Fair, grønne og bæredygtige julegaver!

Share

Julen nærmer sig med raske skridt og mange har travlt med julegaveindkøb!

Har du ikke fået købt dine julegaver, så fortvivl ikke, men grib muligheden for at træffe de bedste valg for grønne, fair og bæredygtige gaver!

Når du giver en gave der er produceret med omtanke for mennesker og miljø, er du ikke kun gavegiver, men du bringer også det vigtige budskab videre – at vi kan handle med omtanke for miljø og sundhed!

Hudpleje – ægte forkælelse til alle:

Green People har hudplejeprodukter til hele familien, og til priser, hvor alle kan være med. Jeg har haft fornøjelsen af, at teste deres serie uden (naturlige)parfumestoffer/æteriske olier, og den er rigtig god!  Produkterne produceres med respekt for mennesker, dyr og ikke mindst vores miljø og der anvendes ikkeLanolin, parabener, petrokemikalier, natrium lauryl sulfater (SLS), natrium lauryl ethersulfater (SLES), GMO’er, PABA, PEG’s, DEA, TEA, phathalater, propylenglykol og parfume. Desuden er produkterne uden animalske test og ingredienser.

Trevarno.dk naturlige og økologiske hudpleje er certificeret af Organic Farmers and Growers Association i Storbritannien. Trevarnos økologiske hudplejeserie og håndlavede sæber fremstilles på basis af økologiske olier, planter og urter, og er naturligvis uden parabener, alkohol, petrokemikalier, hormonforstyrrende stoffer, kunstig farve og parfume. Der er et godt udvalg til både mænd, kvinder & børn/baby. Priserne ligger mellem kr.100 til ca. 300,-

Pukka Skincare er nyt i Danmark, hvor udgangspunktet er Ayurveda, en meget gammel indisk filosofi om sundhed og velvære, som handler om at afgifte huden og tilføre næringsstoffer for dermed at skabe en livfuld, strålende teint. Produkterne beståraf økologisk certificerede, bæredygtigt dyrkede og høstede olier, plantesmør, safter, frugter og urter og uden alt unaturligt eller petrokemisk. Desuden er produkterne meget gennemtænkt i deres miljøprofil. Jeg kan klart anbefale dem! Prismæssigt ligger de mellem 100,-  - 350,-

Skal du give en særlig forkælelse, så vil jeg anbefale hudplejemærkerne Suki Skincare, Susanne Melchiorsen eller Aniel Care. Jeg har testet disse produkter på min sensitive hud og de udemærker sig rigtig fint alle 3 mærker. Priserne er noget højere – læs mere om Susanne Melchiorsen her.

 

 

Anbefalelsesværdige netbutikker med økologisk hudpleje:
 
 
 

Bøger

Der er kommet en ny grøn guide – 365 måder at reducere dit CO2 udslip, af forfatteren Joanna Yarrow med dansk oversættelse. Det er forlaget Hovedland som har udgivet bogen, som giver os mange CO” spareråd for arbejdet, fritid, transport, børn, ind køb, madlavning, varme- og elforbrug.

 

Den Økologiske Have – Selvforsyning til husbehov er en fremragende, overskuelig og flot guide til  gør-det-selv-økologisk i din have. Forfatterne er meget erfarne i økologisk selvforsyning og her får du deres erfaringer som er nemme og super inspirerende at gå til. Bogen koster ca 228,- hos forlaget Koustrup & Co.
  
Klimakogebogen Klima på bordet med bidrag fra landets førende kokke – er kokkenes egne personlige bud på et klimavenligt måltid. Fælles for opskrifterne er, at de har et lavere klimaaftryk end danskernes sædvanlige favoritretter.
Bidragsyderne er blandt andet kokke fra Noma, Meyers Madhus, det danske kokkelandshold og Danmarks sølvvinder ved VM i 2007, Rasmus Kofoed. Obs – Du kan frit downloade kogebogen fra Fødevareministeriets hjemmeside.

Modækst
 er et opråb til en et andet fokus for vores fremtidige udvikling.
Det er organisationen NOAH der står bag med en række forfattere, der hver i sær bidrager med artikler om hhv. landbruget, transporten, befolkningstilvæksten, beskæftigelse, byudvikling, hverdagsliv og ikke mindst den økonomiske udvikling. Bogen udgives på forlaget Hovedland.dk.

Økologiske fodspor på køkkenbordet
 er en skøn opskriftsbog på vegetariske retter. Det er en bog om sundhed, miljø og klima og en inspirationskilde til at se sammenhængen mellem vores valg af fødevarer og miljø- og klimaproblemer. Du kan læse nærmere om bogen andetsteds på Økoliv.

Andre bøger om grønne emner:

Der er efterhånden mange gode bøger om klimaet. Klimadebat.dk har samlet dem her.

Er du på udkig efter bøger om den danske natur, dyr og planter, så har Danmarks Naturfredningsforening mange gode bøger.

En af Danmarks forkæmpere for miljø og mangfoldig natur i agerlandet, Kjeld Hansen har netop udgivet en historisk bog om Danmarks Natur:

.

Økologisk tøj og mode

Økoliv anbefaler at du kigger på sidens forhandlerlister til Økologisk tøj for mænd, kvinder og børn.

 
Er du veganer og leder efter produkter uden dyrepels, ben, horn mv. Så kig på Fashionlounge.dk - hvor du kan få dyrevenlige unikke tasker, smykker, design og tørklæder.
.
.
.

Tasker med noget på hjertet

Bangura tasker lavet af brugte cykeldæk fra Sierra Leone.  De er smukke, anderledes og praktiske. Taskerne produceres og sælges som del af et hospitalsprojekt for folk i Sierra Leone. Ved salg af taskerne får de lokale en pengestrøm til deres samfund, folk kan jo job og syge mennesker kan behandles.

KarmaKarma trashion er tasker fremstillet af genbrugsmaterialer, som mælkeposer, og sikkerhedsseler, og som produceres af  dygtige håndværkere i Indien og fattige slumbeboere, der får et hårdt tiltrængt arbejde. Læs mere om KarmaKarma her.

 

.

Ting og sager til hjemmet

 
Butikken EcoEgo på Nørrefarimags Gade i København har masser af lækre ting og sager til hjemmet. Det er økologiske tekstiler, fair trade varer og genbrugsmaterialer. Du kan finde lampeskærme i genbrugspapir, glas af genbrugsglas, madrasser eller sengetøj. EcoEgo har også tøj og sko i økologiske materialer og en cykel af bambus.. Der er kort sagt alt hvad man behøver – økologisk, bæredygtigt og fair.
Emanuels Eco Store er en netbutik med økologiske og designermærkede varer til interiør samt tekstiler og sko. Siden er bestemt et kig værd. De forhandler eksempelvis we:do:wood børnemøbler lavet i bæredygtigt bambus.
.
Ecoloco har lækkert brugskunst, småmøbler, tekstiler, køkkenredskaber og en masse andre lækre ting til hjemmet. Butikken stiller spørgsmål og krav til leverandørerne og forhandler kun produkter, hvor de kender historien bag.  På hvert produkt kan kunden læse en kort tekst om producenten, materialer, fremstillingsvilkår mm. Butikken ligger i Jægergårdsgade i København, men du finder også et godt udvalg på deres netbutik.
.
Kender du mærket The Organic Company’? Her finder du de skønneste økologiske viskestykker, håndklæder og babytæpper – alt i 100 % økologisk kvalitet, produceret med stor social omtanke!  Indehaveren Joy Vasiljev har netop vundet prisen som årets idealist ved Ivækstprisen 2010. Du finder The Organic Company’s produkter i en række forskellige netbutikker.
.
Spar på energien og giv en gammeldaws inspireret høkasse til efterkog af risengrøden, risen, og alle andre retter. Du bringer blot din gryderet, suppe, osso buco, grød, ja hvilken som helst ret, du nu vil lave til kogepunktet. Derefter stiller du gryden med et tætsluttende låg ned i Høkassen. Her kan retten så stå og simre i mange timer, ja hele dagen om du vil. Dog er høkassen ikke længere om at tilberede maden end ellers.Hø er et super isolerende materiale, og det vidste man godt i gamle dage. Dengang var høkassen en fast bestanddel i et hvert køkken. Der var god fornuft i at sparre på resurserne. Og det er der også i dag, hvis vi vil værne om miljøet og spare CO2. Prisen er 1395,- kr.
 .
Kunst til hjemmet er en personlige gave. På PostArt’s hjemmeside kan du købe afrikansk moderne kunst og støtte de afrikanske kunstnere. Ca. ½ af beløbet du giver går nemlig direkte til kunstneren.
    .
Kulpuder fra House of Coal.dk kan ikke kun bruges til god støtte, den er også rensende og fugtsugende. Det er bambuskullet, som har en rensende og fugtsugende effekt, og kullet kan også bruges til dine sure løbesko…! Bambus er en meget bæredygtig ressource, som dyrkes uden pesticider og kunstgødning. Når kulposerne har udtjent deres værnepligt efter et par år, kan indholdet bruges som mineraltilskud til dine potteplanter!
 .
Se også artiklen om bæredygtige julegaver til mændene!
Du kan også vælge at giver oplevelser som gave, eller medlemsskaber til organisationer der arbejder for miljø & natur og mennesker. Læs artiklen her.