Når mælk er en belastning for helbredet

Share

Hvad gør man som forældre når ens lille barn bliver meget syg af mælkeerstatning? Forfatteren til artiklen, som bla. er kostvejleder og biopat, Berit Zenia Fagergaard, har oplevet, at modermælkserstatning ikke er en ernæringsmæssig korrekt form for tilskud og bringer sin beretning her:

Ønskes – forskning i næringsrige alternativer til modermælkserstatninger!

Jeg tænker ofte på, hvilken udbytterig udfordring det ville være for ernæringsvidenskaben at forske mere i næringsrige alternativer til modermælkserstatninger. Der er helt sikkert andre end mig, der på et tidspunkt får brug for et tilsvarende, næringsrigt alternativ til de nuværende modermælkserstatninger, men som ikke har de samme muligheder, som jeg, for selv at fremstille det.

Da vi stod midt i det som forældre, oplevede vi det som rigtig barskt og frustrerende, fordi vi ikke kunne hente nogen hjælp og forståelse fra sundhedsmyndighederne. Ikke engang sundhedsplejersken hverken kan eller må rådgive i disse situationer på egen hånd, men skal i stedet henvise til lægen.

Det er f.eks. lægens vurdering om dit barn er allergiker eller ej. Barnet skal først gennem en masse undersøgelser, der primært fokuserer på den klassiske mælkeallergi, selvom intolerans kan være lige så invaliderende for barnet.

Hvis vi forældre ikke opnår lægens opbakning/diagnose eller ”blå stempel”, så er vi dårligt stillede økonomisk og socialt. For det er sådan, at institutioner i dag kan forlange dokumentation for et ”mælkehandicap”. Hvis lægen ikke kan diagnosticere en mælkeallergi, så er personalet ikke forpligtiget til at samarbejde med forældrene omkring f.eks. en udelukkelse af mælkeprodukter, selv om forældrenes egne observationer viser en klar forbedring uden mælk.

Historien:

Her vil jeg fortælle om Mathias, vores søn; der var født som præmaturbarn 3½ måned for tidligt.

Sagen er den, at mit barn reagerede på mælk uanset om proteinet var spaltet eller ej, og alle modermælkserstatninger på markedet (som det er i dag) indeholder enten mælk eller soja.

Allerede på hospitalet i hans første levetid, gav de ham uspaltede komælksproteiner. De dryssede mælkepulver ned i min ellers sparsomme modermælk, der blev suppleret med andre kvinders ammemælk.

Senere da min mælk, samt anden ammemælk – ikke slog til, modtog Mathias i stedet højt koncentreret nutramigen.

På neontalafdelingen i Glostrup modtog vi forældre en seddel om nødvendigheden af fosfattilskud som forebyggelse mod knogleskørhed senere i livet, og efter en blodprøve, konstaterede de, at vores dreng skulle have dette tilskud.

Jeg undrede mig over, at de ikke inkluderede andre vigtige mineraler og tog deres indbyrdes balance med i deres betragtning, da for meget fosfat ellers vil skylle disse mineraler ud, og derved skabe en skæv balance, og dermed få den modsatte effekt end den ønskede og dermed virke knogleafkalkende.

Så vores lille Mathias blev pumpet (sondemadet) med hele komælksproteiner og fosfattilskud, uden at få andet mineral- og vitamintilskud end (tungtoptagelig) jern samt D-dråber, længe før hans organer var færdigudviklede, og før han var i stand til at kunne spalte proteinet.

Da vi kom hjem fra hospitalet, var hans fordøjelse gået helt i stå, og han havde slim og luftvejsproblemer, der blev forværret dag for dag.

Det var værst om natten, hvor han vågnede op og hostede voldsomt. Han kunne ikke trække vejret pga. al den slim der havde sat sig fast. Til sidst sad jeg stort set med ham hver nat. Jeg trøstede ham og lagde ham tæt ind til mig for at få ham til ro.

Det var meget hårdt at opleve hver gang Mathias fik det dårligere. Vi følte os som forældre fuldstændig magtesløse. Dagligt lød han som en gammel kaffemaskine der stod og bryggede. Noget af det skyldtes dog arvvæv fra slanger, sonder og iltapparater fra kuvøsen.

Sagen blev heller ikke bedre da de kun kunne tilbyde Laktulose (et afføringsmiddel) som løsning til hans forstoppelse. Da jeg spurgte hvor længe de regnede med, at han skulle have det, lød svaret: ”Til han får fast føde !”. Det svar kunne jeg jo med min baggrundsviden ikke bruge til noget, da jeg for det første ved, at der må være noget, der ikke fungerer som det skal. For det andet, at det er lever, galde, bugspytkirtlen samt nyrer, der endnu ikke er modnet til fordøjelsen.

Det er efter min mening dybt kritisabelt og alt for ensidigt kun at rette behandlingen mod en ”kunstig” stimulering af tarmen med et afføringsmiddel, som uheldigvis også var en symptombehandling med mælkesukker!

Den reelle risiko ved længerevarende brug af afføringsmidler er desuden, at de kan gøre tarmsystemet trægt, hvorved der opstår en vis afhængighed.

Mælkesukker og dårlig tarm er en rigtig dårlig cocktail. For sukker nærer en usund tarmflora, og laktulose er ekstremt sukkerholdigt.

Kosttilskud forbedrede barnets tilstand

Vores første håb for Mathias blev en række fantastiske homøopatiske midler fra Holistica Medica, der forbedrede hans luftveje og satte gang i hans fordøjelse.

De var både skånsomme og effektive, og bare det at Mathias kom af med sin hårde afføring 1-2 gange dagligt gjorde hans trivsel helt klart bedre og vores bekymringer mindre.

For at styrke hans slimhinder, knogler, generelle vækst og ikke mindst hans immunforsvar fik han kosttilskud med fokus på A-, D-, E-, B- og C-vitamin samt zink, silicium, calcium og magnesium (fra Solaray eller Koral-algekalk fra Helios) samt bioflavonoider.

Til tider fik han temmelig høje doseringer, når hans immunforsvar var helt nede pga. de før nævnte gener, men præmature børn har jo øgede behov.

Mht. K- vitamin, der også er nødvendig for knoglevæksten, vurderede vi, at han fik dækket sit behov med al den grønne kost. Af olier fik han preglandin (pga. GLA-indholdet ) Senere fik han EPA – GLA fra Biosym samt koldpresset solsikkeolie.

Der var dog stadig nogle problemer med hans luftveje, og selvom der var gang i hans fordøjelse, så fik han i stedet diarré, der var grønlig og ildelugtende.

Kombinationen:Fravær af mælk og de fortsatte homøopatiske midler virkede.

Vi fik stigende mistanke til, at modermælkserstatningen kunne være problemet, og vi besluttede forsøgsvis at undlade mælken helt en uge, for at se om den kunne være årsagen.

Og det var den, viste det sig.

På blot en uge forsvandt den ildelugtende, grønlige diarré, samt resten af slimen i luftvejene.

På 2.-dagen på mælkefri kost slog Mathias ud over hele kroppen. Han fik røde prikker, hvilket foruroligede, men det varede gudskelov kun en dag. Vi formoder, det var kroppens reaktion på en ”forgiftning”, der nu var ved at slippe/udrenses.

Alternativ modermælkserstatning

Siden stod det på alternativ ”modermælkserstatning” på programmet tilberedt fra bunden af forskellige økologiske/biodynamiske korn uden gluten (Aurion: quinoa, hirse, majs og ris), der blev kogt på økologiske grøntsager samt hvidløg, ingefær, tang, grøn te, brændenælde eller andre urter. Nogle gange også med kogte blendede grøntsager sammen med korn, for at øge optageligheden og tilføre nogle gode næringskilder.

Dette blev blandet med f.eks. mandel/sesamfrø/solsikkemælk samt olivenolie, der supplerer hinanden godt hvad angår vitaminer, mineraler, kulhydrater, proteiner samt essentielle fedtsyrer.

Alt dette sigtes meget fint og hældes på flasker, og opbevares max 2 dage i køleskab.

Vi supplerede med fast føde, hovedsageligt: Korn, grøntsager, frugt (avokado), skovbær, mandler, knuste sesamfrø / hørfrø, solsikke, hybenpulver, Aloe Vera og i perioder også KräuterBlut, som er et letoptageligt jerntilskud på urtebasis.

Mathias fik naturligvis ikke alt dette på samme tid, men det var hans ”madlager”.

Vi førte dagbog, og dag for dag blev nøje udtænkt, således at han fik en varieret kost.

Hvad er der så kommet ud af alle vores anstrengelser:

Vi har fået en sund og raks dreng, der vokser fuldstændig normalt, og som stortrives.

Det har klart været en lettelse, at vi havde mod til at fjerne en af de væsentlige årsager til hans konstante dårlige tilstand og dermed forbedre hans vækstmuligheder og dagligdag.

Vi er glade for at vi havde modet til at fjerne mælken fra Mathias kost.

Mathias er klart et levende eksempel på, at det sagtens kan lade sig gøre at vokse op uden mælk, uden at mangle næringsstoffer overhovedet. Men det er et stort arbejde hver dag at stå og veje, koge, trække, blende, sigte og hælde på flaske.

Det er tankevækkende med den ensidige fokusering på allergi og arvelighed.

Børn, der reagerer biokemisk negativt på nogle bestemte fødevarer, og hvor det lægeligt ikke kan måles, vejes eller forklares, må leve med de manglende hensyn pga. lægens nedsatte forståelse og respekt. Mange vil i stedet få andre diagnoser senere i livet, da allergier har mange ansigter – fysisk, psykisk og mentalt.

Vi er disponeret for allergi i familien, og vi ville ikke vente på andres eksperters udsagn. For os drejede det sig om at fjerne årsagen i tide, for at undgå, at det udviklede sig til værre diagnoser. Mathias kunne i så fald ende med at blive unødvendigt fejlmedicineret.

Hvis Mathias ikke tålte mælk, der forringede hans livskvalitet, så skulle – og skal – han ikke have mælk, slut!

Andre aspekter som eksempelvis miljøfaktorer – dårligt indeklima med fugt og svampesporer, forurening med tungmetaller og hormonlignende stoffer, elektromagnetisk stråling, for lidt amning, for tidligt introduktion af fødeemner, fejlernæring, stress og andre årsager som har mindst lige så stor en indvirkning på børns sundhed.

Der mangler åbenhed og debat om hvorledes disse faktorer påvirker vores sundhed. Der er brug for en udstrakt hånd til de der lider, og der er brug for en tidligere identificering af allergi og intolerans, hvis livskvaliteten skal forbedres for disse mange mennesker.

Børn skal hjælpes på vej immunologisk

Der er en god grund til at anbefale amning i mindst 4 måneder, og at udelade komælksprodukter i barnets kost indtil da. Det er jo bl.a. for at barnets immunforsvar kan blive styrket af moderens mælk. Kroppen får da mulighed for at modne som den skal, og til bl.a. at danne laktase-enzymer til at nedbryde mælkesukker inden kroppen bliver bombarderet med mælkeprodukter.

Der stilles desværre sjældent spørgsmålstegn ved modermælkserstatninger, som er fyldt med stoffer fra mælk og som mangler essentielle fedtsyrer, der er ret vigtige for specielt børns opvækst.

Mælk er sandsynligvis den største risikofaktor hvad angår kolik, dårlig fordøjelse, infektioner og andre betændelsestilstande, eksemer, slim og dårlige luftveje m.m. hos børn.

Desværre får man det indtryk, at mælkeindustrien danner parløb med sundhedsmyndighederne, der igen og igen fremhæver mælkens indhold af kalk og proteiner og påpeger, at ½ liter mælk om dagen nærmest er en livsnødvendighed. De gør det på trods af, at et flertal af jordens befolkning genetisk set ikke tåler mælk og derfor ikke drikker det, men lever udmærket alligevel.

Det er påkrævet med en holdningsændring, både hos den enkelte og hos de offentlige instanser.

Derfor vil vi gerne dele ud af vores erfaringer om, at der er håb at hente uden mælk.

Kosten har endnu engang vist sig at være stærk ”medicin” for sundheden. Den skal vi behandle med respekt – sammen med de fremragende kosttilskud, urter og homøopatmidler som støtter, når det er gået galt.

Noter

Denne artikel er et let redigeret udgave af en artikel fra 2005.

Relevante artikler

Græd ikke over spildt mælk

Er mælk lige så sundt, som vi får at vide? I denne artikel er samlet en lille, men interessant bunke citater, der peger på, at vi burde finde en erstatning for denne drik.

Videnskab.dk har en artikel om den omtalte bog ‘Mælk og sundhed, hvad er det, du drikker’, der udkom i maj 2010.