Bæredygtige og Betænksomme julegaver

Share

Er du træt af forbrugsræset og dine gaveindkøb, som ofte foretages i hu og hast og som sandsynligvis alligevel skal byttes? så er der mange muligheder for at give gaver, der gavner, og som rækker længere – til andre steder i verden, hvor folk ofte ejer meget lidt.

Hjælp til mennesker og projekter

Flere hjælpe- og bistandsorganisationer har lanceret kampagner, hvor man kan give en gave eller et pengebeløb, der går til verdens fattige.

Jeg har fundet nogle at de steder hvor man kan købe gaver der gavner:

Spar på CO2′en

Ikke nok med at en sådan nødhjælpsgave hjælper andre trængte, så vil en ikke-materiel gave også lette på dit CO2 udslip.

Det er nemlig sådan, at det er vores forbrug, som for alvor skurer CO2 udledningen i vejret!

Danmarks Grønne tænketank, Concito oplyser, at hver danskers køb af julegaver  udleder cirka 133 kg CO2.

På Concito’s hjemmeside fremgår det at: “Ifølge en salgsprognose fra Centre for Retail Research forventes danskerne at købe julegaver for 2.542 kr. per husstand i julen. Heraf vil 2.510 kroner blive brugt på materielle goder som tøj og sko, elektronik, legetøj og kosmetik. Med dette forbrugsmønster vil det globale CO2-udslip forårsaget af danskernes samlede julegaveindkøb ifølge CONCITOs beregninger, baseret på nøgletal bestemte varetypers klimaeffekter, løbe op i hele 734.000 ton. Det svarer til 284 kg CO2 per husstand eller 133 kg per dansker”. Concito.dk.

Generelt set er hver danskers  gennemsnitlige udledning af CO2 tons pr. år, – vel og mærket kun på materielle goder. I sammenligning bruger vi 3,1 tons på mad og drikke samt 1,7 tons til vores eget forbrug af olie, benzin og gas. Læs mere her.

Dette tal viser kun hvor meget CO2 der udledes indenfor Danmarks grænser. Anskuer man i stedet danskernes udledning i et mere realistisk lys – nemlig som globale storforbrugere, som anskaffer sig et hav af varer med mærket: ’Made in China’, så stiger CO2 udledningen en hel del.

Betænksomme og personlige gaver

Jeg kan faktisk ikke huske, hvad jeg fik af julegaver sidste år..! Kan du? Materielle gaver kan være rare at få – javist, men oplevelsesgaver kan være meget mere personlige, overraskende og kreative!

Oplevelsesgaver er gaver, som ofte ikke har det store miljømæssige fodaftryk, men som kan gøre større og mere varigt indtryk på modtageren. Der er mange muligheder – både indenfor gastronomien, kulturen, romantiske getaways, og weekendture til Berlin (det kan klart anbefales :-) se min artikel om Berlintur her.

Eksempler på oplevelser:

  • Biografture og teaterbesøg
  • Fodboldbilletter
  • Weekendture
  • Madlavnings & bagekurser
  • Restaurantbesøg
  • En helsebringende oplevelse som massage, spabade, zoneterapi…
  • Naturoplevelser med madkurv

Gavekort til medlemsskab

Jeg kan også anbefale at man giver et medlemskab til grønne og humanitære organisationer. Udover at dit medlemsskab støtter foreningernes og organisationernes arbejde, får du ofte et medlemsblad tilsendt ml. 4-6 gange årligt og de kan være ret interessante.

Mine egne favoritter, som vi støtter her i huset:

God og betænksom Jul :-)