Reparer dine materielle goder i stedet for at smide væk!

Share

Vi lever i et forbrugssamfund hvor køb og smid væk er den gennemgående proces for vores forbrug. Det er tilsyneladende helt normalt (og alment accepteret), at købe nye materielle goder og smide de ’gamle’ væk – i én uendelighed!

Vores køb og smid væk (forbrugs)mønster giver os en masse affald, og selvom vi ikke tænker over dette i det daglige, er det faktisk et stort problem for det globale miljø og for menneskeheden.

For affaldet forsvinder jo ikke op i det blå! Det flyder i havene, i naturen, på gaderne eller nedbrydes til kemiske stoffer, som skader sundheden for os og for den naturlige flora og fauna. Hvert år dumpes der 2.12 billioner tons affald! Se Amiiko.com for de hårde affaldsfacts

Se engang denne video The Story of Stuff, som forklarer konsekvenserne af vores brug- og smid væk kultur.

Vi kan ændre dette uhensigtsmæssige forbrugsmønster og starte med at anskaffe os materielle goder som er af høj kvalitet, som er produceret med hensyntagen til miljø og som kan repareres.

Det er som regel muligt at lade sine gode produkter reparerer, men hvor?? Det er jo ikke altid at vi selv har tid eller at vi er gode venner med vores værktøj.

Reparationsguiden kan hjælpe dig 

Reparationsguiden.dk er et netværk af reparatører landet rundt, som kan hjælpe dig! Klick ind under emnerne til venstre på siden og du finder reparatører for eksempelvis elektronik og møbler, ure og sko…

Reparationsguiden er en integreret del af Storskrald.dk, hvor du kan finde alle  mulige genbrugsprodukter. Storskrald.dk er en gratis service til alle borgere og du kan selv indrykke annoncer for ting du gerne vil af med, eller gå på opdagelse i de virtuelle genbrugscontainere!!