Bæredygtig udvikling kom for alvor på den globale dagsorden forbindelse med FN’s udgivelse af ’Brundtlandsrapporten’ fra 1987. Allerede på det tidspunkt blev de globale miljøproblemer skitseret og rapporten angav løsninger på problemerne gennem en bæredygtig udvikling, hvor
menneskeheden imødekommer deres behov, uden at gå på kompromis med de fremtidige generationers muligheder for at sikre deres behov.
Det lyder jo simpelt, men i praksis har det vist sig at være uhyre vanskelige at navigere efter – både politisk og for os forbrugere.
Men hvordan kan vi som nutidens mennesker – anno 2012 – være med til at sikre, at fremtidige generationer også får dækket deres behov? Eller sagt på en anden måde – hvordan kan vi som forbrugere være med til at sikre, at jordens naturressourcer ikke bliver brugt op eller forurenes i sådan en grad, at vores efterfølgere får endnu større problemer…
Kampen om ressourcerne
Første skridt på vejen er den tunge erkendelse af, at alt hvad vi som forbrugere køber og foretager os, har konsekvenser – nogle er ubetydelige andre er vidtrækkende!
Vores efterspørgsel på varer runger ud i den store verden… Når vi hæver efterspørgslen på økologiske varer så omlægger flere landmænd til økologi, og når vi efterspørger legetøj, tøj og møbler fremstillet af økologiske og rene råvarer – så udvides salget af disse ting i butikkerne og det kommer miljøet og menneskerne til gavn, på de steder, hvor tingene produceres.
Vores moderne livsformer med især ’behovet’ for ny teknologi, har medført, at der er en kamp i gang – en global kamp om naturressourcerne. Kina, Saudi, Japan og Syd Korea er allerede godt i gang med at opkøbe landområder overalt i verden til at sikre nationale fødevaresikkerhed, for at positionere sig på det globale fødevaremarked og for at sætte sig på de kritiske råstoffer. Fænomenet kaldes Landgrapping og har meget negative konsekvenser for de lokale befolkninger, der tvinges væk fra deres smålandbrug og dyrehold.
Der er rift om de sjældne jordarter, hvilke er en gruppe på 17 grundstoffer med særlige egenskaber. Stofferne bruges i vores teknologiske produkter som smarthones, computere, mikrofoner, magneter, sparepærer, fladskærme, flyvemaskiners komponenter, solceller, solbriller, laser, el- og brintbiler og digitalkameraer.
Verdenssamfundet er dybt afhængige af de sjældne jordarter og de udvindes i miner i Afrika og på havets bund. NASA er endda involveret i et projekt, der skal udvinde sjældne jordarter på månen. Kilde: Tænk, oktober 2011.
Vores forbrug har tilsyneladende ingen ende!
Den beviste forbruger har forskellige indsatsområder
Den bevidste forbruger handler med omtanke – men omtanken vinkles ofte forskelligt, da det synes uoverskueligt at fokusere på alle verdens problemer, som klimaets ændringer, forarmningen af naturen, fødevareproduktionens vidtrækkende konsekvenser for gifte i vandmiljøet (og i os), manglende dyrevelfærd – for ikke at tale om dyrefoderets produktion i Sydamerika – og konsekvenserne dér.
Fokus på enkelte områder:
Økologerne: Køber økologisk uanset om fødevarerne kommer fra den anden side af jorden eller fra Danmark. De sparer helt sikkert miljøet og dem selv for sprøjtegifte og hæver standarden for dyrevelfærden i landbrugsproduktionen.
(Hus)dyrenes venner: Er helt sikkert vegetarer eller måske endda veganere. De sparer dyreliv, og er med til at få os andre til at kigge mere kritisk på det moderne menneskes manglende respekt for dyreliv og velfærd. De er med til at mindske CO2 aftrykket.
Klimanørderne: Har udskiftet alle lyspærer til LED og har efterisoleret huset med 30 mm isolering og tænker på at investere i en elbil.
Naturnørderne: Måler verdens problemer i kvaliteten af den biologiske mangfoldighed – altså dyre- og plantearternes trivsel. Den har det i øvrigt meget skidt herhjemme – og globalt – som konsekvens af det effektive land- og skovbrug.
Miljøfreaks: Findes blandt de gamle RUC’ere (fx mine vejledere på miljøplanlæggeruddannelsen), som var med til at sætte skub i miljøbevægelsen herhjemme, startede græsrodsorganisationen NOAH og Det Økologiske Råd. Bliver ofte sammenkædet med 70’ernes hippiekultur, selvom der for længst er sket en modernisering og et generationsskifte…
De spirituelle: Vejen til et sundt menneske og klode sker gennem gode energier, healing, meditation og positive tanker, tolerance og respekt for liv i alle dets former.
Bæredygtig livsstil – en cocktail af mange fokusområder
En bæredygtig livsstil indbefatter flest mulige ovennævnte områder, for problemerne vi står overfor, kan desværre ikke løses ved et smalt fokus endsige at gøre mindre af det dårlige.
Klimaproblemer, nedgange i den biologiske mangfoldighed, et belastet miljø til vands såvel som til lands, respektløse vilkår for husdyr, fattigdom og krig, er tæt forbundet og kræver at vi finder sammenhængende løsninger.
Tor Nørretranders skrev for nogle måneder siden en artikel i Information ’Brug Bedre’. Hans pointe er klar: Vi skal gøre ting bedre, forbruge bedre og kræve det bedste i livet – den gode og sunde mad, den klimavenlige infrastruktur, bedre folkeoplysning og
”Vi skal smile til hinanden og tænke: Vi vil skabe en bedre verden. For vores egen skyld – og for at redde verden og blive rige. Vi vil ikke bare begrænse dumheden. Vi vil skabe skønhed. Sammen. Vi vil bruge livet bedre.
Dét er bæredygtighed: Brug bedre”
Jeg er helt enig!
Vi kan også:
- spise lokale & økologiske fødevarer – måske kender du landmanden, og ved at han tænker på miljø og handler etisk forsvarligt. Besøg forskellige landbrug, så du ved hvordan din mad produceres.
- mindske vores kødforbrug og spise kød, der er økologisk og anbefalet af dyrenes beskyttelse.
- genbruge – møbler, tøj, indretning…
- udvælge enkelte mærker til eksempelvis tøj og tekstiler til hjemmet, hvor vi ved, at forholdene er i orden fra A til Z – både socialt og miljømæssigt. Fx The Organic Company.
- gå efter mærkerne: Ø-mærket, Fair Trade, FSC mærkningen af træ, MSC mærkede fisk, GOTS for økologisk tøj, Ökotestet sehr Gut, svanemærkede varer (husk det er en miljøcertificering og ikke en sundhedscertificering).
- agere klimavenligt ved at cykle i stedet for at tage bil, flyve mindre, slukke for lys og elektroniske apparater, udskifte alle pærer med LED, aflevere mest muligt af vores affald til genbrug – og bruge vores ting til de er slidt op.
Den bæredygtige livsstilsforbruger gør en indsats for at skrue ned for sit forbrug, investere i ting der holder og genbruge så meget det er muligt 
