop” – gødning lavet af madrester komposteret af orme og solgt i brugte sodavandsflasker. Et produkt skabt af affald og emballeret i affald! I dag er TerraCycle en af de hurtigst voksende miljøvirksomheder i verden med international anerkendelse i det såkaldte ’upcycling’.

TerraCycle – vision og samarbejdspartnere

TerraCycle repræsenterer en ny generation af virksomheder, der bidrager til en fremtidig vækst med en bæredygtig bundlinje. Ved at genbruge eller upcycle enorme mængder af brugt emballage, der ellers ville ende som affald på forbrændingsanlæg, beviser TerraCycle, at det er muligt at reducere vores høje forbrug af nye råvarer og at det er mere bæredygtig at anvende affald som en alternativ ressource.

TerraCycle samarbejder på globalt plan med nogle af de største forbrugsvareproducenter i verden, som for eksempel GSK, Kraft Foods, Mars, Kimberly-Clark, Nestle, L’Oreal, BIC og mange andre og indsamler alt fra brugte tandbørster og tandpastatuber, kaffekapsler, chipsposer og slikpapir til kuglepenne til astmainhalatorer.

Indsamling af skrald

Indsamlingen sker hovedsageligt via TerraCycles indsamlingprogrammer – også kaldt brigader –  hvor forbrugere kan indsende deres affald til TerraCycle. Det er gratis at deltage, portoen er forudbetalt og TerraCycle donerer point for hvert stykke indsendt affald. Disse point kan indløses til penge til velgørenhed som fx. Rainforest Alliance. Udover indsamling af affald fra forbrugere, tager TerraCycle også imod affald direkte fra produktion – fx. emballage der er blevet fejltrykt.

Affaldet ender i et af TerraCycles lagre, hvorefter TerraCycle samarbejder med andre virksomheder for at producere de bedst mulige produkter af det indsamlede affald.

Forbrugeraffald bliver oftest genbrugt, hvor produktionsaffald for det meste bliver upcycled. TerraCycle producerer globalt en lang række produkter – upcycled produkter  inkluderer bæreposer, tasker, notesbøger, penalhuse, højtalere, legetøj , kæledyrs-produkter og meget mere. TerraCycles produkter lavet af genbrugsmateriale inkluderer bænke, vandkander, urtepotter, havefliser, skraldespande og meget andet. Produkterne kan i øjeblikket købes i USA, Frankrig samt Storbritannien.

TerraCycle er nu i Danmark

TerraCycle har netop lanceret det bæredygtige initiativ i Danmark i samarbejde med Kraft Foods’ varemærke Tassimo og indsamling af mærkets kapsler og foliepakker. TerraCycle inviterer danske forbrugere til at deltage i indsamlingsprogrammet og til at tage et positivt skridt mod at mindske miljøpåvirkning samtidig med at bidrage til velgørenhed.

Indsamlingsprogrammet  er designet, så det er utroligt let for forbrugere at hjælpe med at reducere mængden af affald, der bliver smidt ud, samtidig med at TerraCycle forbedrer forbrugeres kendskab til genbrug og genanvendelse.

Hvad skal du gøre for at indsamle skrald?

Find en kasse, du har derhjemme. Når kassen er fyldt, skal du blot bede om en forudbetalt forsendelsesmærkat fra TerraCycles hjemmeside og aflevere kassen hos et af Post Danmarks ekspeditionssteder eller posthuse. For at forhindre spild, bør du først lægge kapslerne i en forseglet pose i din kasse.

For hver Tassimo-kapsel eller foliepakke, du indsender til TerraCycle, vil vi sikre, at 10 øre går til Rainforest Alliance. Vi anbefaler, du indsender mellem 100 – 1000 Tassimo-kapsler eller foliepakker per kasse. Husk dog, at indsende mindst 100 Tassimo-kapsler / foliepakker eller 1.85 kg per kasse, for at vi kan kreditere din konto med point. Husk også, at totalsummen, der går til velgørenhed, er baseret på kassens vægt.

Tilmeld dig allerede i dag – det er helt gratis! Hvis du vil finde ud af mere eller har spørgsmål, kan du kigge nærmere på www.terracycle.dk og ”hjælpesiden” i menuen til højre.

Trier har undersøgt 74 forskellige emballager af pap og papir. I over halvdelen af dem fandt hun fluor-forbindelser, der kan være farlige. Det er blandt andet mellemlægspapir fra Fakta, emballage til mikrobølgepopkorn, Ota solgryn, pizzabakker, Nutana økologiske falafler, kyllinger og melblandinger.

Du  kan se alle 74 ’fund’ på www.dr.dk .

Fakta om de polyfluorerede stoffer

De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk.

Stofferne anvendes til mange ting, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer i mange møbler og tæpper, og i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander. Kilde: Ingeniøren

Sundhedsskadelige effekter

På DTU’s hjemmeside skriver de følgende om stoffernes sundhedsskadelige effekter:

De poly fluorerede stoffer ophobes i kroppen og kan have forskellige sundhedsskadelige effekter. Leverskader og ændringer i enzymsystemer, som blandt andet regulerer omsætningen af hormoner i kroppen, er den mest følsomme effekt set i dyreforsøg.

Med højere doser er leverkræft, brystkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen samt reproduktionsskader konstateret, hvilket tyder på en hormonforstyrrende effekt. Undersøgelser i mennesker har samtidig antydet en sammenhæng mellem forhøjede blodkoncentrationer og forskellige effekter såsom nedsat sædproduktion, nedsat frugtbarhed hos kvinder, effekter på skjoldbruskkirtlen, ændringer i stofskiftet, ADHD og øget forekomst af brystkræft.

I Ingeniøren udtaler Xenia Trier sig om Flourstofferne: Stofferne ophobes i kroppen, og derfor bør vi ikke udsættes for dem hele tiden gennem vores fødevarer.  Papir bør suge fedt. Når det ikke gør det, er det lidt suspekt.

Se hele hendes afhandling her.

Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.

I menneskekroppen er stofferne og deres nedbrydningsprodukter så godt som uforgængelige. De har en halveringstid på fire til otte år i blodet og oplagres i hovedsageligt lever og nyrer – sandsynligvis for evigt.

Kilde: Ingeniøren

Spørgsmål og Svar til Xenia Trier – bragt i Ingeniøren

Den 21. november svarede Xenia Trier på en række spørgsmål fra Ingeniørens læsere.

Økoliv har samlet nogle af Xenias svar her, med fokus på, hvad vi kan gøre for at undgå de polyflourerede stoffer.

Spørgsmål:

Ingeniøren skrev om problemet for nogle år siden – her var pizzaemballage et problem. Er det stadig det?

Emballagen på nogle af produkterne i top 10 kommer fra Canada og Sverige – kan man gå ud fra at det er de samme problemer i Danmark?

Kan man som tommelfingeregel gå ud fra at pap og papir der ikke suger fedt er fyldt med de giftige stoffer eller er der andre måder, man kan hurtigt kan se det på?

Svar:

Der var også fluorerede stoffer i pizzabakker fra Danmark, og om der er fluorerede stoffer i fastfood fra Danmark fra de samme butikker kan jeg ikke vide med sikkerhed (jeg har ikke testet det), men jeg vil mene at det er sandsynligt.
Hvis du vil checke din emballage, kan du sætte en vanddråbe på overfladen: Hvis dråben bliver til en perle, er der stor sandsynlighed for at emballagen er imprægneret med fluorerede stoffer. Hvis dråben er mere flad, er der mindre sandsynlighed for, at der er fluorerede stoffer tilstede, eller de er der i lavere mængder.

Årsagen er at fluorerede stoffer har nogle af de laveste overfladespændinger, og derfor kan væsker med højere overfladespænding, f.eks. vand og fedt, ikke sprede sig på overfladen.

Spørgsmål:

Jeg forstod på artiklen at papir der ikke suger fedt er mistænkeligt.
Det må så også gælde bagepapir?

Svar:

Til bagepapir bruger man ofte silikonebelægninger, men jeg kan ikke udelukke at bagepapir også kan indeholde fluorerede stoffer. Hvis du vil være sikker, så findes der Svanemærket bagepapir (f.eks. i Coop butikker), hvor der er kræves at der ikke bruges fluorerede stoffer. 

Spørgsmål:

Har man undersøgt det mellemlægspapir som stort set alle børn får deres mad pakket ind i hver dag?

Svar:

Jeg undersøgte to slags mellemlægspapir, hvor det ene indeholdt meget og det andet ikke indeholdt fluorerede stoffer (Vita Kids). I Svanemærket mellemlægspapir stilles der iøvrigt krav til at der ikke bruges nogen form for fluorerede stoffer.

Spørgsmål:

Gammeldags Cornflakes har en pose i æsken – den ligner bagepapir typen eller er det plastik – hvordan ser man forskel på disse? Er begge lige farlige? Hvad skal man gå efter (indpaknings mæssig)?

Svar:

Hvis posen er af plast vil den være svær at rive over, mens en pose af papir rives let over. Nogle gange kan der være plast på indersiden af posen, men så vil du kunne se at posen ligesom ‘delaminerer’ dvs. de to lag går fra hinanden når du river den over.

Spørgsmål:

1)Hvordan forholder det sig med fluorstoffer i mælkekartoner, yoghurtkartoner m.m.?

2) Hvis jeg vil skrive til en producent for at høre, om der er fluorstoffer i deres emballage, hvilke stoffer er det så, jeg skal bede dem undersøge for?

3) Hvad skal min plade chokolade være pakket ind i, for at jeg indtil videre kan være sikker på at undgå fluorstoffer?

En del har spurgt til mælkekartoner mm, så her er nogle svar:
1) De fleste mejerikartoner har et tyndt lag polyethylen plast på indersiden, og derfor er der ikke grund til at imprægnere papiret med PFC’ere, så jeg ville ikke være nervøs for det. Jeg har derfor heller ikke testet mælkekartoner. I princippet kan PFC’ere godt forekomme i karton, enten fra genbrugspapir, eller fra tryksværten, men i og med at det er på ydersiden er risikoen for migration ligge. Emballage der har plast i direkte kontakt med fødevarer skal i øvrigt leve op til plastreglerne.

2) Du skal bede dem om at garantere at der ikke bruges (nogen form for) fluorerede stoffer i deres emballage.

3) Jeg vælger chokolade, som enten har plast eller sølvpapir i direkte kontakt med chokoladen.

Spørgsmål:

Hvordan kan jeg vide, om der er de problematiske stoffer i det indpakkede mad vi spiser? Er der ikke også problemer med plastic? Tak for dit arbejde med så vigtigt problematikker. Mvh Dorte

Svar:
Der kan selvfølgelig også være visse plasttyper der afgiver problematiske stoffer – men alt andet lige, så er plast forholdsvist velreguleret, idet der findes en positiv liste, hvor EFSA (European Food Safety Authority) har vurderet om stofferne må bruges, og hvor meget der må migrere, dvs. der er grænseværdier.

Sådan en liste findes ikke for papir og pap, og derfor er det op til producenterne selv at foretage det store arbejde i at vurdere hvilke stoffer der ikke bør bruges, og hvad grænseværdierne er… Desuden er det langt sværere at føre kontrol med et sådant område, så alt i alt. For plast må man heller ikke bruge genbrugsplast – men det må man gerne for papir og pap, så er jeg personligt mere tryg ved plastemballage end ved papir og pap.

Spørgsmål:

Det var rystende oplysninger at få om de svært nedbrydelige fluorforbindelser i fødevareemballage af papir og pap. Jeg vil gerne spørge dig, om det papir, som økologisk mel og økologiske havregryn er pakket i, også afgiver flourforbindelser?

Svar:

Indtil nu virker det ikke til at der er forskel på emballager brugt til økologiske eller konventionelle fødevarer, selvom man som forbruger jo ofte vil købe en økologisk vare for at undgå en række kemikalier.

Derfor kan man kun håbe at de økologiske fødevareproducenter kan være med til at gå forrest når det gælder om at stille krav til emballageproducenterne om at levere såvel papir og pap som plast emballager med mindst mulig migration af betænkelige stoffer fra emballagen – og det gælder både fluorerede stoffer og alle de andre stoffer der også bruges i papir og pap til at gøre dem modstandsdygtige overfor fødevaren og til at trykke eller lakkere ydersiden af emballagen med..

Spørgsmål:

Hvad er forskellen på skadeligt flour og flour som benyttes i etc. tandpasta?!

Polyfluorerede stoffer som har perfluorerede alkylkæder i sig, kan fraspalte dem når de kommer ind i kroppen, f.eks. i leveren.
Perfluorerede kulstofkæder (perfluoreret betyder at alle brint atomer er skiftet ud med fluor atomer), og hvor den perfluorerede kæde har mindst 6 kulstof i sig, regnes for at være persistente.

I emballage findes der både polyfluorerede stoffer der omdannes til sådanne perfluorerede stoffer med kædelængder fra typisk 4 til 18 fluorerede kulstof atomer – samt andre polyfluorerede ethere, hvis toksicitet endnu er ukendt.

Dagligdags tandpasta indeholder typisk fluorerede stoffer, der ikke har lange perfluorerede kæder i sig, og derfor ikke fraspalter persistente stoffer. Dog kan visse special fluorbehandlinger man får ved tandlægen indeholde forskellige fluorerede forbindelser, men om de bruges i Danmark har jeg ikke kendskab til.

Opfordring til os alle:

Xenia Trier opfordrer desuden os forbrugere til at tage kontakt til producenterne og spørge dem direkte om de bruger fluorerede stoffer i deres emballage. For som hun siger, så bliver producenterne også gjort opmærksom på deres ansvar for at sørge for at emballagen ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer til fødevaren.

Du kan læse resten af spørgsmålene og svarerne her

Jeg ønskede at Susanne’s produkter skulle indgå i Økoliv’s omtale af økologiske og naturlige hudplejeprodukter, da jeg havde hørt meget godt om produkterne, og selv havde god erfaring med en øjencreme fra Aniel.

Susanne var også hurtig med på ideen og jeg har testet adskillige (fremragende) produkter af mærkerne Susanne Melchiorsen og Aniel Care.

Min sensitive hud har testet følgende produkter:

• Susanne Melchiorsen – Panacea Cleansing (ca. 468,-), Heal Up Lotion ( ca. 359,-), Rose Defence (ca. 447,-) & Eye Care Balm (ca. 767,-)
• Aniel Care Great Force Hudolie (ca. 450,-) & Bio Soft Peeling (ca. 312,-)

Filosofien bag

Grundtanken bag Susanne Melchiorsens produkter og Aniel Care er renhed – cremerne skal i nemlig være så rene, at man kan spise det, de er lavet af.

Susanne Melchiorsen begyndte at udvikle sine hudplejeserier for over 20 år siden. Derudover har hun to hudplejeklinikker i hhv. Næstved og København samt den Alternative Kosmetologskole i Næstved.

Hendes passion for hudpleje startede med hendes egne problemer med akne, som hun led under fra en alder af 13 år til 28 år. Hun uddannede sig som kosmetolog, men da hun ikke fandt nogle holdbare løsninger for hendes hudproblemer skiftede hun spor, i retning mod naturens egne virkemidler,  kroppens sammenhæng, vitaminer, mineraler og god kost.

Det er derfor naturens egne virksomme stoffer, som ligger bag Susanne Melchiorsens hudplejekoncepter og hermed hendes overbevisning om, at hudpleje skal arbejdes med ud fra en holistisk tankegang, altså at hudens ubalancer findes i organismens indre ubalancer.

Det lever produkterne op til, for der er ingen kunstige tilsætningsstoffer, ingen animalske eller mineralske indholdsstoffer, ingen parfume. Produkterne er ikke testet på dyr.

Miljøprofil samt etik og sundhed

Når jeg kigger på ingredienslisterne slår det mig, at det fortrinsvis er danske hjemmehørende urter, som anvendes i produkterne. Susanne dyrker faktisk selv en del af råvarerne i sin certificerede biodynamiske urtehave i Herlufmagle, og resten kommer fra hendes fars biodynamiske marker lidt derfra J.

Urterne er blandet andet kamille, røllike, tallerkensmækkere, røllike, kulsukkerod, salvie, kvikgræs, timian og kaprifolie, er biodynamiske.

Produkternes basisolier er hhv. mandelolie, sojaolie, sheasmør , jojobaolie, tidselolie og sojaolie.

Hverken Susanne Melchiorsen eller Aniel Care produkterne er økologisk certificerede og jeg spurgte Susanne hvorfor?

“Mine flotte virkestoffer, udtrækkene fra vilde planter kan slet ikke certificeres. Mine dyrkede urter er mere end økologiske, de er biodynamiske”

Indhold

De eneste ’fremmedord’ jeg kunne finde i ingredienslisterne var panthenol, alfa-bisabolol samt natriumbenzonat.

• Panthenol er et udtræk af B5 vitaminet
• Alfa-bisabolol er et udtræk af kamille.
• Natriumbenzonat er et naturligt konserveringsmiddel, som er tilladt at bruge i levnedsmidler og kosmetikprodukter. Natriumbenzonat er en natriumsalt af benzoesyre, der findes i tyttebær, tranebær m.m. Kilde: Wikipedia og Denstoredanske.

Natriumbenzonat er kun tilsat i Heal Up Lotion – en skin tonic, og den reagerede min hud lidt på. Det kan være at min hud er sensitiv overfor Natriumbenzonat. Ifølge Wikipedia kan dette konserveringsmiddel udløse allergier som astma og nældefeber.

Økolivs vurdering

De produkter, som jeg har testet, virker helende og plejende på min sensitive hud. Jeg kan varmt anbefale dem! Alle cremerne er ganske enkelt luksus for huden og dufter svagt af urter og vilde blomster!

Rensecreme og Rose Defence ansigtscreme er fede i konsistensen, men de trænger hurtigt ind i huden og føles meget behagelige at få på.

Eye Care Balm, er beroligende for øjnene og jeg kunne se resultater for hhv. mindskelse af hævelse og rander omkring øjnene.

Aniel’s Bio Soft Peeling er en nænsom peeler og Great Force ansigtsolie virker meget healende for huden

Har du tendens til allergi og rødmen– så vil jeg anbefale at du er lidt forsigtig med at anvende Heal Up Lotion.

Forhandlere

Aniel Care produkterne kan du finde i din helsebutik. I København finder du dem i Helsemin butikkerne. Flere netbutikker forhandler også Aniel Care bl.a. Netspiren.dk.

Susanne Melchiorsen produkterne kan du købe på nettet hos naturligvis-onlinebutik.dk

Chokoladekalender

Nu kan du få julekalendere med økologisk chokolade og endda en kalender som kan genbruges år efter år.

Mølle Skovly/Woodshade Organics  som ellers er kendt for deres lækre økologiske chokolader, har lavet en flot chokolade-pakke-kalender, som hvert år kan genfyldes med chokolader. Netspiren har den fyldt med lækkert økologisk chokolade til kr. 212,-

Du kan købe den direkte hos forhandleren her til kr. 265,- .

Økoladen som også laver super lækker økologisk chokolade har en børnekalender med mælkechokolader.

Du kan finde disse kalendere i Irma, din helsekost, eller på nettet til en vejledende pris på  kr. 40 – 48 kr. -

Pakkekalender

Den bedste og grønneste idé til pakker og pakkekalendere er firmaet pakkermedtanker.dk

To kvinder har julekalender-leverandør-firmaet, som har et grønt og fair budskab.

Hos pakkermedtanker kan du ‘få’ pakkekalendere til både voksne og børn.

Det er tankerne om, hvordan det kan gøres bedre, som har udmyndet sig i “Pakker med tanker”. Sanni og Tinna som er kvinderne bag, viser tydeligt, at julekalendersjov kan gøres bedre og nemmere også uden at gå på kompromis med kvalitet og æstestik.

Den gode gamle jul, med fællesskab, nærvær og næstekærlighed det er essensen i pakkerne. Men der er også stort fokus på, at give virksomheder såvel som privat personer muligheden for, at give gaver med fokus på økologi, sporbarhed, genbrug og bæredygtighed.

En voksenkalender koster kr. 700,- og en børnekalender kr. 500,-

Firmaet støtter julemærkefonden med kr. 35,-

Købehavn

• Det upcycklede julemarked i Det Økologiske Inspirationshus på Frederiksberg. Danmarks første UPCYCLEDE julemarked byder på masser af pynt, inspiration og utraditionelle gaver. Dette julemarked er nyt i år og der fokus på  julepynt, tøj, accessories og ting til boligen. Medbring gerne en kop hjemmefra – til billig økologisk kaffe eller the – måske med en enkelt småkage til. Det er BEVAR.dk som står for bag årets grønneste julemarked.

• På Christiania kan du mødes et mangfoldigt julemarked hvor der er mange spændende boder med masser af gaveidéer. Der er også underholdning på scenen, caféer med økologisk mad og drikke. Hele herligheden foregår i Den Grå Hal med åbningstider: Fra d. 8. december og frem til 20. december. På hverdage kl. 14 – 20, lørdag og søndag kl. 12 – 20.

Sjælland

• Det økologiske storkollektiv  Svanholm holder deres årlige julemarked søndag den 4 december. Her kan du både få hjemmelavede julelækkerier fra Svanholm’s eget køkken og finde lokalt produceret kunsthåndværk, jule-nørklerier mv. Der er juleforestillinger og rundvisninger! Se mere her.

• Fulgebjerggaard, i Helsinge, har julestue den 3, 10 & 17. december. Der serveres mad og nybagte bagværk af enhver tænkelig slags i det arabiske juletelt, og man kan købe ind til hele julen – både af det man ikke kan undvære og det unødvendige, men dejlige.  Læs mere her.

• Grantoftegaard ved Ballerup holder deres julemarked søndag d. 4. december fra kl. 10 – 16. 
  Kom og oplev julestemningen, der vil være mulighed for en hestevognstur, lav din egen dekoration smat forskellige boder. Cafe, hvor der kan købes hvidvinsgløg, kaffe , kage, varm suppe samt hjemmebagte boller.
  Grantoftgaard sælger desuden Usprøjtede/ubehandlede juletræer og økologisk pyntegrønt.

Jylland

• Bor du i den sydlige del af Jylland – er der i Toftum i Børkop det fineste julemarked den 4. december kl 10 – 14.  Her finder du juletræer af rød-og normannsgran, dekorationer og kranse, trænisser, garn, håndarbejde  og julepynt. Kort og bøger, naturcremer, urter, te, lys, sylteting, sirup, hjemmebag, æbler og most.For børn er der bl.a. fiskedam, legetøj og idéer til hjemmelavet julepynt.
  Gavekort til mindfulness og coaching, mad, kurser, workshops og arrangementer til det nye år. Caféen byder bl.a. på Julebrød m. marcipan, honninghjerter, varm suppe og æblegløgg, Antonsaft, kaffe og te med sirup.
  Julemarkedet er arrangeret af Munkebjerg økofrugtplantag,  Lise Faurschou, Marianne Grimstrup Holistisk Behandling,  Lin Christina Design, Butik Uniqa, MINDsolution,  aria Bastholm Køkken og kursusværksted.

• Årets traditionsrige julehygge på Gothenborg  søndag den 27. november og 4.december  kl. 10-17.
  Her finder du spændende husflidsboder,  Økologisk café,  besøg af julemanden, musik og æbleskiver. Man kan få en Julefrokostplatte med sild, suppe, and og tilbehør kun 85,- kr. og købe de lækre Gothenborg juleænder.

•  Drivhuset ved Eva Bjerrum holder julemarked – med smagen af kunst – søndag den 11. december fra kl 10 – 17. Her finder du sunde ideer til julegaverne og keramik fra galleri Alstrup. Kl  11 fortæller Eva historien om Drivhuset,  som siden 1981 har været et  et økologisk gartneri med 12 tønder land.

Den 14. november åbner Julebyen Tønder, hvor du kan opleve et julemarked med udgangspunkt i de skandinaviske juletraditioner. I den indre by er der opstillet små julehytter, hvor man kan købe lækre specialiteter. Rammerne omkring markedet er byens smukke, gamle gavlhuse og hyggelige, krogede gader.

Fyn

•  Traditionel julehygge og gammeldags markedsstemning finder du på HC Andersens julemarked i Odense. Det sker den 3.-4. december kl. 10-18 og 10.-11. december kl. 10-18 på Sortebrødre Torv, 5000 Odense C. Der findes mange boder finder du både julepynt og godter, husflid og kunsthåndværk. I kvarterets gader kan du møde bl.a. gøglere, nisser og flere af figurerne fra H.C. Andersens eventyr. Desuden kan du opleve i historisk julemarked i Møntergården.  http://www.hcandersen-homepage.dk/julemarked-2011.htm.

• Hindsholm Landhandel – en økologisk landhandel – er tilstede ved julemarkedet på Sortekilde i Kerteminde den 3. december 11-17.
  Her kan du købe økologiske fødevarer såsom Brehms kompotter, Øhavets syltetøj, mel fra Økomølleriet, økologiske småkager, økologiske marcipan, økologiske krydderier m.m. - og der kan bestilles fynske ænder og gæs samt fynsk øko flæskesteg.Hindsholm Landhandel fylder 1 år den 12. december og har åbent 10-19.
  Der gives en pakke gratis økologiske bacongrillere af hindsholmgris med, når man bestiller årets juleand eller gås eller flæskesteg.

Artikel af Martin Kure, Reelight.

Med vinterens komme er det blevet cykellygte-tid. Et miljøvenligt alternativ, til de batteribrugende lygter, er magnetlygter. Magnetlygter har den fordel, at lygterne ikke bruger batterier, i stedet skabes strømmen af magnet placeret imellem cyklens eger.

Reelight har siden 2003 lavet magnetlygter med følgende features:

• Ingen brug af batterier, hvilket skåner miljøet.
• Fleksibel montering.
• Vidvinkel optik, så lyset kan ses fra siden.
• Fast monteret og altid klar – løber aldrig tør for strøm.
• Vedligeholdelsesfri.

Historien bag

Reelight er et dansk firma, der startede i 2003. Det bygger på ingeniøren Troels Pedersens arbejde, da han som uddannet ingeniør udviklede cykellygter ud fra induktionsprincippet.

Tanken var at man kunne skabe grøn og vedvarende energi, der sparer miljøet for en masse batterier. Troels Pedersens ide blev købt af en række investorer, der grundlagde firmaet Reelight med tanke på trafiksikkerhed og miljø.

Fokus på

Vi sætter fokus på miljøet, da alle lygter, der bliver sendt retur fra kunder og detailhandel bliver sendt videre til vores fabrikant til genbrug.

På fabrikken er det primært magneterne, der bliver genbrugt, da de ikke mister kraft med tiden. De andre dele i lygten kan ikke direkte genbruges, men vores indsamling af magneterne gør, at vi samtidig får samlet plastic, LED-lys og printplader sammen, vi kan sende videre til genbrug. Vores grundlag for genbrug er dels, at vi sparer penge i produktionen, når vi genanvender materialer, men samtidig er det en naturlig del af vores tankegang at tænke på miljøet qua vores branche og produkt.

Firmaet Reelight

Reelight består i dag e 9 personer, hvor ingeniører udgør størstedelen. Jeg er ansat som marketingmedarbejder, hvor en af de største opgaver er at prøve at få flere pendlere til at tage cyklen frem for bilen.

Vi gør det selvfølgelig med den slet skjulte bagtanke, at vi gerne vil sælge flere cykellygter. Men vi mener, at man snyder sig selv for en masse fordele og oplevelser, hvis man vælger cyklen fra. Det er dejligt at tage cyklen og få lidt frisk luft. Det kan desuden være både hurtigere og nemmere at tage cyklen, mens man samtidig får dækket sit motionsbehov.

Reelight gør en forskel

Der findes mange cykellygter ude i butikkerne. Det er en lille enkel ting, der er hurtig at producere. Nogle af lygterne er rigtig gode og nogle er rigtig dårlige – på den måde skiller cykellygte-industrien sig ikke væsentligt ud fra andre industrier.

Der hvor jeg synes, at Reelight skiller sig ud, er på dets holdninger. Vi er ikke blot i denne industri, fordi vi kan tjene penge til dagen og vejen ved at lave cykellygter. Vi har en holdning om at skabe øget trafiksikkerhed, og vores ingeniører arbejder dagen lang på at forbedre vores produkter og udvikle nye ting, så vi styrker trafiksikkerheden for cyklisterne. Samtidig betyder det noget for os, at vi sparer miljøet for en masse batterier. Og vi tager aktivt stilling til vores omgivelser og miljøet i de valg vi tager.

Ny Blog

Som et led i vores arbejde er vi ved at oprette en blog, hvor vi får pendlere i de større vestlige byer til at blogge lidt om deres pendler-oplevelser. Vi håber, at det kan være en skæg oplevelse for læsere af bloggen at høre om, hvilke sjove/mærkelige/seværdige oplevelser, som pendlerne oplever rundt om i verden.

I mange storbyer er det hurtigere og nemmere at tage cyklen frem for bilen. Desuden får du dækket dit motionsbehov og kan måske tabe lidt kilo. Men mest af alt synes vi, det er en fed livsstil, hvor man bl.a. viser overskud og sin holdning til miljøet.

Mere info og priser på http://reelight.dk/

Musahars produkter har nytænkende og unikke designs. Her finder du både fuglepuder, slange og hynder til stole samt kaffevarmere og tæpper. Materialerne er økologisk bomuld og brændenælde fra Himalayas bjerge og fyldet er ubehandlet yak-uld – intet andet!

Historien

Ideen til Musahar blev startet af Anne Mette Nordfalk, der arbejdede som informationsmedarbejder i Nepal. Mødet med landet og dets fattigdom gjorde så stort et indtryk på Anne Mette, at hun fik lyst til at starte sine egne projekter for at hjælpe.

”Det er svært at sige, hvordan det hele startede. Måske den dag jeg mødte kvinderne i Soiya første gang? Eller den dag jeg hørte, at maoisterne havde taget deres marker tilbage og at de sultede?”.

Det var i hvert fald på det tidspunkt, at Anne Mette begyndte at gruble over, hvordan man kunne hjælpe kvinderne. Ideen faldt på syning, og heldet gjorde, at Anne Mette mødte Karen Bagge, designeren bag de populære ”Karen Bagge ugler”.

Hun sagde ja til at designe en pude, som kvinderne i Soiya kunne sy.

Kilde: boligliv.dk

Visionen

Alle produkter fra det 2 år gamle firma produceres på firmaets egen systue i landsbyen Soiya i det sydlige Nepal.

Kvinderne på systuen har fået et andet liv via det danske firma. Kvinderne kommer fra Musahar kasten, som er én af Nepals laveste kasteordner.

 I stedet for at vælge en eksisterende systue med relativt velstående syersker, valgte Musahar at tage langt ud på landet og her uddanne 23 kvinder fra Musahar-kasten. ”Vores syersker var løstanstatte markarbejdere og har stort set alle en fortid som gældsslaver. Nu er de et professionelt produktions-team, der producerer skandinavisk design i høj kvalitet”, fortæller designer og medejer Karen Bagge.

”Vores vision har været at skabe en socialt og miljømæssigt bæredygtig forretning, der giver kvinderne og deres familier et bedre liv på deres egne præmisser og samtidig forurener mindst muligt. Vi har allerede knapt 30 forhandlere rundt om i Danmark, der sælger vores produkter og på den måde er med til at gøre dette til virkelighed. Ved at åbne vores egen butik, håber vi at styrke visionen yderligere og samtidig fortælle vores fantastiske historie til mange flere mennesker”, forklarer medejer Anne Mette Nordfalk

Mere information

Den eventyrlige historie om, hvordan Musahar blev til kan læses på www.musahar.dk herfra kan man også gå på opdagelse i den nye web-butik, der lægger ud med gode tilbud og mange nye og spændende produkter.

Økoliv vil klart anbefale at man kigger på Musahar’s blog som via smukke fotos og levende beskrivelser illustrerer forholdende for kvinderne i Nepal.

Kontakt Musahar på Tlf: 31450228 eller info@musahar.dk

Økoliv har sat sig for at undersøge en række produkter til bunds, både hvad angår indholdet af ingredienser, produkternes bagvedliggende filosofi og ikke mindst, produkternes effekt (vurderet efter min sarte huds behov).

Filosofi, miljø, sundhed og pris

Jeg har valgt naturlige og økologiske hudplejeprodukter, som jeg finder interessante ud fra produkternes holistiske filosofi, miljøprofil, etiske ansvar og sundhed herunder deres risici for at frembringe allergiske reaktioner. Desuden har jeg kigget på, at produkterne skal være i forskellige prislag.

Svanemærkede produkter hører ikke blandt mine egne favoritter, da flere af produkterne har syntetisk kemi i deres ingrediensliste. De tilbyder dog nogle fordele til brugere, der har allergi.

Økoliv mener, at hudplejeprodukter, der er lavet af naturlige ingredienser må spille bedst sammen med vores hud og krop. I årevis har vi brugt urter til helsebringende formål. Cremer, med spiselige urter og koldpressede vegetabilske olier, må være bedre for huden end syntetisk fremstillede aktivstoffer.

Desuden er det i Økoliv’s overbevisning, at det naturlige og økologiske bør fremmes, i forhold til produkter fremstillet af fx mineralske olier.

Fup og fakta om økologisk & naturlig hudpleje

Der har været en del skriveri om fup og fakta i naturlige og økologiske produkter. Herunder at naturlige produkter ikke behøves at være skånsomme for huden, at de i værste fald kan fremkalde allergi, og at de ikke er så naturlige & økologiske som lovet.

Flere naturlige og økologiske hudplejeprodukter anvender ikke kemikalier til konservering, men derimod naturlige essentielle olier. Nogle af disse olier, kan være skrappe for nogle hudtyper og fremkalde allergi, men det afhænger af hvordan de er fremstillet og af koncentrationen. Økoliv vil forsøge at afdække dette område i de kommende artikler.

Der er forskel på certificeringer af produkternes økologiske og naturlige indhold. Certificeringernes kriterier vil jeg også komme ind på.

Hvem omtales?

Da jeg fik ideen, kontaktede jeg de forhandlere af produkter, som jeg havde stiftet bekendtskab med via egne erfaringer og et deltidsjob i en helsebutik.

Artiklerne kommer til at omhandle produkter fra

• Susanne Melchiorsen og Aniel Care
• Pukka Skincare
• Trevarno
• Green People
• Dr. Hauschka
• Suki Skincare

Økoliv ser frem til at få i dybden med den naturlige & økologiske hudpleje – glæd jer til at følge med. Kommentarer og spørgsmål er meget velkomne.

Uge 47 er den europæiske uge for affaldsforebyggelse og Frederiksberg kommune har taget tråden op og sætter fokus på affaldsforebyggelse gennem en række aktiviteter og begivenheder.

Du kan møde en ægte skraldemand, kommunens genbrugsguider, der ved en hel del om de mange genbrugsmuligheder, og så kan du se et mindre men alternativt modeshow  med upcyclet tøj vist frem på ca. 8 upcyclede giner.

Kvinden bag modeshowet er Anette Warming som med BEVAR.dk har fokus på upcycling og affaldets værdi. BEVAR.dk kommer du til at læse mere om på Økoliv.nu.

Program for lørdag den 19. november 2011

Underholdning

Kl. 10:00 - Dørene åbner til Rådhussalen
Kl. 10:15 – Velkomst ved Borgmester Jørgen Glenthøj
Kl. 10:30 – Flaskedrengene spiller
Kl. 10:45 - Udtrækkes vinder af dagens første konkurrence
Kl. 11:00 – Prøv en skraldebil, udstilling, quizzer, affaldslege, smagsprøver på restemad m.m.
Kl. 13:00 – Martin og Ketil optræder (med efterfølgende autografskrivning)
Kl. 14:00 - Udtrækkes vinderen af dagens anden konkurrence
Kl. 14:15 - Flaskedrengene spiller
Kl. 14:30 - Alternativt modeshow med genbrugstøj og tilbehør
Kl. 15:00 - Udtrækkes vinder af dagens tredje konkurrenc
Kl. 15:15 – Flaskedrengene spiller
Kl. 15.45 – Tak for i dag
Kl. 16:00 – Arrangementet er slut

Hele dagen kan du:
- Møde børnene fra kommunens SFO’er, og se hvordan de giver affaldet nyt liv
- Få gode råd af lokale virksomheder om reparation og genbrug (se mere om udstillerne herunder)
- Se film om affald og genbrug i Festsalen
- Smag lækkerier lavet af madrester og hør mere om kampagnen Stop spild af mad
- Få inspiration til brug af genbrugstøj
- Mød genbrugsguiderne og blive klogere på kommunens affaldsordninger
- Kom tæt på en skraldebil og få en snak med en skraldemand kl. 10 – 14
- Se Dansk Design Centers udstilling om forbrug og affald
- Sig nej tak til reklamer og se dem elektronisk i stedet
- Hør mere om det elektroniske byttecenter Storskrald.dk
- Se lyset med det sidste nye inden for LED-pærer og sparepærer

Udstillere

Lokale virksomheder på Frederiksberg
- iPhone Fix
- PC Klinik
- Liebecks Møbelpolstring
- Coco Skrædder & Couture I/S
- Frederiksberg Skrædderi ApS
- Lydbutikken

Øvrige udstillere
- Storskrald.dk
- Frugtformidlingen
- Stop spild af mad
- Dansk Design Center
- Bevar.dk v/Anette Warming
- PartnerClub
- Fritidsklubben Fortet
- I/S Amagerforbrænding
- I/S Vestforbrænding
- Genbrugsguiderne

Aktiviteter i uge 47

I hele uge 47 er der forskellige aktiviteter, der handler om genbrug og minimering af vores affaldsmængder.
Genbrugsguiderne er i uge 47 klar med gode råd om, hvordan vi som borgere selv kan være med til at minimere affaldsmængderne. Med på vejen kan man få en spændende opskrift på mad lavet af madrester.

Genbrugsguiderne møder du:
- Mandag den 21. november på pladsen foran Forum Metrostation kl. 15:30-17:30

- Tirsdag den 22. november på pladsen foran Fasanvej Metrostation kl. 15:30-17:30

- Torsdag den 24. november på Solbjerg Plads foran CBS kl.15-17. Oplev samme tid og sted tre gøglere der sammen vil give et helt nyt syn på hvad affald kan bruges til

- Lørdag den 26. november på Frederiksberg Rådhusplads kl. 15:00-16:15. Oplev samme tid og sted er der julehygge i anledning af at rådhusets juletræ tændes
Du kan læse mere om dem og den Europæiske affaldsforebyggelsesuge på DAKOFAs hjemmeside.

Her er det Holocaust Memorial – et Mindesmærke for de myrdede jøder i Europa, tegnet af arkitekt Peter Eisenman og ingeniør Buro Happold. Stedet består af en 19.000 kvadratmeter!   (4,7 hektar) areal, der er dækket med 2.711 beton plader eller arrangeret i et gitter mønster på en skrånende område.
Da vi bevægede os rundt imellem betonpladerne, var det som at gå i en enorm labyrint uden orientering og retningslinje. Min oplevelse af stedets symbolik var da også krigens fuldstændige meningsløshed, ensrettethed og grænseløshed.

Vi var så heldige at kunne låne en lille lejlighed af en bekendt i den nordlige del af Berlin. Pankow hed området,  som mindede meget om Frederiksberg med de brede gader og boulevarder – små butikker med øko varer og specialiteter.

Næste gang kører jeg med Bil til Berlin! Bilister skal dog være opmærksomme på, at Berlin har indført Miljøzone. Det betyder at din bil skal have et miljøzone mærkat og alt efter bilens alder og brændstofsart, kan den få det grønne, gule eller røde mærkat. Se mere om Miljøzoner hos FDM.

Økologiske supermarkeder

En veninde havde gjort mig opmærksom på, at Berlin måtte være noget for mig – ikke mindst pga byens økologiske supermarkeder

Berlin havde i 2009 3,4 millioner indbyggere og det er åbenbart nok til at drive adskillige eco supermarkeder. Berlin åbnede sågar deres første veganer supermarked Veganz for nylig.

Jeg besøgte LPG Biomarkt på Kollwitzstrasse, som er et sandt paradis for øko freaks som jeg selv. Her var der væghylder med teer, tøj og hudpleje. Der var delikatesse montre med oste og vine og deres frugt & grønt afdeling udgjorde naturligvis en stor del af arealet!

Priserne var bestemt overkommelige – fx. 30 kr. for en fransk frishkäse, kr. 20 for et rugbrød, kr. 35 for en Montepulciano vin. Hudplejeprodukterne er ca ½ pris af vores egne helsebutikkers prissætning og Yogi theer er 1/3 af prisen herhjemme….!

Butikkens indkøbsposer var hhv. papirsposer (genbrugspapir), plastnet (af genbrugsplast), tøjnet samt kartoffelposer. LPG Biomarkt har 6 butikker i Berlin!

Kollwitzplatz - ’ECO-området’ i Berlin

Vi besøgte Kollwitzplatz  for at opleve et stemningsfuldt kvarter i Berlin, og anede ikke, at det var et mekka af større og mindre grønne butikker og initiativer.

Bogtræet gjorde os opmærksomme på det: Midt på vejen stod et træ med bøger i – til låns for den forbigående. Træet modtog også gerne bøger fra dens besøgende!

Økomarked ved Kollwitzplatz

Jeg elsker at gå på markeder, og havde såmænd sluppet mine forhåbninger om at se et i Berlin, fordi markeder hovedsagelig er i weekenderne – vi besøgte Berlin midt på ugen. Helt tilfældigt stødte vi ind i det ugentlige torsdags øko-marked ved Kollwitzplatz!! )

Her fandt vi både sokkeheste af gamle raksokker, elbil med økologisk kaffe og en andre øko lækkerier.

Byggelegeplads – voksne ingen adgang!

På vej tilbage til lufthavnen mødte vi en byggeplads for alle byens børn i kvarteret Prenzlauer Berg, nær Kastanien allee. Skiltet udenfor gør os det klart, at voksne ikke har noget at gøre her. Men vi sneg os alligevel ind og to et par billeder.

Stedet emmer af kreativitet og det er børnene der er bygherrer på de lidt skæve træhuse, som alle så ud til at være i ombygning eller tilbygningsfasen og hvor sikkerhedsreglerne ikke var dominerende.

Glade og mættede af indtryk forlod vi Berlin for denne gang -  under parolen:

Sidst men ikke mindst beriges oplevelsen af Berlin, ved at køre med byens S-Bahn og U-Bahn. Begge dele er næsten fra krigens tid, men velholdte, og så kører de til tiden!

Flytrafikkens CO2 udslip

Flytransporten udgør 2 % af verdens samlede CO2-udledning. Det synes umiddelbart ikke af så meget, men CO2-udslippet fra fly stiger stødt og på det individuelle niveau, kan  CO2-udledningen hurtigt blive voldsom stor, hvis man flyver lange distancer og/eller flyver ofte. Se mere nedenfor.

På 15 år fra 1990 til 2005 steg udslippet fra flyene med 73 % i EU. Hvis den udvikling fortsætter, vil flyvningen i Europa, om 10 år, være skyld i et årligt udslip på 284 millioner tons CO2. Kilde: Illustreret Videnskab

Vi kan nok også regne med, at den stadig stigende økonomiske udvikling og befolkningstilvækst i udviklingslandene, vil øge flytrafikken gevaldigt i fremtiden.

I TAL

En kort flyvetur (mindre end 463 km) udleder 257 g/km CO2 for hver person. En langdistance tur over Atlanten udleder 113 g/km CO2.

Tallene svarer til, at en kort flyvetur fra København til Zürich på 963 km udleder 247,4 kg CO2.

En lang tur over Atlanten fra København til New York på 6.185 km, udleder ca. 0,6 tons CO2.

Kilde: eng.Wikipedia.org

Tallene giver ikke det nøjagtige billede af CO2 udledningen:  Forureningen fra flymotorers brændstof-forbrænding er nemlig tre gange så skadeligt som udslip ved landjorden fra for eksempel biler. Det skyldes, at flyene foruden CO2, også udskiller gasser kaldet NOx, der omdannes til metan og ozon højt oppe i atmosfæren og dermed også bidrager til drivhuseffekten. Kilde: climateminds.dk

Tallene ovenfor for hhv. Zürich og New York bliver dermed 3 gange højere. New York turen kommer således op på 1,8 tons CO2 one way og retur på 3,6 tons. I forhold til mit eget CO2 forbrug, som er på 8,88 tons årligt, ville det udgøre 40 %!

Min CO2 udledning til Berlin

I efterårsferien var jeg et par dage i Berlin, og fløj med EasyJet. SAS har en CO2 beregner, og af den kan jeg se, at jeg på min Berliner flyvetur, har udledt 110 kg CO2.

Forholder jeg det til min CO2 forbrug som er på 8,88 tons/årligt, så udgør flyveturen 1,24 % af mit CO2 udslip for 2011. Det er heldigvis ikke så galt endda.

Du kan selv udregne dit CO2 forbrug hos CO2-guide.dk.

Man kan købe aflad for sine flyvetures CO2 udledning viaSAS.

De billige flybilletter

Det undrer mig, at det er så billigt at flyve. En ven fortalte mig, at en af årsagerne til de utroligt lave priser for fly til Berlin hænger sammen med, at Berlins kommuner giver støtte til EasyJet, for derved at få flere turister tiltrukket Byen….

Generelt er det dog ikke kommuners tilskud som kan tage æren for de billige flybilletter. Det er derimod årsager som billig benzin, kraftig markedskonkurrence og særstatus i trafiksektoren. Flytrafikken har en privilegeret status i vores transportsektor bl.a. ved at der ikke betales afgift på flybrændstof og fordi udbygning af fly infrastrukturen har været højt prioriteret gennem en årrække. Fra  Climateminds.dk , fremgår det, at flybenzin kostede ca. 1,5 kr. pr liter i 2009.

Grønne flyrejser i fremtiden

Der er flere udviklings- og forskningstiltag i gang for at flytrafikken kan mindske CO2 udslippet. Blandt andet bliver flyene bygget så de har lavere luftmodstand og de får mere effektive motorer. I New Zealand har et flyselskab opnået en besparelse på 7 millioner liter brændstof, ved at montere finner på selskabets Boeing-fly.

Kortere flydistancer presses også af konkurrencen fra højhastighedstog. Antallet af højhastighedstog, der kan køre mellem 230 og 320 km/t vokser betydeligt de næste 10 år ifølge Railteam, der er et samarbejde mellem de europæiske udbydere af højhastighedstog. Kilde: Erhvervsbladet.

Danmark har indtil videre været meget stille omkring udviklingen af højhastighedstoge, og særligt i forbindelsen med Femern Bælt forbindelsen, hvor der ikke indgår planer om disse toge, har undret en del. Men i sommeren 2011 skrev buisness.dk, at et kinesisk selskab har planer om at anlægge en bane mellem Oslo, Göteborg og København.

Forskere er i fuld gang med at udvikle biobrændstoffer til fly. Flere olieholdige planter er egnede til flybrændstof, men det vil kræve et areal dobbelt så stort som Frankrig, hvis alt brændstoffet skal dyrkes på landjorden. Derfor er alger et god energikilde. De kan dyrkes uden at lægge beslag på vigtig landbrugsjord Kilde: Illustreret Videnskab

I New Zealand har man allerede sendt fly i luften med ½ nøddeolie og ½ oliediesel i tanken. Nødderne produceres i Indien, Mozambique, Malawi og Tanzania. Der skal ikke megen fantasi til at forestille sig, at de stor skala produktion af nødder sker på bekostning af den oprindelige regnskov og/eller landbrugsjord egnet til føde.

Slow Travel – den nye rejse trend

En anden vej at bevæge sig på, er den langsomme. Nogle af os har allerede stiftet bekendtskab med begrebet Slow Food, hvor filosofien at højne kvaliteten af vore madvarer, tilberede dem godt og give os tid til at nyde dem!

Slow Travel handler om at blive en del af det lokale liv og oprette en forbindelse til et sted og dets folk. Væk er de hektiske ferieture hvor du flagrer fra den ene turist ’Must see’ attraktion til den anden.

Slow Travel er blevet et hit i USA og også i Europa og Australien udvikler filosofien og den langsomme rejseglæde sig.

Du kan læse mere om Slow Travel her:

http://www.slowtrav.com/

http://www.slowmovement.com/slow_travel.php

Det som for alvor skruer CO2 udledningen i vejret, er vores forbrug af materielle goder og vores spisevaner.

Eksempel: Legetøj

Her ved juletid er forbruget enormt. En kort dokumentarfilm fra Sverige, om produktion af legetøj, illustrerer problematikken mellem vores efterspørgsel på (billige) legesager og produktionsforholdene i Kina. De ansatte i Kina arbejder under slavelignende forhold, i ulidelig varme, dag & nat.

I filmen udtaler Brio, BR og Toptoy sig som aftagere af legetøjet. De garanterer gode arbejdsvilkår, idet de ellers ikke kunne stå indenfor produkterne..?! For fabriksarbejdernes i Kina, er virkeligheden en ganske anden.

Legetøjsforhandlerne i EU slås med de kinesiske  fabriksejere og mellemforhandlerne om hvem der har ansvaret for de ringe arbejdsvilkår.  Som forbrugere kan vi sige nej tak til (billigt) legetøj, der er lavet i Kina og gå efter få men gode materielle varer – og gaver!

Bare i EU spenderer vi for ca. 20.000 billioner dollars om året og juletiden tager æren for det en stor del.

Du kan se filmen her på siden.

Julens CO2 aftryk

Danskerne er endnu ikke så bevidste omkring hvad vores julegaveindkøb udleder af CO2 – eller som ovenfor beskrevet, hvordan de er producerede. Derimod er vi ret bevidste om vores lyskæders elforbrug. Concito oplyser at hver danskers køb af julegaver  udleder cirka 133 kg CO2 og at vores lyskæder, der lyser hele december måned – døgnet rundt – kun udleder 7 kg. CO2.

På Concito’s hjemmeside fremgår det at: “Ifølge en salgsprognose fra Centre for Retail Research forventes danskerne at købe julegaver for 2.542 kr. per husstand i julen. Heraf vil 2.510 kroner blive brugt på materielle goder som tøj og sko, elektronik, legetøj og kosmetik. Med dette forbrugsmønster vil det globale CO2-udslip forårsaget af danskernes samlede julegaveindkøb ifølge CONCITOs beregninger, baseret på nøgletal bestemte varetypers klimaeffekter, løbe op i hele 734.000 ton. Det svarer til 284 kg CO2 per husstand eller 133 kg per dansker”. Concito.dk.

Danskernes årlige CO udledning:

Den grønne tænketank Concito har kortlagt hver danskers årlige CO2 udledning:

Ting og sager: 5 ton

Mad og drikke: 3,1 ton

Eget forbrug af olie, benzin og gas: 1,7 ton

Køb af el og fjernvarme: 1,5 ton

Flyrejser: 0,9 ton

Service og kommunikation: 0,8 ton

Concito har afbilledet fordelingen således:

Du kan se hele Concito’s rapport om forbrugernes klimapåvirkning her.

Fremstillingsvirksomheder udleder en masse CO2

Det er noget overraskende, at transport og elforbrug til varme ikke topper CO2-udledningen. Forklaringen findes hovedsageligt i at fremstilling af vores materielle goder udleder masser af drivhusgasser. Fremstillingsvirksomhederne producerer simpelthen ikke energivenligt!

Der er ikke tilstrækkeligt med pres på disse virksomheder - hverken fra forbrugernes side eller fra politisk hold. Dermed eksisterer der pt. ikke et markedmæssigt pres på virksomhederne.

Vores globale CO2 aftryk

Danskerne får produceret mange varer udenlands. CO2 udledninger af fjerne egnes vareproduktion, regnes normalt ikke med i de officielle tal for danskerens udledning. Når Kyotoprotokollen og energistatikken viser et lands udledning af drivhusgasser, medregnes kun det der udledes indenfor landets egne grænser.

Vores indenrigsudledning af drivhusgasser svarer til 12-13 tons CO2 pr. dansker.

Anskuer man i stedet danskernes udledning i et mere realistisk lys – nemlig som globale storforbrugere - så er tallet 19 tons CO2. Udledningen sker bare i andre lande…  Kilde: Artikel i politiken

Lad os tage fat på udfordringen – at ændre på vores forbrugsvaner!!

Vores pung og forbrugsvaner er vores bedste våben i kampen mod den menneskeskabte klimændring. Her er nogle forslag at starte på:

• Lad os slide tingene op!
• Lad os bruge penge på kvalitets varer og serviceydelser i stedet for billigt juks .
• Lad os protestere til vores forhandlere og sætte krav til en bæredygtig teknologisk udvikling, hvor tingene holder og de kan repareres!
• Lad os spise meget mindre kød eller droppe det helt!
• Lad os give hinanden (jule) gavekort til gode oplevelser.
• Lad os leve efter Piet Heins ord:

Jeg går og gør orden i 10.000 ting, som jeg mente tilhørte mig-. Midt i mit slid, ved et tankespring, sættes et dystert problem i sving: Ejer jeg dem eller ej? -Sandheden ligger vel deromkring, at ejer du mere end 8 ting, så ejer tingene dig.

Ofte er vores materielle goder desværre produceret så det ikke er muligt at udskifte dele af produktet, hvis en del/komponent går i stykker. Smådele til fx elektronikapparater produceres simpelthen ikke særskilt. Ergo må man købe et helt nyt produkt!

Tingene skal slides op, og ikke bare udskiftes i klimaet eller vores egos navn. Det er er langt mere hensigtsmæssigt for miljøet at køre i din gamle benzinslugende bil fremfor at købe en ny bil. For CO2-udledningen fra produktion af en ny bil, svarer eksempelvis til vores elforbrug i 10-12 år.

I øvrigt er det tankevækkende at:

• Danskerne producerer 802 kg affald pr person om året. Det er Europarekorden!
• Det svarer til at hver dansker smider 2.2 kg ud om dagen.
• Regner vi industriens affald med, så kommer vi op på 7 kg pr. dansker dagligt
• Medregner vi alt det affald der fremkommer i udlandets produktion af varer produceret til OS, så bliver affaldsmængderne til over 200 kg om dagen!! Kilde: Artikel om affald i Grøn hverdag, September 2010

Artikel skrevet af Mette Hamann Homøopat og phytoterapeut.

Hvis du hører til dem, der ikke kender en hyld, kan jeg fortælle dig, at det er en busk eller et lille træ. Dens blade er uligefligede. Den får små gullig-hvide blomster i flade skærme.

Frugterne bliver først grønne og når de er modne, er de sorte. Når man skærer grenene igennem, har de en svampet marv. Hylden findes vildt voksende ved gærde, skov og krat.

Hvis du vil have den i haven, er den nem at få til at formere sig, fra stængler, der er taget i det tidlige forår. Den trives praktisk taget i al slags jord, bare den får noget sol.

Hylden har mange navne bl.a. Gudinde Frejas træ eller Hyldemor.

Hylden er en lægeplante

Den er en af vores lægeplanter, som alle vores grøntsager er! Før i tiden havde ethvert hjem med respekt for sig selv været ude og samle hyldebær. Nu er det ved at gå i glemmebogen. Som lægeplante bruger man alt på hylden. Hyld har været brugt som lægeplante siden oldtiden. Det er en plante, der er godt gennemprøvet. I husholdningen er det mest almindeligt at bruge blomsten og de sorte bær.

Hyld hjælper kroppen ved forkølelse, influenza, hoste, astma og høfeber. Den er bl.a. også urindrivende, så den er god ved nyresten og urinsyregigt. En te eller saft lavet på hyldeblomsten kan dæmpe feber. Blomsten bliver samlet i løbet af sommeren. Den indeholder æteriske olier, tanniner, slim, flavoner og glykosider, m.m. Hyldens bær er desuden fyldt med A- og C vitaminer. Den virker regulerende på afføringen, den bruges både ved forstoppelse og diare.

Hyldens anvendelsesmåder

TE: Hvis du vil lave te, kan du tage 1 tsk. f. eller mere af blomsten, hæld kogende vand over så det passer med indholdet af et krus. Lad det trække i 5 minutter under låg. Så er det klar til at blive drukket. 1 krus 3 gange om dagen er godt!

Evt. kan du bruge hyldeblomsterne sammen med mynte som te ved forkølelse og influenza. En anden effektiv te blanding er lige dele af hyldeblomst, isop(Hyssopus off.) og røllike (Millefolie).

HOSTESAFT: Lige nu kan du lave din egen hostesaft af lige dele frisk knuste sorte hyldebær, frisk revet peberrod og en god honning.

Brug ikke den færdigrevet peberrod fra supermarkedet til denne blanding.Den indeholder tilsætningsstoffer, der ikke er gode at få med. Opbevar blandingen i dit køleskab. Den kan holde sig hele vinteren. Hvis du bliver forkølet eller er i fare for det, så spis en tsk. flere gange om dagen.

Det er en kraftig blanding, så det er ikke noget for små børn.

HYLDEBÆRSAFT: Det er nok den mest almindelige måde at opbevare hyldens gode egenskaber på. Hyldebær koges med vand, sies og sukker tilsættes. Husk, brug kun de sorte bær. De grønne er giftige.

Det gode ved at lave sin egen saft er, at du selv kan bestemme, hvor sød den skal være.  Evt. kan du sammen med hylden koge mynte, salvie, timian eller andre af vores krydderurter / lægeurter, og derved få en ekstra god blanding mod forkølelse.

Hyldens blomster er også meget anvendelige:

VIN: Der er mange måder at lave hyldeblomst vin på. Her er en af måderne: De fine blomster samles og fem gange blomsternes vægt af en mild hvidvin hældes over. Lad det trække i 14 dage. Derefter sies det og vinen er klar til at blive drukket.

HYLDEBLOMSTDRIK: Læg blomsterne i en kande kogende vand. Lad det afkøles, si det og sød det og… nyd det.

HYLDEBLOMSTPANDEKAGER: Hyldeblomster kan dyppes i en lind dej og derefter frituresteges. Eller de kan bare blandes i en pandekagedej.

Kontakt til Mette Hamann:

Vil du vide mere om planternes anvendelse, kan du finde Mette Hamann på www.mettehamann.dk .

Mette træffes på tlf. 59462005 og på mettehamann@gmail.com

Sørens fotos blev bragt i en artikel for Beboermagasinet fra Boligkontoret Danmark, som netop er udgivet. Jeg bringer artiklen på Økoliv, da de smukke billeder og tilhørende små beskrivelser af husene giver et fint indblik i byggerierne i min lille landsby.

Pludselig mindede taglinjen om ryggen på en grønlandshval

Byggeperiode: 2005- og bygger stadig! Indflytning slut 2010.

Materialer: Præfabrikerede rammespær, udvendigt pudset med kalkmørtel og indvendigt med lerpuds. Isolering er halm i væggene og hørisolering i taget. Tag af krydsfiner, geotekstil, PE membran, geotekstil og muslingeskaller. Gulve af muslingeskaller, et lag flamingo 10 cm, grus ler og hestemøg.

Opvarmning: Med bio-ovn (brændeovn med pyrolyseforbrændning) og gulvvarme

Antal kvadratmeter: 130 m2

Antal værelser: Stue, køkken/alrum, tre værelser, bad og bryggers.

Beboere: Villads 5 år, Isabel 9 år, Mette, 43 & Anders, 39, begge miljøplanlæggere samt Tjalfe vores hund.

Husets “idé”: Vi slog nogle streger på et papir, hvor målet var at få en 1.sal integreret på en pæn og organisk måde – og pludselig kom taglinjen til at minde om ryggen på en grønlandshval.

Hvorfor?: Ønsket om øko-bofællesskab, landsbyliv, landlige omgivelser, et billigt og sundt økologisk hus samt et vist ønske om at prøve kræfter med halmhusbyggeri.

 Huset skulle passe til tømmeret

Byggeperiode: 2006 – 2009/2010. Fik en hel del hjælp fra bl.a. tyske navere

Beliggenhed: Økolandsbyen Under Himlen ved Egebjerg i Odsherred (økosamfundet Fri & Fro)

Materialer: Genbrugs-tømmer fra Grøndalcenterets tagkonstruktion (Ved Bellahøj i København, red). Huset er beklædt med brugte stillasplader, og glaspartiet består af kasserede terrassedøre fra Kanalens kvarter i Albertslund. Taget er lavet af OSB-plader beklædt med fiberdug og kraftig gummimembran. Sten og jord på taget beskytter membranen, og heri er der plantet stenbedsplanter i forskellige sorter og farver, så taget skifter farve efter årstiden.

Isolering: Papiruld i tag og vægge. Derudover er alle vinduer og døre lavenergi.

Opvarmning: I underetagen er halvdelen varmet op med gulvvarme og resten med brændeovn. Huset opvarmes via brug af en dansk produceret Bio-ovn samt et 60 rørs (vakuum) solvarmeanlæg.

Antal kvadratmeter: 180 m2 i 1½ plan, kælder ca. 15 m2.

Væksthus: 25 m2 i grundplan, terrasse på 1.sals niveau: 12 m2 og terrasse på 2. sals niveau: 4 m2.

Antal værelser: stue, køkken/alrum, 4 soveværelser, 2 toilet/bad, hobby rum/værksted og kælder.

Beboere: Mor, der er skolelærer, sammen med to børn på 10 og 18.

Husets “idé”: Huset skulle være nemt at bygge og skulle  passe med tømmeret. Det er derfor kun 6,30 m bredt.

Hvorfor?: Ville bygge et billigt hus og dyrke jorden.

Flot geometri og jordkølet grøntsagsrum

Byggeperiode: Forår 2006-juni 2009 (indflytning) – men bygger stadig!

Materialer: Bærende konstruktion af træ. Væggene er lavet af og isoleret med halm og pudset med lermørtel.

Isolering: Halm (i vægge og tag). Muslingeskaller i gulvet.

Opvarmning: brænde, max 5 m3 pr år.

Antal kvadratmeter: 50 m2 (+ 10 m2 med opbevaringsrum)

Antal værelser: Køkkenalrum, et værelse, et badeværelse to hemse og et opbevaringsrum.

Beboere: Morten og Hanne (arkitektstuderende), 2 børn – Gerda og Anton.

Husets “idé”: Flot geometri, jordkølet grøntsagsrum under taget ved jorden og stort udhæng med veranda under.

Hvorfor?: Gældfrihed og oplevelsen ved at lave sit eget hus. Leve så miljøvenligt som muligt og dyrke egne grøntsager/frugter økologisk.

Stemningsbilleder og indretning – fotos af Søren Malmose – www.malmose.com

CoverMe er et nyt og grønt tænkende initiativ

CoverMe er et nystartet initiativ, hvor vi sætter fokus på design, kant og materialer, der sjældent er set i udvalget af beskyttelse til bærbare computere. Ideen stammer fra et udlandsophold i USA, hvor vi blev inspireret af en bunke gamle bøger, som blev brugt som inspirationskilde til beskyttelse af ens bærbar computer. Hele konceptet omkring at tage gamle ting og bringe dem ind i en ny sammenhæng inspirerede os til tænke videre i bæredygtige baner i udvælgelsen af de forskellige sleeves til vores webbutik.

Vi begyndte at lægge mærke til, at næsten 99% af alle, der har beskyttelse til deres bærbare computer, gik rundt med enten sorte eller lyserøde neopren-sleeves. Derfor begyndte vi at gennemsøge nettet for at se hvilke alternativer, der ellers fandtes på markedet.

En ny verden åbnede op for os da vi fandt ud af hvor mange mennesker der egentlig har grønne tanker ude i verden. Vi opdagede mange forskellige varianter af sleeves der på hver sin måde havde forskellige bæredygtige tanker liggende bag. De fleste er små uafhængige designere som har deres eget lille værksted hvor de fremstiller covers og sleeves til Apple produkter såsom; MacBook, iPhone og iPad. Efter en længere snak med de forskellige grønne producenter har vi indgået et samarbejde og resultatet er blevet en lang række covers i forskellige materialer.

Korkcover fra Ryan Frank

Engelske Ryan Frank har udviklet korkcoveret med den tanke, at materialer og produktionsmetoder skal være så grønne så mulige. Ifølge Frank er design kun et lille skridt i processen. Materialeindhentningen har stor indvirkning på lokalsamfundet, og derfor er det også vigtigt at have øje for ressourceudvindelse.

Kork er yderst bæredygtigt og vedvarende, idet man kan høste kork fra samme træ mellem 10 og 12 gange i en livstid. Et træ producerer omkring 100 kg i dets levealder, hvilket giver råmateriale til mange covers, når hvert kun vejer 110 gram. Alle træerne, der bliver høstet kork fra, er godkendt af FSC (Forest Stewardship Council) hvilket er endnu et skridt i den rigtige retning af bæredygtig produktion af laptop covers.

Link til korkcoveret: http://coverme.dk/products/kork-cover

Kaffesække fra Labudde

Zach og Jenny fra Colorado (USA) står bag Labudde og er gennem deres mange rejser til udlandet blevet inspireret af den rå natur, som de elsker. De har gennem længere tid samlet kaffesække uden rigtigt at vide formålet med dem, indtil den dag de besluttede sig for at lave computercovers ud af dem.

Jute er materialet, som kaffesækkene er lavet af. Jute er en vegetabilsk fiber, som stort set ikke har behov for pesticider eller anden form for kunstgødning i dens vækst. Jute er desværre blevet erstattet af kunstfibre i mange lande, hvilket er en af grundene til, at Jenny og Zach ønsker at fortsætte med de bæredygtige sække til beskyttelse af deres MacBook-computer.

Link til kaffesækkecoveret: http://coverme.dk/products/kaffesaek-cover

Genanvendt læder fra gamle gymnastikredskaber

Tyske Zirkeltraining har gjort en dyd ud af at lave sleeves til MacBook i et materiale, som ellers ville have set forbrændingen. Alle Zirkeltrainings produkter er lavet ud af genanvendt læder fra gamle gymnastikredskaber. Blandt andet er læderet hentet fra gymnastiksale rundt omkring i hele Tyskland, der er patineret med svedmærker og skjolder fra de udøvende gymnaster.

Bukken, torvene, måtten og hesten er alle dele af de forskellige sleeves, covers og tasker, som laves hos Zirkeltraining. Materialernes oprindelige formål om at være holdbart og slidstærkt er bragt videre ind i en ny livscylus i form af unikke covers til beskyttelse af en bærbar computer.

Link til Zirkeltrainings covers: http://coverme.dk/products/ledermatte

De tre ovenstående covers er kun et lille udvalg af det vi har i vores lille webbutik. Flere kan opleves og læses mere om inde på vores site CoverMe.dk. Har du nogle ideer til kommende grønne sleeves, er du mere end velkommen til at smide et lille tip til Mads fra CoverMe (mads@coverme.dk)

Brændeovnens partikelforurening

Når vi vælger brændeovne, skal vi være opmærksomme på, hvor stor en del af brændet, der bliver udnyttet til varme. I de sidste år har der været fokus på, at partikelforureningen fra brændeovne er for høj.

Kåre Press-Kristensen fra det Økologiske Råd har, i en P1 udsendelse fra 2010, udtalt, at:

”Brændeovne står i Danmark for 85 procent af tjærestof-udslippet, 65 procent af partikelforureningen og 55 procent af dioxinudslippet”.

I foråret 2010 afholdte Det Økologiske Råd en konference på Christiansborg om brændeovnenes fremtid og der var stor deltagelse med skabt optrukket meninger mellem brændeovnstilhængere og –modstandere. Det Økologiske Råd ser gerne, at privat brændefyring pålægges miljøafgift og de fokuserer især på forureningsproblemet i byerne. Brændeovnstilhængere pointerer, at brændefyring er CO2-neutralt og derfor, i en klimasammenhæng, et fremskridt i forhold til olie- og gasfyring.

Du kan læse mere om diskussionen og argumenterne for og imod på Ingeniøren’s leder fra foråret 2010 – umiddelbart efter konferencen på Christiansborg.

De mest effektive brændeovne

De svanemærkede ovne er blevet væsentligt forbedret hvad angår deres virkningsgrad ( hvor stor en del af brændet der bliver udnyttet til varme). Tænk & Test har for nylig indsamlet data fra 445 brændeovne! Jeg kan ikke røbe testens resultater her, men kan fortælle at de dårligste ovne havde en virkningsgrad på 61 % og en af de bedste ovne, havde en virkningsgrad på 82 %. Du kan købe testskemaet her.

Økoliv anbefaler Bioovnen og Masseovnen.

Begge ovne har to forbrændingskamre, som gør ovnene særlige effektive og miljøvenlige, da de også brænder røggasserne af.

Bioovnen

Vi har selv stor fornøjelse af en bioovn til opvarmning af vores halmhus. Bioovnen er en avanceret brændeovn, der fungerer med sekundær forbrænding. Ovnen varmer ved strålevarme, ligesom konventionelle brændeovne, men selve forbrændingsprocessen i biobrænderen er udviklet så der opnåes en høj udnyttelse af brændværdien på op til 90 %. Kilde: Friland.dk

Bioovnen er indrettet med vendespjæld, så ovnen i den ene stilling kan anvendes til hygge på en kølig sommeraften. Drejes spjældet til den anden stilling oplever man en helt ny varmekilde med pyrolyse spalteforbrænding, som foregår i ovnens nederste kammer. Nu kan brændselsrummet fyldes, endda uden at der kan ses røg fra skorstenen.

Røgen er helt usynlig ved brug af tørt brændsel. Ved hjælp af denne teknik, er ovnen i stand til at varme for fuld kraft i mange timer uden pasning. Kilde: Bioovn.dk.

Bioovnen forbrænder ikke kun brændet, men også røggasserne – ved 900-1000 grader. Den rene forbrænding sikrer optimal udnyttelse af brændet, og minimerer udledningen af drivhusgasser og sodpartikler. Kilde: Friland.dk

Ovnen kan anvendes som almindelig brændeovn eller den kan indmures som indbygningsbrændeovn og derved få en massovnslignende varmeeffekt. Kilde: Bioovn.dk

Bioovnen kan desuden anvendes til vandopvarmning – både brugsvand og guldvarme og den har en ydelse på ydelse på ialt 15 kwh, 5 kw via vandgrisen og 10 Kw via strålevarmen.

Prisen, for en bioovn der står frit, er ca. kr. 21.000,- .

Læs mere om Bioovnen på Bioovn.dk

Massovnen

Masseovnen adskiller sig markant fra andre ovntyper ved dens store masse, dens sekundære forbrænding af røggasser og det lange varmegennemløb. Masseovnen stammer fra Finland, hvor der er stor tradition for opvarme husene med disse ovne. Hvert år bygger finnerne op mod 30.000 nye massovne! Kilde: Friland.dk

Det karakteristiske ved en finsk masseovn, er at den er opbygget af en indre kerne med et fyrrum og et sekundært brændkammer, hvor der opnås temperaturer på op til 1000 gr. C, og en ydre skal, der leder varmen fra masseovnen og ud til omgivelserne. Kilde: ES-Masseovne.dk http://www.es-masseovne.dk/teknikken.htm

En nærmere beskrivelse af masseovnens funktion har jeg venligst lånt fra Fornyet Energi.dk:

“Der tændes kun bål én gang i ovnens ildstedsrum. Først åbnes for spjældet mellem ovnen og skorstenen. Gennem askeskuffen og ildristen kommer den primære luft nedefra til bålet. Den sekundære luft presser sig op langs den indvendige side af ildstedslågen og bliver forvarmet fra bålet og deltager på denne måde i at forbrænde røggasserne i det sekundære forbrændingskammer, uden at afkøle forbrændingstemperaturen.

Herefter presses varmen/ilden/røgen ud til siderne og tvinges ned i røgkanalerne, hvor varmen p.g.a. temperaturforskellen mellem massen i ovnen og den “nye” varme akkumuleres i massen. Dette er vigtigt at forstå, da dette forklarer, hvorfor en masseovn skal være tung. Masseovnen skal være så tung, at den har masse nok til at kunne optage varmen.

Når bålet på 15-18 kg brænde er brændt ud, lukkes for skydespjældet ind til skorstenen, så varmen beholdes i huset. Yderligere lukkes låger og askeskuffe som i sin tæthed er medvirkende til at forhindre varmeflugten gennem skorstenen.

Nu sker der det overraskende, at ovnen “vokser” i varme, hvilket for enhver ny masseovnsejer er et mysterium – som gør ovntypen unik !

Hvis man fortsætter med flere kilo brænde – fordi man ønsker mere varme – vil man opdage, at den producerede energi ikke når at blive akkumuleret i røgkanalerne – men glider lige op i skorstenen. Så ønsker man højere varme på ovnens overflader må man vente 4-5 timer med mere brænde før temperaturen i røgkanalernes indersider er faldet så de igen er i stand til at optage mere energi.

Masseovnen vil stå med en udvendig temperatur på 45º-55º, hvilket gør det muligt at møblere tæt på ovnen uden at føle ubehag, samtidig hermed kan man sige a den er meget “børnevenlig”.

Kilde: Fornyet Energi.

Firmaet Fornyet Energi i Stenlille, på Sjælland, har stor viden om masseovne og deres ovnsættere har bygget omkring 1000 masseovne !

Se engang filmen nedenfor om Flemming Abrahamsson fra Fornyet Energi og hans beskrivelse af masseovnen.

Priserne for opførelsen af en masseovn fra Fornyet Energi, ligger mellem kr. 50.000 – 75.000 afhængig af størrelse.

Miljøstyrelsens nye kampagne: Rygestop-guide for brændeovne.

Miljøministeriet lancerer nu en rygestop-guide for brændeovne. Ved at følge rådene kan man fjerne op til 80 % af de sundhedsskadelige partikler i røgen fra din brændeovn:

Naturen er der, hvor jeg søger ud hvis jeg får brug for fred og ro.

Jeg føler, at en lang gå tur i skoven kan løse mange problemer og få mig ned i en mere rolig energi. Tit kører jeg i en ret høj energi, når jeg kommer hjem fra arbejde. Det kan være på den gode måde, hvor man er fyldt med inspiration, glæde, tilfredshed med alle de ting man har haft gang i.

Men det kan bestemt også være på den dårlige måde, hvor man syntes, at der var en masse ting man ikke nåede, og det man nåede blev udført overfladisk, på grund af manglende tid. Måske har man haft et dårligt møde med en person og det hele er ved at køre i selvsvind oven i ens hoved. Så kan jeg få ro på ved at gå en tur. Jeg er i den heldige situation, at bo på landet og lige overfor, hvor jeg bor ligger der en skov. Jeg er også super heldig at have en hund, der skal luftes hver dag.

Så hver dag får jeg min gå tur. Når jeg kommer ind i skoven åbner alle mine sanser sig. Jeg hører fuglene synge, lufter mulden, ser skoven skifte til efterårsfarver. Jeg suger det hele ind, og glemmer tid og sted. Jeg er bare i nuet. Det er i denne tilstand, at man oplader energi, frem for at blive tappet for energi.

Naturens energi

Føler man rigtigt efter, vil man opdage at der er steder i naturen der giver lige dig mere energi end andre steder. Det behøver ikke at være ens for alle.

Nogle gange søger jeg også ud til gamle helligdomme i naturen. Det kan være dysser eller andre gamle stentempler, der er bygget for flere 1000 af år siden og som op gennem historien er blevet brugt om og om igen, til forskellige ceremonier.

Her er en ekstra kraft og energi for dem der kan mærke det og gør sig åben overfor det. Her sidder jeg bare og suger den fantastiske energi der er eller jeg går i en tilstand, hvor jeg ser tilbage i tiden, hvad der er sket på netop dette sted.

Naturens Årshjul

Jeg går også meget op i at følge årstiderne. Det er en måde hvorpå jeg stiller mit inde kompas. Så jeg har ting jeg samler ind fra naturen hele året.

På denne tid af året er det slåen til snaps, æbler til kager, bogens kapsler til juledekorationer osv. Lige nu er vi på vej til Allehelgensaften. En gammel hellig dag, hvor man fejrer de døde, der har forladt os i det år der har været.

Men det vi fejrer, er også det samme, der sker i naturen, naturen er vores spejlbillede. Vi er midt imellem efterårsjævndøgn og vintersolhverv. Her på denne tid søger naturens kræfter nedad, mod jorden og mod hvile. Nogle ville påstå at naturen dør på denne tid af året. Men der er intet der dør, for ikke at genopstå til foråret igen. Dette må man aldrig glemme. Dette er naturens årshjul.

Nogle mennesker føler sig ophøjet af at gå ind i en kirke og orglet spiller eller der er nogle der synger. Jeg kan føle den samme ophøjethed når jeg går i naturen for at udføre et ritual, der markerer f. eks at vi nu træder over i vinterhalvåret

Allerede som barn ville jeg hellere være ude end indendørs, og siden hen har jeg heldigvis fået arbejde som naturvejleder, på Kongskilde Friluftsgård, hvor jeg også er forstander www.kongskildenatur.dk

Naturens magi

Når jeg er alene i naturen er det for mig et magisk møde. I en ung alder lærte jeg at lave shamanisme, hvor jeg skaber kontakt til naturen og dens åndelige side. For mig var det som at komme hjem, da jeg stiftede bekendtskab med øvelserne og denne skjulte verden. Min barndoms magi dukkede op igen.

Så har jeg nogle dage store problemer så går jeg simpelthen ud og spørger naturen til råds. Det var det, de gamle indianere også gjorde, når de tog alene ud på visionquist i flere dage. Jeg nøjes ofte med at sætte mig op af et træ i en halv times tid.

Gamle træer er så fulde af årelang visdom. Træet taler til mig i mine tanker. Nogle gange får jeg slet ikke noget svar og konkluderer at træet syntes det ikke er noget særligt problem. Andre gange får jeg et svar jeg slet ikke forstår meningen af. Men hvis jeg gør det jeg har fået besked på alligevel, hjælper det altid. Hvis jeg ikke gør det træet beder mig om, hvorfor spurgte jeg så, kan man også sige. At gøre det er også en måde at vise respekt på.

På et tidspunkt har jeg indgået en pagt med naturen og dens ånder. Derfor tager jeg meget alvorligt de beskeder jeg får.

Tak fordi jeg måtte gæsteblogge her hos dig Mette.

Fik du lyst til at læse mere fra mig af, så følg mig på min egen blog www.pippitime.blogspot.com

Titlen på bogen er drømmemoreffekten, og min umiddelbare association var, at bogen er en hyldest til mødre, især Super-Mødre, der klarer alt på ingen tid!

Bogen har et ganske andet budskab. Den er en kærkommen hjælp til forældre (kvinder som mænd), som gerne vil skabe mere overskud og leve det liv de drømmer om. Forfatteren taler om den autentiske mor. Bogens nærværende og kærlige sprog, krydret med forfatterens og andre kvinders ærlige beretninger, gør netop bogen til en særlig autentisk oplevelse at læse!

Bogen er fyldt med jordnære påmindelser og konkrete råd til, hvordan vi bedre kan takle vanskelige situationer og få større glæde i vores liv:

”Fuld opmærksomhed og bevidst nærvær i nuet, er noget du kan opøve. Det kan trænes som en muskel!

Når du føler dig stresset i en situation, kan du øve dig. I stedet for at køre med op i stress og høj puls, kan du trække vejret dybt og lytte til dig selv. Hvad er det vigtigste lige nu?”

En af dagene i sidste uge var jeg noget stresset og havde tabt fokus. Samme aften slog jeg tilfældigvis op i bogens kapitel om Visionernes vinger og efter 15 minutters læsning, følte jeg mig både stærk og forventningsfuld. Kapitlet beskriver hvorledes klare visioner og mål, giver begejstring, livskvalitet og passion.

”Med fokus på vores visioner bliver vi ustoppelige! Mister vi til gengæld fokus på vores vision, har vi vel mærket hvordan det gør os matte og passive.”

Drømmemoreffekten har mange velvalgte og kloge citater, som enten indleder kapitlernes emner eller understreger forfatterens pointer. Jeg kan særligt godt lide denne fra Abraham Lincoln:

”Og til slut er det ikke mængden af år i dit liv, der tæller – det er mængden af liv i dine år.”

Måske nogle læsere undrer sig over, hvorfor jeg anmelder denne bog, da den ikke er en typisk grøn øko-bog. Mit udgangspunkt var en personlig nysgerrighed omkring emnet. Meget hurtigt blev jeg dog klar over, at bogen nærer mig som menneske, mor, partner og som kvinde.

Bogen giver læseren inspiration til at træde i karakter som menneske, respektere og elske sig selv – og sin familie. Disse egenskaber er essentielle for at kunne se og efterleve sine egne værdier – uanset om de er grønne eller lyserøde.

I slutningen af bogen får du også en række super lækre opskrifter på både mad og spa/hudpleje og såfremt at du køber dem økologisk, ja så er økologien også med i din egen drømmemoreffekt J

Drømmemoreffekten udkommer den 20 oktober, og køb et eksemplar til dig selv, din mor, din svigermor, din nabo, din veninde, din søster – og din mand!

Du kan læse mere om bogen og forfatteren på www.drømmemoreffekten.dk

Her er lidt for de af økolivs læsere som tænker på miljøet hele vejen rundt .

Denne vittighed har på sin vis fat i den rigtige ende af hvad økologisk sex drejer sig om:

Hvordan dyrker man økologisk sex.? – Man skal lade være med at sprøjte.!

Hormonforstyrrende stoffer i sexlegetøj

I vores erotiske liv bruger vi præventionsmidler, glidecremer og sexlegetøj. Det er måske de færreste, der tænker på, at disse ting er tilsat sundhedsskadelige kemikalier, og at vi er direkte disponeret  overfor stoffer, ved anvendelsen af produkterne!

Forskellige organisationer og institutioner har testet sexlegetøj. Her blev der fundet plastblødgørere, der er EU klassificeret som hormonforstyrrende og mistænkt for at kunne fremkalde kræft.

Greenpeace bad i 2006 et hollandsk laboratorium om at analysere indholdet af ftalater i otte typer af sexlegetøj. De syv af dem gemte på en eller flere ftalater og dette i sjældent store mængder. Et af legetøjsprodukterne indeholdt hele 46 % af det hormonforstyrrende stof DEHP, der af EU for længst er blevet forbudt i legetøj til børn.

Generelt viste produkterne, der alle er produceret i Kina, sig at indeholde usædvanligt store mængder af kemikalier, der i EU opfattes som direkte sundhedsskadelige. Ftalaterne DEHP, DINP og DIDP optræder i høje koncentrationer i de testede produkter og er alle af EU blevet forbudt til mindre børn på grund af disse skadelige egenskaber.

Præventionsmidler

Mange kvinder anvender p-piller som præventionsmiddel.

Udover at pillernes kunstige østrogen – ethinyløstradiol – påvirker kvindens egen krop, har det også en dårlig indvirkning på miljøet. En undersøgelse, fra Københavns Universitet 2002, viste at renset spildevand fra 4 rensningsanlæg i Storkøbenhavn indeholdt det kunstige østrogen – endda op mod 233 gange over den koncentration, som er kendt for at give hormonskader på fisk.

Kig engang på denne debat om p-piller på Facebook.

Der er ikke økologiske kondomer på markedet – endnu – selvom der er stor efterspørgsel på dem. Kondomer er normalt lavet af naturgummi, så de er ikke fyldt med kemikalier. For folk der er overfølsomme for latex, kan man få latex-fri kondomer hos bl.a. Kondomaten.dk

Kondomer af naturgummi finder du bl.a. hos Helsam og Duft&Natur. Disse som vist på billedet er fremstillet af naturgummi fra plantager i det sydlige Indien, hvor Fair Deal Trading organisationen står for garantien med gyldige kontrakter og regelmæssig kontrol.

Det kan du gøre:

•  Drop kondomer og glidecreme, der lugter og smager af alt muligt – fra jordbær til chokolade. Det skal være smags og lugtefrit.

• Køb YES glidecreme uden glycerin, hormoner, parabener, glykol, hudgenererende stoffer, parfume, silikone, petrokemiske olier, arginin og ekstrakt fra grapefrugt kerner. Du kan købe glidecremen her http://ecoisten.dk.

•  Hos Joyboks  kan du få sexlegetøj uden sundhedsskadelige stoffer. Deres produkter er testet af det anerkendte Tyske forbrugermagasin Ökotest.

•  Overvej at skift p-pillerne ud med en Cyklus Computer. Computeren måler kvindens cyklus/hormoner og fortæller, hvornår man kan have sikker sex. Jo større/dyrere apperater er jo større hukommelse er den i besiddelse af og jo flere ting kan man få svar på. Cycklus Computerne forhandles af Worldcare.dk

•  Fuck for Forest er en samling af naturelskende og sexglade personer, som lader sig filme mens de dyrker sex i naturen. For at kunne se filmene skal man betale 15 dollers, som går ubeskåret til naturgenopretningsprojekter. Man kan vist også selv blive medlem, og på den måde bidrage til beskyttelse af regnskoven..!

• Ha’ sex som ikke resulterer i flere babyer, og derved påvirker klimaet yderligere….

Verdens fiskebestande kollapser

FN’s Fødevare og Landbrugsorganisation vurderer, at 75 procent af verdens fiskebestande enten er kollapset, overfisket eller udnyttet maksimalt. En undersøgelse fra 2008 viste, at 80 procent af 43 undersøgte fiskebestande er overfisket! Det industrielle fiskeri har fantastisk effektive fiskefartøjer, som kan fisk hvor og hvornår det skal være.

De fisk, der endnu er tilbage, er tilmed truede af forurening som olieudslip, dumpning af radioaktivt affald og giftige kemikalier.

Som om at det ikke er nok, det ikke kun fiskeriet af fisk, som giver problemer for livet i havene. Den voldsomme bifangst af albatrosser, skildpadder, hajer og uønskede fisk en meget negativ konsekvens for livet i havet. Disse arter smides bare ud igen fordi, de ikke er af kommerciel interesse eller fordi fangsten heraf er ulovlig.

Bundtrawling ødelægger havbundens økosystemer, og dermed fiskenes levesteder som stenrev og tangskove.

Løsningen på problemerne er både oprettelser af havreservater og udskiftning af redskaber i fiskerflåden, så der fremover fiskes med redskaber, der kan fiske selektivt.  Nogle redskaber må helt forbydes.

Kilde: Greenpeace.org.

Nu er der kamp om havets ressourcer og flere af de højindustrielle fiskerflåder udvider stille og roligt deres fisketerritorier på ulovlig vis. Somalia eksempelvis, har været en fiskerination med meget lokalt fiskeri, men europæiske fartøjer fisker Somalias fisk…

Danmark spiller en stor rolle for fiskemarkedet og bevarelse af fiskebestandene, da Danmark er blandt verdens 3 største fiskerinationer, jf.  Morgenavisen Jyllands-Postens forbrugerportal.

De bæredygtige fisk

Hvis vi fortsat vil have fisk i havene, så er der brug for at tænke langsigtet og få globale fiskeraftaler, der holder. Vi kan som forbrugere vælge vores fisk med lidt større omtanke. Se forslagene her:

Greenpeace og WWF,  har lavet hver deres lister over fiskearter, som kan spises med god samvittighed vs. arter som er meget truede, og fiskearter,  som vi bestemt ikke bør spise.

• Greenpeace’s liste finder du her
  

• WWF’s liste ‘Fiskeguiden’ finder du her.

• Drop tunsteaken. Mange tunarter er meget overfiskede og den blåfinnede tun i fare for at uddø. Det er de store tunarter, som bruges til steaks – og det er de tunarter, der har det rigtigt skidt. Tunkonservers kan du købe, når du sikrer dig, at de ikke er fanget med stor bifangst. Tun der er MSC-certificeret garanterer dette.  Det garanteres at tunbestanden har det godt, og at tunen er fanget med bæredygtige redskaber. MSC-certificeret dåsetun fås efterhånden i alle supermarkeder

• Køb kun torsk som fanget i Barenshavet.

• Spis den vilde Alaskalaks og ikke de opdrættede Atlanterhavslaks fra Chile og Norge.  Bestanden af Alaskalaks er sund, og så fås den MSC certificeret.

• Køb økologiske fisk. Herhjemme  kan du få lækre økologiske laks og dambrugsørreder fra de 4 økologiske dambrug der er i Danmark. I de økologiske regler for dambrug er der krav om, at fiskene skal leve under forhold, der ligner naturens og det betyder, at der skal være strømmende vand og mindst 65 procent ilt i vandet samt grænser for antallet af fisk i bassinerne. Desuden er der skrappe miljøkrav. Kilde: Økologi.dk . Firmaet Fiskehuset bringer økologisk ørred ud i hele landet ellers kan du kigge i Irma efter økofisk. Se den lille film om økologisk dambrugsørred.

• Drop de eksotiske arter helt – så som rødfisk, varmtvandsrejer (tigerrejer etc.), hajkød og sværdfisk – alle arter er rødlistede!

• Drop også ålen – dette forunderlige dyr er meget tæt på udryddelse!

• Alaskasej er et bæredygtigt valg, når den er MSC certificeret.

• Når du skal have rejer, så køb koldvandsrejer fra eks. Grønland. 

• Køb gerne sild, sardiner, anjoser og makrel.

• Køb taskekrappe i stedet for jomfruhummer. Sidstnævnte fanges ofte med trawl. Vil du have jomfruhummer, så vær sikker på at den er fanget i tejnere (bure). Kilde WWF og Greenpeace.

• Køb fisk der har MSC mærket – Marine Steward Council.

Fakta om MSC-miljømærket – er det godt nok?

Marine Steward Council (MSC) blev stiftet af Verdensnaturfonden og fødevaregiganten Unilever, og har siden 2000 tildelt sit miljømærke til 63 fiskerier verden over, heraf fire i Danmark. Begge parter er nu begge ud af den uafhængige certificeringsorganisation.

 MSC bygger på tre principper:

1) Fiskeriet skal udføres på en måde, der ikke fører til overfiskeri af den udnyttede art. For de arter, der er nedfiskede, skal fiskeriet udføres på en måde, der fører til genopbygning af arten.

2) Fiskeriet skal udføres på en måde, der bevarer havets økosystem, dets funktioner, struktur og diversitet.

3) Fiskeriet er underlagt et effektivt forvaltningssystem, der respekterer lokale, regionale og internationale love. Fiskeriet er desuden underlagt standarder, der sikrer langsigtet udnyttelse. Kilde WWF

Danmarks Naturfredningsforening, S og SF har tidligere kritiseret ordningen for at være utilstrækkelig. MSC certificeringen stiller ikke krav til  forbruget af brændstof og skånsomme fiskeredskaber, men det er det bedste bud på miljøcertificering af fisk pt.

Supermarkederne skal med!

Greenpeace har været efter de danske supermarkeder. I 2008 lavede Greenpeace en undersøgelse af hvilke fisk, der er i de danske supermarkeders kølemontre. Dengang så det ikke for godt ud. Supermarkederne tog ikke ansvar for hvilke fisk de solgte til kunderne. Fiskene i kølemontrerne var fra overfiskede bestande og fanget med ødelæggende fangstmetoder.

I foråret 2010 lavede Greenpeace så en opfølgning på undersøgelsen. Det er stadig Lidl og Reima 1000, som ligger i spidsen. Coop’s butikker derimod får en ret dårlig placering.

Greenpeace har fat i noget: Supermarkederne skal gå forrest med de bæredygtige varer – heriblandt også et godt udbud af bæredygtige fisk.

Fra Greenpeace.org

Kommunen indkalder interesserede borgere til møde den 26. oktober

Odsherred kommune ønsker at skabe et grønt bofællesskab, hvor der er fokus på bæredygtighed, fællesskab, børn og muligheden for at arbejde hjemmefra. Vi ønsker at invitere interesserede til en dialog om den fremtidige organisering.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så kom til opstartsmøde den 26. oktober kl. 19:30, Kvarterhuset Jemtelandsgade 3, 2300 København S.

Tilmelding til chefkonsulent Paya Hauch Fenger, pahfe@odsherred.dk

Beliggenheden

Grunden ligger i byen Hørve, og er valgt for dens centrale beliggenhed mellem to skoler, og tæt ved stationen. Fra grunden er der fri udsigt til Odsherreds skønne natur.

Byen har eget bibliotek og et hav af kunstnergrupper, musikforeninger og andre ildsjæle som arrangerer fester, kulturbegivenheder og andre fællesarrangementer.

I gå afstand finder man også Vallekilde Højskole, hvor der jævnligt afholdes koncerter, foredrag og udstillinger. Hørve ligger også tæt på Dragsholm Slot, med museum, hotel og internationalt anerkendt gourmet restaurant. I centrum af Hørve er der gode indkøbsmuligheder med 2 supermarkeder og små butikker som bank, frisør, fotograf m.m.

Fritidstilbud

Området er præget af et meget aktivt idrætsliv. Der er to store haller med eget motionscenter, springgrav, tennisbaner osv. Der er svømmehaller i Asnæs, Vig og Nykøbing Sjælland, samt flere golfbaner i hele Odsherred.

Skoler og institutioner

I nærheden af grunden ligger byens to skoler. Vallekilde–Hørve Friskole og Vallekilde Hørve Skole (kommuneskole). Begge skoler har et spor op til 9. klasse, og har store udenomsarealer. Byen rummer også to gode børnehaver med vuggestue, og et hav af fantastiske dagplejer.

Transport

Byen har egen station med tog hver halve time til Nykøbing Sjælland og Holbæk, hvor man kan skifte til København – med tog tager det 1 time og 23 minutter, mens man kan tage stækningen på en time i bil. I 2013 er motortrafikvejen færdig etableret i Odsherred, og til den tid skulle transporttiden gerne være reduceret betydeligt.

Stearinlys forurener indeklimaet

Dr.dk/sundhed oplyser, at der hvert år brændes 17.500 ton levende lys af i Danmark, primært i form af fyrfadslys, stagelys og bloklys. Det svarer til, at hver dansker afbrænder 3,5 kg levende lys, hvilket er rekordhøjt sammenlignet med andre lande.

I begyndelsen af 2008 viste forskningsresultater fra Statens Byggeforsknings Institut ved Ålborg Uni., at stearinlys er en meget alvorlig og overset kilde til forurening af vores indeklima. Kilde: Ålborg Universitet.

Desuden er partiklernes størrelse af betydning. I forbindelse med udgivelsen af forskningsrapporten var der flere udtalelser og artikler i medierne:

Politiken.dk skrev: Levende lys er den enkeltkilde, der bidrager med det største antal partikler i den luft, vi indånder i hjemmet. Tætheden af de bittesmå partikler, som lysene afgiver til luften indendørs, er rent faktisk større end den udendørs partikelforurening.

En overlæge ved Giftlinjen på Bispebjerg Hospital Kim Dalhoff  udtalte til ritzau: At de partikler, der bliver brændt af, er så små, at de ikke sidder fast i det naturlige filter i luftvejene og derfor indåndes dybt ned.

Er stearin bedre en paraffin?

Vores stearinlys er lavet af voks, ren stearin, paraffin eller en blanding af disse materialer. Paraffin er et spildprodukt fra råolien og stearin fremstilles af døde dyr og planter.

Stearin er miljømæssigt et bedre alternativ end paraffin, da stearin kommer fra såkaldte fornybare råvarer (fra planter eller dyr), og paraffin kommer fra fossile brændsler, der jo udleder CO2.

Undersøgelser tyder på, at der ikke er den store forskel i partikelsodningen fra hhv. paraffin eller stearin. Kilde: Bolius.

Svanemærkede lys

Vi kan købe svanemærkede lys i Kvickly, Daglig Brugsen og Super Brugsen (Se også læsernes kommentarer og henvisninger nedenfor).

Svanemærkede lys består af fornybare materialer som fx stearin, der kommer fra dyr og planter. De vegetabilske materialer stammer fra bæredygtig skovbrug. Der er krav til azofarvestoffer og opløsningsmidler samt forbud mod tungmetaller og parfumestoffer i de svanemærkede lys.

Det bedste valg er soyalys:

- ja du læste rigtigt: Lys lavet af voks fra sojabønner! Firmaet Creed Soy Candles forhandler sojalys herhjemme.

På deres hjemmeside står der at sojalys ikke belaster miljøet, at de er CO2 neutrale, at de kan anvendes af astmatikere og allergikere samt at spildt sojavoks bare kan vaskes væk med en klud! Så slipper vi altså også for de irriterende stearinpletter..!

På sidens blog oplyses det at afbrænding af almindelige stearinlys resulterer i en CO2 på ca. 935.000 tons CO2 om året!

Du skal helt bestemt undgå  gelé- eller duftlys og guld-, glitter- og sølvlys, da de udsender allerflest generende partikler til luften i stuen. Kilde: Astma- og Allergiforbundet.

Det er helt nye toner, og jeg er glæder mig over, at der endelig tages politiske initiativer frem mod en grønnere omstilling af vores samfund!

Ambitiøse mål på klimaområdet

I regeringsgrundlaget fremgår det, at regeringen er ret ambitiøs på miljø, natur og klimaområdet. For eksempel er det målsætningen at Danmarks energiforsyning i 2050, skal dækkes af vedvarende energikilder, og allerede i 2020 skal Danmark have reduceret 40 procent af sit udslip af drivhusgasser.

På transportområdet vil regeringen gøre den kollektive transport mere attraktiv. Cyklen fremhæves som et sundt og forureningsfrit transportmiddel, som skal fremmes. Jeg håber på, at dette også kommer til at gælde i landområderne, hvor cykling med børn er lidt af en prøvelse for forældrene!

Mere og bedre natur i Danmark

Når det gælder naturens ve og vel, er det virkelig glædeligt at læse, at regeringen lytter til forskernes undersøgelser. Alt for længe har VKO regeringen afvist undersøgelser, der klart viser, at den danske natur trives dårligt og mangler plads.

Det ser ud til, at der vil blive skabt mere natur og etableret mere skov – og at regeringen vil realisere Naturplan Danmark, hvilket er et visionært udspil, der oprindeligt blev fremlagt af SF.

Regeringen vil desuden fordoble det økologisk dyrkede areal fra 2007 til 2020 og nedsætte en uafhængig natur- og landbrugskommission, der skal komme med en løsning på landbrugets strukturelle, økonomiske og miljømæssige.

Se hele regeringsgrundlaget her.

Faglige kompetente ministre

Ministrene er også på plads og pressen har regnet sig frem til en lav gennemsnitsalder på 42,8 år. Altinget.dk konkluderer, at ministerholdet er uerfarent efter 10 år i opposition og en historisk lav ministererfaring på blot 0,43 år i gennemsnit. I Foghs første regering var tallet 1,8 og for Nyrups første år var det 1 år i gennemsnit.

Under alle omstændigheder mener jeg, at der er mange faglige kompetente ministre, som Helle Torning Smidt stiller op med. Især glædes jeg over Ida Auken som miljøminister, Martin Lideggard som Klimaminister, Christian Friis Bach som udviklingsminister og Christine Antorini på posten som børne- og uddannelsesminister.

Se ministerholdet her.

I forhold til Ida Auken som miljøminister kommenterer Michael Stoltze,  i sin blog ’Dansk Natur’:

Med den 33-årige SF’er Ida Auken ved roret som miljøminister er der håb om, at natur og miljø atter kommer højt op på den politiske dagsorden.

Ida Auken har vist gode og begavede takter i tiden som oppositionspolitiker. Hun er en midtsøgende nytænker, som ikke hænger fast i gamle og fastgroede dogmer. Og hun vil hellere se resultater end at tage æren for dem.

Derfor er hun et klogt valg som miljøminister. Der bliver store udfordringer for den unge minister, som er nybagt mor og niece til Svend Auken.

Tillykke med Fødselsdagen Christiania!

Christianias Grundlov

I 40 år har staden eksisteret og været et samfund i samfundet, som har handlet  ud fra Christianias Grundlov fra 1971:

Christiania målsætning er at opbygge et selvstyrende samfund, hvor hvert enkelt individ frit kan udfolde sig under ansvar overfor fællesskabet. Dette samfund skal økonomisk hvile i sig selv, og den fælles stræben må til stadighed gå ud på vise, at den psykiske og fysiske forurening kan afværges-

Kilde: Økosamfund.dk

Lokal Agenda 21 område

Min familie og jeg besøgte Christiania på en af festdagene, og det var en særlig oplevelse. På én gang forundres og fortabes man i, at alt er så anderledes – der er en frihed og en mangfoldighed, som er ganske overvældende! Christianitternes kreative opfindsomhed er enorm.

Det kommer til udtryk i deres byggerier og skulpturer, og nu, her til fødselsdagen, udsmykningen. Genbrug af materialer er gennemgående tema i dette samfund og Christiania er da også erklæret Agende 21 område. Christianitterne opsamler regnvand til toiletskyl og renser spildevandet i rodzoneanlæg.

Dagens tema var ‘Vi kan mere med hinanden’, og den Grå Hal var fyldt op med plancher om danske økofællesskaber, og små boder med økologiske varer til lyden af musik, sang og foredrag. Udenfor var Makvärket igang med at lave komposttoiletter til staden.. Der var leben og aktivitet overalt!

Der er åbenbart andre end jeg selv, som synes om Christianas skæve vinkler, for ca. 10000 gæster området hver dag i sommermånederne!

Pusherstreet

Trods politiets rydning af Pusherstreet i 2004 og den efterfølgende hårde fremtoning fra politiets side mod pusherne på Christiania, eksisterer Pusherstreet i bedst velgående. Det er dog de sejeste bananer som er blevet tilbage og for mange christianitter er hashmarkedet stadig et uløst problem. Som en beboer siger i en artikel fra Information, så er de gode gamle Christiania pushere udkonkurreret af Hells Angels og andre bander.

Den årlige omsætning i pusherstreet – Nordeuropas største åbne hashmarked - ligger i dag på et sted mellem 750 millioner og én milliard kroner,  i flg. Københavns Politi. Kilde: Information.dk

Men flere Christianitter er overbeviste om, at en legalisering af hashmarkedet vil rydde pusherstreet – uden politiets indblanding!

Processen mod en normalisering af Christiania – kort fortalt

Slot- og Ejendomsstyrelsen overtog i 2004 myndigheden over Christiania fra Forsvarsministeriet og dette var starten på regeringens planer, om at normalisere Christiania.  Styrelsen opsagde Christianitternes brugsret til området, og der blev der bl.a. indført byggestop for christianitterne, men med forslag om opførelse af almene boliger og ’normalt’ nybyggeri.

Heldigvis kom Realdania ind i billedet med tilbud om at købe Røde Sols Plads for at bygge lejeboliger i samarbejde med fristadens beboere. Planerne om at blande privat ejendomsret ind i Christianias stikmodsatte principper blev dermed taget af bordet. Kilde: cphx.dk

I april 2008 vedtager Københavns Kommune en ny lokalplan for Christiania, som giver mulighed for at gennemføre de planer som Slots- og Ejendomsstyrelsen – med Christianias forhandlingsgruppe – har lagt for nybyggeriet på det gamle kaserneområde.

Sideløbende har Christianitterne og deres advokat Knud Foldschack anlagt sag an mod Slots- og Ejendomsstyrelsens opsigelse af Christianitternes brugsret til staden. Afgørelsen ved Østre Landsret i maj 2006 afviste at Christianitterne havde brugsret til området og ved en anke af sagen til Højesteret blev dommen blot stadfæstet. Kilde: Information.dk.

Kapitalfonden Christiania

3 måneder inden Fødselsdagen, fandt Christiania en forhandlingsløsning med Staten: En ny Christiania-fond skal frikøbe Fristaden. Det er en stor opgave, som Christiania har brug for hjælp til at løfte, så Fristaden kan fremtidssikres som folkeeje.

Du finder Folkeaktierne her.

Af journalist Stine Maarbjerg, medlem af bestyrelsen i  Æbleværkstedet Nonnetit

Brug skatten under æbletræet

De ligger der på græsplænen, halvrådne og irriterende. Nedfaldsæblerne. De er i vejen når der skal slås græs, og da ingen kan huske hvilken sort de er, eller hvad de kan bruges til, ender det tit med at æbletræet bliver fældet.

Men samler man æblerne op og presser sin egen æblemost af dem, bliver de til en ren skat. En slurk af den friske most er en koncentreret æble-oplevelse, den smager hvinende stærkt af c-vitamin, varme sommerdage og morgendug, og vækker minder om mormors køkken.

I Grevinge Sogn holder folk fælles moste-dage, arrangeret af den lokale Naturvejleder Peter Løn Sørensen. “Det overraskede mig, at moste-dagene blev så stor en succes, fortæller Peter Løn, de ramte åbenbart et behov, folk manglede bare en anledning til at samle æblerne op og bruge dem til noget. I dag er vi så dovne og forkælede, at vi lader æblerne ligge og rådne under træet, og i stedet køber vi importeret frugt i langt ringere kvalitet i supermarkedet. Når jeg snakkede med de gamle koner i landsbyerne var de helt forargede over at æblerne bare fik lov at ligge i haverne, i gamle dage lod man dem sørme ikke gå til spilde!”

Ny most af gamle æbler

På moste-dagene kom de lokale med et specielt godt æble, Nonnetit fra Odstrup. “Folk snakkede om æblet som en del af deres identitet, fortæller Peter Løn, og der fulgte en masse gode historier med. Det siges at være det absolut bedste æble, men svært at opbevare.

Nonnetit fra Odstrup ligner et flaske-æble, men er mere gult og smager sødere, det bliver lynhurtigt stødt og har så fint og blødt kød som en nonnes bryst – deraf navnet”.

Peter Løn inviterede forsker ved Pometet på KU-Life Maren Korsgaard med til en mostedag, og hun var straks klar over, at æblet var en helt speciel sort.

“På Pometet indsamler vi frugtsorter, der gennem tiden har haft betydning for erhverv og husholdninger, og som har en vis udbredelse i Danmark, forklarer Maren Korsgaard, begge kriterier opfyldte Nonnetit fra Odstrup, og derfor hører det hjemme i Pometets samling.

I vores gen-bank gemmer vi værdierne for eftertiden, her vil man altid kunne finde genmateriale, der giver helt specielle egenskaber og kan forædles til nye æblesorter. Eller man kan få en nøjagtig kopi af sin bedstefars æbler”.

Da Nonnetit-æblet i 2008 blev optaget i Pometets gen-samling som en original, dansk æblesort, fik en gruppe frivillige ildsjæle ideen til at starte Æbleværkstedet Nonnetit. I dag mødes unge og gamle fra området og moster deres nedfaldsæbler i en stråtækt længe på Toftegård, landsbyen Atterup´s ældste gård.

Æblerne giver liv i landsbyen

Æbleværkstedet Nonnetit giver inspiration til at bruge de danske æbler i dagligdagen som folk altid har gjort det, de er blevet til et lokalt produkt som bærer både tradition og fortællinger med sig.Og det samler både unge og gamle om de danske æbler, fortæller Peter Løn.

“Opdagelsen af Nonnetit fra Odstrup er med til at løfte den bæredygtige handling, det er at samle sine æbler op. Der er en fantastisk god familieaktivitet, fra børnene er helt små kan de være med til at samle æbler, det er ikke et problem at nå op og plukke dem når de ligger på jorden, og det er sjovt at være med til at kværne og moste dem”.

Ideen til et Æbleværksted er så god, at foreningen Udvikling Nordvestsjælland har tildelt projektet omkring 350.000 kroner i støtte fra EU´s midler til udvikling af Landdistrikterne. “Udvikling Nordvestsjælland støtter lokale initiativer, som skaber sammenhold i landsbyerne, og kan det føre til nye lokale produkter er det en god sidegevinst, siger foreningens formand Flemming Larsen, det er vigtigt at folk har det godt socialt sammen på landet, og når landsbyens skole, smed og købmand lukker må folk mødes om nogle andre ting, det kan være forsamlingshuset eller et Æbleværksted. Foreningen er med til at sikre, at der ikke sker en affolkning af landsbyerne ved at skabe nogle gode grunde til at bo der”.

Fremtid med lokale aktiviteter

I Æbleværkstedet Nonnetit bliver de gamle æblehistorier genfortalt, mens de nye moste-maskiner presser frisk most i litervis ud af folks egne æbler. Æblesirup, æblechips, æblesmør, æblegelé, cider og de utallige opskrifter på egnens bedste æblekage, som er gået i arv gennem generationer, får nu nyt liv i køkkenet hos de familier, der flytter til området.

Den stråtækte længe på Toftegård har fået isolering og støbt gulv, her er brændekomfur, køkken og udstyr til moderne digital formidling. Det fungerer som et fælles natur-rum i et af landets smukkeste udkantsområder og bliver brugt til kurser i podning, æbleaktiviteter for unge og gamle, udstillinger og foredrag. De originale Nonnetit-træer står stadig i haverne, og Pometet har opformeret nye træer, så æblet også kan plukkes i lokalområdet når de gamle træer giver op.

Friluftsrådet har støttet formidlingen af den lokalkulturelle historie, lige nu er de ældre i sognet i gang med at nedskrive deres erindringer i en bog, der samler områdets æblehistorier.

Det nyeste skud på stammen er kurset ”Æbler fra Adam til Eva”, som den lokale Vallekilde Højskole i samarbejde med Æbleværkstedet Nonnetit holder fra 19.-23. oktober 2011. Se kursusbeskrivelse på Vallekilde Højskole’s hjemmeside 

Emballage kan være vigtig for at sikre hygiejnen af mad- og drikkevarer, og den giver produktinformation til køberne. Men emballagen skaber bjerge af affald og medfører sundhedsmæssige risici.

Hvilken slags emballage findes og er det (u)skadeligt for vores sundhed?

Plasticemballage:
LDPE (low density polyethylen) med plastpilen 4, er en blødere plast der er godkendt til madvarer med en temperatur på op til 60 grader. LDPE anvendes eksempelvis i mælke- og juicekartoner, som et tyndt lag indvendigt i kartonen samt i gennemsigtigt plastfolie. En mælkekarton består af 20 % LDPE plast (blød polyeten) og 80% karton.

HDPE (high density polyethylen), med plastpilen 2,  er også godkendt til anvendelse af madindpakning og anvendes til folier, spande, dunke, kasser, flasker og rør.

PP, (polypropylen), med plastpilen 05, er en hård plasttype og godkendt til fødevarer.

Hverken LDPE, HDPE, eller PP har tilsyneladende nogle miljø- eller sundhedsmæssige problemer.Kilde; ewg.org og forbrugerkemi.dk 

Kig efter, at dine fryseposer og indpakningspapir er plasttyper med plastpilene 2, 4 eller 5.

OBS – Brænd ikke din kartoner af i brændeovnen, da 20 % af kartonen er plastic som afgiver giftige stoffer, med mindre det brændes ved meget høje temperaturer – som i et forbrændingsanlæg.

PET (PolyEthylenTerephthalat) er en polyesterplast som i høj grad anvendes som sodavands og mineralvandsflasker. Desuden også til  emballagebakker og fiberfyld til dynejakker. Kilde: Plast.dk

PET skulle ikke indeholde skadelige stoffer i sig selv, men forskningsresultater fra Johann Wolfgang Goethe Universitetet i Frankfurt viser, at der alligevel er hormonlignende stoffer i indholdet af PET flasker!

Stofferne kan komme fra tilførte antioxidanter i flaskerne! Producenterne tilsætter nemlig antioxidanter i flaskerne for at gøre dem modstandsdygtige over for sollys. Mange antioxidanter eksisterer som fenolforbindelser, og undersøgelser viser, at fenoler i varierende grad kan give østrogenlignende effekter. Kilde: Ing.dk 

Polycarbonat er en meget stærk plasttype. Den hører under plastpilen 7, som dækker ‘øvrige plasttyper’. Den indeholder det omdiskuterede bisphenol A eller anden divalent phenol og bruges til skueglas og indvendig belægning af konservesdåser!, samt i genbrugsflasker til mælkedrikke og CD´er.

Aluminium

Aluminium er et stærk letvægtsmetal, som kan genanvendes igen og igen uden at forringe kvaliteten. Fremstilling af ny aluminium kræver derimod store mængder energi, og udvindingsprocessen er meget miljøbelastende.

Genanvendelsen kræver kun fem procent af den energi, der går til at fremstille nyt aluminium. Og hver gang et kilo aluminium bliver brugt igen, sparer man udgravning af fire kilo bauxit, som er den jordtype metallet bliver fremstillet af.  Kilde: dansk-retursystem.dk .

Du kan nu købe genanvendt aluminiumsfolie hos flere helsekostbutikker landet over. Helsam, som er leverandør til danske helsekostbutikker, har fået dette gode produkt hjem. Spørg efter det i din Helsebutik.

Konservesdåser:
Vores konservesdåser kan have et indvendigt coat af Epoxylak. Epoxylak indeholder  bisphenol A, som er mistænkt for at være hormonforstyrrende. Desværre kan vi ikke se hvilke dåser som har Epoxylak. Så hvis du vil være ekstra forsigtig og undgå BPA, kan du begrænse dit indtag af konserves. Kilde: forbrugerkemi.dk

Aluminium og sundheden
Aluminium i større doser er giftigt, men metallets påvirkning af vores sundhed er meget omdiskuteret. Aluminium udgør under alle omstændigheder et sundhedsproblem, når det opløses – og det gør det ved kontakt til syreholdige fødevarer.

Er du obs på fødevarer med aluminium så undgå følgende additiver, som indeholder aluminiumforbindelser: E520, E521, E523 E541, E545, E554, E555 E556, E559 og E173. Kilde: hints-n-tips.com.

Madpakke- og bagepapir

Fibrene er blevet presset tæt sammen i det såkaldte fedttætte papir ved hjælp af mekanisk tryk og/eller kemikalier.

Nogle typer af fedttæt papir kan være overfladebehandlet med kemikalier fx silikone- eller fluorstoffer. Begge stoffer kan udgøre et problem for miljøet, og de fluorholdige stoffer er mistænkt for at have forskellige sundhedsskadelige effekter bl.a. ved at virke hormonforstyrrende.

Der findes bagepapir og madpapir med Miljømærket Svanen. Mærket viser, at produktet er blandt de mest miljøvenlige på markedet, fx stammer en del af træet fra bæredygtigt skovbrug. Desuden stiller mærket krav til, at der ikke bruges krom og fluor i belægningen på papiret. Du kan se en liste over bagepapir med Svanen her og madpapir her. Kilde: forbrugerkemi.dk.

Fra netbutikken Helsemarie kan du få bageforme eller bage- og smørrebrødspapir som er belagt med silikone fra Sand, kvarts og sten.

Spar på emballagen

Vores krav til at fødevarer (og en del andre varer) skal være langtidsholdbare, har nogle konsekvenser i form af, at vi får tilført en række  konserveringsmidler, og hormonforstyrrende stoffer fra forskellige plastictyper!

Valget er dit – tænk før du handler

Heldigvis kan du spare på emballagen:

• Ved at bruge indkøbsnet og poser af stof, som du kan købe i de fleste supermarkeder efterhånden.
• Lade være med at bruge små poser til køb af frugt & grønt i løs vægt. Eller tag nogle poser med hjemmefra som du kan bruge igen.
• Brug dine egne glasskåle og tallerkener til opbevaring af fødevarer i køleskabet, i stedet for at indbakke dem i plast eller aluminium.
• Aflever dit emballage til supermarkedet. Har de ikke allerede en genbrugsordning til papir og plast, så vil din aflevering henstille til, at de snart får én!

Der er få poser at vælge i mellem, og langt de fleste forhandles i store mængder.

Affaldsposer

Mit bedste bud er Miljøposen, en affaldspose på 8 liter, fremstillet af affaldstræ fra træproduktion og grenaffald i Sverige og helt komposterbar i kompostbeholderen. Den er nok mest anvendelig til kompostaffald.

200 miljøposer koster kr. 200,-

Posens lim er fremstillet af Majsstivelse, voks og harpiks. Både lim og farve er godkendt til fødevarer poser. Posen kan tilsyneladende holde til vådt affald, for på Miljøposens hjemmeside fremgår det at:

”Vi har testet en pose, hvor vi hældte 2 liter vand i en 8 liters pose. Først efter 10 minutter begyndte den at dryppe. Men bunden gik ikke i stykker, heller ikke selvom vi tog og rystede posen. Vores garanti til dig: Går bunden ud ved alm brug/korrekt brug får du et helt årsforbrug af MILJØPOSER uden beregning. Det skal siges at vi aldrig har været udsat for at skulle benytte os af den garanti.”

Fryse- og bæreposer

• ATM Engros og Uniplast har nedbrydelige plast-fryserposer samt hundeposer af majsstivelse, vegetabilsk olie og PCL. Der sælges dog kun store partier.      

• Helsam, der sælger helsekost til private og helsekostbutikker, har bæreposer af kartoffelstivelse. Jeg havde håbet på, at de var til få fat i herhjemme, men de desværre fremstillet i Frankrig. Handler du i en helsekostforretning, så kan du jo spørge om ikke du kan få et par stykker med…? Men du kan købe nedbrydelige affaldsposer til bleer på Helsam’s hjemmeside.

Som indkøbs- og bærepose vil jeg anbefale at man anskaffer sig et indkøbsnet af stof eller investerer i indkøbsnet, fremstillet af genbrugsplast. Både Irma og Brugsen har dem.

 Store affaldssække

 Witre.dk  har 80 liter affaldssække fremstillet af komposterbart kartoffelstivelse. 200 stk. Koster 1265,- uden moms.

Helt personligt er jeg meget skeptisk overfor denne vækststrategi, og det føles derfor befriende at læse bogen Modvækst – Omstilling til Fremtiden.

De 14 forfattere, som bidrager til bogen, har hver især deres udgangspunkt for en kritik af det herskende vækst dogme og forslag til, hvad vi skal gøre i stedet. Budskabet er grundlæggende, at vi skal satse på mere velfærd, frem for velstand og mere kvalitet frem for kvalitet. Bogen er både modig, saglig og interessant!

Vækst rimer ikke på høj livskvalitet

”Vi påstår at mennesket er klodens mest omstillingsvenlige dyr. Det burde ikke være noget problem at begynde at tilpasse os den virkelighed vi lever i”.

Modvækst – Omstilling til fremtiden udkom den 25 august-  lige op til vores folketingsvalg. Timingen er perfekt, for bogen giver os et ganske anderledes indblik i, hvad økonomisk vækst egentlig giver os. Ifølge forfatterne er det bestemt ikke mere livskvalitet ej heller en bæredygtig udvikling. Forfatterne har meget på hjerte, så bogen er både tæt- og velskrevet.

Går man indimellem lidt tabt af bogens farveløse layout og den tætte skrift, så fastholdes koncentrationen gennem de velvalgte og elegante illustrationer, der underbygger tekstens budskaber enkelt og klart.

Vækstens konsekvenser socialt og miljømæssigt

“Hvad vi gør ved naturen, gør vi i sidste ende mod os selv”.

Stort set alle de danske politikere er enige om at vejen til Danmarks bæredygtige udvikling kan ske gennem endnu mere vækst. Vækstfilosofien har været den røde tråd for udviklingens vej, og mange af os er lullet ind i forestillingen om, at forbrugssamfundet gør os lykkelige.

Bogen vender denne forestilling helt på hovedet: Argumenterne er blandt andet at vores institutionsbørn ikke har tid, rum og overskud til at udvikle sig optimalt, for ’Et godt børneliv står i skærende kontrast til vækstsamfundets krav om stigende velstand, længere arbejdstid, effektiviseringer og højere tempo’!.

For os voksne, gælder nogenlunde det samme –  for vi knokler en vis del ud af kroppen for at få råd til (endnu) mere fritid, ferier og materielle goder. Arbejdspresset er øget væsentligt og stress er efterhånden en almindelig sygdom/diagnose. Mange mennesker bliver endog udelukket fra arbejdsmarkedet på grund af de konstant opskruede krav til effektivitet, tempo og omstillingsparathed. Der er grænser for vores arbejdsmæssige formåen!

”Det er umiddelbart paradoksalt, at klimaforandringerne, der skyldes økonomisk vækst, nu bliver set som det, der skal drive væksten yderligere frem”.

Bogen beskriver, hvorledes det økologiske råderum for længst er overskredet. En figur i bogen viser, at danskeren bruger mere end det dobbelte af det eksisterende økologiske råderum. Der er også grænser for vores udnyttelse af naturressourcerne. Når miljøet og naturen lider under vækstens krav, så er det værd at huske på det, som vores moderne kultur har glemt, men som enhver oprindelig kultur ved (citeret fra bogens forord) ’Hvad vi gør ved naturen gør vi i sidste ende mod os selv’.

Det lokale perspektiv på en anden samfundsudvikling

”Visionen er at skabet et holdbart og robust lokalsamfund med masser af jobs – og hvor ressourcespildet er minimeret og folks livskvalitet forbedret”.

Bogen kommer heldigvis også med mange spændende løsningsforslag. Lokalt madproducerende  og økologisk landbrug, bæredygtig beskæftigelsesudvikling og langt større fokus på et bæredygtigt hverdagsliv.

F.eks. som det ses i den sociale Transitions Town bevægelse og økosamfundene. Problemerne med befolkningstilvæksten er også med, for ”jo flere vi bliver desto vanskeligere, og på mange måder fattigere, bliver tilværelsen”.

Køb bogen til dig selv eller en du holder af

Modvækst – Omstilling til fremtiden bør være alle mands læsning. Jeg håber at Bogen når ud til en stor gruppe mennesker og til de politikere og embedsmænd som skal styre vores samfundsudvikling de kommende år!

Bogen er udgivet i et samarbejde mellem NOAH Modvækst og Forlaget Hovedland og den kan købes hos t Hovedland for 249,-

På seminarerne vil du få viden om nye danske og globale trends og inspiration til hvordan CSR – krav kan udnyttes som en ny kilde til innovation. Samtidigt får du, via egne og andres cases, mulighed for at diskutere din virksomheds udfordringer og lære af andre virksomheder. Vi arbejder workshop-orienteret, så du både er sikret, at dine spørgsmål og problematikker bliver drøftet, samtidigt med at du løbende bliver inspireret til at påbegynde en strategi- og handlingsplan i forhold til social og/eller miljømæssig ansvarlighed.

Det er Aksia Institute og Novitas Innovation, som er gået sammen om at tilbyde virksomheder et målrettet seminarforløb om, hvordan bæredygtighed og ansvarlighed kan bruges som en kilde til innovation og give din virksomhed en konkurrencefordel. Vi forventer at samle 10 – 12 virksomheder på hvert forløb.

Se program her: NOVITAS_Bæredygtig_innovation_-_netværksseminarrække_2011.

Artiklen er skrevet af arkitekterne Kristine Bøjstrup & Inge Fredslund Petersen samt Innovationskonsulent Tanja Bisgaard. Alle er de stiftere af KISS Materials – en Webportal om bæredygtige byggematerialer.

Manglende fokus på sundhed i byggeriet

Bygningsmassen i Danmark bliver i stigende grad bæredygtig i forhold til energiforbrug i drift. Dette er opnået ved at bygge velisolerede huse med en tæt klimaskærm, som mindsker energitabet.

Men til gengæld er der ikke fokus på sundhed i forhold til de materialer og produkter, der anvendes i byggeriet. I dag er der globalt kortlagt mere en 80.000 forskellige kemikalier der bruges til fremstilling af forskellige produkter. Af dem er kun 200 testet for uønskede bivirkninger hos mennesker, og 5 er blevet forbudt.

De resterende kemikalier ved vi intet om. Men en ting ved vi – flere og flere børn i Danmark får allergier, og i dag har mere end en tredjedel af befolkningen en eller anden form for allergi. En af de største grunde til den udvikling er et ringe indeklima.

Bæredygtigt Byggeri vinder frem i USA og Kina

Hvis vi kigger udenfor Danmarks grænser, ser vi, at bæredygtigt byggeri vinder frem i både USA, Kina og nogle europæiske lande. I nogle lande er der sat høje standarder for hvilke byggematerialer, der må bruges i både nybyggeri og renovering af bygninger, ligesom der findes evalueringssystemer, der giver point til bygninger alt efter deres bæredygtighed.

Denne trend er i hurtig udvikling, og det vil være et afgørende konkurrenceparameter for den danske byggesektor at være blandt de førende på området.

Danmark er ikke fremme i skoene

Men der er stadig et stykke på vej før Danmark når op på højde med de lande som er længst fremme. En undersøgelse fra december 2010 lavet for CONCITO, Den grønne tænketank, viser at danske investorer, entreprenører, ejere og forvaltere af bygninger har et overraskende dårligt kendskab til de ordninger, der benyttes til at fremme klimavenligt byggeri.

Man bruger de produkter og materialer man plejer at bruge, i stedet for at søge efter alternativer. Men der vil komme en stigende efterspørgsel efter bæredygtigt byggeri – hvor der er fokus på både energi effektivitet og sunde materialer og produkter.

Green Building Council Denmark vedtog i februar i år at tilrette den tyske certificeringsordning for bygninger, DGNB, til danske forhold. Og nogle regioner har allerede sagt, at de vil stille krav til deres fremtidige byggeri om at leve op til DGNB certificeringsordningen. Samtidige har det offentlige øget fokus på at deres bygninger skal være bæredygtige.

Der findes allerede en række producenter af bæredygtige byggematerialer og produkter i Danmark. Mens de venter på at efterspørgselen i Danmark tiltager, kan de helt sikkert markedsføre sine produkter hos nogle af vore nærmeste naboer som f.eks. Tyskland, Nederlandene og Østrig.

Om KISS Materials

KISS Materials er en virksomhed som vil bidrage til at gøre det lettere at bygge bæredygtigt, samtidigt med at vi vil hjælpe med at fremme danske producenter af bæredygtige byggematerialer og -produkter.

Vi har etableret en webportal hvor man kan finde producenter og søge på viden om bæredygtigt byggeri.

Kristine Bøjstrup og kollegaen Inge Fredslund har begge oplevet at arbejde på projekter, hvor der var et klart ønske om at bruge bæredygtige materialer, men hvor arkitekterne til sidst måtte give op. Det tog alt for lang tid at finde materialerne og produkterne, og de forskellige mærkningsordninger gjorde det svært at gennemskue, om et materiale egentlig var bæredygtigt.

Derfor har de stiftet KISS Materials sammen med Tanja Bisgaard fra Novitas Innovation, som skal gøre det lettere at bygge grønt fra start til slut. Hvis I er interesserede i at samarbejde med os, skal I endelig tage kontakt!

(Keep It Simply Sustainable) Materials. www.kissmaterials.com

Artikel skrevet af Charlotte Pedersen, indehaver af webshoppen Sika-Mut.

Kan man godt lave varmt tøj af madpapir?

Jep! og så kan du oven i købet både holde dine fødder og hænder varme, samtidig med at du passer godt på miljøet, hjælper andre til at have det godt og tjene penge til deres familier.

Lyder det mærkeligt? OK, så lad mig forklare, hvad jeg mener.

Hos inuitterne i Grønland, Rusland, Finland, Canada og Alaska har man i århundrede syet varmt vintertøj af sælskind, men man har sat en ære i ikke øve rovdrift på naturen. Skindet er blevet brugt med respekt for naturen og med tanke på fremtidige generationer. Nøjagtig som man stadig gør den dag i dag.

I Nordatlanten er der en stolt fangertradition, som man værner om, lige så meget som man elsker og passer på den storslåede og vilde natur, der findes deroppe.

Alt på dyret kan bruges, intet går til spilde.

Fangerne tager ud på havet for at fange mad til deres familier. Det kød, som de ikke selv skal bruge, sælger de på Brætet, som er byens kødmarked. Her kan man købe årstidens kød og få sig en god sludder.

En dygtig fanger kan på lang afstand se hvilken slags sæl, han har fået øje på ude på havet.

Når dyret er skudt, sejles det hjem til byen af den stolte fanger, som flænser dyret. Dvs. fjerner skindet fra kødet og skærer kødet op i gode grydeklare stykker.

Alt på dyret kan bruges, intet går til spilde.

Kødet bliver til familiens aftensmad, eller solgt til andre, og kødrester bliver brugt til hundefoder.

Skindet bliver renset og brugt til tøj og tasker. Kløerne bliver brugt til smykker, og knoglerne kan bruges til at lave legetøj og figurer ud af. Skindet bliver forarbejdet forskellige steder i landet, så det bliver blødt og behageligt at have på.

Små systuer

Rundt om i landet er der mange små systuer, hvor de lokale kvinder fremstiller smukke og varme ting af sælskind. På den måde viderefører de deres stolte lokale håndarbejdstraditioner, samtidig med at de kan være med til at forsørge deres familier.

Det sjove er at man kan blive genkendt på sin pels.

Det er ikke unormalt at høre: ”Nåe, hende? Det er hende som har en pels af ringsæl og med en flot rød sælskindskant, ikk’?” eller: ”Nå, det er dig som har den pels. Jeg lagde mærke til den, da jeg kørte igennem byen i eftermiddags, for den er lidt anderledes, end dem vi ellers har her i byen”.

Måske trækker du på smilebåndet af sådanne bemærkninger, men tro mig, en god pels er superskøn at have på når det er bidende koldt. Pels isolerer godt mod kulden, og pelstøj holder sig smukt og brugbart år efter år.

Sika-mut webshop

På min webshop– Sika-mut – forhandler jeg forskellige ting i spændende materialer fra Nordatlanten som f.eks. sælskind, moskusuld, fiskeskind og sten.

Sika-mut er grønlandsk og betyder ”Hos Charlotte”.

Vil du gerne holde dig varm med god samvittighed?  Køb dit næste par hjemmesko eller luffer online hos www.Sika-mut.dk.

Men anlæggelse af golfbaner i naturrige områder er ofte et tilbageskridt for naturen, bl.a. fordi der gødskes og sprøjtes. Samtidig benytter nogle golfklubber sig af terrænregulering, hvorved det naturlige landskab ændres og tilpasses nogle kunstige forhold. Kilde: DN.dk

I begyndelsen af 2010 foretog Miljøstyrelsens Kemikalieinspektion et kontrolbesøg hos 25 danske golfklubber. Det viste sig at 18 af disse havde ulovlige pesticider på lager bla. pesticider der ikke længere er tilladt i Danmark eller som er forbudt at anvende på golfbaner!

Afvikling af sprøjtemidler?

I 2005 indgik Dansk Golf Union en aftale med Kommunernes Landsforening og daværende Miljøminister Connie Hedegaard om at afvikle brugen af sprøjtemidler på de danske golfbaner. Målet var i første omgang at reducere brugen af kemi med 75 % inden 2009.

Golfklubberne har gjort fremskridt og reduceret deres forbrug af sprøjtemidler med 39 procent siden 2002. Men de bruger stadig flere pesticider end alle de danske kommuner tilsammen – vel og mærket på et areal, der svarer til 2% af Danmarks samlede areal. Kilde: Miljøministeriet.

De Grønneste Golfklubber i Danmark:

Det kan godt lade sig gøre at spille golf uden pesticider og kunstgødning: Møllekilde golfklub ved Hundested er Danmarks første golfklub uden brug af pesticider eller kunstgødning.

Hos Sindal golfklub og Kalundborg golfklub bruges der ikke pesticider.

Norsk forskning viser, at golf er godt for miljøet.

Norsk forskning viser, at etablering af golfarealer gavner miljøet. Miljøfordelene består især af de dele af golfbanen, som ikke bliver brugt til at spille på – og det gælder almindeligvis omkring 50 procent af en bane. Business.dk.

Dette hænger sammen med, at ca. 50% af en golfbane fungerer som randområder og buffere i naturen, hvilket er vigtigt for bevarelsen af insekter og andre dyr.

Men hvis det resterende areal sprøjtes med pesticider og kunstgødning og derudover terrænreguleres, hvorved grundvandet belastes og naturen forringes – så er miljøeffekten vel svær at få øje på??

Er du glad for golfen, naturen og miljøet – så prøv at opfordre din lokale golfklub til at tænke i miljøvenlige baner og sløjfe pesticidsprøjten!

Australiens Økologiske golfklub

Internationalt set er der ikke mange golfklubber, der brander sig som økologiske eller Grønne. I Australiens Queensland er der ét sted, som er kategoriseret som økologisk og også selvforsynende med nogle fødevarer til restauranten. www.kabigolf.com.au.

Stedet er sikkert et besøg værd. Men ærgerligt at et sådan besøg vil koste ret meget på det personlige CO2 udledningsregnskab….

Ifølge Temaplanchen Kød & Klima, som var en del af udstillingen ’Hungry Planet’ i Rundetårn, fremgår det, at Verdens kødproduktion beslaglægger 70 % af verdens samlede landbrugsareal, at de står for 51 % af de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser og at de fortærer halvdelen af den mad vi fanger i havet, og dyrker på vores marker.

Hvis vi reducerede den animalske landbrugsproduktion med de 25 %, som Worldwatch Institute anbefaler, så vil de menneskeskabte udledninger af drivhusgasser blive reduceret med 12,5 %. Denne reduktion skulle være i samme størrelsesorden, som dén man forgæves forsøgte at forhandle sig frem til ved COP15 i København. Kilde: Hungryplanet.dk

Hvad nu hvis vi kunne spise kød på en anden og mindre forurenende måde?

Laboratoriefremstillet kød er måske en gammel ’nyhed’, men jeg har alligevel lyst til at bringe nedenstående uddrag fra en informationsrig artikel om kunstigt kød,

Nedenstående tekst om ‘Kød – men ikke som vi kender det’, er et uddrag fra en artikel bragt i Vegetarforeningens medlemsblad – Vegetaren nr. 2, 2010. Forfatterne er Gilly Prime, Jane Huges og Liz O’Neill og artiklen er oversat af min svigermor (og vegetar) Diana Skovgaard.

Kød … men ikke som vi kender det

Igennem nogen tid har videnskabsfolk rundt om i verden prøvet at finde ud af, hvordan man fremstiller kød i laboratoriet. I slutningen af 2009 skabte det nationale overskrifter, at der blev gjort fremskridt mht. at fremstille ’svinekød’ i et laboratorium.

Laboratoriefremstillet kan blive en realitet om bare nogle få år. Er dette fremtidens bæredygtige føde? Og er dette ’kød’ egnet for vegetarer?

Hvordan fremstilles det kunstige laboratoriekød ?

Processen begynder med, at celler udtages fra et levende husdyr. Det er tilsyneladende muligt at tage en muskelbiopsi fra et levende dyr og så dyrke cellerne. Sådanne celler dyrkes i et medium, hvor de deler sig mange gange, så at en enkelt celle kan bruges til at fremstille lige så meget kød, som man ellers skulle bruge mange dyr til at ’skaffe’.

De udtagne celler kaldes myoblaster. Disse celler er allerede programmeret til at udvikle sig til muskulatur og reparere skader i dyret. For at dele sig kræver de et næringsrigt medium til at vokse i. At udvikle det ideelle vækstmedium er en vigtig del af forskningen nu. Nogle vækstmedia indeholder blod, andre udvikles fra en mængde andre kilder, bl.a. planter og mikroorganismer.

Når cellerne har begyndt delingsprocessen, kan de sættes fast på et ’skelet’ (en slags svampet stativ), som er blevet mættet med næringsstoffer. Her bruger man en teknik, som er udviklet til fremstilling af skeletmuskelvæv. Cellerne kan også strækkes mekanisk for at øge deres størrelse og proteinindhold. Endelig er de fremkomne celler færdige til at ’høste’.

Laboratoriefremstillet kød vil ikke fra begyndelsen se ud som et kyllinglår eller en svinekotelet. Den kunstige fremstilling af kød, som ligner rigtige udskæringer, ligger stadig langt ude i fremtiden. Men når først det er krydret og tilberedt, vil laboratoriekød sandsynligvis se ud og smage næsten lige som andre benløse, tilberedte produkter som pølser, hamburgers eller chicken nuggets.

Man regner med, at produkter som disse, kan være i handlen om en fem års tid.

Fordelene ved fremstillingen af kunstigt kød

Der kan være flere fordele ved dyrket kød sammenlignet med almindeligt kød.

• Der er store, velkendte miljømæssige fordele ved at have færre husdyr at fodre og vande. Disse fordele må nødvendigvis afvejes mod miljøbelastningen fra de laboratoriefabrikker, som ville erstatte fabrikslandbrugene. Det nederlandske firma New Harvest (www.new-harvest.org) blev grundlagt i 2004 for at støtte udviklingen af køderstatninger.

Da firmaet gav støtte til et studie på Oxford Universitet til vurdering af den miljømæssige belastning af laboratoriefremstillet kød, viste studiet, at man ved at erstatte fabrikslandbrug med kødlaboratorier ville udlede 80% færre drivhusgasser og bruge 90% mindre jord og vand.

• Det ville være muligt at fremstille meget mere kød og føde flere mennesker, end hvad der er muligt i landbruget. Det er tankevækkende at bemærke, at de standarder for kødopdræt, slagtning, forarbejdning og pakning, som vi kender i dag, alle vil komme under pres, når kødindustrien kæmper for at øge sit resultat i de kommende år.

• Når hastigheden i fødevareproduktionen øges, betyder det også en øgning af levnedsmiddelbårne sygdomme hele vejen fra de intensive landbrug over slagterierne og kødpakkerierne til de uforvarende forbrugere. Det er højst usandsynligt, at kød dyrket i laboratorier med streng kontrol og hygiejneregler ville blive forurenet fra dyreaffald og sygdomsorganismer.

• At spise masser af kød er ikke sundt, men laboratoriekødets næringsmæssige profil kunne i teorien ’justeres’. For eksempel kunne fedtindholdet ændres, så at kødet indeholdt mindre mættet fedt og flere polyumættede fedtsyrer – hvilket måske kunne vende forbindelsen mellem kødforbrug og hjertesygdomme på hovedet, så man faktisk skabte kød med en positiv effekt på kolesterolen i blodet. Hvis laboratoriefremstillet kød blev et almindeligt anvendt produkt, kunne regeringerne gå ind og kontrollere den offentlige sundhed gennem den slags tiltag.

Forbrugerreaktioner og debat

Hvis dyrket kød begynder at dukke op i supermarkedet, vil det sikkert medføre stærke reaktioner.

Dyrket kød kunne måske accepteres af en bred vifte af mennesker inkl. dem, som bekymrer sig om fødevaresikkerhed, dyrevelfærd og miljøbelastningen fra den konventionelle kødproduktion.

Det er indiskutabelt, at dyrket kød er ’unaturligt’ – men det er også unaturligt for dagens landmænd at opdrætte grillkyllinger, der udvikler så meget brystkød så hurtigt, at deres ben ikke kan bære deres egen vægt. Det er bestemt også unaturligt at fremavle og skabe husdyr, som ikke kan reproduceres naturligt og må kunstigt insemineres for at formere sig. Måske ville de, som anser laboratoriekød for frygteligt frastødende, ændre deres mening, hvis de så et slagteri indefra?

Hvilken betydning har det for vegetarer?

Medens de forbrugere, som i dag ønsker ’humant opdrættet’ og økologisk kød kan finde laboratoriekød tiltrækkende, er spørgsmålet mere fremmed og vanskeligt for vegetarer.

• Er det kød eller ej? Teknisk er laboratoriekød kød, uanset om ingen dyr er døde i processen. Det stammer fra husdyrvæv, og det består af dyreceller, ikke planteceller.

• Er dette opfindelsen af ’humant’ kød? Ja, det kunne være opfindelsen af kød uden drab. Dyrenes medvirken i kødfremstillingsprocessen påfører dem sikkert ikke mere smerte eller frustration end den æg- og mejeriproduktion, som de fleste af os accepterer i dag.

• Er laboratoriefremstillet kød egnet for vegetarer? Meget afhænger af ens grund til at blive vegetar. Men hvis man har valgt det, fordi man ikke vil tage del i drabet på dyr, fordi man nægter at støtte intensivt landbrug, fordi man ikke kan lide det, som kødproduktionen gør ved vores planet, eller simpelthen for at reducere sit forbrug af mættet fedt, er det sandsynligt, at en gang i fremtiden vil ’in-vitro’-kødproducenterne have de argumenter parat, som vil få dig til at kigge en ekstra gang på, hvad de skaber.

Der er mange meninger om dyrket/kunstigt kød. Da Ingeniøren bragte en artikel om emnet, var der en del læserdebat. Se artiklen og debatten fra Ingeniøren.

Jeg undrer mig, og går hjem og Googler ’sprøjte høstet mark’.

DEN KEMISKE PLOV

Jeg finder ud, at dette fænomen i landbrugssprog kaldes Den Kemiske Plov. Kilde: Ingeniøren.dk

Det virker absurd at sprøjte en mark efter høst. Naturligvis er det for at bekæmpe ukrudt, fx kvikgræs og (som nogle landmænd hævder) for at undgå udvaskning af næringsstoffer, som der kunne være risiko for ved rigtig ’gammeldaws’ pløjning. Kilde: Plantedoktor.dk

NY PUBLIKATION om landbrugets negative konsekvenser: – Sådan Ligger Landet

Det var på min daværende uddannelse på RUC, som miljøplanlægger, at det for alvor gik op for mig, hvilke konsekvenser landbruget har for vores natur, miljø og samfund.

Derfor glæder jeg mig over en ny publikation fra 7 af landets grønne organisationer, som angiver en række ’røde’ tal, der dokumenterer landbrugets sørgelige påvirkning af naturen og miljøet.

Sådan Ligger Landet – Tal om Landbruget 2011, er en kærkommen publikation, der kort og godt opridser de negative konsekvenser ved Danmarks industrilandbrug. (I artiklen refererer jeg til publikationen med mindre at anden kilde er angivet).

Danmark har VERDENSREKORD i dyrket land

Skal vi være stolte af, at Danmark er det land i verden, som har mest areal under plov?! Hele 63% af Danmarks areal er landbrugsjord og heraf er 92 % under plov! Det overgår alle andre lande i EU og verden.. selv Bangladesh, Tyskland og Nederlandene.

Vi har endda ikke nok areal herhjemme til at dyrke foder til vores egen intensive husdyrproduktion, så vi importerer soja-foderkager fra Argentina og Brasilien – især til svineproduktionen. Arealet af sojaproduktionen til de danske landmænd svarer til 30 % af det danske landbrugsareal. Sojaproduktionen i Sydamerika er ofte baseret på GMO, og dyrkes yderst sprøjteintensivt. Der er mange kilder som beskriver, hvordan de lokale befolkninger lider under sojaproduktionen i disse lande. Se mere hos Verdens Skove.

EKSPORTENS VÆRDI

Man hører ofte, at Landbruget er et af Danmarks vigtigste eksporterhverv. Men ifølge ’Sådan Ligger Landet’, udgør landbrugseksporten kun 17 % af den samlede vareeksport i 2009. Ydermere er produktionsomkostningerne i landbruget højere end værdien af produktionen!!! tilmed er landbrugets gæld tredoblet siden 1995, og i 2009 var den på 350 mia. kr.

NATUR OG MILJØ

Agerlandet har stor betydning for vores biologiske mangfoldighed, også kaldet biodiversiteten. Men biodiversiteten forringes hele tiden i agerlandet (og i skoven, men det er en anden historie).

Over halvdelen af de undersøgte arter i agerlandet er forsvundet, og tabet fortsætter på trods af en national og international målsætning om at stoppe tabet af biodiversiteten i 2010. F.eks. er haren nu på den danske rødliste over truede arter, og den samlede bestand af åbentlands-fugle faldet med 49 % over de sidste 20 år!

Når jeg går ture på (de få) trampestier rundt om i Odsherred, undrer jeg mig altid over, hvor ensartet vegetationen forekommer mig, og hvor få dyr jeg møder. Men årsagen er egentlig enkel – 62 % af Danmarks areal er intensivt opdyrket med alt hvad der hører til af:

• Tilførslen af sprøjtegifte – og undersøgelser viser, at landmanden kører stadig hyppigere ud med sprøjten.
• Konstant tilførsel af næringsstoffer i form af gylle eller kunstgødning,
• Flere og flere 1-årige afgrøder og følgende hyppig jordbearbejdning
• Manglen på græssende dyr på vedvarende græsarealer til naturpleje.

Lukning af drikkevandboringer

Rester af sprøjtegifte og deres nedbrydningsstoffer, findes i mange grundvandmagasiner. Fra 1999 – 2009 blev der lukket for 1.273 drikkevandboringer pga. overskredne grænseværdier for sprøjtegifte.

Ifølge DANVA/Dansk Vand- og Spildevandsforening koster det samfundet mellem 2 – 5 mio. kr. at etablere en ny drikkevandsboring.

Landbrugets konsekvenser for vores HELBRED OG SAMFUND

Center for Energi, Miljø & Sundhed skriver i deres seneste forskningsrapport, at landbruget er ansvarlig for 40 % af de samlede ’helbredsrelaterede eksterne omkostninger’ ved luftforureningen.

Det er landbrugets udledning af ammoniakdampe fra husdyrenes ’affald’, som er synderen. Til min egen store overraskelse er denne procentdel suverænt højere end udledningen af emissioner fra hhv. centrale og decentrale kraftværker samt vejtrafik!

Landbruget har i alle dage været en væsentlig del af dansk erhvervsliv, og tidligere var der stor beskæftigelse i landbruget. Men sådan er det ikke længere. Beskæftigelsen var i 1966 på 300.000 personer – svarende til 12,8 % af arbejdsstyrken. I dag er det kun er 77.000, svarende til 2,8 %.

Som landbrugets tendens er nu – færre enheder, større effektivisering, mere specialisering, mindre beskæftigelse i landbrugets følgeerhverv som fx slagterierne – har landbrugserhvervet vist ikke så stort potentiale, for at medvirke som jobskabende erhverv…

Dertil kommer at landbruget i høj grad baseres på banklån og landbrugsstøtte.

ØKOLOGISK LANDBRUG – en del af løsningen

Eksporten af danskproducerede økologiske varer stiger stødt. Der er efterspørgsel på varerne herhjemme såvel som i udlandet.

En engelsk undersøgelse viser, at de økologiske landbrug i England har 32 % flere arbejdspladser pr. bedrift set i forhold til konventionelle bedrifter.

Desuden – og ikke mindst – giver økologisk landbrug mere plads til biodiversiteten. Der er 30 % flere vilde dyre- og plantearter på økologiske arealer, i forhold til de konventionelle marker.

Den såkaldte Dalby Model mener jeg også er relevant at kigge nærmere på. Den viser en estimeret udstykningsplan ved ændring af et storlandbrug, der forvandles til en livgivende mangfoldighed af levende brug på landet: En urentabel svinefabrik på 600 hektar, udstykkes til 19 nye familiebrug – alle forskellige i størrelse og produktion. Ændringen betyder ifølge modellen flere arbejdspladser, flere skattekroner til kommunerne, højere biodiversitet og mindre klimabelastning.

Beskrivelsen af Dalby Modellen finder du hos organisationen Levende-Land.dk

JEG HÅBER, at publikationen giver anledning til at ‘om-tænke’ landbrugets fremtidige udvikling, og til en mere udbredt skepsis overfor et stadig større og mere effektivt landbrug.

Uanset vindmodstand, så er cyklen et ualmindeligt energieffektivt transportmiddel.

Energieffektiv Transport

Når en cyklist træder i pedalerne, bliver 99 % af den energi som udvikles, omsat til fremdrift. I sammenligning med diesel og benzinedrevne biler er det ret effektivt.

En diesel eller benzindreven bil udnytter kun 20 – 30 % af energien til fremdrift. En Elbil er en hel del mere effektiv, for her går 80-90% af energien til fremdrift. Kilde: Moveabout.dk.

Cyklen er også mere energieffektiv i forhold til at gå – også selvom man cykler 25 km/timen. Kilde: Illustreret Videnskab, nr. 12, 2011.

Cyklens historie – kort fortalt

Det var en franskmand som i 1790 konstruerede køretøjet, der blev begyndelsen på cyklens historie. Køretøjet har dog hverken pedaler eller styring – en gammeldags løbecykel kan man måske kalde den

I 1817 forbedrer en tysk baron ved navn K.F.Drais von Sauerbronn designet. Nu er det muligt at styre, men fremdriften sker stadig ved at man sparker sig frem.

Væltepeteren dukker op i 1870 og mon ikke det var en cykelkunst at komme rundt på dette køretøj? Det karakteristiske for denne ‘cykel’ er, at pedalerne er monteret direkte på forhjulet og at der intet kædetræk er på.

Det afgørende fremskridt i udviklingen af cyklen, kom med fremstillingen af sikkerhedscyklen i 1885. Teknologihistorie.systime.dk.

Siden er der udviklet en hel del forbedringer og nu fremstilles der ikke mindre end 130 millioner cykler årligt. I alt skønnes der at være over 1 milliard cykler verden over. Kilde: Illustreret Videnskab 12/2011.

Bambus og træ cykler

Vores cykler er almindeligvis lavet af aluminium og kulfiber – måske også stål. Mange cykler ender deres dage som herreløse transportere, der hænger op ad gadehjørner eller som affald smidt i søer eller floder.

Aluminium, kulfiber og stål forgår ikke så let i naturen, i vandløb eller – for den sags skyld – på gadehjørner.

Anderledes forholder det sig med cykler, hvoraf størstedelen er fremstillet at træ eller bambus.

I gamle dage blev cykler fremstillet af træ, så hvorfor ikke også nu? Træ.dk nævner fordelene ved cykler fremstillet af træ:

Træ udmærker sig ved på samme tid at være både let, stærkt og fleksibelt. Træs egenskaber kan derfor på mange måder måle sig med de traditionelle materialer for fremstilling af cykler.

Træcyklen fremstilles blandt andet af   Waldmeister-bikes.de. Det er ikke lykkedes mig at finde en pris – men den er nok i den højere ende!

Bambuscyklen kan du købe herhjemme hos Emanuels Eco Store og prisen ligger mellem 16.000 kr til 23.000 kr.

Se andre innovative cykeldesigns hos limcorp.net.

I 2009 testede Miljøstyrelsen forskellige skoletasker, penalhuse og viskelædere og –  ikke overraskende – blev der fundet en række problematiske stoffer i materialerne, der anvendes som mellemstof, tilsætningsmidler og/eller som opløsningsmidler i produkterne.

Blandt andet fandt man de organiske polyfluorerede stoffer, som anvendes til imprægnering af tekstiler og hormonforstyrrende ftalater.

Økoliv har samlet en række forslag til et grønnere indhold i skoletaksen:

Miljøvenlige og Økologiske Skoletasker

Lirumlarumleg.dk har nogle meget fine skoletasker og rygsække til de mindste i økologisk kanvas af mærket Coq en Pâte.

Ecoego.dk, som har et stort udvalg i fair og økologiske produkter, har snart økologiske hampetasker:

og tasker lavet af genbrugte sodavandsflasker i butikken:

Ecoego.dk har desuden et herligt udvalg af mapper, ringbind, blok og papir i 100% genbrugspapir.

Forbrugerkemi.dk anbefaler tasker, der er uden ftalater, bisphenol A, polyfluorerede stoffer og PVC. Det er Fjällräven, som kan købes i sports- og friluftsbutikker samt tasker af mærkerne Contrast og The Top-Rated Company ApS. Disse købes i hhv. Coop og Dagli’Brugsen. Se evt. fotos af produkterne her.

Poele.dk har skoletasker/rygsække til de mindste som er fremstillet efter Fair Trade principper i genbrugte juicekartoner.

Miljøvenlige Penalhuse

Polele.dk har forskellige penalhus lavet efter Fair Trade principper af flettede genbrugte juicekartoner.

Apple & Bee har penalhuse af økologisk bomuld.

Aspekts har penalhuse af kærnelæder, vegetabilsk farvet uden sundhedsskadelige kemikalier. Deres produkter fremstilles i Europa. De købes bl.a. hos Viable.dk

Ecologo.dk har et fint økologisk penalhus som sælges til opbevaring af kosmetik, men målene gør, at det fint kan anvendes som penalhus til skolebrug.

Lirumlarumleg.dk har trendy kanvas penalhuse i 100% økologisk bomuld, fra franske Coq en Pâte.

Greengift.dkhar et penalhus i 100 % bomuld med miljøvenligt indhold – blandt andet en bambusblyant og bionedbrydelig kuglepen og viskelæder.

Gode Grønne Ting til Penalhuset

Helsemarie.dk har smukke farveblyanter fremstillet at cedertræ fra skovarealer, der genplantes eller farveblyanter af grene.

Bambusblyanter og -lineal, hæftemaskine uden hæfteklammer og fremstillet af genbrugsplast finder du hos Skolestart.nu.

Hvis du vil have kuglepenne så kig hos Pilotpen.dk, der har et BeGreen sortiment som er fremstillet af genbrugsplast.

Klodsmajor.dk har viskelæder uden PVC.

Ecoego.dk har blyanter i FSC certificeret træ eller genbrugsmaterialer.

Kemifri Madkasser

Jeg vil anbefale den økologiske kanvaspose fra Filiokus – renere fås madkassen nok ikke.

Ellers har Helsemarie.dk og Helsebarn.dk plastmadkasser som er uden de grimme sager som ftalater, Bisphenol –A og tungmetaller.

Det vil være bedst helt at undlade indpakningspapir ved at vælge madkassen med rum i.

Læs også økolivs artikel om madkasser.

Du kan få biologiske nedbrydelige madposer fra Helsemarie, fremstillet i Sverige fra ubleget papirmasse.

Fra Helsemariekan du også få bageforme eller bage- og smørrebrødspapir som er belagt med silikone fra Sand, kvarts og sten.

Kemifrie Drikkedunke

Jeg anbefaler Watertracker Drikkedunken, som er fremstillet af Tritan/Copolyester. Dernæst er Den Sunde Drikkedunk også et udmærket valg.

Læs engang artiklen fra Økoliv om kemifrie drikkedunke.

Det mest miljøvenlige Bogbind

10:10 Danmark, som er en del af den globale klimakampagne, har i deres seneste nyhedsbrev skrevet noget meget fornuftigt om bogbind, som jeg tillader mig at citere:

Hvert eneste år skal skolebøgerne bindes ind, og man kan få et utal af forskellige bogbind; Plast, papir, folie og også stofbogbind. Det har ikke været muligt at finde et miljømærket bogbind. Umiddelbart må det mest CO2-venlige være papir eller stof, da det er fornyelige ressourcer. Plast kommer som bekendt fra olie, og metal er omkostningstungt CO2-mæssigt, da det skal hentes i miner, transporteres, smeltes og valses. Stofbogbindet har vi fundet hos skolestart.nu og skoletilbehoer.dk.

Det skal ikke være en madkasse af aluminium, da det er giftigt – godt nok i større doser, men alligevel, hvorfor tage den risiko?

Stålkassen bruger nok mere energi i fremstillingsprocessen, men den kan også genanvendes. Plast kan også genanvendes, men dette er lidt mere kompliceret, da det findes mange plasttyper, og det er ikke alle som er genanvendelsesegnede.

Helsebarn sælger blandt andet en luksusmodel af plast, med fordelingsrum og som overflødiggør madpakkepapir og lignende.

Trolde og Eventyr, som har mange fine madkasser, har fået lavet test af deres madkasser og drikkedunke. Den viser, at der er flere sundhedsskadelige metaller i varerne. Der er tale om meget små tal, men det overrasker mig alligevel at der er en smule bly, cadmium, kobber, nikkel og chrom i varerne. Se testen her .

Økoliv anbefaler

Jeg vil anbefale de rene plastic kasser eller den økologiske canvas madpose fra Filiokus.

Helsemarie og Helsebarn sælger de gode madkasser fremstillet af plastic uden ftalater, Bisphenol-A og tungmetaller.

Plastflasker findes i mange størrelser og former. Drikkedunke af metal ligeså. Hvad skal man vælge?

Nr.1 er at få dig en drikkedunk der holder længe.. Plastflasker med købe-kildevand er faktisk et ret stort miljøproblem globalt set. Det er helt enormt hvad der bruges af ressourcer på kildevandsprodukter. Se trailer til filmen Tapped om emnet.

Brug derfor vand fra vandhanen i en drikkedunk der holder og som ikke har sundhedsskadelige kemikalier i sig.

Jeg vil anbefale Watertracker Drikkedunken som efterhånden findes i flere net- og helsebutikker – blandt andet hos Helsemarie.dk. Drikkedunken er fremstillet af Tritan, som er Copolyester plast og er fri for ftalater, PVC, Tungmetaller og Bisphenol-A. Tritan er testet af flere uafhængige organisationer med lutter gode resultater. Læs mere hos Reuseit.com.

Den sunde drikkedunk, der efterhånden forhandles mange steder – apoteker, i matas og på nettet,  er et af de bedste valg. Den er for det første let at rengøre og så er den fri for en række kemikalier (ikke kun PVC og ftalater) men tungmetaller og sundhedsskadelig kemi bla. bisphenol A.

Metaldrikkedunkene vil jeg ikke anbefale, da de indeholder tungmetaller – godt nok meget lidt og den vejledende grænseværdi – men hvorfor tage den risiko, når der er et bedre alternativ?

Center for Miljø og Sundhed anbefaler en række drikkedunke af plast som er uden PVC og ftalater.

Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, som bruges i nogle plastprodukter bla. i emballage til fødevarer, og platsprodukter. Bisphenol A er netop blevet forbudt at anvende herhjemme – men kun i produkter til børn mellem 0-3 år.

Den uskadelige plasttype Polypropylen (PP)

Den sunde drikkedunk er fremstillet af  plasttypen polypropylen (PP), der består udelukkende af kul og brint. Det laves ved at kul-atomerne i propyl (en gas-art der bl.a. bruges til flaskegas i gaskomfuret) ved en kemisk proces sættes sammen til lange kæder af kulstof og brint.

Det samme gælder også plasttypen polyethylen (PE). Forskellen er, at PP-plast altid er hård – fx som i ølkasser – mens PE kan være blød og hård, afhængigt af hvor tæt kul-atomerne sidder sammen.

Der er ikke giftige eller problematisk tilsætningsstoffer i hverken PP eller PE-plast og de kan genanvendes.

Artikel af Lone Daugbjerg Frederiksen, Ejer af webshoppen Veganic.   

Jeg har altid haft et blødende hjerte for de svage, der ikke selv kan kæmpe deres sag – syge, handicappede, ældre, børn og dyr. Især dyrene er hjælpeløse, fordi de generelt ikke regnes for noget af mennesker, men fordrives eller udnyttes af os. De eneste dyr, der oplever en vis form for agtelse hos mennesker, er kæledyrene, men selv de mærker ofte, at de rangerer under os, og bliver behandlet derefter.

Fra kødæder til veganer

Jeg ved egentlig ikke præcis, hvordan det startede, men selv som barn undrede jeg mig over den ligegyldighed, mennesker alt for ofte udviser over for andre – dyr som mennesker.

Gennem årene har jeg  akkumuleret viden om dyrs forhold – dyr, som vi spiser, bruger til underholdning, bruger til beklædning, tester på i laboratorier, jager, avler og udstiller – og min skam- og skyldfølelse er vokset tilsvarende.

Jeg har nemlig ikke altid været veganer. Det blev dog et helt naturligt valg for mig, i takt med, at jeg blev bevidst om dyrenes tilstand. For mig personligt er det dyrenes lidelser, der først og fremmest skal stoppes. Det går hånd i hånd med vores masseproduktion af læder, pels, kød og mælkeprodukter, som har frygtelige miljømæssige omkostninger – til skade for dyrene og os selv.

Det har været en lang proces, hvor jeg skulle tage stilling til, hvordan jeg vil leve mit liv, og hvad det ville indebære. Jeg har eksempelvis kasseret alt, hvad jeg havde med pels, og næsten alt af læder og skind og silke og uld – når jeg siger næsten, er det, fordi jeg stadig har nogle sko og noget tøj, som jeg først kasserer, når det er slidt op. Så mindsker jeg nemlig også efterspørgslen i dette brug-og-smid-væk-samfund .

Det at være veganer handler ikke blot om det, man putter i munden – for mig er det en livsstil med nogle helt klare holdninger til livet som helhed – naturen, miljøet, dyrene og andre mennesker.

Besværligt bekendtskab

Jeg er udmærket klar over, at min omgangskreds finder mig besværlig – især når vi skal spise sammen – men jeg står ved min beslutning om, at dyrenes velfærd er vigtigere end andres irritation over mig.

Folk stiller mig ofte spørgsmål som “er det ikke svært at være veganer?”, “kunne du ikke bare nøjes med at være vegetar?”, “er det, fordi du er allergisk?”, “hvordan har du det så med at have kæledyr?” osv.

Jeg svarer, at jeg er veganer på grund af dyreetiske og miljømæssige aspekter, og at det er nemt – især når jeg nu selv sælger veganske madvarer, som omfatter lækre erstatninger for bl.a. kød, pølser, burgere, pålæg, ost, smøreost, fløde og æg.

Her oplever jeg  ofte, at folk bliver defensive og begynder at forsvare deres levevis ved at sige, at mennesker altid har spist kød, altid brugt læder osv. Det synes jeg, er ærgerligt, da jeg ikke løfter pegefingre. Men jeg plejer at svare, at mennesket aldrig før har overproduceret og fremavlet dyr i de mængder og under så frygtelige forhold som nu.

Så får jeg som regel at vide, at de aldrig kunne drømme om at købe burhønseæg, og at de altid køber kød hos slagteren osv. osv. Hvis det passede, så kender jeg faktisk INGEN, der køber de billige æg og det billige kød, som der ellers sælges en hulens masse af hver dag. Det er jo fantastisk…

For  mig handler det om dyrene, som er umælende og i menneskets vold. Vi fylder mere og mere og fordriver dyrene fra deres naturlige habitater, vi udrydder og udnytter dem – helt uden skam. Slagtedyr og pelsdyr lever de kummerligste liv, for at vi kan tjene store penge. Det vil og kan jeg ikke være med til, så jeg har besluttet mig for at leve mit liv, så jeg skader færrest muligt levende væsener. Det er min mission og kernen i Veganic.

Fra FashionLounge til Veganic

Før hed min webshop FashionLounge, hvor jeg solgte tasker, tørklæder, punge og smykker, som lever op til de veganske principper og krav om, at intet må komme fra dyr.

Desværre er mange mennesker ligeglade med den veganske vinkel, så det er svært at konkurrere med andre, der også sælger tasker, tørklæder, punge og smykker. Især fordi mine priser ikke kan komme lige så langt ned, som f.eks. en taske fra et supermarked kan. Hvis du vil have folk til at betale lidt mere for en taske, så SKAL den være af læder – mindst! Hele denne tankegang om, at kun læder, skind o.l. er kvalitet, er så fastgroet i Danmark, at jeg har valgt at gribe sagen an på en ny måde.

Veganske madvarer er meget svære at få fat i. Du kan være heldig at bo i en by, der har en helsebutik, hvor du kan købe tofu. Og Føtex har et vegansk creme fraiche-agtigt kulturprodukt samt sojamælk. Det er det!

Jeg købte selv veganske madvarer online på Bladlusen.dk, men sidste år meddelte ejeren, at hun stoppede, så jeg ringede til hende og foreslog, at jeg overtog. Sådan blev det, og fra den 1. april i år har jeg  også solgt veganske madvarer.

Nu hedder min webshop Veganic, hvilket jeg synes, er et mere passende navn, da webshoppen tilbyder lidt af hvert – bare det er vegansk!

Et udvalg af veganske varer

Fremover vil jeg sælge veganske sko. Jeg har kontakt til en producent af veganske sko, som jeg glæder mig til at introducere på det danske marked – forhåbentlig senere på året.

Jeg har et fantastisk kosmetikmærke i kikkerten, som er lavet af helt rene og naturlige ingredienser – naturligvis vegansk – som selv allergikere kan anvende. Mærket omfatter både hudpleje og makeup. Derudover leger jeg med tanken om en dag at lave veganske møbler – jeg savner selv en lækker sofa af “læder”!

Mere end blot en webshop

En af pointerne med Veganic er at vise, hvordan du kan være med til at gøre en forskel i den verden, du og dine kære lever i. Du behøver ikke være 100% veganer, men bare interesseret i at forbedre ”tingenes tilstand” for dig selv og/eller din omverden. Her får du et alternativ til den ”almindelige” livsstil –  kødfri mandag behøver ikke være kedelig!

Veganic bliver derfor også en slags forum med en blog, opskrifter, artikler, facts og andre informationer. På bloggen er der jo mulighed for debat og erfaringsudveksling, hvilket jeg tror, der er et behov for.

Emnet madspild er stort set på alles læber for tiden og med rette, for det er et kæmpe problem. Her vil jeg også slå et slag for veganske madvarer, da de er produceret på en langt mere miljørigtig måde og har længere holdbarhed end kød og mejeriprodukter.

Mission possible

Selvfølgelig støtter jeg forskellige organisationer, der tager sig af dyr – jeg kan simpelthen ikke lade være! Jeg støtter Anima, WSPA, Dyrenes Beskyttelse og Peta med faste månedlige beløb, jeg donerer af og til beløb til forskellige organisationer og initiativer, og jeg hjælper Marianne Søndergaard, en maler fra Silkeborg, med at sælge hendes malerier, hvor al indtægt ubeskåret går til formål for dyrene, især gadehunde i Spanien og Grækenland.

Det miljømæssige aspekt ved at være veganer er absolut også noget, jeg hæfter mig ved. En stor del af klodens miljømæssige problemer stammer direkte fra den produktion, vi har på forskellige områder med dyr – bl.a. slagtedyr (et frygteligt udtryk!) og produktion af lædervarer, der kræver ekstreme mængder af drikkevand. Det faktum, at alle mennesker på kloden ikke behøvede at sulte, hvis vi dyrkede jorden frem for kødproduktionen, lægger jeg  stor vægt på.

Faktaboks

Navn: Lone Daugbjerg Frederiksen

Alder: 38 år

By: Fredericia

Webshop: www.veganic.dk

Email: mail@veganic.dk

Tlf. 20 72 75 78

Gift med Lars

Vi har to hunde, en choko-labrador og en volpino italiano

Fredag d. 26. august kl. 15.00 – 17.00 i Det Økologiske Inspirationshus, Allegade 7-9, Frederiksberg.

Ved arrangementet vil der blive korte taler af Kristine Holten-Andersen, NOAH Modvækst, Jørgen Steen Nielsen, Information, Johanne Schmidt-Nielsen, Enhedslisten, Anders Olesen, Byggefagenes Samvirke og Steen Piber, Forlaget Hovedland. Derudover vil der blive serveret lidt godt til ganen!

Formålet med arrangementet er først og fremmest at fejre afslutningen på to års hårdt arbejde med en bog, der rummer 20 forskellige argumenter for Modvækst samt 20 forskellige bud på et samfund uden vækst. Dernæst er formålet naturligvis at udbrede budskabet og gøre os alle klar til at gå ind i kampen mod den vækst-religion, der har præget vort samfund i alt for lang tid.

Især vil det være vigtigt, at få åbnet op for et modvækst-perspektiv i den forestående valgkamp, hvor ’alle partier minus Enhedslisten’ som bekendt bekender sig til vækst-dogmet!

Læs NOAH Modvæksts store udgivelse om vækstsamfundets skyggesider og vejene ud af vækstens vold. Mere end 15 forfattere har bidraget til bogen, som spænder fra filosofiske overvejelser over vækstens natur til konkrete forslag til handling.

I dag arbejder jeg som privatpraktiserende jordemoder med fokus på helhed og sammenhæng,  hvor jeg samarbejder med kvinder i et forløb fra deres graviditetsstart til to uger efter deres fødsel.

Artikel skrevet af Jordemoder Krista Bella Hultén

Hvad er en sikker og sund fødsel?

Vores børns fødsler er i dag mere medicineret og overvågede end for bare tyve år siden, uden at resultatet er blevet mere sikkert. Sandheden om fødsler og graviditet er dog stadig, at det er en naturlig og normal proces for langt de fleste af os.

Når læger og jordemødre lader en ellers sund og normal kvinde indgå i behandlinger, der strider mod det, der føles naturligt, øges risikoen for komplikationer og en negativ oplevelse af hele forløbet. Du bliver forstyrret i dit spirende mor-instinkt, og det kan have konsekvenser for din oplevelse af graviditeten, fødslen og tiden efter. Det kan bl.a. ses ved de mange efterfødselsreaktioner hos mor og genindlæggelser med underernæring/ dehydrering hos baby.

At få en fødsel, der forløber så ukompliceret og blidt som muligt, i mors og babys tempo, er en sund og sikker fødsel. Det giver en sund og stærk mor, og derigennem en sund og stærk baby.

Gennem viden, den rette støtte og uddannelse, kan du få en ukompliceret, sikker og sund fødsel lige meget, hvor du skal føde.

Her er 5 bud på hvordan du får netop det du har brug for til din fødsel:

Hvad er en normal fødsel?

• Start med det enkle – find ud af hvad du kan forvente af en normal fødsel. Søg viden om hvad en fødsel egentlig er. Styr udenom andres negative (ofte ubearbejdede) fødselsfortællinger.

• Find eksempler på hvordan normale, sunde fødsler ser ud. Der findes et hav af gode (hjemme og vand) fødsler på nettet. Spørg din jordemoder eller kvinder der fortæller positive fødselshistorier, om hvor du skal lede.

• Lær at håndtere veerne: hvad kan du forvente og hvordan kan du bruge dem mest effektivt.

Sådan gør du:

Meld dig til fødselsforberedelse. Se det som dit livs vigtigste opgave, som du sagtens kan forberede dig til, selvom du aldrig har prøvet det før. Du ville jo heller aldrig møde op i sandaler hvis du skulle bestige Mount Everest, også selv om du aldrig havde prøvet det før…

Se også  Yoginiyoga.dk

Kend dit hospital og din Jordemoder

Din jordemoder og dit fødested vil spille en meget stor rolle under din fødsel.

• Stil spørgsmål til din jordemoder allerede fra starten af graviditeten om hospitalets holdning til fødsler og deres typiske praksis under fødslen.

• Stil spørgsmål til de konkrete procedurer og hyppigheden af fx mange igangsættelser, vestimulerende drop, fosterovervågning, epiduraler, kejsersnit og andre indgreb.

• Spørg ind til praksis for den normale fødsel.

Som udgangspunkt kan du ikke vælge din egen jordemoder inden for det offentlige sundhedsvæsen. Det betyder, at du ikke kan vide om de jordemødre du møder undervejs deler dit syn på fødsler, så forklar dem, du møder, hvad fødslen betyder for dig.

Skriv ‘din holdning’ til fødsler på din ønskeliste, og spørg hver enkelt jordemoder om hendes holdning.

Husk; det er aldrig for sent at skifte hospital eller jordemoder, selv ikke i 40. uge eller efter 12 timers veer..

Sådan gør du:

• Stil spørgsmål til hospitalets procedure/ praksis’

• Forklar din jordemoder/ dine jordemødre din holdning til fødsler

• Spørg din jordemoder/ dine jordemødre om hendes/ deres holdning

• Skift jordemoder, hvis det føles forkert

Der findes en ordning som kaldes ”kendt jordemoder”. Ordningen sikrer, at du bliver fulgt af to jordemødre gennem hele forløbet. Ordningen har gode resultater og meget stor tilfredshed hos både familier og jordemødre. Forhør dig hos din jordemoder om du har mulighed for dette i dit område.

Alternativt kan du købe dig til en privat jordemoder, der garanterer dig 1:1 personlig omsorg gennem hele forløbet.

Se http://www.ppjordemødre.dk/ for mere information om private jordemødre i dit område.

Deltag i Fødselsforberedelse

Den rette fødselsforberedelse kan hjælpe dig med at sortere i information, aflive ubegrundet frygt og angst og hjælpe dig til at træffe informerede valg før og under fødslen. Det kan virke dyrt og tidskrævende at presse fødselsforberedelse ind i hverdagens skema, men se det som en måde hvorpå du kan forberede din allervigtigste børnefødselsdag!

• Når du søger den rette fødselsforberedelse, så søg alternativer til dit valgte hospitals fødselsforberedelse, som ofte underviser i hospitalets procedurer. Udvælg undervisere der tager udgangspunkt i fødslen, sådan som du selv ser den eller ønsker dig.

• Brug fødselsforberedelsen på at finde frem til hvad du kunne tænke dig til fødslen. Skriv en ønskeliste. Vær specifik. Jo mere specifik du kan blive jo nemmere kan du få det du ønsker dig.

Sådan gør du:

• Vælg en underviser, der repræsenterer din holdning til fødsler

• Vælg fødselsforberedelse, der føles rigtigt og som gør dig glad

• Lav en ønske liste/ fødeplan

• Spørg dig for. Dine veninder har måske brugt noget, der virkede for dem?

• Søg nettet og føl dig frem.

• Spørg din jordemoder, om hun kender til noget, som hun vil anbefale.

• Det er en tillidssag hvem man har lyst til at involvere, så det er vigtigt at det føles godt og at du føler dig styrket efter undervisningen.

Få den rette støtte under fødslen

En fødsel er en fysisk og følelsesmæssig givende og krævende begivenhed. Selv den stærkeste og mest erfarne kvinde kan have stor glæde af hjælp og støtte under og efter fødslen. Føder du på hospital vil den jordemoder, du får tildelt, højst sandsynligt tilse en til flere andre fødende samtidig med dig. Det betyder, at du ikke kan være garanteret at jordemoderen er hos dig under hele fødslen, og at hun derfor ikke vil kunne tilbyde dig uforstyrret og individuel omsorg.

Planlæg derfor hvem der kan være hos dig under hele fødslen, og planlæg gerne hvem der skal være hos dig i dagene efter. Det kan både være din partner, tæt familie, en god veninde og/eller en doula, som kan give dig den støtte, du har brug for, når fødslen kræver dine kræfter. Forsikr dig om, at I deler syn på fødsler.

Sørg for at din/ dine fødselshjælpere kender dine ønsker og din eventuelle ønskeliste for fødslen. Sørg for at de har det godt med at skulle hjælpe dig under de krævende omstændigheder, og at de kan give dig positiv støtte både fysisk og psykisk under hele forløbet.

Sådan gør du:

• Planlæg rammerne for din fødsel

• Stil spørgsmål til dine fødselshjælpere: er I på samme kurs?

• Planlæg rammerne for din barsel

Vær ærlig overfor dig selv:

• Hvem har DU brug for?
• Hvad har DU brug for?

Fødslen er DIT store arbejde og skal kun handle om dig. Derfor skal de der er til stede kun give omsorg og ikke kræve noget af dig. Så vær hudløs ærlig og tag dig selv alvorligt. Det er ikke tiden til at tage hensyn til en sød veninde/ mor/ svigermor, som du ikke helt føler dig tilpas ved i denne helt specielle og meget følsomme oplevelse. Det kan endog være at du har dine tvivl om din mand/ partners rolle. Få talt om det inden fødslen.

Søg ikke kun information på nettet men lyt til din indre intuition. Hvad betyder min indre stemme for min fødsel? Hvordan finder jeg frem til den?

5 hurtige om Jordemoder Krista Bella Hultén:

Hvad brænder jeg for

Kvinder kan føde! Og du skal have tid og ro til at finde ud af det.

Det er min fornemste opgave som jordemoder at skabe tid og ro så du kan få den fødsel du ønsker

Hvem er jeg

Privatpraktiserende jordemoder, mor til snart 4 og altid i gang med at kæmpe for kvinders ret til selv at vælge hvordan de vil føde.

Hvor bor jeg

På Christianshavn på 4. sal. Mine børn har hurtigt lært at gå på trapper…

Hvor mange børn har jeg

Vega på (9 år), Leone (3 år), Anakin (1 år) og venter nr 4 til efteråret. Vi har liv og glade dage.

Hvordan arbejder jeg

Med hver enkelt kvinde og familie i centrum. Som privatpraktiserende er ikke to konsultationer ens. Jeg tilrettelægger forløbene i samarbejde med parrene/ kvinderne, så det passer præcis til hver enkelt graviditet og fødsel.

Mere information, se min hjemmeside

dinfoedsel.wordpress.com

Økoliv har samlet de bedste tips til oplevelser og –udstyr der giver dig en ekstra grøn sommer!

1. Gril med omtanke for miljø og sundhed

Det bedst valg af grillkul er – i nævnte rækkefølge – kokosbriketter,  biobriketter, FSC mærkede briketter eller grillkul der kommer fra Sverige. Vær også opmærksom på ikke at branke din grillmad, vende maden ofte, og undgå flammer – så undgår du de såkaldte heterocykliske aromatiske aminer (stegemutagener) som er kræftfremkaldende. Læs mere om miljøvenlig grillkul her. 

2. Lav dine egne forfriskende og smagsfulde safter af hyldeblomster, hybenroser, bær og rabarber.

Er der noget bedre end at gemme sommeren på glas og i saft?

Hyldeblomster er naturens gave til os og mennesket har i årevis nydt godt af hyldens lægende egenskaber. I gamle dage hed det sig, at gudinden Freja boede i hylden, og den som fældede hylden ved sit hus uden at plante en ny, havde risiko for at blive ramt at ulykker….

Jeg kan anbefale en opskrift på hyldeblomstsaft, som kommer fra Slottet-i-smørmosen.

Min nye sommer-saft oplevelse er hybenrosesaft. Saften er utrolig let at lave og med dens lyserøde farve tager den sig smuk og indbydende ud. Smagen og duften er meget blomsterlig og let parfumeret. Du finder opskriften hos havenyt.dk

Det søde liv på DR har en dejlig opskrift på jordbærsaft.

Rabarbersaft har jeg endnu ikke selv lavet, men finder du en god opskrift – så sig gerne til )

3.  Nyd de friske grøntsager, der dyrkes hos de økologiske landmænd.

117 gårde rundt om i landet sælger deres egne økologiske råvarer. Du kan finde gårdene med stalddørssalg hos Økologisk Landsforening. 

4. Spis lokale og økologiske råvarer ude.

Bor du i nærheden af Skælskør er det oplagt at være med i et SPIS UDE arrangement. Madglade borgere i Skælskør har igangsat et skønt spisekoncept og takket være kokken, den lokale økolandmand og arkitekt  – er det en yderst nærværende og sanselig oplevelse at være med i Skælskør’s SPIS UDE.

Den næste dato er den 2. juli på Glænø. Derefter d. 6 august og 4. september. Se hjemmesiden. http://www.spisude.com.

Du kan også spise en sommermiddag hos en økolog! Der er 7 økologiske gårde der serverer deres madkundskaber og råvarer til tilmeldte gæster. Se arrangementerne her.

Kig efter det Økologiske Spisemærke, som hoteller, restauranter eller cafeer har fået tildelt – enten i bronze, sølv eller guld.

5. Solen giver os energi, men den kan også skade vores hud og helbred.

Brug de gode solcremer uden nanopartikler, kemiske solfiltre og sundhedsskadelig kemi! Kig efter Aubrey Økologisk solcreme med titaniumdioxid som fysisk solfilter, Biosolis som er EcoCert certificeret (den er dog med parfume), John Masters uparfumerede solcreme eller lav din egen af vegetabilske olier med naturlig solfaktor. Læs mere om solcremerne i artiklen her.

6. Mest til kvinderne…:-)

Forkæl dig selv i det multifunktionelle og eksklusive badehåndklæde fra The Organic Company.

Eller måske er det tid til at få en ny øko-bikini.Underprotection.dk har undertøj som sagtens kan bruges som bikini eller badedragt– se denne fine én af bambus og lycra.

En økologisk toilettaske er lige sagen til ferierejsen. Vivatex har nogle fine af slagsen, og kig også efter tasker af mærket apple & bee, som er lavet af økobomuld. Toilettasker forhandles af ecoloco.dk og skuldertasker til små og store forhandles af Koogko.dk.

7. Skal terrasse- og havemøblerne skiftes ud, så husk at kigge efter FSC mærket træ.

COOP tager deres ansvar alvorligt og sælger kun FSC mærkede havemøbler. Sådan!! Se hvilke havemøbelforhandlere du skal undgå her. http://www.tropetrae.dk/.

8. Hold myggene på afstand med din hjemmelavede myggebalsam:

Lav en blanding af en planteolie (det kan være mandelolie eller olivenolie) og nogle dråber ren Eukalyptus olie eller Citron Eukalyptusolie – og du har din egen myggebalsam. Du kan købe olierne i en helsekost.

9. Trænger dine vægge, lofter og/eller møbler til lidt maling?

Økoliv anbefaler Auro produkter, som forhandles af Økomaling.dk. Jeg har afprøvet træmalingen med glans og er yderst tilfreds! Malingen er nem at arbejde med og har en flot finish. Af andre har jeg hørt meget positivt om Auro’s loft’ og vægmaling. Du kan læse  nærmere om Auro’s træmaling her.

10. Sommertid betyder tid til læsning!

Hvis du gerne vil have lidt inspiration til, hvordan du kan få lidt mere miljø og grønne tanker ind i hjemmet – og i dig selv, så har jeg her et par forslag til feriebøger:

Til de madglade: Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad har udgivet en bog som både er en opskriftsbog (med kendte kokkes bidrag til lækker mad lavet af bl.a. madrester) og en vældig inspiration til, hvordan vi alle kan gøre mere for at udgå det enorme ressourcespild, som madspild medfører. Læs Økolivs anbefaling her.

Til havefolket: Det kan synes lidt uoverskueligt at omlægge sin have til pesticid og kunstgødningsfri zone, men nu er der konkret hjælp at hente fra bogen Økologisk have, selvforsyning til husbehov. Bogen er en kærkommen nyhed på bogmarkedet, der inspirerer og motiverer til økologisk dyrkning af grønsager, frugter og bær. Læs Økoliv’s anbefaling her.    

Til kommende forældre og småbørnsforældrene: Bogen Baby – 100 % naturlig uden tilsætning, er et musthave. Bogen er en komplet og brugervenlig guide til naturlig sund mad, optimale kosttilskud, udstyr og tøj til baby. Det hele er økologisk og uden problemkemi. Desuden er bogens anbefalinger godkendt af læge Irene Hage, og biolog, Ph.d. Maja Kirkegaard. Forfatteren Rebecca Persson blogger om bogen på økoliv.

Vil du vide mere om klima og global opvarmning, så er der en hel del bøger at vælge imellem. Klimadebat.dk har samlet en lang række bøger om emnet. Jeg selv kan anbefale Thomas Vinge’s bog – Kom ind i klimakampen, som giver dig konkret viden til hvordan du nedsætter dit CO2 forbrug.

Rigtig god sommer!

Ræven gør måske ikke gavn i min have, men det giver mig en på opleveren, når jeg ser den komme luskende i græsset på jagt efter mine høns…

Økologiske haver har stor biologisk mangfoldighed

Økologiske haver er milevidt foran traditionelt dyrkede haver, når det gælder om at tiltrække naturens dyr. Det hænger først og fremmest sammen med, at der ikke bruges gift i de økologiske haver, men også at økologiske haver byder på et større udbud af mad samt skjule- og ynglesteder  til en lang række insekter og fugle og dermed til padder og støre dyr som pindsvin.

Økologen har også brug for vilde dyr i haven, for de hjælper ganske enkelt med at holde skadedyrene nede. Det gælder særligt fugle og sneglespisende dyr som pindsvin og frøer.

Vidste du at et mejsepar kan spise op til 70 kg små insekter om året? Kilde: FejØkofrugt.dk

Du kan selv få mere Wild Life i haven

Du kan plante buske, blomster og træer, som har gavnlig effekt for dyrene, dels ved at lave skjulesteder af stenbunker eller stendiger, træ og grene. Pindsvin elsker kvasbunken, som ellers desværre er blevet ryddet fra de fleste haver i dag, da det for nogle ser ‘uordentligt’ ud.

Fristende levesteder for fugle, der tilbyder både skjul og føde er træer og buske som Bøg, avnbøg, stedsegrønne træer som taks, alm. ene og fyr, hyld, slåen, skovæble, kvalkved, tjørn, kristtorn og almindelig æblerose, klatreplanter, der ikke beskæres så som vedbend og kaprifolie samt nogle clematis (bla. Clematis Vitalba)

Det er en rigtig god idé at opsætte redekasser, gerne på udvalgte steder, hvor fuglene gør gavn og spiser eventuelle skadedyr. Blandt andet tæt på frugttræer- og buske. Husk at sætte kasserne på steder, hvor katte og andre rovdyr ikke kan nå dem, hvor de ikke regnes på og udsættes for direkte sol. Lav dem af ubehandlet træ.

Jeg har en nabo som sætter én til fuglekasse op, når han opdager et skadedyrsangreb på hans træer eller buske.

Prime Nature - et konsulentfirma, der arbejder med naturgenopretning og forbedring har gode anvisninger på, hvordan du kan lave dine fuglekasser samt hvilken størrelser, der passer til hvilke fugle.

Du kan også lave et særligt insekthotel. Det er en bolig til insekter, som giver dem ly, læ og vinterhi. Havebureauet.dk har en række sjove og smukke eksempler på insekthoteller du selv kan lave.

Lad græsset gro og rod lidt mere

• Lad noget rod være i haven så som kvasbunker af grenaffald og blade – også om vinteren. Små organismer, insekter og dyr i det hele taget bryder sig ikke om den velstriglede have med nyslået græs og bar jord. Der er ingen gemmesteder her, og småt med føde.

• Lad græsset gro højt nogle steder i haven. En kortklippet græsplæne er som en ørken. Sommerfugle og padder elsker at gemme sig i det høje græs og sommerfuglelarverne lever af blandt andet græs.

• Lad staudernes frøstande stå vinteren over. Mariehøns og fugle spiser af disse om vinteren.

• Hav altid jordække på ellers bar jord. Træflis, afklippede stauder, blade og græsafklip er meget egnet for at beskytte biller og skolopendre. Kraftigere jorddække som halm er godt for frøer, tudser, spidsmus, edderkopper og salamander.

• Få større chancer for at få pindsvin i haven ved at lave en stor bunke af kvas eller brædder, med et hulrum på mindst 10 cm i diameter. Pindsvin bygger reder af blade, så stil også gerne nogle af disse til rådighed.

• Tiltræk den ufarlige snog ved at have en solbeskinnet kompostbunke ,der er ved at blive nedbrudt. Kompostbunken skal derfor opbygges hvert år. Det sikreste tidspunkt at stikke kompostbunken på er sent efterår, når snogens æg er klækket.

• Flagrermus æder op mod 2.000 små insekter som dansemyg – i timen altså! De er derfor ikke så tossede at have i nærheden. Du kan selv lave en flagermuskasse. Hos Naturguide.dk kan du se eksempler på en række dyrekasser – også til flagermus.

Kilder: Økohaven, Lindhard & Ringhof.

Her fortæller Rebecca om bogen:

Hvad er din baggrund for at skrive bogen?

Som alle andre nybagte forældre har jeg stået med plovfurer under øjnene og gylp på skulderen og tænkt: ”Hvad skal jeg vælge til min baby? Hvor kan jeg købe det henne? Og hvordan gør jeg det så sundt og grønt som muligt?”

Især havde jeg brug for opdateret viden om babys mad og kosttilskud. Jeg vil virkelig gerne give kloden en grøn hjælpende hånd, og det begynder i min indkøbskurv.
Da jeg var gravid, ville jeg gerne beskytte min interne bebs mod hormonforstyrrende stoffer og anden højpotent problemkemi.

Jeg er i dag mor til to skønne økounger på 2 og 12 år, som trods alle odds er sluppet for astma, allergi, eksem og overfølsomhed. I BABY har jeg samlet mine mange års bundsolid erfaring og de bedste sundhedseksperters up to date-anbefalinger til en supersund unge uden snotnæse og skodkemi.

Hvorfor mener du, at der er behov for sådan en bog?

I en travl hverdag i børnefamilien har mange brug for inspiration og praktiske råd til en sund og grøn livsstil. For hvad skal man helt konkret vælge, og hvordan bliver det så nemt som muligt?

Derfor har jeg skrevet BABY. Bogen er en komplet og brugervenlig guide til naturlig sund mad, optimale kosttilskud, udstyr og tøj til baby. Det hele er økologisk og uden problemkemi.

Hvis jeg kan inspirere til, at bare én familie handler mere bæredygtigt, eller bare ét barn slipper for sygdom og skranten – så er jeg tilfreds! Og det er jeg vist allerede….

Hvad får jeg i bogen?

BABY følger din guldklump fra første skrig til første skridt, og bogen er sprængfyldt med tips til, hvordan du forkæler dit barn med økologiske luksusvalg – uden at flænse dankortet.

Med BABY i hånden får du:

• nemme aldersopdelte køreplaner til babys spisekammer
• opskrifter på sund økomad til småfolk – med eller uden komælk
• præcise oversigter med de optimale kosttilskud til din baby
• overblikket til at styre uden om problemkemi
• fyldt medicinskabet med naturlig førstehjælp til skrantende småfolk
• indkøbsguide fra A-Å med det lækreste øko-babyudstyr på nettet

Skal jeg følge et bestemt system i bogen?

Nej! BABY er specialdesignet til dig, der ikke vil nøjes med oldnordisk vitaminforskrækkelse og løftede pegefingre. Bogen er fri for dogmer og lægger op til, at den enkelte familie får mulighed for at træffe et bevidst valg, som passer netop deres barn og deres livsvilkår.
Derfor fortæller jeg for eksempel både om amning og modermælkserstatninger, om engangsbleer og moderne stofbleer, om mos/grød og fingermad, om budget- og luksusløsninger til tøj og udstyr og om en småbørnsmenu både med og uden komælk.

Hvad er min garanti for, at jeg trygt kan følge rådene i bogen?

Alle bogens anbefalinger er godkendt af læge Irene Hage, der har en treårig overbygningsuddannelse i komplementær medicin fra Bastyr University i Seattle, og Maja Kirkegaard, der er uddannet biolog med en ph.d. om hormonforstyrrende stoffers virkning på kroppens vitaminer og hormoner.

Hvor kan jeg læse mere om bogen?

Du kan læse mere om den her på min blog rebeccapersson.com, hvor jeg giver inspiration til sund og grøn livsstil for gravide og småbørnsforældre via blogindlæg, brevkasse og nyhedsbrev. Jeg håber vi ses derinde!

‘Duften’ af nye sko

‘Duften’ af nye sko, står klar i min erindring. Har du ikke prøvet at åbne en skoæske med dine eller dine børns nyindkøbte sko – og blive mødt af rigelige duftindtryk?

Vi har efterhånden vænnet os til at nye ting skal dufte ‘nyt’. Desværre kan mange dufte spores frem til en række mere eller mindre skrappe kemikalier, som produkterne er fremstillet af og behandlet med.

Dette gælder også for vores sko. Skoen sætter bogstaveligt talt sine sorte aftryk på miljø og sundhed for de er fremstillet af oliebaserede og ikke nedbrydelige produkter samt læder, der har været udsat for garveprocesser med sundhedsskadelig kemi.

En Svensk pendant til Danmarks Naturfredningsforening foretog i 2009 en undersøgelse af lædersko’s kemikalieindhold. Her fandt de både arsenik, bly og kviksølv samt mindre mængder af DMF (dimethylfumarat) som er et mug- og svampedræbende middel der anvendes i møbler og tøj fra Asien.

Alle kemikalierne er sundhedsskadelige og flere er forbudt at anvende herhjemme. Derudover blev der også fundet kræftfremkaldende aromatiske aminer og formaldehyd – som kan være allergi- og kræftfremkaldende.

Gummistøvler lavet af gummi

Mange gummistøvler eller bare sko med gummisåler har ikke set skyggen af et gummitræ – men er lavet af PVC. De kan derfor indeholde de hormonforstyrrende ftalater. Se mere om PVC her.

Spørg efter gummistøvler lavet af naturgummi!

Miljøvenlige sko med et grønt fodspor

Netbutikken Emanuels har et ret fint udvalg af bæredygtige sko til både kvinder, mænd og børn. Her forhandles Terra Planner sko som blandt andet er fremstillet af genbrugte sålmaterialer, gamle frakker og faldskærme.  Der forhandles også helt unikke højhælede sko fremstillet af kviltede tæpper fra Ghana, træ og naturligt garvet læder.

El Naturalista sko brandes som en bæredygtig og økologisk sko. Skoen var med i ovennævnte svenske undersøgelse og i nogle af skoene blev fundet både krom, kviksølv og pesticider. Undersøgelsen peger også på, at det af Naturalistas hjemmeside fremgår, at det kun er nogle af skoene, som garves uden disse kemikalier. Økoliv anbefaler, at kigge efter grønnere sko, men mener, at El Naturalista er et af de nuværende grønne skoprodukter på markedet, som man kan købe. Henvis evt. til dette hos din El Naturalista forhandler og gør opmærksom på problemet.

Ethletic sko er en smart sneakers sko fremstillet af økologisk lærred og snørebånd og sålerne er presset af FSC certificeret gummi. Du kan læse mere her og handle over nettet hos alun.dk . EcoEgo forhandler også skoene. 

Vegan sko. Du kan finde et stort udvalg af vegan sko hos vegetarian shoes.

Simple Shoes er bæredygtige sko lavet af hamp, økologisk bomuld, genbrugsbildæk og øko certificeret læder. De har også såkaldte vegansko – dvs. sko uden læder.  Forretningen lukker desværre ned.., men på Amazon.uk er der stadig et rimeligt udvalg.

Think sko er farvet med plantefarver. Heppo.dk forhandler dem.

Køb genbrugssko. På Trendsales.dk forhandles mange sko, som dårligt har været brugt.

Timberland har lanceret en den bæredygtige sko Earthkeepers, som er fremstillet af genbrugsmaterialer som plastic og gummi fra udtjente bildæk. Flere af skoene er også lavet af økologisk bomuld. På Timberlands hjemmeside i UK kan du finde mere information og shoppe.

Nike gør det også i grønne sko. Først med Nike mærket Considered - nu også Air Jordan serien.

Læs mere:

Politiken har netop bragt en artikel om bæredygtige sko – læs mere her.

Dyreunderholdning og eksotisk mad

Der er mange lokkende tilbud for at turisten kan underholdes af dyr. At ride på elefanter, æsler, dromedarer og kameler, har mange måske prøvet… Tyrefægtning er stadig en attraktion nogle steder i Spanien og mange turister vil gerne opleve delfiner og andre havpattedyr i delfinarier og såkaldte seaworlds verden over.

Fælles for denne underholdning er, at dyrene lider. Måske kan du ikke lige se det, idet dyrene ikke udtrykker sorg eller frustration. Men ofte er dyrene kuede, dopede eller på anden måde tvunget til at leve under nogle omstændigheder, der er helt modsat af deres naturlige levevilkår.

Smagen af eksotiske oplevelser, kan være Bush Meat. Ordet Bush Meat er et billede på et stort problem: Det er et begreb for kød, der kommer fra dyr, der er truede – eller vil blive det, hvis det fortsætter, bliver et omfattende problem. Jagten på Bush Meat sker særligt i asiatiske og afrikanske lande, men også i Latinamerika, hvor krybskyttere kan tømme hele skove og lade områderne tilbage som ‘død skov’.

Vilde dyr som aber og myreslugere jages og sælges til lokale indbyggere i byer, til restauranter eller sågar eksporteres det til Europa. Kilde: Livsstil.guide.dk

Delfinarier og seaworlds

Delfiner og andre havpattedyr ser ud til at have det godt, ja ligefrem sjovt, i seaworlds og delfinarier, men det er slet ikke tilfældet. Mange obduktioner og undersøgelser af delfiner har vist, at havpattedyrene  viser tydelige tegn på mavesår og stress. De dør typisk af stress-relaterede sygdomme eller klorin-forgiftning. Faktisk lever delfiner i bassin sjældent mere end fem år. I naturen lever de op til 40 år.

Dyrene kan få øjeinfektioner og blindhed pga. kemikalier i vandet, de har ikke den bevægelsesfrihed som de har brug for og de får solskoldninger, da vandet i bassinerne er for lavt for dem. Du kan læse meget mere om dette hos www.wspa.dk.

Souvenirs, du ikke skal tage med hjem

• Smykker og pyntegenstande lavet af elfenben, tænder, kæber, knogler, gevir, horn, poter, skaller og skildpaddeskjold
• Produkter fra vilde dyr som skind, læder, pels og fuglefjer
• Trofæer, udstoppede dyr og tørrede dyr som søheste, søstjerner og koraler
• Levende dyr som fugle, padder og krybdyr

Dyrevenlige tips til rejsen

• Lad være med at overvære hanekampe, tyrefægtning og festivaler, der er del af den lokale kultur men som involverer dyremishandling

• Spis med god samvittighed. Undgå madvarer fra dyr, der er ulovligt fanget og blevet slagtet på inhuman vis – for eksempel bushmeat – og foie gras fra tvangsfodrede gæs

• Giv udtryk for din misbilligelse når du ser dyr som udstilles  – eksempelvis på hotellet på campingpladsen eller andre steder.

• Se på vilde dyr i naturen, hvor de hører hjemme. I marineparker med delfiner i bassin for eksempel, bliver dyrene stressede, og de lever kortere liv end i naturen

• Køb ikke souvenirs, der kommer fra truede dyr – pels, elfenben, skaller, søheste, tænder, skildpaddeskjold og lignende.

• Stil ikke op til fotografering med et vildt dyr. De er blevet fjernet fra naturen og deres mødre sandsynligvis dræbt. Ofte får dyrene fjernet tænder og bliver dopet, så de nemmere kan omgås mennesker. Stik imod deres natur bliver de trænet til at underholde.

• Hvis du vil hjælpe omstrejfende hunde og katte, så find den lokale dyreværnsorganisation/internat og giv en donation.

• Undgå at ride på dyr som æsler, kameler og elefanter. Mange dyr får ikke nok mad, vand og pleje. Dyr, der trækker vogne med turister får ofte hedeslag og bliver halte og får skader af sammenstød i trafikken.

• Tag fotos og video af de dårlige forhold for dyrene, til bevismateriale overfor lokale myndigheder, lokale dyrevelfærdsorganisationer og meld det til organisationen WSPA, når du kommer hjem.

Kilde: WSPA.dk

Forskere har regnet ud, at en mellemstor hund udleder lige så meget CO2 som en Toyota Land Cruiser, der kører 20.000 km årligt. Det kommer nu ikke bag på mig, at det koster på CO2 kontoen at have hund. For den spiser jo kød.., og kødproduktionen er én af de største CO2 udledere.

Så en øko-freak som mig, burde straks lægge en strategi for, hvorledes hunden kan blive vegetar.. eller forberede børn og mand på, at vi skal lære at spise hunde, for derved at kompensere for miljøbelastningen.

Men det gør jeg ikke, for jeg er fantastisk glad for min hund og vil gerne fortælle jer hvorfor!

Mindre alvor – mere leg

Langt hen ad vejen bør livet være som en leg. Men hånden på hjertet – jeg kan desværre ikke prale af altid at opretholde en legende attitude og tilgang til hverdagens praktiske ræs samt de kedelige beslutninger, der nu engang hører sig til.

Men så er det, at Tjalfe kommer ind i billedet! For jeg kan ikke holde den sure maske ret længe, når han bomber ind i mig inderligt logrende - lige fra halespids til snude! Ok først bliver jeg irriteret over at blive forstyrret i min surhed, men Tjalfe giver heldigvis ikke op så let, så efterhånden tør jeg op, og må overgive mig til fangeleg eller ’hvem trækker bedst’.

Jeg oplever også at Tjalfe agerer konfliktmægler mellem mine to unger. De har tit ’nu er det min tur’ diskussionen, men Tjalfe er god til at afbryde dem med et højlydt VOV, et skub eller når han dukker op med et par af deres sure underbukser i gabet – og indbyder til ’den vilde jagt’. To mod én synes uretfærdigt, men Tjalfe vinder som regel løbe-konkurrencen alligevel…

Den voldsomt glade hund

Jeg vil gerne slå fast, at jeg er en meget stolt og lykkelig ejer af Tjalfe-hunden. Men sådan var det ikke helt i begyndelsen. Tjalfe var (og er) en overdreven glad og ivrig hund, nogle ville nok sige at han er ’oppe at køre’ og ’temmelig vild’.

Jeg fandt hurtigt ud af, at det ikke var en almindelig Labrador, vi havde fået indenfor i huset (skurvognen på dette tidspunkt). Se også nedenfor. Som hvalp yndede han at hoppe op og nippe mine børns legekammerater i nummeren.. Selvklart gjorde det ham ganske upopulær her i vores lille økofællesskab.

Noget måtte jeg gøre

Tanken om, hvordan det kunne udvikle sig, når Tjalfe voksede og fik større tænder, fik mig til at satse på, at få fuld kontrol over hunden. Kort sagt, hans skulle opdrages og kontrolleres! 12 uger gammel stod Tjalfe derfor på plænen til hundetræning, sammen med mig og en række andre hvalpe og deres håbefulde forældre.

Jeg går stadig til hundetræning med Tjalfe, som nu er 1 år gammel. Om det har virket? Kommandoerne sit, dæk, bliv, kom og plads kender han ret godt, og han adlyder dem herhjemme, hvis ikke der er børn eller hunde i miles omkreds!

Anderledes er det til hundetræningen

I Tjalfes forståelse er hundetræning lig med sjov og ballade med de andre hunde. Til hundetræningen får jeg derfor trænet både min dybe stemmeføring og venstre overarm. Nogle gange kan det føles ret grænseoverskridende at spurte rundt efter Tjalfe råbende ’plads’, ’plads Tjalfe’, af mine lungers fulde kraft.

Især blev jeg både sur og pinlig berørt, da Tjalfe engang sprang af sted med mig i snoren (jeg var uopmærksom i ½ sekund) og i bogstavelig forstand trak mig hen ad asfalten, så jeg fik hul i bukser og knæ. Det var den dag holdet skulle trave rundt i den lokale by med hundene ved siden. Selvom byen kun har 1 lyskryds og næsten ingen mennesker på gaderne, var der tilstrækkelig med distraktioner for Tjalfe. Den søndag eftermiddag kom jeg hjem aldeles uden håb, med sår på knæet og ekstra muskelsmerter i arm og håndled!

Selvudvikling

Tjalfe bider ikke længere nogen i rumpen – han er lutter livsglæde og har et utrætteligt forhold til leg. Det glæder jeg mig umådeligt over i hverdagen, ikke mindst når vi møder andre hunde på vores vej. Der er så mange aggressive hunde rundt omkring, og jeg er ret stolt over at Tjalfe møder alle uden fordomme og med logrende hale!

Jeg ved ikke helt, hvad det er der er sket, men min indre ‘hundekontrollant’ har fået en sekundær plads. I front er nu opleveren og livsnyderen, der lader sig inspirerer af Tjalfes overstrømmende glæde og gejst for alle væsener, lugte, vand og – ja alt hvad han møder på sin vej.

Glem dyre kurser i Mindfulness og få en energisk hund i stedet. Den holder dig i live og til ilden her og nu med kontant og kærlig afregning!

Jo, minsandten om ikke at Tjalfe har har påvirket mig til at være en langt mere afslappet hundeejer med tendens til mere leg og pjat.

Lidt om Tjalfe-racen

Sidst år, da min datter kom stormende hjem fra klaverdamen, som bor tæt ved vores økofællesskab, og plagede om at få en hundehvalp, var det slet ikke meningen at vi skulle have hund. Jovist, jeg vidste, at jeg ville have hund – på et tidspunkt, men ikke lige nu.. Vi boede stadig i skurvogn og var i forvejen klemt sammen.

Men jeg besøgte Tjalfe og hans brødre mange gange og forelskede mig langsomt men sikkert. Til trods for at min mand var yderst skeptisk, og at vi ikke kendte Tjalfes far, besluttede mine børn og jeg, at vi skulle have hund i skurvognen!

Tjalfes moder er en labradorblanding med lidt Schæfer. Faderen var ukendt, indtil jeg tilfældigvis googlede labrador og kongepuddel. Tjalfes moder havde i kort tid gået sammen med en kongepuddel…. Til min store glæde fandt jeg en række billeder af Tjalfe og hans brødre, mere eller mindre krøllede udgaver af den nye race som hedder Labradoodle.

Internettet fortalte mig, at labradoodles har en række forrygende egenskaber, heriblandt at de er fremragende familiehunde, er meget intelligente og loyale, ikke fælder og derfor er egnet til allergikere. Jeg er ikke blevet skuffet

Makvärket er et projekt hvor drømmene i dén grad omsættes til en række kreative aktiviteter.

En række unge mennesker har udviklet Makvärket og de holder til i det gamle Knabstrup Teglværk nær Holbæk. Makvärkerne har slået sig ned i en del af Teglværket og er nu i gang med at realisere drømmen om at leve og arbejde i et kreativt fællesskab med bæredygtigt miljø og sociale relationer som udgangspunkt.

Bæredygtig renovering af Knabstrup Teglværk

Og arbejde, det gør de! Knabstrup Teglværk kræver mildest talt en kærlig hånd, så de unge er i færd med at renovere 2000 km2 værelser og værksteder. Der anvendes kun bæredygtige og naturlige byggematerialer til renoveringen.

Makvärket  – et globalt netværk

Byggearbejdet sker dagligt ved en håndfuld byggeansvarlige, men særligt i de arrangerede byggefestivaller, er der tryk på aktiviteterne. Her finder alverdens mennesker vej til Makvärket, blandt andet gennem WWOOF (World Wide Opportunities on Organic Farms) netværket.

Til forskel fra Teglværkets tidligere historie, er det nu snarere reglen end undtagelsen, at der tales engelsk, tysk, spansk og fransk i de lange gange og kæmpe rum.

Multihal, cirkus og koncerter!

Lige nu arbejdes der på at lave en multifunktionel hal til cirkus og koncerter, et større køkken, et atelier og en ’butik’ med genbrugte byggematerialer. Her kan man blandet andet købe de eftertragtede Knabstrup Teglværkssten.

Projektet er åbent for alle – også for dig!

Se Makvärket i TV2 øst: http://www.tv2east.dk/udsendelser/2011-04-26

Makvärkets kommende sommer byggefestival

Er du blevet interesseret i selv at få syn for sagen og opleve dette kreative fællesskab, så kan du sagtens komme på besøg, eller være med til de arrangerede byggefestivaller.

Den næste byggefestival er i hele juli måned og det er gratis at deltage. Se mere om byggefestivallen her.

Et udtryksfuldt fotogalleri af Makvärket finder du her.

Mette Jørgensen, forfatter til bogen, Bæredygtigt design, har lavet en bog om tidens genbrugsemner. Bogen er oplagt at bruge til undervisningsformål i skolen.

Med den teoretiske gennemgang af  en række relevante emner om miljø, designprocesser og genbrug samt dens anvisninger til selv at lave sjov ting og sager af genbrugsmaterialer, kan man nu selv arbejde med hotte genbrugsemner som redesign, “vugge til vugge”, fair trade og materialelære.

Undervisningsmaterialet knytter ikke an til et specifikt fag, men kan bruges i fag som håndarbejde, sløjd, håndværk og design, eller ikke mindst i forbindelse med tværgående emner og problemstillinger på mellemtrinnet, hvor bæredygtighed er på dagsordenen.

Anmeldelsen lyder:

Der findes ikke tilsvarende bøger med anvisninger til tematisk arbejde i skoleregi.
Et virkelig gennemarbejdet, lækkert og inspirerende materiale primært til lærerens forberedelse

Bogen købes hos Forlaget Meloni og kan ses her.

Maling uden opløsningsmidler

Jeg ville have en maling uden opløsningsmidler, med vegetabilske olier og glans!  Auro malingen består udelukkende af mineralske og vegetabilske råvarer, den er Ökotestet Sehr gut og kan anvendes til legetøj – og så kan man få den med fin glans.

Økomaling.dk forhandler Auro malingen.

Du kan selv blande farverne

Jeg havde nøje udvalgt 2 nuancer fra Auro’s farvekort, men da det gik op for mig, at jeg selv skulle blande hvid med andre grundfarver, blev jeg noget betænkelig! For har man ikke altid hørt, at opblanding af maling kun vil lykkes i en farveryster?

Det var derfor med ret stor spænding, at jeg blandede min hvide Auro maling med hhv. en mørkerød og mørkeblå farve.  Med en mikser sat på min boremaskine var det dog intet problem. Jeg er lige ved at tro, at en man også kan blande farverne med en rørepind.

Påførelsen af malingen

Påførelsen overraskede mig noget, for 1. lag dækkede langt fra. Jeg havde lyst til at male tykt på, men når malingen er baseret på vegetabilske olier – som linolie – er det bedst at tække malerstrøgene helt ud. Tykke lag hærder langsomt og kan klumpe lidt.

Efter et par dage kunne jeg give kommoden 2. lag maling. Efter et par strøg med fint sandpapir og 2. påførelse blev resultatet helt perfekt!

Malingen skal have lov til at hærde helt op inden møblet kan anvendes. Alt afhængig af vejr og luftfugtighed, tager dette mellem 3 – 7 dage.

Forhandleren anbefaler at du anvender grunder inden maling. Det er nok en god idé til udendørs maling, men grunder behøves nødvendigvis ikke til indendørs brug.

Økoliv anbefaler Auro malingen på lille film:

Auro vægmaling

Økomaling.dk forhandler en række andre Auro produkter. Fra venner har jeg hørt rigtig godt om Auro’s vægmaling.

Nu er de tyske lerplader kommet til Danmark, og byggetempoet kan accelereres.

Disse byggeplader af ler er et bæredygtigt alternativ til de konventionelle gipsplader. Lerbyggeri er kendt for at have god effekt på indeklima og er et bæredygtigt materiale fra vugge til grav, – og så giver materialet gode muligheder for at gentænke vores måde at bygge huse på herhjemme.

Artikel skrevet af Johanne Øllgaard Holm, Hovedgård Teglværk

Moderne indeklima – en plasticpose

40 % af energiforbruget er relateret til byggeri, og derfor har der i de senere år været stor fokus på at gøre vores huse så tætte som muligt. I de lande hvor de har tætnet husene mest effektivt, fx i Japan, har folk ligefrem lidt af såkaldt Sick Housing Syndrome.

Men med alternative byggematerialer kan vi både bo energieffektivt og sundt.

Mange bæredygtige byggematerialer kopierer og optimerer naturen, - de er diffusionsåbne (åndbare). Og derfor kan vi droppe plastikposen og lade huset ånde selv. Hos materialer af træfibre udnytter man træets hårrørsvirkning og hos lerbyggeri udnytter man lerets evne til fugtregulering.

Bæredygtige materialer kan sagtens konkurrere på pris

De bæredygtige og økologiske materialer er ofte dyrere i ren materialepris end konventionelle materialer som mineraluld og gipsplader – men man kan spare mange arbejdstimer ved at benytte disse produkter sammen, som et koncept. Herved bliver det økologiske byggeri fuldt ud konkurrencedygtigt i pris.

Efter opsætning af lerpladerne, bliver der sprøjtepudset og spartlet, – og til sidst kan man vælge at male med lerbaseret maling, så man får det fulde udbytte af lerets mange gode egenskaber.

Lerpladen er armeret med kokosfibre, som er et restprodukt og stort affaldsproblem i fx Thailand.

Se film om brug af lerpladen optaget i Lehmbau, Tyskland. (lyden starter efter et par sekunder):

Ler til et bredt publikum

Der kan være mange årsager til at folk vælger ler i nybyggeri eller til renovering af deres hus.

Der er naturligvis de helt klare indeklimafordele, - lerets fugtregulerende virkning, der sikrer at der altid er en behagelig luftfugtighed i rummet. Leroverflader absorberer desuden lugt og cigaretrøg, og afgiver negative ioner som skaber en friskhed i rummet. Ofte vælger astmatikere, allergikere og folk med psoriasis derfor leroverflader til deres bolig.

Ler er desuden lydisolerende, brandhæmmende og har god varmeledningseffekt. Det giver mulighed for et nyt opvarmningssystem, alternativt eller som supplement til gulvvarme: Indpudset vægvarme. Det er nemmere at regulere end gulvvarme, og en mere naturlig måde for os at få varme på, end nedefra gennem gulvet.

Ler – design for enhver smag

Tidligere måtte man også acceptere en særlig æstetik når man byggede med ler. Men med de nye lerprodukter kan man designe sit hus som man vil – minimalistisk moderne, funkis eller blødt, naturligt, dynamisk - alt efter hvilket udtryk man finder tiltalende.

Ler egner sig også utroligt godt til renovering af gamle huse og til bevaringsværdigt byggeri, bl.a. fordi ler afhjælper fugt i konstruktionen og skimmel.

Lermaling kan traditionelt kun fås i jordfarver, men Volvox Danmark har introduceret serien Volvox Living Colors med 126 forskellige designfarver, alle fremstillet naturligt af grubeler. Kun de hvide malinger i farveserien indeholder hvidpigment.

Malingen kan købes online på www. volvox-danmark.dk og distribueres til døren over hele landet.

Hovedgård Teglværk introducerer nye bæredygtige byggematerialer

Lerplader og lerspartel forhandles af Hovedgård Teglværk.

Lerspartel kan fås som ædelpuds i mange dekorative nuancer. For mere information: www.cleboo.com.

Hovedgård Teglværk har pt forsøg i gang hos et boligselskab for at teste lerets immobiliserende virkning på skadelige og kræftfremkaldende stoffer, i dette tilfælde PCB. Forsøgene forløber indtil videre tilfredsstillende.

Et udpluk af forskningsresultater:

• 2009 – en svensk undersøgelse lavet af internationale anerkendte forskere viser, at risikoen for kræft i hovedet øges med 520 % for de mobilbrugere, der begynder før de er fyldt 20 år! For mobilbrugere, der har brugt mobiltelefoner efter det 20. år, er risikoen på 270 %.

• 2011 – Et forskerhold fra hhv. USA, Sverige, Grækenland, Israel og Rusland fremhæver, at folkesundheden er truet og at der er brug for nye grænseværdier for mobilstråling!

• 2011 – en undersøgelse fra Østrig viser, at mængden af stresshormonet kortisol øges hos personer der udsættes for mobilstråling.

• 2008 – resultater viser, at gravide kvinder, der bruger mobiltelefoner blot et par gange om dagen har 40 45 % større risiko for at føde børn, der får adfærdsproblemer.

Hundredvis af forskningsresultater viser, at mobilstråling har massive biologisk forstyrrende effekter og helbredsskadelige virkninger. Se 300 forskningsresultater om mobilstråling her.

Andre landes forbud og advarsler

Danmark er tilsyneladende uimodtagelig for en række andre landes forbud og advarsler omkring anvendelsen af mobiltelefoner:

• Maj 2011, En komité under Europarådet advarer kraftigt imod sundhedsskadelige virkninger ved mobilstråling – og opfordrer til handling

• 2011, Det Europæiske Miljøagentur (EU’s rådgivende organ) advarer mod mobilstråling

• 2008 & 2011, Russisk strålingsmyndighed advarer mod mobilstråling

• Februar 2011 Alarmerende udmeldinger fra videnskabeligt panel med 7 forskere fra USA, Sverige, Grækenland, Israel og Rusland

• 2010, Frankrig forbyder ved lov mobiltelefoner i landets skoler (grund- og mellemskoler)

• 2010, Israelske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner

• 2010, Australske myndigheder råder børn til kun at bruge mobiltelefoner til SMS.

• 2009 en Fransk Ekspertkomite finder beviser for sundhedsskadelige virkninger ved mobilstråling

• 2007, Tyske myndigheder fraråder brug af trådløse fastnettelefoner og trådløse internetroutere (WiFi)

• 2007, Taiwan fjerner alle  mobilmaster på, eller i nærheden af skoler.

Kilde: Rådet for helbredssikker telekommunikation.

Danmark har verdens højeste grænseværdier for mobilstråling

I det seneste nummer af Sund-forskning.dk fremgår det, at Danmark er det land i verden, som har de højeste grænseværdier for mobilstråling.

Beskyt dig mod stråling

Vel vidende at mobilstrålerne rammer kroppen og trænger ind i den – uanset om der er en mur eller vindue imellem dig og strålingen, så er det nok klogt, at tage sine egne forholdsregler og beskytte sig mod strålingen:

Man kan slukke telefonen, når den ikke bruges, og anvende headsets med ledning. Så kan man undgå at bruge mobiltelefonen ved steder med dårlig dækning, for sendeenhederne vil skrue op for styrke for at kontakt med mobilmasterne, dette gælder også under transport.

Forskel på mængder af stråling

Mobilstrålingen er heldigvis ikke lige kraftig overalt, så jo tættere du er på senderen (mobiltelefoner, master og trådløst bredbånd) jo mindre bestråles du.

En forsker fra Kræftens bekæmpelse udtalte i 2007, at et trådløst netværk typisk er 10.000 gange lavere end de officielle grænseværdier og at mobilens stråling ved øret, når man taler, har en 4.000 gange større effekt end ved en sendemast på et tag! Kilde: Computerworld.dk.

Mobiltelefoner udsender forskellige strålemængder:

Den norske mobilside amobil.no angav i 2008, hvilke mobiltelefoner som sender den største mængde stråling. Der er nemlig forskel!

Strålingen måles ved SAR-værdien, som beskriver den maksimale mobilstrålingseffekt som absorberes af hovedet.

Disse telefoner havde den største SAR Værdi:

(SAR-værdi (W/kg))

1 – Sony Ericsson T650i 1,8

2 – Sony Ericsson W880i 1,45

3 – Nokia E51 1,4

4 – Sony Ericsson W890i 1,38

5 – Sony Ericsson W950i 1,35

6 – Sony Ericsson K810i 1,31

7 – Sony Ericsson W660i 1,27

8 – Sony Ericsson K550i 1,25

9 – Nokia 5700 1,24

10 – Sony Ericsson W300i 1,2

Din telefon bør have en SAR værdi mindre end 0,8 W/kg!!

Den internationale anerkendte Certificeringsstandard TCO for kontorudstyr, angiver, at mobiler bør have en SAR-værdi på mindre end 0,8 watt pr kilogram!

42 telefoner har en SAR værdi som overskrider strålings-grænsen for kontorudstyr (TCO).

Se alle de testede telefoner her.

Læs mere om mobilstråler:

http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-tvivl-om-mobilstraling

http://elektronikbranchen.dk/nyhed/europakomite-vil-forbyde-wifi-paa-skoler

http://videnskab.dk/krop-sundhed/ny-tvivl-om-mobilstraling

http://www.information.dk/87611

http://www.helbredssikker-telekommunikation.dk/

Citron Eukalyptus – effektivt myggemiddel

Men vi kan smøre os med produkter indeholdende æteriske olier fra Citron Eukalyptustræet. Det amerikanske forskningscenter CDC bekræfter nu, at det aktive stof fra Citron Eukalyptustræet,p-menthane-3,8-diol, er det plantebaserede myggemiddel, som er bedst til at holde myggene på afstand. I de tropiske egne, hvor de har mange myg og ofte malariamyg, planter de lokale Eukalyptustræer rundt om husene, simpelthen for at holde myggene på afstand. Eukalyptustræer kan ikke overleve vores kolde vintervejr, så vi må smøre os ind i olien, og eller have duftlamper med olien stående udenfor.

Myggemidler

De kemiske myggemidler er omfattet af reglerne for bekæmpelsesmidler, og de skal derfor være godkendt af Miljøstyrelsen. De godkendte produkter skal have denne tekst på: “Omfattet af Miljøministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler”. Jeg kan finde 2 godkendte produkter på Miljøstyrelsens Listen over de godkendte midler. Du kan skrive ‘myg’ under ‘produktnavn’.

• De godkendte Produkter er MyggA Natural Spray og Roll-on.

• Du kan også lave din egen myggebalsam. Rabatten har en nem opskrift: En blanding af en planteolie (det kan være mandelolie eller olivenolie) og nogle dråber ren Eukalyptus olie. Du kan købe denne i en helsekostforretning og forsøg at få Citron Eukalyptus.

• Miljøstyrelsen anbefaler, at man ikke bruger myggemidler til børn under 3 år. Selvom de er naturlige kan de give allergiske reaktioner. Kilde: Helsenyt.dk.

• B1 vitamin mod myg? Når du indtager af B1 vitamin i større doser udskiller din krop en lugt som myggene ikke kan lide. For nogle virker det, andre ikke. Men det skader da ikke at prøve, B1 vitaminerne har nemlig en række gavnlige effekter og er vandopløselige og udskilles hvis din krop ikke har brug for dem. Helsekostbutikker sælger en dåse B1 vitaminer til omkring kr. 50. En overlæge fra Roskilde anbefaler, at voksen tager 2 tabletter á 50 mg, 3 gange dagligt. Børn skal tage 2 tabletter formiddag og eftermiddag. Kilde. Helsenyt.dk.

• Clara’s helse,sælger en økologisk myggeolie som ser interessant ud. Der er både hudplejende olie og velduftende æteriske olier, som skræmmer myggene væk. Den koster kr. 85,- for 70 ml.

• Hos Naturlige Produkter kan du også købe en certificeret økologisk myggespray - uden sundhedsskadelig kemi. Prisen er kr. 150,- for 125 ml.

• Brug myggenet over sengene.

Flere udenlandske myggemidler indeholde såkaldte biocider, som er designet til at bekæmpe levende organismer – altså kemikalier, der også kan være skadelige for mennesker og miljø.

Flere slags myg

Der findes både skovmyg,  strandengsmyg, husmyg og malariamyg. Fælles for dem er, at det er hunmyggen der stikker – hun skal nemlig have et måltid blod inden hun kan lægge sine æg. Læs mere om myg her.

Danmark har ellers en offentlig indkøbspolitik for træ, men ingen bindende regler. Indkøberne kan købe træ som de vil – også ulovligt og ikke bæredygtigt træ.

WWF og Nepenthes oplyser, at Miljøministeriet har forsøgt at få de offentlige indkøbere til at skifte indkøbsvaner gennem brug af frivillige vejledninger – uden virkning. Nu er der så kommet endnu en vejledning, men hvad vil det nytte..?

Samtidig – på EU niveau – er Danmark i front for at få lavet en EU lovgivning for tømmer. Det må siges at være paradoksalt.

Danwatch oplyser, at flere borgerne i både København, Ålborg og Randers kommune kan få uetiske splinter i fødderne. Her har kommunerne nemlig ikke valgt at købe FSC certificeret træ. Læs mere her.

Fakta: Skovfældning truer det globale klima. Kilde Nepenthes.dk

• Skovfældning er skyld i omtrent en femtedel af den menneskeskabte CO2 udledning, altså mere en den samlede transport sektor. Ulovlig tømmerhugst i troppelandene er en af hovedårsagerne til CO2-udledningerne.
• Hvert år bliver 13 millioner hektar skov – et område tre gange så stort som Danmark – fældet
• FSC-mærket træ stammer fra bæredygtigt skovbrug, som ikke bidrager til øget CO2 udslip og tager hensyn til den lokale natur og befolkning.

Eksemplet Tasmanien.

Se denne film fra Tasmanien, hvor skovene – efter fældning – afbrændes med napalm.. . Det er utroligt at et rigt land som Australien bruger sådanne metoder.

http://www.youtube.com/watch?v=djiQ_rTC8jA&feature=player_embedded

Nordea overvejer at finansiere et skovrydningsfirma – Guns Limited – på Tasmanien der vil bygge en gigantisk papirmølle til fremstilling af papir.

http://www.dr.dk/Nyheder/Penge/2010/01/06/154320.htm.

Læs mere om Tasmaniens skove og skovhugsten her.

Den økologiske haves mangfoldighed af planter og dyr, er den perfekte ramme for børns læring om naturen.

Naturens er fyldt med små mirakler i børnehøjde;  så som mylderet af insekter under sten og blade, et strejf af sommerfuglevinger eller humlebiens brummen.

Dyrkes der lidt grøntsager, krydderurter, frugttræer og bærbuske, vil børnene også  hurtigt  finde ud af, hvorfra deres mad kommer. Desuden er der gode muligheder for at udvikle ungernes motorik ved at klatre, lege og spille alverdens spil på græsplænen.

Giv lads til børnene i haven

Der skal være plads til børnene i haven, til at de har et sted for sig selv og plads til at tumle, plukke blomster, gå på sommerfuglejagt i (nogle..) af bedene, og ikke mindst – plads til at gemme sig.

Er der et areal på græsplænen som bruges til fodbold, er det hensigtsmæssigt at plante nogle hårdføre buske omkring.

Eksempler på hårdføre buske:

• Rød kornel producerer bær til fuglenes nydelse.
• Hasselbuske - som du kan få forskellige af – også en meget smuk rød type – og som producerer nødder til Familien og vilde dyr.
• Laurbærkirsebær med store stedsegrønne blanke blade -også bærproducerende til fuglenes fornøjelse.
• Hyld er en god favorit med mange anvendelsesmuligheder af både blomster og bær, den er også gavnlig for insekt- og fugleliv.

Børnenes private sted – og legehytte af pil.

Er børnene så heldige, at de har et legehus, så er der allerede en god begyndelse til et privat børnested i haven.

Sørg for at placere huset i læ, evt. i et hjørne af haven med masse af beplantning omkring, gerne duftende buske der tiltrækker insekter.

• Frugttræer er gode
• Sommerfuglebuske, hvilke i slutningen af sommeren er en attraktion for mange forskellige sommerfugle og andre insekter.
• Lavendel og sommerblomster som morgenfruer og solsikker og flerårige spiselige bunddækkende planter som skovjordbær. Børn bliver lækkersultne af udeleg!

Du kan også bygge et legehus selv – af tømmer naturligvis, men jeg tænker mere på pil!

Pil er en vidunderlig plante, som kan bruges til at lave mange forskellige naturlige konstruktioner i haven. Udover at pil er godt til at lave større eller mindre hegn af, højbede og som støtte til bønnerne, kan planten også bruges til at lave pilehytter af.

Pil er fra naturens side meget nem at få til at gro. Pga. plantehormonet auxin danner pil meget let rod.

Plante pil

Efter frosten af gået af jorden, stikker du pilegrene ned i jorden, i ca. 10-15 cm dybde, og afdækker jorden så ukrudt og græs ikke kvæler de nye pilerødder. Du kan sætte korte eller lange grene i jorden. Vil du lave en pilehytte, så fungerer det bedst ved at  sætte både lange (2½ meter eller længere ) og korte ca. ½ meter, så hytten bliver tæt både foroven og forneden. Lange pilgrene har det med at skyde for oven og korte skyder nedefra.

Så et solsikke’hus’

Ryd et stykke solbeskinnet areal i haven, og læg forskellige solsikkekerne i en cirkel med rille på ca. 2 cm.

Solsikker vokser hurtigt og det varer ikke længe, før børnene kan krybe ind i deres eget solsikkehus! Huset går til, når sommeren er forbi, men blomsterhovederne der er fyldt med solsikkefrø er en glæde for fuglene i løbet af vinteren.

Børn bliver aldrig trætte af at gemme sig

Er du så heldig at have store træer i haven, er det oplagt med en træhytte – eller bare et niveau/gulv, hvor børnene kan klatre op, være i fred for voksne, og spise deres fundne lækkerier fra haven.

Store stauder,

Du  kan plante store stauder direkte i græsplanen. De store planter kan være glimrende til at skjule sig ved.

Egnede arter er:

• Plettet Hjortetrøst – som selv står fast selvom den bliver over 2 meter høj – har en smuk violetrød farve og planten tiltrækker mange sommerfugle fra juli til september.
• Så er der Pileurt (Persicaria Polymorpha) som ellers kan være meget aggressiv. Denne art er fredelig og og breder sig ikke ustyrligt. Den er smuk med flødefarvede blomsterstande i juli-sept.
• Stor Tusindstråle lyser op i haven med sin gule farve. Den er solelskende og er selv elsket af bier og sommerfugle, blomstrer i juni-august og sår sig selv men ikke vildt.
• Prydrababer (RHEUM palmatum) bliver op til 2 meter høj og med smukke store blomster og skønne store blade – også kan disse rabarber også spises.

Mange børn elsker at grave

Find et sted i haven, hvor børnene har deres eget graveområde. Hullerne kan få lov at blive, og når der fyldes vand i efter et godt regnvejr, bliver det til et skønt mudderplaskested for ungerne.

Børnene er også gode og dedikerede hjælpere, når der skal sås og graves huller til nye planter i haven. Er der samtidig høns, så er du sikker på, at du også får deres selskab, – de ved lige præcis, at jordgravning betyder regnormejagt!!

Håndtryk og hænder

Vi ankom lidt sent, og de fleste deltagere havde allerede bænket sig ved de to meget lange borde dækket med hvide duge og velduftende syrener. Traditionen tro måtte vi hilse på alle de andre ca. 180 deltagere… med et godt gammeldaws håndtryk! Det tog sin tid, og aldrig har jeg trykket så mange hænder og forsøgt at  huske så mange navne. Det gik hurtigt op for mig, hvor forskellige hænder og håndtryk er: Kold, varme, små eller store hænder med faste, bløde eller afventende  håndtryk.

Spis Ude – en revolution med udgangspunkt i fællesskabet omkring det gode måltid.

Det er lidt af en revolution som de har startet i Skælskør. Det hele startede ved at kokken Gunnar Hansen, den økologiske bonde Karsten Rasmussen og arkitekten Knud Kapper havde en fælles drøm om et langt, smukt, veldækket bord. I drømmen var Skælskørs unge, ældre, store og små, tilflyttere og indfødte borgere samlet omkring et godt måltid mad, tilberedt af friske, lokale råvarer.  Der blev talt. Der blev spist. Der blev grinet. Og det var smukt og livsbekræftende.

Drømmen er gået i opfyldelse, for akkurat sådan oplevede jeg og mine medspisere Spis Ude aftenen i lørdags. Maden var lavet af de bedste lokale og delvist økologiske råvarer. De asparges som Karsten havde leveret var særligt saftige og sprøde. Spidskålen var svøbt i smagen af hele kommenfrø og frikadellerne smagte, som da min mormor lavede dem allerbedst!

Alle så ud til at nyde maden og den helt specielle atmosfære. Ikke mindst børnene som spiste med velbehag indimellem deres leg med nye bekendtskaber.

Jeg er blevet bidt af Spis Ude ideen, og sammen med min veninde, tænker vi over, hvordan vi kan søsætte ideen i Odsherred:

Lad Spis Ude revolutionen sprede sig til resten af Landet!

Tak for et særligt berigende måltid!

Lyt til de svingende toner hos www.bonafiderecords.dk og bliv inspireret! CD’en koster kr. 100 og kr. 120 inkl. forsendelse.

‘Kompost’ blev opført live for første gang 28/3 2011 til åbningen af Danmarks Naturfredningsforenings årlige affaldsindsamling – for miljøminister Karen Ellemann og 100 glade, miljøbevidste børn på Brøndbyøster skole.

Grillkul fremstilles af træ.

Grillkul er fremstillet af tørdestilleret træ, dvs. en opvarmning af træ i et lukket rum uden ilt. Kvaliteten af grillkul afhænger af hvilket træ, der anvendes i fremstillingsprocessen.

I mange tilfælde udføres omdannelsen i store kedler af jern og ofte i egne, hvor træ er en mangelvare. Kilde: Wiki.

I Uganda eksempelvis har fremstillingen af trækul ødelagt størstedelen af de oprindelige skove, og forandret klimaet med stærkere vinde, øgede regnmængder og temperaturstigninger til følge. Kilde: Ibis.dk.

Køb derfor ikke grillkul som kommer fra Afrika, Asien eller Sydamerika hvor skovene er truede.

Grillbriketter

Grillbriketter fremstilles via en sammenpresning af pulveriseret kul eller tørv samt bindemidler som for eksempel majsmel eller sand. Ofte fremstilles briketterne af kul fra Polske og Australske kulminer!  Kilde: Avisen.dk.

De grønneste alternativer

• Grillkul lavet af kokus, fremstillet af 100% rene naturmaterialer (kokosnøddeskaller). Det er et restprodukt fra kokosvareproduktionen og uden nogen form for tilsætningsstoffer eller kemikalier.

Du kan købe kokosbriketter via nettet hos kokosbriketten eller købe dem hos byggefirmakæden Stark.

Weberguru.dk har testet briketterne, og de får topkarakter i kvalitet,  men de er forholdsvist dyre i forhold til almindelige grillkul.

• Et andet alternativ er Biobriketter, der består af europæiske pressede valnøddeskaller, og som er en genanvendelse af et 100% naturprodukt. De fremstilles af Bioproduct, og de gløder og afgiver varme i ca. 2 timer, samt efterlader minimalt af aske i forhold til grill- og trækul. Asken kan du endvidere anvende direkte som gødning i haven. Derudover kan biobriketterne bruges i både pejs og brændeovn, og udskiller ingen farlige partikler, der kan være kræftfremkaldende.

Forhandlere til biobriketterne kan du se her.

• Anvend FSC certificeret grillkul som forhandles af Kvickly, Superbrugsen., Bilka & Føtes. Læs mere her.

• Gå efter grillkul fra Sverige.
  

Grill uden sundhedsskadelig røg

Når fedtet fra kød og marinader drypper ned på en varm grill, giver det en tjæreholdig røg, som kan indeholde de såkaldte polycykliske aromatiske hydrocarboner (PAH’er). PAH’er kan være kræftfremkaldende og skade vores arveanlæg.

Kødet som steges ved meget høje temperaturer – som når vi griller – skaber kemiske forandringer i kødet,og dannelsen af nye stoffer. Her kan være tale om nogle PAH’ lignende stoffer - de såkaldte heterocykliske aromatiske aminer (stegemutagener), som også kan ændre vores arveanlæg og fremkalde kræft. Jo højere temperatur og jo længere tid du griller, jo flere stegemutagener bliver der dannet. Kilde: Forbrugerkemi.dk.

Vær derfor opmærksom på ikke at branke din grillmad, vende maden ofte, og undgå flammer.

Bloggen er til dig som er gravid, nybagt mor eller bare gerne vil undgå sundhedsskadelig kemi i din hverdag.

Hold fast – artiklen er lang, for historien om solcremer er ikke ukompliceret!

Solcremer skal ikke indeholde de sundhedsskadelige stoffer, som omtalt andetsteds på økoliv. Det vil sige hormonforstyrrende stoffer som parabener, farvestoffer og allergene parfumestoffer.

Køber du svanemærkede produkter går du fri hormonforstyrrende og stoffer, som har vist sig at fremkalde allergi. De svanemærkede produkter har mindst mulig miljøbelastning, og stiller nogle krav til sundheden. Svanemærket er imidlertid ikke et sundhedsmærke, og derfor er det kun godt, hvis du selv sætter dig lidt ind i solcremernes indholdsunivers…!

Kemiske eller fysiske solfiltre?

Solcreme indeholder et kemisk eller et fysisk UV-filter, eller en kombination af begge. UV filtret beskytter os mod solens stråler.

De fysiske solfiltre

Det fysiske solfilter lægger sig som en (hvid) hinde på huden og kaster solens stråler tilbage. Herhjemme er det tilladt at anvende det mineralske stof titandioxid (titaniumdioxid), som fysisk UV solfilter.

Tidligere var det også tilladt at anvende zinkoxid, men det er ikke længere tilladt at anvende i EU som solfilter, dog gerne som bindemiddel i solcreme….! Zink oxid i koncentreret form er skadeligt for vandlevende organismer. Kilde: Datablade.

Selv er jeg meget uforstående overfor at zinkoxid kan anvendes som bindemiddel og ikke som solfilter og har undersøgt historien om zinkoxid lidt nærmere:

Zinkoxid har en række fordele: Mineralet er meget stabilt dvs. det nedbrydes ikke til andre (måske skadelige) partikler, til anvendelse som fysisk solfilter er partiklerne ofte meget større end nanopartiklerne og mineralet har større UVA beskyttelse end Titaniumdioxid.

Kilde: Aubry-Organics.com, Skincancer Foundation,

Fysiske solfiltre med nanopartikler!

Problemet med de mineralske UV solfiltre som titaniumdioxid,  kan imidlertid være, at stoffet er tilført solcremen i nanopartikel-form. Forbrugerne er nemlig trætte af solcremer som giver det hvide look, hvilket den almindelige Titaniumdioxid er skyld i. Derfor er solcreme-producenterne gået over til at producere solcremer med titaniumdioxid i mikroniseret form, altså titaniumdioxid i nanoform.

Indtil for nylig har nanopartikler i solcreme ikke været anset som et problem. Nye forsøg foretaget på mus viser dog, at titaniumdioxid på nanoform kan forårsage kræft. Muligvis kan partiklerne optages gennem beskadiget hud og gennem mekanisk påvirkning af huden – det vil sige i kroppens bevægelige led. Kilde: EU.

EU’s videnskabelige komité for forbrugerprodukter (SCCP) er i gang med at undersøge hvorvidt nanopartikler i kosmetik har nogen skadelig effekt og deres resultater forventes at komme i løbet af efteråret 2011. Her undersøges både Titaniumdioxid og zinkoxid i partikelform. Kilde: Miljøstyrelsen

Efter lidt research har jeg fundet ud af, at flere plantebaserede solcremer indeholder zinkoxid og titaniumdioxid i større partikelstørrelser end nanopartiklerne! Se hvilke produkter nedenfor.

De kemiske solfiltre

Et kemisk solfilter består af kemiske stoffer, som beskytter ved at trænge ind i det øverste lag af huden. Mange af de kemiske filtre har vist sig at være hormonforstyrrende, allergene og skadelige for vandmiljøet pga. deres fedtopløselighed.

Kemiske UV-filtre er i udgangspunktet ikke særligt miljøvenlige, da de effektive UV filtre er fedtopløselige og kan ophobes i fedtvævet hos fisk.

Men på den anden side er langt de fleste anbefalede svanemærkede solcremer vandfaste – dvs. ikke vandopløselige men fedt opløselige…. Der er derfor et dilemma mellem de gode vandfaste solcremer og vandmiljøet.

Forbrugerkemi skriver således:  Stillet på spidsen: Hvis man skulle tage ultimativt hensyn til miljøet, kan ingen af de solcremer, der i dag findes på markedet, anbefales. Det ville være et rigtigt dårligt valg for sundheden.

Hormonforstyrrende kemiske solfiltre

3-benzylidene camphor, octyl methoxycinnamate (ethylhexyl methoxycinnamate), benzophenone-3, Homosalate og 4-Methylbenzylidine Camphor (4 MBC) – der er forbudt herhjemme som solfilter til børn under 12. Det findes dog stadig i udenlandske produkter og ‘voksen’ produkter.

Solcreme uden nanopartikler og skadelige kemiske solfiltre?

Dansk Miljømærkning skærper kriterierne for Solcreme, så produkter med nanopartikler ikke længere kan blive Svanemærkede. Det vil betyde at nogle af de ellers anbefalede svanemærkede solcremeprodukter ikke længere er de bedste valg! Det drejer sig bl.a. om Derma, Minirisk og de stribede fra Matas.Kilde: Oestrogen.dk.

Mens vi venter på EU’s videnskabelige undersøgelser nanopartikel effekterne i solcreme og anden kosmetik, vil jeg anbefale, at du også læser dette afsnit med:

Økoliv anbefaler

• Den mest sunde solbeskyttelse er nok at tage tøj på og blive i skyggen. Men det har jeg nu ikke tænkt mig at gøre hele sommeren:-)

• I følge The Environmental Working Group har antioxidanter også en beskyttende effekt mod solens skadelige stråler.

Det lyder næsten for godt til at være sandt, at rigelige mængder af grøn the samt frugt og grønt kan være med til at minimere solens skader.

Det nævnes også at Shea olie fra det afrikanske Shea træ beskytter mod solskader. Shea indgår i mange cremer, men måske man skulle tilsætte lidt ekstra? Du kan købe den rene olie her.

Desuden har jeg fundet en liste på www.ehow.com om forskellige vegetabilske oliers naturlige indhold af SPF. Nogle af dem er underbyggede med forskningsresultater. Det fremgår blandt andet at hindbærkerner har naturlig SPF på mellem 28 – 50, at gulerodskerneolie har SPF på mellem 38 – 40 samt at en sol’creme’ bestående af E-vitaminolie og hvedekerneolie har SPF på 20!

Økologisk certificerede solcremer

• Aubrey Økologisk solcreme med titaniumdioxid som fysisk solfilter. Mineralets partikelstørrelse er ikke i nanostørrelse.  Den kan købes hos Green Factory.
• Miessence fra Naturlige Produkter. Den indeholder Zinkoxid som fysisk solfilter, som er langt over nanopartikel-størrelsen. Denne solcreme anbefales af den uafhængige organisation The Environmental Group, som foretager grundige undersøgelser af en lang række af kemikalier, der anvendes til bl.a.  hudpleje.
• Biosolis som er EcoCert certificeret. EcoCert certificeringen garanterer, at produkterne ikke indholder nanopartikler. Biosolis kan købes hos Wienerwaltz ApS og GreenFactory.

Rigtig god sommer og sol

Hvad sundhedsskadelige stoffer skal du kigge efter?

Det er farvestofferne i hårfarveprodukterne, som er problematiske.

Hårfarvemidlerne benævnes som PPD eller PPD lignende stoffer. Stofferne er såkaldte Aminer, som fremstilles på basis af ammoniak. De kan give voldsomme allergiske reaktioner og bør helt sikkert undgås. Forbrugerkemi.dk skriver desuden, at nogle undersøgelser viser, at der kan være en sammenhæng mellem lang tids brug af permanente hårfarveprodukter og kræft.

Undgå disse farvestoffer:

• p-phenylene diamine (PPD) er det mest allergifremkaldende anvendte farvestof

PDD lignende stoffer er også meget allergifremkaldende

• toluene-2,5-diamine
• m-aminophenol
• p-aminophenol
• resorcinol – er på EUs prioriteringsliste over stoffer, med dokumenterede hormonforstyrrende effekter og på Miljøstyrelsens liste over uønskede stoffer. Det skal fremgå på hårfarveproduktet hvis det indeholder resorcinol.
• 4-amino-2-hydroxytoluene

Kilde: Forbrugerkemi.dk.

Er skyllefarver mindre skadelige?

Forbrugerkemi.dk skriver, at skyllefarver normalt er mindre allergifremmende end permanentet hårfarver. Det kan man dog ikke gøre til en tommelfingerregel, for det kommer helt an på hvilken farve der er tale om:

Det anerkendte Tyske Forbrugermagasin Öko-test har testet en række hårfarver og skyllefarver og kommer frem til, at der er samme skadelige stoffer i begge former for hårfarve. De testede skyllefarveprodukter kan ses her og hårfarverne her.

De plantebaserede hårfarver & Henna

I 2010 testede Ökotesten række hårfarver baseret på plantestoffer. De indeholdt færre sundhedsskadelige stoffer end de kemiske hårfarver. Ud af  34 testede hårfarver fik 16 af dem en topplacering, og anbefales som Sehr Gut.

Men der fandtes de nævnte aminer i de resterende 18 produkter!

Astma- og Allergi Danmark skriver på deres hjemmeside at sort henna-hårfarve sandsynligvis indeholder PPD, mens den naturlige rød/brun henna sjældent udløser allergi.

Økoliv anbefaler, at man kigger indholdsdeklarationen godt igennem!

EU vil advare om hårfarver

Til november kan vi læse advarsler på permanente hårfarver mht. risikoen for allergi samt at disse hårfarver ikke er beregnet til personer under 16 år. EU-kommissionen er nemlig ved at gennemgå alle hårfarvestoffer. Specielt undersøges risikoen for kræft.

På den ene side har Vietnams globale eksport af fisken i høj grad været med til at rejse landet fra ekstrem fattigdom, men på den anden side sætter forureningen fra den omfattende pangasiusproduktion sine triste spor på de omkringliggende floder og søer samt på fiskene selv, der ofte lever som burhøns i vandmiljø med masser af kemikalier!

USA og EU bryder sig ikke om Pangasius

Fiskerilobbyen i både USA og EU skyder med skarpt på Pangasiusfiskeriet og hævder hhv. at Vietnam sælger fiskene til dumpingpriser og at pangasius er usunde og forurener floderne.

Den danske fiskerisektor langer også ud efter pangasius, og mener, at de billige fisk presser prisen på de danske fisk. Med til denne historie hører også fiskerisektorens fortørnelse over, at Pangasiusproduktionen blev støttet af danske Danida (i årene 1999-2010) med et samlet beløb på 508 millioner kr. Det hævdes, at have været stærkt konkurrenceforvridende. Kilde: Udvikling/erhverv.

Og forbrugerne…? Hvad ved vi egentlig om pangasius andet end den er billig, er let af tilberede (ingen ben i filet’erne) og at den næsten ikke smager af fisk, men nærmest lidt af kylling..?

Måske ikke så meget, men så læs med her:

Pangasius – miljøproblemer og dårlig dyrevelfærd!

I marts 2011 viste en tysk dokumentarudsendelse (se den nedenfor), at pangasiusfisken opdrættes med store miljømæssige omkostninger og at dyrevelfærden er yderst kritisabel.

Det intensive pangasius-opdræt medvirker til massive miljøproblemer, som følge af ukontrolleret medicinering og massiv udledning af urenset spildevand i det omgivende Mekong delta.

På dr.dk kan man vedr. deres udsendelse fra  februar læse, at Pangasius-industrien årligt pumper over 10 milliarder kubikmeter vand fra Mekongfloden ind og ud af dammene, og at fiskene efterlader omkring en million ton affald hvert år!!

Desuden fortrænger pangasiusindustrien også risproduktionen i Mekongdeltaet og andre fisk er ved at blive udfisket, da de bruges som fiskefoder til pangasiusfiskene. Alt i alt bruges der flere kilo fisk til at opfodre pangasius i forhold til de kilo pangasius som der reelt kommer ud af produktionen! Desuden tilsættes der genmodificeret soja i foderblandingerne. Kilde: Die Pengasius Lüge.

Mangel på Dyrevelfærd

Fiskene stuves sammen i damme på størrelse med en fodboldbane. I dag er der ofte over 300.000 pangasius-fisk på et kilo stykket i disse damme. I 2004 var der i snit 20 fisk per kvadratmeter i de vietnamesisk damme. I dag er der 53 i gennemsnit. Nogle steder har svenske og vietnamesiske forskere set 100 fisk per kvadratmeter.

Det er så intensiv drift, at der er meget høj risiko for, at fiskene bliver syge. Kilde: www.dr.dk

Sygdomme ’kureres’ bare med massiv anvendelse af antibiotika:

Den tyske undersøgelse viste at der anvendes op til 50 forskellige antibiotika i fiskenes kost. De store fisk lever tæt i dammene ofte 60 til 80 individer pr. kubikmeter vand, hvilket medfører, at der opstår skader på fiskene. Når fiskene skal slagtes, sker det under meget langvarige, stressende og inhumane betingelser.

Nu er det nok siger WWF

På grund af den omfattende pangasiusproduktion, advarede WWF Verdensnaturfonden i efteråret 2010 om pangasiusen’s sociale og miljømæssige risici og satte fisken på deres røde liste for deres Fiskeguide.

Bæredygtig Pangasius i fremtiden ?

De vietnamesiske opdrættere – og den vietnamesiske regering – blev voldsomt oprørte. Efter 2 måneder gik WWF International i forhandling med den vietnamesiske fiskeriorganisationer samt landets landbrugs- og fiskeriminister, og i december 2010 lavede parterne en samarbejdsaftale.

Aftalen går ud på, at halvdelen af opdrætterne skal være certificerede i 2015 efter den nye standard kaldet Aquaculture Stewardship Council. Rådet blev etableret i 2009 af WWF International og en hollandsk organisation for bæredygtig handel.

Skal vi spise Pangasius?

En så hurtigt voksende og ensidig satsning på én produktion i Mekong deltaget er under alle omstændigheder ikke bæredygtigt hverken miljømæssigt eller socialt.

Vietnams fiskerieventyr er da også ved at gå i stå. Priserne på pangasius er stagneret, fiskerifabrikker lukker, og nogle fiskefarmere har givet op.

Økoliv er af den opfattelse, at det er bedst at spise danske fisk, som ikke er fløjet kloden rundt, men bliver Pangasius for alvor bæredygtigt opdrættet, så kan det være et alternativ i ny og næ.

Skrappe sager

Mange havemøbel-ejere anvender en blanding af brintoverilte og salmiakspiritus til rengøring. Sidstnævnte indeholder både ætsende og miljøfarlige flygtige forbindelser. I en stærk opløsning – fx 30 % opløsning, er Brintoverilte kraftigt ætsende.

Til pleje af dine havemøbler er det både unødvendigt og sundhedsskadeligt at anvende produkter med pesticider (svampemidler). Det er jo ikke så appetitligt at spise mad fra et havebord behandlet med gift!

Slip for kradse kemikalier og prøv en grønnere og sundere løsning:

Rengøring af havemøbler

Til rengøring af havemøbler af træ har økomaling.dk flere produkter (uden opløsningsmidler og klorforbindelser): Både til rengøring af havemøbler, der allerede er oliebehandlet samt til havemøbler, som har fået skimmel. Du bestiller produkterne på nettet, og de kommer med posten.

Plasticmøblerne renses bedst med almindelig opvaskemiddel.

Har du algeproblemer kan du forsøge dig med Ecostyle’s Algefri. Det aktive stof i AlgeFri er baseret på mættede fedtsyrer – den samme type fedtsyrer, som findes i f.eks. smørproduktet Kærgaarden. Når AlgeFri sprøjtes på den grønne belægning, vil fedtsyrerne ‘punktere’ algernes forholdsvis store og bløde planteceller, hvorefter algerne vil begynde at visne. Ecostyle produkter kan købes i de fleste bygge- og havemarkeder.

Jeg fandt en sjov artikel på Fyns.dk om rengøring af havemøbler. Her tester forfatteren en række rengøringsprodukter – heriblandt et produkt kaldet Hysan.

Forfatteren skriver “Hysan er lidt underligt – det er et desinfektionsmiddel og en klorforbindelse, men det efterlader ikke de små mængder af uheldige kemiske forbindelser, som har fået Miljøstyrelsen til at bandlyse andre klormidler som Klorin, Afrenser og eksempelvis Rodalon”.

Virkningen af Hysan vurderes som virkelig god. Midlet skal tilsyneladende virke lidt inden resultatet ses, så vær lidt tålmodig.

Pleje af havemøbler

Økomaling.dk har havemøbelolie i tre nuancer. For 0,75 liter er prisen kr. 199,-.Produktet er bl.a. baseret på linolie, som er godt for miljøet, enkelt at fremstille og som elsket af de fleste træsorter!

Vil du vide mere om miljøvenlig maling, så kig her:

Udendørs maling

Original Linoliemaling

Det grønne hus Køge

Skoven i øjenhøjde

Temaet for 2011 er Skoven i øjenhøjde og det kan for eksempel handle om skovens padder og krybdyr, børns oplevelser i skoven eller hvad er der i din skov.

Skovens Dag er en tilbagevendende dag, hvor du hvert år får mulighed for at komme en tur ud i det fri og prøve forskellige aktiviteter og møde skovens folk.

Aktiviteter

De seneste år har budt på blandt andet geocaching, træklatring med udstyr, bålmad, rollespil og fremvisning af skovfolkets værktøj.

Hvor?

Se hvor i landet du kan deltage i skovens dag: Udinaturen.dk

Temahæfter

I anledning af Skovens dag(e) er der tidligere blevet udgivet nogle tema-hæfter:

• Skoven og skraldet – 2010
• Klimamaskinen – 2009
• Skov, fugle, folk – 2008
• Skovens kryb – 2007
• Skovens urter – 2006
• Med hår og tænder – 2005
• Alt om skoven – 2004
• Skovens træer – 2003 (pdf; 3,4 Mb)
• Året i skoven – 2002 (pdf; 1,2 Mb)
• Hvad får vi ud af skoven – 2001 (pdf; 2,9 Mb)
• Vores nye skov – 2000 (pdf; 1,5 Mb)

Forfatterne, Sølva Falgren og Jens Juhl, deler rundhåndet ud af deres enorme viden og det kræver ikke mange siders læsning, førend man fornemmer et særligt dybdegående kendskab til økologiens virke i praksis.

Hvis du tror at det er størrelsen på haven som gør selvforsyning mulig, kan du godt tro om igen. Slottet i Smørmosen, Sølva og Jens’ kolonihave på 480 m2, er omdrejningspunktet for bogen, og forfatternes økologiske selvforsyning!

Økologisk  havedyrkning rimer godt på forbyggelse

Økologisk havedyrkning kan godt drille lidt, for man sprøjter jo ikke bare problemerne væk – så som angreb af bladlus eller svampe. Derimod forsøger man at praktisere økologiske metoder, der forebygger angreb af planter og afgrøder.

Bogen giver netop læseren et grundigt indblik i de økologiske metoder, der er grundlæggende for succesfuld økologisk havedyrkning og gennemgår blandt andet jordforbedring, gødning, sædskifte samt en række sygdomme og skadedyr og hvad man kan gøre ’nu og her’ i den forbindelse. Desuden er mange typer af grønsager, frugter og bær beskrevet og smukt tegnet af Kirsten Tind.

Økologi – samspillet mellem natur, planter og dyrkningsmetoder

Dét ganske særlige ved bogen er, at den giver læseren en forståelse for, at det er samspillet mellem natur, planter og dyrkningsmetoder, der er kernen i økologisk dyrkning – endda sådan, at det synes ukompliceret at gøre det selv!

Bogens budskaber, som serveres i et uhøjtideligt sprog, samt ikke mindst dens smukke fotos og tegninger, - gør bogen et must have for haveejere….!

Gør det selv..

Jeg boede en årrække i samme haveforening, og min familie og jeg var ofte på besøg ’ på Slottet’. Vi gik altid derfra med hænderne fulde af spirende planter og på én gang forundrede og begejstrede over, hvorledes at Sølva og Jens bar sig ad med at få en så vidunderlig frodig og mangfoldig have!

Nu er det blevet lettere for os alle at forsøge at gøre dem kunsten efter. God fornøjelse med bogen og den økologisk havedyrkning!

Læs mere om Forfatterne og Slottet-i-smoermosen.

 http://www.slottet-i-smoermosen.com

Økoliv’s artikel om Slottet-i-Smoermosen

Gladsaxebladet

Køb Bogen

Økologisk Have – Selvforsyning til Husbehov er udgivet af Forlaget Koustrup & Co og den kan købes hos forlaget til kr. 228,-

Lær mere om økologisk havedyrkning og få Jens Juhl ud som foredragsholder. Læs mere her.

Underviserne er Bill og Athena Steen fra USA, som har mere end 20 års erfaring i halmhusbyggeri og lerpuds. Det er beboere på Friland, som arrangerer kurset – Lars Keller og Jo Morandin.

Kurset kører fra den 20. august frem til den 1. oktober i hhv. Finland, Danmark, Frankrig og Baskerlandet i Spanien. 

Friland - Danmark -  20.-24. August

Helsinki - Finland  1.-6. September

Angoulême –  Frankrig  14.–19. September

Arbizu - Spaniens Baskerland  26. September – 11 Oktober

Du kan søge om midler hos EU’s Grundtvigpulje om livslang læring 

Til de tre udenlandske workshops er det muligt at ansøge om fuld dækning for kursusdeltagelse, kost og logi, samt endda transport.

 For at få tilsagn er det en forudsætning at man på en eller anden måde kommer til at videreformidle det lærte. Det være sig som underviser, som håndværker der videreformidler fx til kolleger.

Få mere information

Har du spørgsmål, kan du læse nærmere her Om Workshop-Touren

 Vil du vide mere om underviserne, kan du evt. kigge i nogle af deres bøger: The Straw Bale House, The Beauty of Straw Bale Homes, og Small Strawbale.

Fair Trade standards for Guld

Det er bare ikke helt let for forbrugerne at finde ud af, hvilke smykker som opfylder disse krav. Men der er håb forude, for det er nu endelig lykkedes Fairtrade Labelling Organizations International/FLO og The Alliance for Responsible Mining (ARM) at udvikle en standard for Fair Trade guld, der vil hjælpe minearbejdernes levevilkår væsentligt.

Indholdet for standarden kan ses her.

Desuden er der en række smykkefirmaer herhjemme og i ulandet, som stiller høje krav til leverandørerne om fair produktionsforhold, der er socialt og miljømæssigt forsvarlige.

Smykkeforhandlere – med god samvittighed:

Ethical Metalsmiths er et site med liste over Fair Smykkedesignere globalt. På nuværende tidspunkt indeholder listen flest smykkedesignere fra USA men der er også en enkelt fra England. Super initiativ som jeg håber, at de danske fair smykkedesignere, vil bakke op?

BAKS er blandt de smykkedesignere, der satser på bæredygtighed og fair trade. Kollektionen BAKS fair er smykker lavet af fair trade metal fra bæredygtigt minedrift uden brug af kemiske midler. Metallet er kontrolleret  og certificeret af minedrift organisationer, som er under kontrol af Fair Trade institutioner.

Anna Moltke-Huifeldt designer og fremstiller af eksklusive smykker med Fair Trade guld og sølv, South Sea pearls og rådiamanter.

Bodil Binner er også en dansk smykkedesigner, som tager stilling.

Opium One er et andet dansk smykkefirma som arbejder for gode sociale forhold hos deres leverandører.

Pernille Bülow samarbejde i med kvinder i Ghana om smykkeproduktion

Tyske Nöen er også et besøg værd, og de sælger deres varer forskellige steder i Danmark.

I landets forskellige fairtradebutikker kan du få finde smykker lavet efter Fair Trade principper.

Responsibledesign har nu fået en underside omkring bæredygtig smykkeproduktion. Se internationale netværk, mailinglister, organisationer og initiativer på området samt to danske smykkedesignere, der har hver sin spændende historie.

Netbutikken Celtic Jewelry bruger udelukkende genbrugsmaterialer.

Netbutikken Artisan Wedding Rings har smukke og anderledes forlovelses og vielsesringe. Der bruges kun genbrugsguld og deres diamanter kommer fra miner i hhv. Namibia og Canada. Førstnævne er pt det bedste bud på Fair Trade diamanter, da diamanterne skaber gode jobs for de lokale i Kalahariområdet. Canadas 4 diamantminer har de hårdeste regulativer.

Andre forhandlere af Fair Trade Smykker

På siden http://www.fairtrade.org.uk er der oplysning om minearbejdere der arbejder under Fair Trade forhold.

Desuden også en liste over smykkedesignere og forhandlere af Fair Trade guld-smykker:

Amanda Li Hope www.amandalihope.com
April Doubleday www.aprildoubleday.com
Caratess www.caratess.co.uk
Cred Jewellery www.credjewellery.com
EC One www.econe.co.uk
Element Jewellery www.elementjewellery.com
Fifi Bijoux www.fifibijoux.com/shop
Foundation Jewellery www.foundationjewellery.com
Garrard www.garrard.com
Harriet Kelsall Jewellery www.hkjewellery.co.uk
Ingle and Rhode www.ingleandrhode.co.uk/fairtrade-gold
John Titcombe www.johntitcombe.co.uk
Jon Dibben http://jondibben.co.uk/
Leblas www.leblas.com
Linnie McLarty www.linniemclarty.com
Oria www.oriajewellery.co.uk
Pippa Small Jewellery www.pippasmall.com
Stephen Webster www.stephenwebster.com
Ute Decker Sculptural Jewellery www.utedecker.com
Leonard of London www.leonardoflondon.com

Efterfølgende kom der så en mail ind i min mailbox på arbejdet, og der kom chokket. Der var på det danske marked trukket flere tørklæder tilbage fordi folk blev syge af at ha dem på !!!!! JØSSES.

Det fik mig i tænkebox – og pludselig var den der – stofprøven af økologisk indisk bomuld, –  lige for øjnene af mig. Det var egentlig nemt, da min mand har med økologiske metervarer & gardiner at gøre, men jeg havde bare slet ikke tænkt i de baner selv, men det blev starten på det der i dag er Tørklædermedholdning.dk

Farver selv med GOTS certificeret farve

De allerførste 3 tørklæder jeg farvede, blev farvet i hånden i vores badekar i økologisk te, økologisk rødbede saft og økologisk rødvin , men altså efter de dage, det tog, var min ryg helt ødelagt af at stå bøjet over badekarret og flytte tørklæder fra en balje til en anden.

Jeg fandt en tysk hjemmeside, ved navn Lebensfluss, der forhandler farve, som er øko-tex og GOTS certificeret og som kunne farve stof i en vaskemaskine. Ledte så herhjemme og fandt samme farver hos Mette fra Ko & Ko.

Så var sagen afgjort, og jeg farver nu næsten hver eneste uge en ny lækker farve, udover de basic farver jeg altid har, nemlig den lyse gråblå og den mørke gråblå. Selvfølgelig er der også den helt rå tørklædevariant, som er stoffets naturlige farve. Dette er ynglingstørklædet J

Jeg farver kun mellem 5 – 7 stk. ad gangen og rammer aldrig helt den samme farve igen. Hver eneste gang er farvningen en skøn proces, hvor jeg nyder at se de forskellige farvevariationer.

Unikke økotørklæder

Tørklæderne er et unikt produkt, lavet til kvinder der brænder for det økologiske og værdsætter tøj uden kemi og pesticider. Prisen er i et leje, hvor alle kan være med! Det er nemlig vigtigt for mig, at ALLE kan få råd til at købe et lækkert økologisk tørklæde, uden at skulle tænke for meget over prisen.

Se alle de forskellige tørklæder på Tørklædermedholdning.dk eller Aniel. dk.

I løbet af sommeren 2011 kan DU lære at bygge en havemur i COB. Det er byggefirmaet Fornyet Energi som udbyder en række COB-workshops:

I 4 intense dage skal der arbejdes med fundamenter, COB-byggeri, lerpuds og kalkpuds, overdækninger, grundlæggende COB teknikker  ”med gode støvler og tæt hat”, ler- og kalkpuds samt design og dekorative detaljer.

Det foregår:

19.-22. maj 2011,
7.-10. juli 2011 eller
11.-14. august 2011

hos Fornyet Energi i Stenlille. Kontakt fornyetenergi@fornyetenergi.dk for flere oplysninger.

DN taler naturens sag og hertil hører også organisationens udholdende arbejde for at forbedre vandkvaliteten i vores søer, vandløb, have og grundvand! I 2011 sætter DN ekstra fokus på beskyttelse af vandmiljøet og vi kan bakke op omkring dette.

Du kan købe armbåndet hos din lokale Matas!

Ny vejledning om Grøn Markedsføring

For nylig lancerede forbrugerombudsmanden en vejledning om Grøn Markedsføring. Formålet er at gøre det lettere for de sande miljøvenlige virksomheder at få deres budskab frem. Samtidig bliver det vanskeligere for fake virksomheder at markedsføre sig som grønne, da der nu kræves beviser for de grønne påstande.

Højst sandsynligt vil vejledningen gøre en ende på mange grønne miljøpåstande uden hold i virkeligheden, men vi kan hver især blive bedre til at vurdere produkternes grønne image.

Hvordan kan du gennemskue om produkterne er Grønvaskede?

Du kan få en masse fif til dette via spillet her:

Spillet findes på hjemmesiden for det grønne marketingbureau ‘terra choice’. Bureauet har simpelthen lavet en liste over 7  synder for grønvaskning. Begås en eller flere af disse synder, er der tale om grønvaskning.

De 7 Grøntvaskning’s synder

De 7 synder kan hjælpe os til bedre at gennemskue om produkterne grønvaskes.

1. Det skjulte regnestykke

Virksomhederne kan skjule det sande resultat af miljøregnskabet. Miljø og forurening handler ofte om komplicerede beregninger af, hvad der påvirker miljøet hvordan – i hele produktionsprocessen. Nogle gange regnes der ikke på de mindre grønne miljøudgifter i produktionsprocessen, men kun de, der er grønnest. Fx når der produceres papir af træ fra bæredygtigt skovbrug, men når virksomheden ikke tager højde fra miljøregnskabet i de andre forarbejdningsprocesser – energiforbrug, CO2 udledning mv.

2. Det manglende bevis

Når virksomheder hævder at deres produkt(er) er grønne uden at have konkret bevis for dette, for eksempel fra en uvildig tredjepart som Miljøstyrelsen, så er det grønvaskning.

3. Det svage bevis

Det er et svagt bevis, når produktet er så mangelfuldt beskrevet, at forbrugeren ikke kan finde ud af, om det er hele produktet eller kun dele af produktet, der er grønt. Det gælder eksempelvis produkter, der siger at de kun indeholder naturlige ingredienser, eller ingen kemikalier. Begge udsagn bør vi sætte kritisk spørgsmålstegn ved, for naturlige ingredienser er ikke ens betydende med sundhed (formaldehyd og arsenik er f.eks. naturlige stoffer) og mange produkter indeholder kemikalier – nogle sundere end andre.

4. Det irrelevante bevis

Benytter virksomheder irrelevante årsager til, at de er miljøvenlige, er det grønvaskning. Et eksempel er køleskabe og spraydåser som mærkes som CFC-free (freon fri) på. Freon har været ulovligt de seneste 30 år i USA og Europa, så alle køleskabe er uden freon i dag og denne oplysning giver derfor ingen mening.

4. & 6. De løgnagtige beviser

Når produkterne lyver om deres miljøvenlighed – enten ved at bruge falske etiketter og labels og/eller ved uretmæssig brug af miljøcertificeringer. Dette sker ret sjældent, da virksomhederne før eller siden vil blive afsløret.

7. Beviset som det mindste af to onder – eller ’ikke nær så slemt’

Det er grønvaskning, når et produkt sælges som værende blevet mere miljøvenligt selvom det i sin oprindelige form var meget miljøskadeligt. Her er der altså tale om et produkt, der er så miljøskadende, at selv en reduktion af miljøskadelige stoffer aldrig kan gøre produktet miljøvenligt. For eksempel økologiske cigaretter.

Læs mere om Grønvaskning

http://thegreenwashingblog.com

Lige nu kan du spare op til 40% – se udvalget på genbyg.dk.

Af Mette petersen

Mange børn er nemlig ikke særlige ængstelige ved at se dyr blive slagtet. Det er nok nærmere os forældre, som værger sig ved at se på slagtning eller ved selv at føre boltpistolen. Vi er vant til at se indpakket kød i køledisken – uden blod, og pænt skåret i stykker. Men både forældre og børn går faktisk glip af en lærerig oplevelse, hvis vi aldrig ser dyr blive slagtet.

Slagtning i børnehøjde er ikke underholdning, men jeg oplever, at det bidrager til deres indfølingsevne omkring de helt store spørgsmål om livet og døden, samt forståelse om madens oprindelse, og ikke mindst læren om dyrenes anatomi.

Jeg oplever, at folk er slagteri-forskrækkede. Vi vil ikke se, høre eller være bevidste om at dyr slagtes – desværre. Hvis vi nu kunne blive mere bevidste om hvordan millioner af landbrugsdyr ender deres dage så tror jeg, at hjemmeslagtning eller slagtning i lokale slagtehuse, ville blive mere populært.

Vi gemmer os bag uvidenhed og fremmedgørelse, men når vi konfronteres med virkelighedens barske realiteter, og fx ser de lidende dyr under lange transportture til slagteriet eller på you tube videoer fra slagterier, så forfærdes vi… men træffer vi andre valg?

Der er ingen tvivl om, at hjemmeslagtning er god dyrevelfærd – og der er ingen tvivl, om at  både dyr og børn mærker dette. Der er ingen skrig eller brølen, ej heller så meget blod. Selvfølgeligt er det sørgeligt at skulle sige farvel til sine gode husdyr, men dette kan faktisk ske med stor respekt og omsorg.

Jeg håber, at det vil lykkedes Kjeld Hansen m.fl. at få opmærksomhed om alle fordelene ved at få dyr slagtet lokalt, for det har en masse fordele.

Læs mere om lokal slagteri i artiklen – Liv på landet kræver nye slagtehuse.

Etableringen af flere lokale slagtehuse i Danmark har en masse fordele. Se artiklen fra Kjeld Hansen andetsteds på Økoliv.

Kjeld Hansen, Forfatter og Gårdejer uddyber:

Naturpleje skal der til

Vil vi have genskabt et Danmark med titusinder af små og mellemstore naturpletter, med moser, overdrev, enge og ådale, hvor vilde planter, dyr og insekter trives til glæde for biodiversiteten og mennesker på land og i by – så kan det kun ske gennem en bred, folkelig indsats for naturpleje. Og med hjælp fra samfundet.

Hvis ikke vi får stablet en passende bestand af græsningsdyr på benene så kan man vi godt glemme alt om biodiversitet og den lysåbne naturs overlevelse.

Plejen af de 200.000 hektar natur, der er ved at gro til landet over, forudsætter hold af husdyr i en langt større målestok end i dag, men ikke som stordrift. Det er netop UDFORDRINGEN!

Efterlyses: Gode forudsætninger for afgræssende dyr

Jeg var i Gudhjem på Bornholm for at holde foredrag om økologi, natur og miljø, da det pludselig gik op for mig, at der ikke længere fandtes så meget som bare et enkelt slagtehus på klippeøen i Østersøen.

Med et stod det lysende klart, hvorfor naturplejen med levende dyr har så svære vilkår. Hvem pokker vil give sig i kast med at holde større husdyr, hvis ikke de kan blive slagtet rimelig nemt, billigt og smertefrit?

Under debatten i Gudhjem fortalte Thor Kure, der afgræsser statens arealer på klippeøen med sine ca. 100 kvæg, at han ikke længere kan få dem slagtet på Bornholm. Han må sende de levende dyr med færgen til Sjælland, hvorefter kroppene kommer retur.

Flytter får i døgndrift

Næsten hjemme skulle vi lige ind og tanke bilen på den lokale Statoil, og der holdt Frank med sin store firehjulstrækker og den der helt særlige trailer, der kan pakke får i to etager. Frank styrer sine 5000 får i samarbejde med Vallø Stift, men sneen var kommet voldsomt bag på ham, så nu kørte han i døgndrift for at hente får hjem i stalden.

Frank har den store trailer, fordi han afgræsser frøgræsmarker og naturarealer med sine får over det meste af Sjælland, men altså med hundredevis af dyr ad gangen. Det betyder selvfølgelig, at naturarealerne skal have en vis størrelse – og der skal være penge i afgræsningen – ellers kommer han ikke.

Frank og hans 5000 Vallø-får skal nok klare de store statslige opgaver, men den lille natur – mosaikken af grønne pletter, der er så livsvigtig for det store billede – den reddes kun af en mangfoldighed af helt lokale husdyrhold.

Fordele ved lokal slagtning

• Først og fremmest er det langt mindre besværligt at slagte hjemme end at skulle levere til et fjerntliggende slagtehus, når det kun drejer sig om at par dyr om året.
• For det andet er selve slagtedagen en stor, stor oplevelse for store såvel som små mennesker. Det er en værdifuld måde at bevare jordforbindelsen på, så at sige.
• Endelig er der hensynet til dyrene. Selvfølgelig kan man transportere dyr ordentligt, også fra Bornholm til Sjælland, men jo længere transport, desto større stress. Faktisk kan det komme til at betyde rigtig for kvaliteten af kødet, hvis dyrene ikke er i ro, når de slagtes.

Slagter-Poul og Kjeld Hansen med nyslagtet gris fra Kjeld's gård.

Muligheden for at få mere liv på landet

Skal al den gode snak om ”branding” af lokale råvarer bliver til mere end blot enkeltstående projekter, så SKAL der altså oprettes små lokale slagtehuse. Hvis ikke varerne fremstilles lokalt, så er der ingen ægte fortælling at markedsføre.

Nogle af de mange millioner, der tankeløst hældes ud over landdistrikterne til mere eller mindre individuelle projekter, bør dirigeres over i praktiske og fællesskabsorienterede, jordnære ordninger, der kan fremme lysten til at stifte græsningsselskaber og lysten til selv at holde græssende husdyr.

Efterlysning af viden om lokale slagtemuligheder

Det skal simpelthen gøres nemmere, sjover og billigere at holde dyr – og få dem slagtet.

Er der nogen blandt læserne, der ligger inde med gode idéer og praktiske erfaringer i etablering af slagtemuligheder, så henvend dig venligt til Landsforeningen Praktisk Økologi på info@praktiskoekologi.dk

Det samme gælder navne og adresser på lokale slagtere og slagtehuse, hvor man kan få sine dyr slagtet.

To nye restekogebøger!

Bogen Stop Spild af Mad- en kogebog med mere, er en imponerende kogebog med masser af information om madspild og en række forrygende opskrifter, som alle er baseret på et herligt mix af madrester og nye råvarer.

Foruden Forbrugerbevægelsen Stop Spild af Mad har en række danske madpersonligheder som Francis Cardenau, Katrine Klinken, Camilla Plum, Thomas Rode Andersen samt elever og lærere fra Suhrs Madakademiet bidraget til bogen.

Stop Spild af Mad kogebogen køber du hos saxo.com  til kr. 250,-

Miljøpunkt Bispebjerg, Brønshøj og Husum har udgivet kogebogen Restesafari – Turen går mod mindre madspild.

En koge-opslagsbog der med sit praktiske look og kasseopskrifter (se mere nedenfor) indbyder til hyppig anvendelse. Du kan bestille den her for kr. 25,-

Undgå madspild med madflow

Begge opskriftsbøger sælger deres budskab klart: For at undgå madspild skal vi blive langt bedre til at have skabe et madflow i vores køkkener, hvor vi hele tiden laver mad at det vi allerede har tilberedt sammen med nye råvarer!

Bøgerne har forskellige tricks så vi kan blive bedre til at både at planlægge vores madindkøb, bruge den mad vi allerede har (lavet) sammen med nye råvarer. Det er bare at komme i gang!

Restesafari – Turen går mod mindre madspild.

Restesafari bogen har gode råd til madens holdbarhed og opbevaring – to faktorer som spiller en stor rolle for udsmidning af mad.

Restesafari opdeler råvarerne i kasser, som for eksempel den lette grøntsagskasse, den fede grøntsagskasse, rodfrugtekasse, kålkassen kogekødskasse, kraftig ell. let fiskekasse..m.m.

Den gode pointe er, at vi får lettere ved at substituere nogle af råvarerne med andre af samme type fra kassen. For eksempel hvis en opskrift dikterer, at vi skal bruge torsk fra den lette fiskekasse og vi ikke har torsken, så kan vi i stedet anvende rødspætte, skrubbe eller hellefisk fra kassen.

Bogens opskrifter er lette at gå til, især da de er opdelt i rester af grønt, frugt, brød, kartofler & ris.

Efter at have læst bogen er jeg ikke i tvivl om at alt min mad i køleskabet kan bruges – selv æbleskrogene i sovsen, blendet broccolistok og kartoffelskræller.