Invitation til forening om bæredygtigt byggeri

Share

Stiftelse af ny forening for bæredygtigt byggeri i Nordvestsjælland

En lille arbejdsgruppe har i løbet af de sidste år forsøgt at skabe et grundlag for at fremme udviklingen og samarbejdet om bæredygtigt/økologisk byggeri i Nordvestsjælland.

Bestyrelsen for Udvikling Nordvestsjælland har bevilget kr. 230.000,- til projektet, som vil rumme en række aktiviteter til synliggørelse og udbredelse af viden om bæredygtige løsninger indenfor nybyggeri og renoveringsprojekter.

Stiftelse af ny forening
Projektet og aktiviteterne vil blive udført i regi af ”Foreningen for Bæredygtigt byggeri i Nordvestsjælland”.

Der inviteres derfor til Stiftende generalforsamling o
nsdag d. 25. august 2010 kl. 19-21.45

Generalforsamlingen afholdes på det spændende Knabstrup Teglværk, hvor en del af lokalerne gennemgår en renovering under bæredygtig og økologisk byggeskik. Adressen er Knabstrup teglværk, Teglværksvej 30, 4420 Regstrup.

Aftnens program:
19.00 – 19.10 Velkomst ved iværksætter Mette Petersen, initiativtager til projektet.
19.10 – 19.40 Oplæg og debat ved Flemming Abrahamsson, Fornyet Energi
19.40 – 20.10 Oplæg og debat ved Energivejleder fra Energitjenesten, Christian Oxenvad
20.10 – 20.45 Pause – kaffe og kage serveres. Øl og vand kan købes.
20.45 – 21.45 Stiftende Generalforsamling

Mette Petersen fra arbejdsgruppen udtaler: ”Vi håber rigtig mange mennesker fra hele området, såvel fastboende som sommerhusejere, vil støtte op om den nye forening, så vi fremover kan få udviklet nogle mere energirigtige og sunde løsninger i vores bygninger og boliger”.

Nærmere oplysninger og invitation til den stiftende generalforsamling kan fås på fornyetenergi@fornyetenergi.dk – tlf: 5780 4522 eller hos Mette Petersen / Vision & Udvikling – tlf: 2186 2944


Aftnens debatoplæg:

Byggeri med omtanke (og respekt for vores omgivelser)
-  v/ Flemming Abrahamsson, Fornyet energi
 I foredraget vil Flemming Abrahamsson, Fornyet Energi, Stenlille tage udgangspunkt i, henholdsvis renovering af lejligheder og eget hus, samt overvejelser, som kan gøres i forbindelse med nybyggeri.
 I et velfærdssamfund som Danmark, hvor vi tilsyneladende har uanede økonomiske muligheder for at bygge med eller uden omtanke på vores omgivelser og vores egen sundhed, er forvirringen og sanseløsheden naturligvis stor!
Hvis byggeriets teknikere ikke magter at pege på hensyntagende, bæredygtige løsninger, hvorledes har borgere såvel som politikere så mulighed for at sætte sig ind i de bæredygtige løsninger? 
Jeg vil forsøge, at pege på nogle muligheder! Men der vil være kontroversielle løsninger.

  • Hvorledes kan der spares på energiforbruget
  • Hvilke ugiftige materialer kan anvendes med henblik på et godt indeklima – og i disse tilfælde
  • Hvilken indflydelse har det på CO2 udledningen.

Energirigtig renovering af helårs- og sommerhuse
- v/Christian Oxenvad, Energitjenesten.
Med fokus på den eksisterende bygningsmasse fortæller energivejleder Christian Oxenvad om energibesparende overvejelser og løsninger. Funktions- og energikrav til klimaskærm, heriblandt vinduer, energi- og opvarmekilder samt elforbrug i helårshuse og energiforbrug i sommerhuse, både sommer og vinter.
Desuden påpeges vigtigheden af at have de energibesparende briller på, når valget falder på byggematerialer – for nogle byggematerialer bruger store mængder af energi i fremstilling og bortskaffelse/genanvendelse.