Om Økoliv.nu

Jeg har i lang tid savnet ét sted på nettet, der samler viden og råd til, hvordan vi som danskere bedst muligt kan agere bæredygtigt, økologisk og hensynsfuldt i vores hverdag.

Hvorfor Økoliv?

Jeg har fået nok af den tankeløshed som eksisterer i vores samfund!  Nok af at ‘laden stå til’, mens menneskehedens enorme forbrug udpiner jordens ressourcer og efterlader golde landskaber og fattigdom for andre.

Naturens rigdomme synes uendelige i det moderne forbrugsræs utømmelige behov for nye, mere moderne og større materielle goder. Sådan forholder det sig bare ikke.

Både mennesker & (hus)dyr, miljø & natur lider under vores rovdrift, og vi må før eller siden åbne øjnene for for dette!

Visionen

  • Illustrere og beskrive hvordan situationen ser ud for vores natur, miljø, (hus)dyr og mennesker – i Danmark og globalt.
  • Inspirere og motivere læserne til at agere og handle mere fair, bæredygtigt og hensynsfuldt i hverdagen.
  • Klargøre, at der er sammenhæng mellem vores gøren & laden og klimaet ændringer, naturens forarmning, fattigdom, mangel på (dyre)velfærd.
  • Bringe de grønne, bæredygtige og dyrevelfærdsglade historier som eksisterer, og som VI kan vælge at støtte, købe og bakke op omkring.
  • Brugen af Økoliv er omkostningsfri og tilgængelig for alle.

Vi er heldigvis mange

Alternative og innovative svar på verdens problemer findes allerede hos mange producenter og forhandlere, blandt mennesker og virksomheder – og der er plads til dig på vognen også!

Jeg håber, at økoliv.nu kan være en inspiration for dig, som læser med :-)

Annoncering

Virksomheder som har et fair budskab må gerne annoncere på Økoliv.

Prisen er på et niveau, hvor alle kan være med: Kr. 800,- for 6 måneder.

Annoncerne vises i rotation på alle sider. De skal være i størrelsen 300 x 250 pixel.

Donation

Du kan støtte Økoliv med en lille donation pr. måned.
Jeg er utrolig taknemmelig for hvert eneste bidrag :-)
Rigtig god læselyst
Mette

 

 

STOR tak til:

Min nuværende programmør og store hjælper Miki Lee Foo.

og Sune Scherfig for hans tålmodighed og trofaste hjælp altid!