Hvad gør man som forældre når ens lille barn bliver meget syg af mælkeerstatning? Forfatteren til artiklen, som bla. er kostvejleder og biopat, Berit Zenia Fagergaard, har oplevet, at modermælkserstatning ikke er en ernæringsmæssig korrekt form for tilskud og bringer sin beretning her:
Ønskes – forskning i næringsrige alternativer til modermælkserstatninger!
Jeg tænker ofte på, hvilken udbytterig udfordring det ville være for ernæringsvidenskaben at forske mere i næringsrige alternativer til modermælkserstatninger. Der er helt sikkert andre end mig, der på et tidspunkt får brug for et tilsvarende, næringsrigt alternativ til de nuværende modermælkserstatninger, men som ikke har de samme muligheder, som jeg, for selv at fremstille det.
Da vi stod midt i det som forældre, oplevede vi det som rigtig barskt og frustrerende, fordi vi ikke kunne hente nogen hjælp og forståelse fra sundhedsmyndighederne. Ikke engang sundhedsplejersken hverken kan eller må rådgive i disse situationer på egen hånd, men skal i stedet henvise til lægen.
Det er f.eks. lægens vurdering om dit barn er allergiker eller ej. Barnet skal først gennem en masse undersøgelser, der primært fokuserer på den klassiske mælkeallergi, selvom intolerans kan være lige så invaliderende for barnet.
Hvis vi forældre ikke opnår lægens opbakning/diagnose eller ”blå stempel”, så er vi dårligt stillede økonomisk og socialt. For det er sådan, at institutioner i dag kan forlange dokumentation for et ”mælkehandicap”. Hvis lægen ikke kan diagnosticere en mælkeallergi, så er personalet ikke forpligtiget til at samarbejde med forældrene omkring f.eks. en udelukkelse af mælkeprodukter, selv om forældrenes egne observationer viser en klar forbedring uden mælk.
Historien:
Her vil jeg fortælle om Mathias, vores søn; der var født som præmaturbarn 3½ måned for tidligt.
Sagen er den, at mit barn reagerede på mælk uanset om proteinet var spaltet eller ej, og alle modermælkserstatninger på markedet (som det er i dag) indeholder enten mælk eller soja.
Allerede på hospitalet i hans første levetid, gav de ham uspaltede komælksproteiner. De dryssede mælkepulver ned i min ellers sparsomme modermælk, der blev suppleret med andre kvinders ammemælk.
Senere da min mælk, samt anden ammemælk – ikke slog til, modtog Mathias i stedet højt koncentreret nutramigen.
På neontalafdelingen i Glostrup modtog vi forældre en seddel om nødvendigheden af fosfattilskud som forebyggelse mod knogleskørhed senere i livet, og efter en blodprøve, konstaterede de, at vores dreng skulle have dette tilskud.
Jeg undrede mig over, at de ikke inkluderede andre vigtige mineraler og tog deres indbyrdes balance med i deres betragtning, da for meget fosfat ellers vil skylle disse mineraler ud, og derved skabe en skæv balance, og dermed få den modsatte effekt end den ønskede og dermed virke knogleafkalkende.
Så vores lille Mathias blev pumpet (sondemadet) med hele komælksproteiner og fosfattilskud, uden at få andet mineral- og vitamintilskud end (tungtoptagelig) jern samt D-dråber, længe før hans organer var færdigudviklede, og før han var i stand til at kunne spalte proteinet.
Da vi kom hjem fra hospitalet, var hans fordøjelse gået helt i stå, og han havde slim og luftvejsproblemer, der blev forværret dag for dag.
Det var værst om natten, hvor han vågnede op og hostede voldsomt. Han kunne ikke trække vejret pga. al den slim der havde sat sig fast. Til sidst sad jeg stort set med ham hver nat. Jeg trøstede ham og lagde ham tæt ind til mig for at få ham til ro.
Det var meget hårdt at opleve hver gang Mathias fik det dårligere. Vi følte os som forældre fuldstændig magtesløse. Dagligt lød han som en gammel kaffemaskine der stod og bryggede. Noget af det skyldtes dog arvvæv fra slanger, sonder og iltapparater fra kuvøsen.
Sagen blev heller ikke bedre da de kun kunne tilbyde Laktulose (et afføringsmiddel) som løsning til hans forstoppelse. Da jeg spurgte hvor længe de regnede med, at han skulle have det, lød svaret: ”Til han får fast føde !”. Det svar kunne jeg jo med min baggrundsviden ikke bruge til noget, da jeg for det første ved, at der må være noget, der ikke fungerer som det skal. For det andet, at det er lever, galde, bugspytkirtlen samt nyrer, der endnu ikke er modnet til fordøjelsen.
Det er efter min mening dybt kritisabelt og alt for ensidigt kun at rette behandlingen mod en ”kunstig” stimulering af tarmen med et afføringsmiddel, som uheldigvis også var en symptombehandling med mælkesukker!
Den reelle risiko ved længerevarende brug af afføringsmidler er desuden, at de kan gøre tarmsystemet trægt, hvorved der opstår en vis afhængighed.
Mælkesukker og dårlig tarm er en rigtig dårlig cocktail. For sukker nærer en usund tarmflora, og laktulose er ekstremt sukkerholdigt.
Kosttilskud forbedrede barnets tilstand
Vores første håb for Mathias blev en række fantastiske homøopatiske midler fra Holistica Medica, der forbedrede hans luftveje og satte gang i hans fordøjelse.
De var både skånsomme og effektive, og bare det at Mathias kom af med sin hårde afføring 1-2 gange dagligt gjorde hans trivsel helt klart bedre og vores bekymringer mindre.
For at styrke hans slimhinder, knogler, generelle vækst og ikke mindst hans immunforsvar fik han kosttilskud med fokus på A-, D-, E-, B- og C-vitamin samt zink, silicium, calcium og magnesium (fra Solaray eller Koral-algekalk fra Helios) samt bioflavonoider.
Til tider fik han temmelig høje doseringer, når hans immunforsvar var helt nede pga. de før nævnte gener, men præmature børn har jo øgede behov.
Mht. K- vitamin, der også er nødvendig for knoglevæksten, vurderede vi, at han fik dækket sit behov med al den grønne kost. Af olier fik han preglandin (pga. GLA-indholdet ) Senere fik han EPA – GLA fra Biosym samt koldpresset solsikkeolie.
Der var dog stadig nogle problemer med hans luftveje, og selvom der var gang i hans fordøjelse, så fik han i stedet diarré, der var grønlig og ildelugtende.
Kombinationen:Fravær af mælk og de fortsatte homøopatiske midler virkede.
Vi fik stigende mistanke til, at modermælkserstatningen kunne være problemet, og vi besluttede forsøgsvis at undlade mælken helt en uge, for at se om den kunne være årsagen.
Og det var den, viste det sig.
På blot en uge forsvandt den ildelugtende, grønlige diarré, samt resten af slimen i luftvejene.
På 2.-dagen på mælkefri kost slog Mathias ud over hele kroppen. Han fik røde prikker, hvilket foruroligede, men det varede gudskelov kun en dag. Vi formoder, det var kroppens reaktion på en ”forgiftning”, der nu var ved at slippe/udrenses.
Alternativ modermælkserstatning
Siden stod det på alternativ ”modermælkserstatning” på programmet tilberedt fra bunden af forskellige økologiske/biodynamiske korn uden gluten (Aurion: quinoa, hirse, majs og ris), der blev kogt på økologiske grøntsager samt hvidløg, ingefær, tang, grøn te, brændenælde eller andre urter. Nogle gange også med kogte blendede grøntsager sammen med korn, for at øge optageligheden og tilføre nogle gode næringskilder.
Dette blev blandet med f.eks. mandel/sesamfrø/solsikkemælk samt olivenolie, der supplerer hinanden godt hvad angår vitaminer, mineraler, kulhydrater, proteiner samt essentielle fedtsyrer.
Alt dette sigtes meget fint og hældes på flasker, og opbevares max 2 dage i køleskab.
Vi supplerede med fast føde, hovedsageligt: Korn, grøntsager, frugt (avokado), skovbær, mandler, knuste sesamfrø / hørfrø, solsikke, hybenpulver, Aloe Vera og i perioder også KräuterBlut, som er et letoptageligt jerntilskud på urtebasis.
Mathias fik naturligvis ikke alt dette på samme tid, men det var hans ”madlager”.
Vi førte dagbog, og dag for dag blev nøje udtænkt, således at han fik en varieret kost.
Hvad er der så kommet ud af alle vores anstrengelser:
Vi har fået en sund og raks dreng, der vokser fuldstændig normalt, og som stortrives.
Det har klart været en lettelse, at vi havde mod til at fjerne en af de væsentlige årsager til hans konstante dårlige tilstand og dermed forbedre hans vækstmuligheder og dagligdag.
Vi er glade for at vi havde modet til at fjerne mælken fra Mathias kost.
Mathias er klart et levende eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at vokse op uden mælk, uden at mangle næringsstoffer overhovedet. Men det er et stort arbejde hver dag at stå og veje, koge, trække, blende, sigte og hælde på flaske.
Det er tankevækkende med den ensidige fokusering på allergi og arvelighed.
Børn, der reagerer biokemisk negativt på nogle bestemte fødevarer, og hvor det lægeligt ikke kan måles, vejes eller forklares, må leve med de manglende hensyn pga. lægens nedsatte forståelse og respekt. Mange vil i stedet få andre diagnoser senere i livet, da allergier har mange ansigter – fysisk, psykisk og mentalt.
Vi er disponeret for allergi i familien, og vi ville ikke vente på andres eksperters udsagn. For os drejede det sig om at fjerne årsagen i tide, for at undgå, at det udviklede sig til værre diagnoser. Mathias kunne i så fald ende med at blive unødvendigt fejlmedicineret.
Hvis Mathias ikke tålte mælk, der forringede hans livskvalitet, så skulle – og skal – han ikke have mælk, slut!
Andre aspekter som eksempelvis miljøfaktorer – dårligt indeklima med fugt og svampesporer, forurening med tungmetaller og hormonlignende stoffer, elektromagnetisk stråling, for lidt amning, for tidligt introduktion af fødeemner, fejlernæring, stress og andre årsager som har mindst lige så stor en indvirkning på børns sundhed.
Der mangler åbenhed og debat om hvorledes disse faktorer påvirker vores sundhed. Der er brug for en udstrakt hånd til de der lider, og der er brug for en tidligere identificering af allergi og intolerans, hvis livskvaliteten skal forbedres for disse mange mennesker.
Børn skal hjælpes på vej immunologisk
Der er en god grund til at anbefale amning i mindst 4 måneder, og at udelade komælksprodukter i barnets kost indtil da. Det er jo bl.a. for at barnets immunforsvar kan blive styrket af moderens mælk. Kroppen får da mulighed for at modne som den skal, og til bl.a. at danne laktase-enzymer til at nedbryde mælkesukker inden kroppen bliver bombarderet med mælkeprodukter.
Der stilles desværre sjældent spørgsmålstegn ved modermælkserstatninger, som er fyldt med stoffer fra mælk og som mangler essentielle fedtsyrer, der er ret vigtige for specielt børns opvækst.
Mælk er sandsynligvis den største risikofaktor hvad angår kolik, dårlig fordøjelse, infektioner og andre betændelsestilstande, eksemer, slim og dårlige luftveje m.m. hos børn.
Desværre får man det indtryk, at mælkeindustrien danner parløb med sundhedsmyndighederne, der igen og igen fremhæver mælkens indhold af kalk og proteiner og påpeger, at ½ liter mælk om dagen nærmest er en livsnødvendighed. De gør det på trods af, at et flertal af jordens befolkning genetisk set ikke tåler mælk og derfor ikke drikker det, men lever udmærket alligevel.
Det er påkrævet med en holdningsændring, både hos den enkelte og hos de offentlige instanser.
Derfor vil vi gerne dele ud af vores erfaringer om, at der er håb at hente uden mælk.
Kosten har endnu engang vist sig at være stærk ”medicin” for sundheden. Den skal vi behandle med respekt – sammen med de fremragende kosttilskud, urter og homøopatmidler som støtter, når det er gået galt.
Noter
Denne artikel er et let redigeret udgave af en artikel fra 2005.
Relevante artikler
Er mælk lige så sundt, som vi får at vide? I denne artikel er samlet en lille, men interessant bunke citater, der peger på, at vi burde finde en erstatning for denne drik.
Videnskab.dk har en artikel om den omtalte bog ‘Mælk og sundhed, hvad er det, du drikker’, der udkom i maj 2010.
Ja det er et underligt problem. Selv læger ved, at alt er umodent på det præmature barn. Så det burde ligge lige for, at tænke, at maden skal være så naturlig som overhovedet muligt.(Ligesom det er et underligt problem, at et hospital med en fødeafdeling ikke skulle kunne levere modermælk?)
Det er så desværre i særligt specielle situationer nødvendigt at tage sagen i egen hånd, fordi lægerne ikke har den fornødne viden. Det kan være ret angstprovokerende.
Derfor er det godt at I fortæller historien igen om at det kan lade sig gøre at få et ordentligt liv – uden mælk
Har I også en opfølgning på hvordan Mathias’ fødevareproblemer har ændret sig over årene? Kan han nu tåle flere madvarer end før?
Hej Henrik.
Tak for dit svar.
Ja nu er Mathias blevet 6 år.. Og et kærligt fantastisk stærk sund dreng, med masser af appetit på livet, nærmest umætteligt.Hans knoglebygning er fin og intakt.
Han er begavet både med at kunne fokusere og være med i moterikken.
Han er også god til at lege socialt med andre børn..
Den eneste svaghed er nok at han er sanseligt følsom. Og at verden kan blive for overvældende når der er for meget larm, støj og uro..
Så kan han reagerer ved at vågne op om natten og ikke kan finde sin hvile.
Det kan skyldes hans fortidlig fødsel på de 3½ mrd, hvor han havde en C-pap (iltmaske) tæt op til ansigt (næse og ører) som larmede voldsomt meget, og da børns sanse-nervesystem udvikles den sidste del af graviditeten, kan jeg nemt forestille hvad det har gjort med Mathias.
I artiklen fik jeg ikke fortalt at de på hospitalet gav ham Dopram (opvågningsmiddel til voksne mennesker efter operation) som ikke er testet på børn, samt coffeincitrater (et par kopper kaffe dagligt) fordi han holdte op med at trække vejret temmelig mange gange.. (Idag spørg jeg mig selv om det kan bl.a. kan skyldes de uspaltede komælksprotein pulver de tilførte maden)
Det fik han i en helt måned, hvilken gav ham bivirkninger af f.eks. forhøjet blodtryk, ødemer både i øjne (gav blodkarsprængning i begge øjne) fod og benryg.. Lignede en bokser der lige var kommet ud af ringen. Disse medikamenter blev først stoppet da de stærke bivirknnger indtræf..
Alt det er fortid nu, og det heldigvis kun i den rigitge retning.
Jeg har siden vores succes historie rette henvendelse til hospital og læger, som i første omgang var meget imponeret over hans kostitution og sundhed og ville jeg vide hvad jeg havde gjort.
Har derfor også sendt artikel, men har intet hørt tilbage.
Hvilket undrer mig, idet det er et stort problem med fortidlige fødte børn og deres immunforsvar.
De bedste hilsner
Zenia
Hej Henrik.
Glemte at skrive omkring maden..
Vi afholder ham så vidt muligt fra mælkeprodukter, da det stadig kan forværre hans slimhinder.
Det er ok en gang imellem, men så vidt muligt undgår vi det helt.
Han er faktisk god til at mærke det…og siger selv fra.
Vi passer på med sukker, konserveringsmidler, aspartam, osv.
Gir ham olier så som fiskeolier, hvilket har en fantastisk god effekt på hans nervesystem.
Hvis han blir urolig om aftene, sover vi med ham.. Gir ham nogle lette homøopatiske dråber osv. og sørger for rolige rammer.
Hej
Jeg syntes din artikkel er meget spændende og deler mange af dine synspunkter.
Jeg er selv mor til en præmatur pige (født i uge 25). Hun døjer meget med slim og er nu gået over på erstatning (Nan HA1) da jeg ikke har mere udmalket mælk. Det har skabt en del problemer, hendes mave er forstoppet og hun presser meget og det gør tydeligt ondt på hende.. Det er ikke sjovt at se på. Vi sidder derfor nu og er interesseret i at se om vi kan gøre noget. Jeg ledte derfor på nette da jeg også har komælken mistænkt for at gøre noget af det..
Efter vi har læst din artikkel er vi blevet interesseret i at evt prøve at give hende mælkefri kost og se om det har en effekt..
Af kosttilskud får hun jern dråber, d-vitamin og er nu startet på dråberne BioGaia som skulle hjælpe på maven også får hun selvfølgelig laktulose som vi meget gerne vil af med.. Hun er nu 4 1/2 månede (ik korrigeret) og ved ikke helt hvornår jeg skal starte på grød..
Mit spørgsmål er hvor gammel var Mathias da i valgte mælken fra? Og kan du hjælpe med mere specifikt hvordan i lavede maden til ham..
Ser fra til at høre fra dig..
Hej Camilla – mange tak for at dele din histore med os andre og sætte yderligere fokus på, at mælk kan skabe problemer. Måske du skulle forsøge at kontakte Zenia direkte? Jeg sender dig hendes mailadresse pr mail.
Med venlige hilsener
Mette