Vores fødevarer bærer rundt på en tung klimabelastende rygsæk.
Ret velkendt er det, at verdens kødproduktion er en stor klimabelastning, men fødevarernes medfølgende transport og emballage har ligeledes store effekter på klima og miljø.
Udstillingen HungryPlanet, som pt. udstilles i Runde Taarn (til den 27. marts 2011), tegner skarpe billeder af vores fødevarers klima- og miljømæssige belastninger.
Transport
Den globale fødevaretransport er et mylder af fly, skibs, tog og lastbilsrejser – kloden rundt. Eksemplet om den norske torsk, der laves til fiskepinde i Kina og sælges i Danmark, illustrerer det vanvittige transportsystem. Effektivt javist, men dette spind af globale transportveje kræver enorme mængder af energi!
Det er ikke svært at se, at nyopgravede gulerødder eller gulerødder hentet fra en lokal gård i nærheden er langt mere energibesparende end køb af de små minigulerødder produceret mange tusinder kilometer væk.
Brug af råvarer til madlavningen har generelt en mindre klimabelastning end forarbejdede og raffinerede fødevarer og de lokale råvarer er naturligvis de mindst belastende!
Se planchen om transport og fødevarer her.
Fødevareforbrug
De levende fotos af forskellige familier, fra alle verdenshjørner, viser tydeligt, at der er kæmpe forskel i vores fødevareforbrug! Både mængderne af mad og drikke og ikke mindst mængderne af emballage!
Familien Molloy i Australiens Brisbane bruger 1.822,50 kr. på mad om ugen. Familien Ayemes i Sydamerikas Ecuador klarer sig med 189,30 kr.
Hvad bruger vi selv? Miljøpunkt Indre by og Christianshavn, som står bag udstillingen, har lavet et beregningsprogram for familiens madforbrug. Prøv engang at regne på dit eget madforbrug. Skemaet finder du her.
Emballage
Emballage rimer godt på fødevarer! I takt med at vores fødevarer transporteres kloden rundt, skal holde sig i lang tid, se indbydende ud, og brandes til forbrugeren, så spiller emballagen en gevaldig rolle.
Når hver dansker smider 7 kg affald ud pr. dag, så udgør fødevareemballagen den største andel. Men hvor forsvinder emballagen hen og er det overhovedet nødvendigt med al den emballage?
Store mængder af plastikposer og plastikflasker finder deres vej til havene, hvor de forurener plante- og dyreliv. Inden for det sidste år er havene tilført 1.097.202 tons plastic, svarende til at havende nu har plastic i størrelsesordenen 16.663.681.92 Km2! Kilde: Amiiko.com Se denne video om plasticaffald i verdenshavne:
Affald er en værdifuld ressource, som kan indgå i fremstillingen af nye produkter.
På udstillingens planche om emballage er der et eksempel på, at 135 bakker leverpostej kan levere det aluminium, der skal bruges til at fremstille en cykel!
Desværre køres en stor del aluminium til forbrændingsanlæggene (ca. 13.500 tons). Det er aldeles spild, for aluminium er et særligt velegnet genanvendelsesmateriale. Ved genanvendelse af aluminium spares 95 % af den energi, som normalt bruges til at fremstille nye aluminiumsprodukter.
De 13.500 tons aluminium kunne ellers anvendes til fremstilling af 5 millioner cykler…..!
Vi kan være med til at nedsætte emballageforbruget ved at bruge stofposer og sige konsekvent nej til plasticposer, købe de varer som har mindst emballage svøbt om sig, og så sortere vores emballage til genanvendelse (komposterbart, aluminium, papir, pap, metal, elektronik, glas og flere slags plastik).
Også i øvrigt huske på disse tre ord:
REUSE, REDUCE, RECYCLE
Se linksamlingen fra Hungry Planet’s temaplancher her.
Læs mere om emballage på Økoliv her.
Se Samvirkes tema om emballage.
Plastic i vores verdenshave: http://www.plasticoceans.net/
Fin oplysende side.
Jeg fungerer bedst ud fra den tilgang til livet, at jeg må begynde med mig selv.
På et tidspunkt for flere år siden tog jeg en difinitiv beslutning om aldrig igen at spise kød, meget hurtigt blev jeg opmærksom på at heller ikke det som kommer fra dyr er hensigstmæssigt, hverken for min kropsintelligens eller for , nogle vil kalde det åndelighed. Jeg tænker på det som at alle skal vi have ret til at ånde, hvilket først og fremmes betyder at vi hver især må lade alle andre leve. Vi kommer ikke videre før mennesker og dyr holder op med at jagte , spise og spærre hinanden inde, såvel i bure, stalde og hospitaler.
Men jeg har også erfaret at jeg ikke kan tage valget for andre uden en lovændring, og er det den vej vi går, så er det ikke længere et frit valg, men måske det kommer på et tidspunkt.
Ingen tvivl om her vil være mad til alle individer hvis jorden bruges til føde til alle og ikke mest til dyr, som spises af mennesker.
Klima, sundhed og livsstil går hånd i hånd.
Hjerteligst Susanne HOlgaard Svendsen.
Tak Susanne for dine fine ord og stor respekt herfra om din indstilling til og adfærd i livet!