Der er noget om det - der er grønnere på den anden side af…sundet…. Man ser det efter godt 200 kilometers kørsel ad E4 mod Stockholm : Sveriges grøftekanter er langt smukkere, farve – og artsrige, end mange af grøftekanterne i det danske landskab.
Mange danske grøftekanter er præget af et delvist stikkende morads af næringselskende planter som brændenælde, agertidsel, kvikgræs og skvalderkål. Kun ved de økologiske marker eller steder hvor gylle- og pesticidsprøjten ikke kan nå, kan man være heldig at få blomster til den vilde blomsterbuket.
Når jeg kommer hjem fra Sveriges summen og brummen, fyldt med myggestik, men aldeles betaget af landets mangfoldige dyre og planteliv, så bliver jeg grundigt frustreret over Danmarks intensive landbrugsdrift: I takt med at danske landmænd i årtier har haft travlt med at udvikle stordriftsfordele i deres svinelandbrug, monokultur på større og større markarealer, har sløjfet vores artsrige lysåbne arealer som enge, heder og overdrev, hvor mange vilde dyr og planter kunne boltre sig i nogenlunde fred og ro, så er artsnedgangen til at få øje på.
Vi elsker det jo alle, at komme en tur i skoven, eller vandre på stierne langs gamle markskel og få øje på vilde dyr og planter. Vores ture giver os særlige oplevelser, når vi og vores børn ser haren hoppe, ræven luske af sted, råvildtet græsse, rovfuglene der svæver rundt på deres stive vinger, stærene der flokkes – og når vi oven i købet kan komme hjem med en farverig og ikke-stikkende buket af vilde blomster – så er turen fuldendt.
Hvorfor skal vi nøjes med lidt af den førhenværende artsrige natur i Danmark? Jeg vil ikke længere nøjes med lidt, men have mere vild natur med farverige planter og flere samt forskellige dyr på mark, enge, heder, overdrev og i skove. Jeg vil kunne plukke vilde blomster i grøftekanten! Kort sagt – jeg vil have den danske natur tilbage! Tak.
