Dette er Økolivs vurdering af hudplejeprodukter fra Susanne Melchiorsen og Aniel Care.
Jeg ønskede at Susanne’s produkter skulle indgå i Økoliv’s omtale af økologiske og naturlige hudplejeprodukter, da jeg havde hørt meget godt om produkterne, og selv havde god erfaring med en øjencreme fra Aniel.
Susanne var også hurtig med på ideen og jeg har testet adskillige (fremragende) produkter af mærkerne Susanne Melchiorsen og Aniel Care.
Min sensitive hud har testet følgende produkter:
- Susanne Melchiorsen – Panacea Cleansing (ca. 468,-), Heal Up Lotion ( ca. 359,-), Rose Defence (ca. 447,-) & Eye Care Balm (ca. 767,-)
- Aniel Care Great Force Hudolie (ca. 450,-) & Bio Soft Peeling (ca. 312,-)
Filosofien bag
Grundtanken bag Susanne Melchiorsens produkter og Aniel Care er renhed – cremerne skal i nemlig være så rene, at man kan spise det, de er lavet af.
Susanne Melchiorsen begyndte at udvikle sine hudplejeserier for over 20 år siden. Derudover har hun to hudplejeklinikker i hhv. Næstved og København samt den Alternative Kosmetologskole i Næstved.
Hendes passion for hudpleje startede med hendes egne problemer med akne, som hun led under fra en alder af 13 år til 28 år. Hun uddannede sig som kosmetolog, men da hun ikke fandt nogle holdbare løsninger for hendes hudproblemer skiftede hun spor, i retning mod naturens egne virkemidler, kroppens sammenhæng, vitaminer, mineraler og god kost.

Det er derfor naturens egne virksomme stoffer, som ligger bag Susanne Melchiorsens hudplejekoncepter og hermed hendes overbevisning om, at hudpleje skal arbejdes med ud fra en holistisk tankegang, altså at hudens ubalancer findes i organismens indre ubalancer.
Det lever produkterne op til, for der er ingen kunstige tilsætningsstoffer, ingen animalske eller mineralske indholdsstoffer, ingen parfume. Produkterne er ikke testet på dyr.
Miljøprofil samt etik og sundhed
Når jeg kigger på ingredienslisterne slår det mig, at det fortrinsvis er danske hjemmehørende urter, som anvendes i produkterne. Susanne dyrker faktisk selv en del af råvarerne i sin certificerede biodynamiske urtehave i Herlufmagle, og resten kommer fra hendes fars biodynamiske marker lidt derfra J.
Urterne er blandet andet kamille, røllike, tallerkensmækkere, røllike, kulsukkerod, salvie, kvikgræs, timian og kaprifolie, er biodynamiske.
Produkternes basisolier er hhv. mandelolie, sojaolie, sheasmør , jojobaolie, tidselolie og sojaolie.
Hverken Susanne Melchiorsen eller Aniel Care produkterne er økologisk certificerede og jeg spurgte Susanne hvorfor?
“Mine flotte virkestoffer, udtrækkene fra vilde planter kan slet ikke certificeres. Mine dyrkede urter er mere end økologiske, de er biodynamiske”
Indhold
De eneste ’fremmedord’ jeg kunne finde i ingredienslisterne var panthenol, alfa-bisabolol samt natriumbenzonat.
- Panthenol er et udtræk af B5 vitaminet
- Alfa-bisabolol er et udtræk af kamille.
- Natriumbenzonat er et naturligt konserveringsmiddel, som er tilladt at bruge i levnedsmidler og kosmetikprodukter. Natriumbenzonat er en natriumsalt af benzoesyre, der findes i tyttebær, tranebær m.m. Kilde: Wikipedia og Denstoredanske.
Natriumbenzonat er kun tilsat i Heal Up Lotion – en skin tonic, og den reagerede min hud lidt på. Det kan være at min hud er sensitiv overfor Natriumbenzonat. Ifølge Wikipedia kan dette konserveringsmiddel udløse allergier som astma og nældefeber.
Økolivs vurdering
De produkter, som jeg har testet, virker helende og plejende på min sensitive hud. Jeg kan varmt anbefale dem! Alle cremerne er ganske enkelt luksus for huden og dufter svagt af urter og vilde blomster!
Rensecreme og Rose Defence ansigtscreme er fede i konsistensen, men de trænger hurtigt ind i huden og føles meget behagelige at få på.
Eye Care Balm, er beroligende for øjnene og jeg kunne se resultater for hhv. mindskelse af hævelse og rander omkring øjnene.
Aniel’s Bio Soft Peeling er en nænsom peeler og Great Force ansigtsolie virker meget healende for huden
Har du tendens til allergi og rødmen– så vil jeg anbefale at du er lidt forsigtig med at anvende Heal Up Lotion.
Forhandlere
Aniel Care produkterne kan du finde i din helsebutik. I København finder du dem i Helsemin butikkerne. Flere netbutikker forhandler også Aniel Care bl.a. Netspiren.dk.
Susanne Melchiorsen produkterne kan du købe på nettet hos naturligvis-onlinebutik.dk



