Musahar – Økologisk og Fair Interiør

Share

Musahar – et dansk/nepalesisk interiør-firma som har fair, økologiske og bæredygtige produkter.

Musahars produkter har nytænkende og unikke designs. Her finder du både fuglepuder, slange og hynder til stole samt kaffevarmere og tæpper. Materialerne er økologisk bomuld og brændenælde fra Himalayas bjerge og fyldet er ubehandlet yak-uld – intet andet!

Historien

Ideen til Musahar blev startet af Anne Mette Nordfalk, der arbejdede som informationsmedarbejder i Nepal. Mødet med landet og dets fattigdom gjorde så stort et indtryk på Anne Mette, at hun fik lyst til at starte sine egne projekter for at hjælpe.

”Det er svært at sige, hvordan det hele startede. Måske den dag jeg mødte kvinderne i Soiya første gang? Eller den dag jeg hørte, at maoisterne havde taget deres marker tilbage og at de sultede?”.

Det var i hvert fald på det tidspunkt, at Anne Mette begyndte at gruble over, hvordan man kunne hjælpe kvinderne. Ideen faldt på syning, og heldet gjorde, at Anne Mette mødte Karen Bagge, designeren bag de populære ”Karen Bagge ugler”.

Hun sagde ja til at designe en pude, som kvinderne i Soiya kunne sy.

Kilde: boligliv.dk

Visionen

Alle produkter fra det 2 år gamle firma produceres på firmaets egen systue i landsbyen Soiya i det sydlige Nepal.

Kvinderne på systuen har fået et andet liv via det danske firma. Kvinderne kommer fra Musahar kasten, som er én af Nepals laveste kasteordner.

 I stedet for at vælge en eksisterende systue med relativt velstående syersker, valgte Musahar at tage langt ud på landet og her uddanne 23 kvinder fra Musahar-kasten. ”Vores syersker var løstanstatte markarbejdere og har stort set alle en fortid som gældsslaver. Nu er de et professionelt produktions-team, der producerer skandinavisk design i høj kvalitet”, fortæller designer og medejer Karen Bagge.

”Vores vision har været at skabe en socialt og miljømæssigt bæredygtig forretning, der giver kvinderne og deres familier et bedre liv på deres egne præmisser og samtidig forurener mindst muligt. Vi har allerede knapt 30 forhandlere rundt om i Danmark, der sælger vores produkter og på den måde er med til at gøre dette til virkelighed. Ved at åbne vores egen butik, håber vi at styrke visionen yderligere og samtidig fortælle vores fantastiske historie til mange flere mennesker”, forklarer medejer Anne Mette Nordfalk

Mere information

Den eventyrlige historie om, hvordan Musahar blev til kan læses på www.musahar.dk herfra kan man også gå på opdagelse i den nye web-butik, der lægger ud med gode tilbud og mange nye og spændende produkter.

Økoliv vil klart anbefale at man kigger på Musahar’s blog som via smukke fotos og levende beskrivelser illustrerer forholdende for kvinderne i Nepal.

 

Kontakt Musahar på Tlf: 31450228 eller info@musahar.dk