Ingeniøren bragte for nylig flere artikler om de kemiske og sundhedsskadelige Flourstoffer. En dugfrisk phd afhandling fra Kemikeren Xenia Trier, Danmarks Tekniske Universitet, DTU, viser nemlig, at emballage af pap og papir indeholder flour-forbindelser, der er sundhedsskadelige.
Trier har undersøgt 74 forskellige emballager af pap og papir. I over halvdelen af dem fandt hun fluor-forbindelser, der kan være farlige. Det er blandt andet mellemlægspapir fra Fakta, emballage til mikrobølgepopkorn, Ota solgryn, pizzabakker, Nutana økologiske falafler, kyllinger og melblandinger.
Du kan se alle 74 ’fund’ på www.dr.dk .
Fakta om de polyfluorerede stoffer
De såkaldte per- eller polyfluorerede stoffer (forkortet PFC for per-/polyfluorinated compound) må ikke forveksles med fluor i den form, der findes i eksempelvis tandpasta. Der er tale om flere tusinde langkædede molekyler med en række fællestræk.
Stofferne anvendes til mange ting, fordi de skyer fedt og vand. Ud over emballage til fødevarer findes de i imprægnering, som beskytter bl.a. tekstiler mod fugt og snavs. Polyfluorerede forbindelser forekommer i mange møbler og tæpper, og i de populære Gore-Tex-jakker, rengøringsmidler, plastmaling og slip-let-pander. Kilde: Ingeniøren
Sundhedsskadelige effekter
På DTU’s hjemmeside skriver de følgende om stoffernes sundhedsskadelige effekter:
De poly fluorerede stoffer ophobes i kroppen og kan have forskellige sundhedsskadelige effekter. Leverskader og ændringer i enzymsystemer, som blandt andet regulerer omsætningen af hormoner i kroppen, er den mest følsomme effekt set i dyreforsøg.
Med højere doser er leverkræft, brystkræft og kræft i skjoldbruskkirtlen samt reproduktionsskader konstateret, hvilket tyder på en hormonforstyrrende effekt. Undersøgelser i mennesker har samtidig antydet en sammenhæng mellem forhøjede blodkoncentrationer og forskellige effekter såsom nedsat sædproduktion, nedsat frugtbarhed hos kvinder, effekter på skjoldbruskkirtlen, ændringer i stofskiftet, ADHD og øget forekomst af brystkræft.
I Ingeniøren udtaler Xenia Trier sig om Flourstofferne: Stofferne ophobes i kroppen, og derfor bør vi ikke udsættes for dem hele tiden gennem vores fødevarer. Papir bør suge fedt. Når det ikke gør det, er det lidt suspekt.
Se hele hendes afhandling her.
Polyfluorerede stoffer er meget svært nedbrydelige. De ophober sig både i miljøet og i organismen, og de er målt overalt på kloden og i alle de folkeslag, der er undersøgt for dem. Modsat miljøgifte som PCB og dioxin sker ophobningen ikke i fedtvæv, men derimod i organerne, hovedsageligt i lever og nyrer.
I menneskekroppen er stofferne og deres nedbrydningsprodukter så godt som uforgængelige. De har en halveringstid på fire til otte år i blodet og oplagres i hovedsageligt lever og nyrer – sandsynligvis for evigt.
Kilde: Ingeniøren
Spørgsmål og Svar til Xenia Trier – bragt i Ingeniøren
Den 21. november svarede Xenia Trier på en række spørgsmål fra Ingeniørens læsere.
Økoliv har samlet nogle af Xenias svar her, med fokus på, hvad vi kan gøre for at undgå de polyflourerede stoffer.
Spørgsmål:
Ingeniøren skrev om problemet for nogle år siden – her var pizzaemballage et problem. Er det stadig det?
Emballagen på nogle af produkterne i top 10 kommer fra Canada og Sverige – kan man gå ud fra at det er de samme problemer i Danmark?
Kan man som tommelfingeregel gå ud fra at pap og papir der ikke suger fedt er fyldt med de giftige stoffer eller er der andre måder, man kan hurtigt kan se det på?
Svar:
Der var også fluorerede stoffer i pizzabakker fra Danmark, og om der er fluorerede stoffer i fastfood fra Danmark fra de samme butikker kan jeg ikke vide med sikkerhed (jeg har ikke testet det), men jeg vil mene at det er sandsynligt.
Hvis du vil checke din emballage, kan du sætte en vanddråbe på overfladen: Hvis dråben bliver til en perle, er der stor sandsynlighed for at emballagen er imprægneret med fluorerede stoffer. Hvis dråben er mere flad, er der mindre sandsynlighed for, at der er fluorerede stoffer tilstede, eller de er der i lavere mængder.
Årsagen er at fluorerede stoffer har nogle af de laveste overfladespændinger, og derfor kan væsker med højere overfladespænding, f.eks. vand og fedt, ikke sprede sig på overfladen.
Spørgsmål:
Jeg forstod på artiklen at papir der ikke suger fedt er mistænkeligt.
Det må så også gælde bagepapir?
Svar:
Til bagepapir bruger man ofte silikonebelægninger, men jeg kan ikke udelukke at bagepapir også kan indeholde fluorerede stoffer. Hvis du vil være sikker, så findes der Svanemærket bagepapir (f.eks. i Coop butikker), hvor der er kræves at der ikke bruges fluorerede stoffer.
Spørgsmål:
Har man undersøgt det mellemlægspapir som stort set alle børn får deres mad pakket ind i hver dag?
Svar:
Jeg undersøgte to slags mellemlægspapir, hvor det ene indeholdt meget og det andet ikke indeholdt fluorerede stoffer (Vita Kids). I Svanemærket mellemlægspapir stilles der iøvrigt krav til at der ikke bruges nogen form for fluorerede stoffer.
Spørgsmål:
Gammeldags Cornflakes har en pose i æsken – den ligner bagepapir typen eller er det plastik – hvordan ser man forskel på disse? Er begge lige farlige? Hvad skal man gå efter (indpaknings mæssig)?
Svar:
Hvis posen er af plast vil den være svær at rive over, mens en pose af papir rives let over. Nogle gange kan der være plast på indersiden af posen, men så vil du kunne se at posen ligesom ‘delaminerer’ dvs. de to lag går fra hinanden når du river den over.
Spørgsmål:
1)Hvordan forholder det sig med fluorstoffer i mælkekartoner, yoghurtkartoner m.m.?
2) Hvis jeg vil skrive til en producent for at høre, om der er fluorstoffer i deres emballage, hvilke stoffer er det så, jeg skal bede dem undersøge for?
3) Hvad skal min plade chokolade være pakket ind i, for at jeg indtil videre kan være sikker på at undgå fluorstoffer?
En del har spurgt til mælkekartoner mm, så her er nogle svar:
1) De fleste mejerikartoner har et tyndt lag polyethylen plast på indersiden, og derfor er der ikke grund til at imprægnere papiret med PFC’ere, så jeg ville ikke være nervøs for det. Jeg har derfor heller ikke testet mælkekartoner. I princippet kan PFC’ere godt forekomme i karton, enten fra genbrugspapir, eller fra tryksværten, men i og med at det er på ydersiden er risikoen for migration ligge. Emballage der har plast i direkte kontakt med fødevarer skal i øvrigt leve op til plastreglerne.
2) Du skal bede dem om at garantere at der ikke bruges (nogen form for) fluorerede stoffer i deres emballage.
3) Jeg vælger chokolade, som enten har plast eller sølvpapir i direkte kontakt med chokoladen.
Spørgsmål:
Hvordan kan jeg vide, om der er de problematiske stoffer i det indpakkede mad vi spiser? Er der ikke også problemer med plastic? Tak for dit arbejde med så vigtigt problematikker. Mvh Dorte
Svar:
Der kan selvfølgelig også være visse plasttyper der afgiver problematiske stoffer – men alt andet lige, så er plast forholdsvist velreguleret, idet der findes en positiv liste, hvor EFSA (European Food Safety Authority) har vurderet om stofferne må bruges, og hvor meget der må migrere, dvs. der er grænseværdier.
Sådan en liste findes ikke for papir og pap, og derfor er det op til producenterne selv at foretage det store arbejde i at vurdere hvilke stoffer der ikke bør bruges, og hvad grænseværdierne er… Desuden er det langt sværere at føre kontrol med et sådant område, så alt i alt. For plast må man heller ikke bruge genbrugsplast – men det må man gerne for papir og pap, så er jeg personligt mere tryg ved plastemballage end ved papir og pap.
Spørgsmål:
Det var rystende oplysninger at få om de svært nedbrydelige fluorforbindelser i fødevareemballage af papir og pap. Jeg vil gerne spørge dig, om det papir, som økologisk mel og økologiske havregryn er pakket i, også afgiver flourforbindelser?
Svar:
Indtil nu virker det ikke til at der er forskel på emballager brugt til økologiske eller konventionelle fødevarer, selvom man som forbruger jo ofte vil købe en økologisk vare for at undgå en række kemikalier.
Derfor kan man kun håbe at de økologiske fødevareproducenter kan være med til at gå forrest når det gælder om at stille krav til emballageproducenterne om at levere såvel papir og pap som plast emballager med mindst mulig migration af betænkelige stoffer fra emballagen – og det gælder både fluorerede stoffer og alle de andre stoffer der også bruges i papir og pap til at gøre dem modstandsdygtige overfor fødevaren og til at trykke eller lakkere ydersiden af emballagen med..
Spørgsmål:
Hvad er forskellen på skadeligt flour og flour som benyttes i etc. tandpasta?!
Polyfluorerede stoffer som har perfluorerede alkylkæder i sig, kan fraspalte dem når de kommer ind i kroppen, f.eks. i leveren.
Perfluorerede kulstofkæder (perfluoreret betyder at alle brint atomer er skiftet ud med fluor atomer), og hvor den perfluorerede kæde har mindst 6 kulstof i sig, regnes for at være persistente.
I emballage findes der både polyfluorerede stoffer der omdannes til sådanne perfluorerede stoffer med kædelængder fra typisk 4 til 18 fluorerede kulstof atomer – samt andre polyfluorerede ethere, hvis toksicitet endnu er ukendt.
Dagligdags tandpasta indeholder typisk fluorerede stoffer, der ikke har lange perfluorerede kæder i sig, og derfor ikke fraspalter persistente stoffer. Dog kan visse special fluorbehandlinger man får ved tandlægen indeholde forskellige fluorerede forbindelser, men om de bruges i Danmark har jeg ikke kendskab til.
Opfordring til os alle:
Xenia Trier opfordrer desuden os forbrugere til at tage kontakt til producenterne og spørge dem direkte om de bruger fluorerede stoffer i deres emballage. For som hun siger, så bliver producenterne også gjort opmærksom på deres ansvar for at sørge for at emballagen ikke afgiver sundhedsskadelige stoffer til fødevaren.
Du kan læse resten af spørgsmålene og svarerne her
