10:10 kampagnen – nedsæt 10% af dit CO2 forbrug

Share

Opfordring til Økoliv’s læsere – tilmeld dig 10:10 kampagnen og send budskabet videre..

10:10 kampagnen er ikke til at komme udenom: 

Verden rundt melder energiselskaber, erhvervsvirksomheder, enkeltpersoner, kommuner og fagforeninger sig under fanerne til 10:10 kampagnen. 40 lande er med og lad os alle bakke op omkring initiativet.

Det handler om, at vi alle nedsætter vores CO2 forbrug med 10% indenfor det næste år.

Du kan melde dig til som egen person, tilmeld din virksomhed, organisation eller uddannelsessted. Alle i 10:10 arbejder aktivt for at mindske deres udledning af CO2med 10 % over en 12 måneders periode.

10:10-kampagnen opstod i efteråret 2009 på initiativ af den engelske filminstruktør Franny Armstrong. Siden er kampagnen blevet verdensomspændendeog kom til Danmark i juni 2010.

Målet med 10:10 er at skære ned på udslippet af drivhusgasser. Det kan vi gøre ved at bruge energien mere intelligent og tilrettelægge vores forbrug på en måde, så det belaster klimaet mindre.

Du kan hjælpe med at mindske forbruget af fossile brændsler ved at spare på varmen, vælge varer der ikke belaster klimaet, nedsætte elforbruget og vælge at lade bilen stå indimellem og bruge offentlig transport eller din cykel.

Du kan også mindske din CO2-udledning ved at sørge for at sortere sit affald, så det kan genbruges og ved at anvende genbrugsprodukter. Dermed sparer vi bl.a. energi tiludvinding af nye råvarer.

Læs mere om kampagnen i en artikel i Information.