Onsdag den 1. september vises den nye danske dokumentarfilm BLOD I MOBILEN i alle landets biografer.
Filmen handler om en filmskabers rejse for at finde sandheden om sin mobiltelefon. Den er lavet af den prisvindende og modige instruktør Frank Poulsen (Bl.a. Forførerens Fald + Guerilla Girl) og produceret af Ole Tornbjerg.
Med livet som indsats drager instruktøren og aktivisten, Frank Poulsen til DR Congo for at finde sandheden om vores mobiltelefoner.
Han får adgang til en mine i det nordøstlige Congo, hvor børn arbejder i dagevis under jorden i smalle gange. Minen styres på skift af konkurrerende militser.
Det afrikanske kontinent er kendt for sin rigdom på mineraler. I Congo findes bl.a. et mineral, som bruges i produktionen af vores mobiltelefoner. Landet plages af en borgerkrig, som allerede har kostet mere end 5 millioner mennesker livet.
Filmen er en rejse ind i skyggesiden af vores forbrugersamfund og stiller en række spørgsmål: Hvor langt rækker ansvar? Føler mobilselskaberne ansvar? Gør vi som forbrugere? Og hvad kan gøres?
Kilde: DOX:BIO
Filmens premiere foregår i Grand Teatret i København. Efter filmen vil der være debat og der er samlet et panel som er klar til at svare på spørgsmål.
I Debat-panelet i Grand Teateret sidder blandt andre Carsten Ingerslev; chef for Center for Samfundsansvar, Martin Fluri; adm. direktør i ‘Vugge til vugge’, instruktør Frank Poulsen, professor og forsker indenfor bæredygtighed, innovation og politik Arne Remmen, Forkvinde for Mellemfolkeligt Samvirke Trine Pertou March og Helle Nystrup fra Grundfos. Ordstyrer er Mette Vibeke Utzon, vært og tilrettelægger på DR-magasinet Horisont.
Kilde: Ibis
Denne “dokumentar” er en ufattelig naiv fremstilling af et allerede kendt problem. I Frank Poulsens fremstilling gøres Nokia til genstand for ulykkelighederne i Congo uden så meget som en kritisk indstilling til hvorledes verden hænger sammen. Tilsyneladende må journalisten (hvis han da er det) have et horn i siden på Nokia, for der tages slet ikke stilling til at hele den verdensomspændende elektronik-industri bruger de mineraler som der hentes i Congo – og over hele Afrika, og i Brasilien, og i Kina, og… Samtidig nævnes der slet ikke, at 95% af alle de mineraler der udvindes, sendes til Asien hvor komponenterne bliver fremstillet. Det bliver slet ikke belyst i udsendelsen og er en fatal mangel. Det er særdeles dårlig journelastik og et mislykket forsøg på sensationsfremstilling af kendte problemstillinger, uden nogen konklusion!
@ HamSelv:
Din kritik af dokumentaren er lidt tynd.
At problemstillingen har været kendt i lang tid – uden der er sket nogen forbedringer – gør ikke dokumentaren dårlig.
At du kritiserer udsendelsen for ikke at omhandle hele elektronikindustrien og alle lande hvor mineralerne udvindes, viser kun din manglende viden om journalistik og hvordan man får et budskab til at trænge igennem.
Du skriver at det ikke nævnes at hovedparten af mineralerne sendes til Asien til videre forarbejdning. Det bliver nævnt i udsendelsen at hovedparten af mineralerne fra Congo sendes til Malaysia, hvor de komponenter Nokia bruger fremstilles. Malaysia ligger i Asien og udsendelsen handler om Congo og Nokia. Det virker som om, du har et horn i siden på journalisten.
Jeg synes kommentaren er en ganske god belysning af problemet med gigantiske multinationale virksomheder, som kun har et mål – nemlig profit. Koste hvad det vil.
http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=11567
Hej HamSelv – og tak fordi du bruger Økoliv til vigtig debat!
Jeg er slet ikke enig i dine synspunkter. Journalistens udgangspunkt er Nokia, og som fremstillet i dokumentaren, fordi han selv har en Nokia tlf. Nokia er måske ikke bedre end mange andre, men filmen viser problemstillingen tydeligt og enkelt, både hvad angår situationen i Congo og producentens (Nokias) cool og overlegne indstilling til deres forretningsgangen. Det er relevant oplysning i sig selv…
Venlige hilsener
Mette