Vi skal drikke masser af vand – mindst 2 liter om dagen. Da mange af os har en travl hverdag, og ikke altid kommer i nærheden af en vandhane, så er det godt med lidt vand i tasken.
Plastflasker findes i mange størrelser og former. Drikkedunke af metal ligeså. Hvad skal man vælge?
Nr.1 er at få dig en drikkedunk der holder længe.. Plastflasker med købe-kildevand er faktisk et ret stort miljøproblem globalt set. Det er helt enormt hvad der bruges af ressourcer på kildevandsprodukter. Se trailer til filmen Tapped om emnet.
Brug derfor vand fra vandhanen i en drikkedunk der holder og som ikke har sundhedsskadelige kemikalier i sig.
Jeg vil anbefale Watertracker Drikkedunken som efterhånden findes i flere net- og helsebutikker – blandt andet hos Helsemarie.dk. Drikkedunken er fremstillet af Tritan, som er Copolyester plast og er fri for ftalater, PVC, Tungmetaller og Bisphenol-A. Tritan er testet af flere uafhængige organisationer med lutter gode resultater. Læs mere hos Reuseit.com.
Den sunde drikkedunk, der efterhånden forhandles mange steder – apoteker, i matas og på nettet, er et af de bedste valg. Den er for det første let at rengøre og så er den fri for en række kemikalier (ikke kun PVC og ftalater) men tungmetaller og sundhedsskadelig kemi bla. bisphenol A.
Metaldrikkedunkene vil jeg ikke anbefale, da de indeholder tungmetaller – godt nok meget lidt og den vejledende grænseværdi – men hvorfor tage den risiko, når der er et bedre alternativ?
Center for Miljø og Sundhed anbefaler en række drikkedunke af plast som er uden PVC og ftalater.
Bisphenol A er et hormonforstyrrende stof, som bruges i nogle plastprodukter bla. i emballage til fødevarer, og platsprodukter. Bisphenol A er netop blevet forbudt at anvende herhjemme – men kun i produkter til børn mellem 0-3 år.
Den uskadelige plasttype Polypropylen (PP)
Den sunde drikkedunk er fremstillet af plasttypen polypropylen (PP), der består udelukkende af kul og brint. Det laves ved at kul-atomerne i propyl (en gas-art der bl.a. bruges til flaskegas i gaskomfuret) ved en kemisk proces sættes sammen til lange kæder af kulstof og brint.
Det samme gælder også plasttypen polyethylen (PE). Forskellen er, at PP-plast altid er hård – fx som i ølkasser – mens PE kan være blød og hård, afhængigt af hvor tæt kul-atomerne sidder sammen.
Der er ikke giftige eller problematisk tilsætningsstoffer i hverken PP eller PE-plast og de kan genanvendes.



What a great article
Good Job Mette!