Økologiske Skolegårde

Share

Økologisk Landsforening og FDB samarbejder om projekt Økologisk Skolegårde.

Ganske gratis kan du tage din klasse med ud og besøge en økologisk gård, Fødevareministeriet har nemlig valgt at støtte projektet. Økologisk Landsforening betaler derfor landmandens honorar og FDB betaler transporten ud til gården.

I følge Økologisk Landsforening har dette tilbud sat skub i besøgsantallet: Mere end 800 skoleelever har været på Økologisk Skolegård efter at ordningen er blevet gratis, og der er lavet aftaler om gårdbesøg for yderligere 500 elever i september og oktober. Se mere her.

Besøg en Økologisk Skolegård
Et besøg på en økologisk skolegård øger det faglige udbytte af et undervisningsforløb og er altid en stor oplevelse for eleverne.

Hvad er en Økologisk Skolegård?
De økologiske skolegårde kan man som lærer besøge  i forbindelse med  undervisning på indskoling, mellemtrin og overbygning. Disse gårde er i særlig grad indstillet på at tage imod skoleklasser. Det største faglige udbyftte af ekskursion til gården får du ved at anvende undervisningsmaterialet ‘Hvad er økologi?’ før, under og efter besøget.

Du finder mere information om projektet på hjemmesiden for Økologisk Landsforening.